Karré 3 biofaktor-beregning - Nørre Kvarters grønne lunger

Karré 3 biofaktor-beregning.
Karre 3 er afgrænset af Nørregade, Vestergade, Larsbjørnsstræde og Studiestræde. Mod gaden fremstår karren stort set med historisk arkitektur fra før det moderne gennembrud. I karreens indre derimod finder man infill af nyere erhvervsbyggeri, som er med til at gøre denne karré særdeles kompakt bebygget. Midt i den historiske by finder man således flere eksempler på en radikalt anderledes modernistisk arkitektur med flade tage og blanke hvide facader uden nogen form for bygningsmæssig ornamentering.

Med en bebyggelsesprocent på omkring 85% er karreen en af kvarterets - og byens - tættest bebyggede karreer. Den typiske byggehøjde er 5-6 etager, hvilket giver en udnyttelsesprocent omkring 400% - eller fire gange det maksimum, man har sat for byfornyelsen i brokvartererne. Enkelte steder er der blevet plads til parkering i karreen, men de sparsomme friarealer mellem husene har næsten alle primær funktion som adgangsarealer. Der er således i den nuværende situation meget langt mellem de grønne elementer, og karreens træer kan tælles på én hånd.

Hvis man som i skemaet nedenfor sammentæller samtlige bag- og gavlmure og andre bygningsflader, som er umiddelbart egnede til beplantning, giver det et samlet areal på mere end 2½ gange karreens samlede friareal (270%). Ved en byforgrønnelse af en tæt bystruktur som denne er man derfor nødt til at se op - og i stor udstrækning inddrage de lodrette flader.

Fra de små firkanter på kortet nedenfor kan man gå på opdagelse i karreens indre og klikke billeder frem dels af karreens nu meget få grønne elementer, dels af de mange lodrette flader, som er potentielt egnede for tilplantning. De mange enkeltbilleder er kædet sammen til en rundtur, som skulle give et godt billede af karré 3s beplantningspotentiale. Under vejs er der på mange af de tomme murflader skitseret en mulig facadebeplantning på underbilleder (klik på

og før musen over billedet).

Hensigten med de skitserede beplantninger har først og fremmest været at visualisere samspillet mellem bygning, rum og beplantning samt omfanget af karrens beplantningspotentiale - ikke at lave en naturalistisk gengivelse eller en detaljeret forslagsstillelse. Hver enkelt facadebeplantning må afgøres ud fra en nøje afvejning af vækstmuligheder, pasningsmuligheder og konkrete ønsker og behov på stedet.