Afkøling af varmeøer

5. august 2008

Ifølge en leder i Asahi Shimbun i går er Tokyos temperatur i de seneste 100 år steget med 3ºC. En tredjedel heraf tilskrives global opvarmning, mens to tredjedele tilskrives det fænomen, at store byens store bygningsvolumener og befæstede arealer tilsammen akkumulerer så meget varme, at temperaturen i bymæssig bebyggelse er markant højere end i det omgivende landskab. Man taler direkte om varmeøer.

På denne tid af året er klimaet Japan i forvejen næsten ubehageligt varmt, ikke fordi temperaturerne er voldsomt høje – det bliver sjældent over 35ºC – men luftfugtigheden ligger i sommerperioden ofte tæt ved de 100%, så man kan ikke komme af med sin kropsvarme, og ikke mindst inde i bycentrene kan den fugtige varme blive ubehageligt anmassende. Antallet af ‘tropiske nætter’, hvor nattetemperaturen på intet tidspunkt falder under 25ºC, er nu for en by som Osaka over 50 om året, og undersøgelser viser, at når nattetemperaturerne kommer over 30ºC, har over halvdelen søvnproblemer.

Derfor begyndte man sidste år nedrivningen af en 60 m høj bygning nær Tokyo Station, for at genskabe adgangen til havbrisen fra Tokyo-bugten. Man regner med at det vil kunne øge hastigheden af havbrisen fra Tokyo-bugten med 30% ind over byens finansdistrikt og dermed at lindre lidt på Tokyos varmeø.

Løsningen ligger for så vidt snublende nær. Jo mere vegetation, man kan få tilbage i byen, jo mere vil temperaturen (som kan være 5-6º over omgivelsernes) nærme sig til niveauet for det omgivende landskab. Så billedligt talt skal byen tilbage i skoven. Selv en lille taghave kan have stor betydning for en bygnings termiske komfort. Vegetationen vil kunne køle, rense og ilte luften og gøre tilværelsen i verdens varmeøer langt mere tålelige.

Tokyo har da også planer om som del af forberedelserne til at kunne byde ind som værtsby for de olympiske lege i 2016 at fordoble antallet af træer i byen til 1 million træer. En anden af Japans store byer, Nagoya, er ved at indføre regler om, at alle grunde over 300 m² skal have træer, og at der skal være mindst 10-20% grønt areal på disse grunde. I et land, hvor pladsen er knap og udnyttelsen i bycentrene helt ekstrem, er det en meget radikal beslutning.

Men temperaturen har en meget direkte indflydelse på energiforbruget. Når det er 30º varmt i Tokyo, vil en øgning af temperaturen på blot 1ºC give et merforbrug af elektricitet i Tokyo-området på 1,7 mio. kW, eller hvad der svarer til produktionen fra to store kraftværker. Under spidsbelastning er Tokyos el-forbrug større end hele Frankrigs. Selv en lille lindring af varmeøernes temperaturbobler har således store konsekvenser for energiforbruget og den nødvendige spidsbelastningskapacitet.

Se også tidligere blog-indlæg: Cool Biz.