Deepak Chopra om klimaudfordringen

14. august 2012

Huffington Post bragte mandag en yderst interessant artikel af Deepak Chopra, Global Warming and the Meaning of Doom, hvor han indledende ser på forskellige reaktioner på den klimakrise, som med stadig større tydelighed udfolder sig umiddelbart foran os. Han opstiller her fem forskellige taktikker eller attituder, som man kan vælge overfor klimaudfordringen:

– Mount a vigorous public crusade with greater signals of alarm.
– Rely on future technology to reverse the harm done to the atmosphere.
– Prepare for a future with a drastically different ecological balance.
– Do nothing, except perhaps pray.
– Temporize until the catastrophe cannot be ignored.

Den første strategi er aktivistens og klimajournalistens velmente forsøg på at råbe verden op og talen til fornuften, moderinstinktet, retfærdighedssansen, overlevelsesdriften vores allesammens højere stræben og idealer. Den næste er troen på den teknologiske løsning, storskala-geoengineering, det teknologiske fix. Som da Dansk Industri op til Klimatopmødet i København lancerede et Bright Green-concept, hvor vi blot skulle fortsætte med at forbruge som hidtil, så skulle industrien nok sørge for, at producere klimavenligt og bæredygtigt.

Den tredje strategi er den klimatilpasning, vi alle må prioritere, når den fælles klimaindsats ikke lykkes. Den fjerde og femte strategi – ikke-handlingen og udsættelsen – er i dag nok de mest udbredte, både på villavejene og i de politiske systemer. I en situation, hvor vores videnskab har afdækket et akut behov for gennemgribende handling, så vi ved COP17 i Durban verdenssamfundet enes om først at måtte gøre noget fra 2020 og efterfølgende knapt at kunne blive enige om, hvad man havde besluttet. Og vi måtte for nylig i Rio indse, at viljen til at handle i et globalt perspektiv kan ligge på et meget lille sted.

“It seems utterly meaningless to foul our planetary nest,” skriver Chopra: “But there is meaning to be found here. The meaning resides in the very source of the problem, human nature. Human beings place their desires ahead of the collective good. We consider ourselves more important than the ecology, which is rooted in the belief that we are above Nature herself, a privileged species that need answer to no one, not Nature, not God (if a deity exists).”¹

“The meaning of doom is that all of these assumptions won’t be able to survive, not in their present form.”¹

Hvad er det for mønstre og antagelser, som må gå til grunde? Hvad er det, som skal til, for at mennesket kan udvikle sig? spørger Chopra.

Hvis menneskets natur skal udvikle sig – og vi skal blive i stand til at håndtere klimaudfordringen – må vi ifølge Chopra bygge på en række nye antagelser eller positioner, som kunne være noget i retning af disse:

– Human life isn’t set apart from life on earth.
– We must live in balance with Nature.
– Consumerism isn’t unlimited and doesn’t lead to happiness.
– Toxic pollution harms life and cannot be justified.
– As a conscious species, humans must be stewards of the ecology.

På én gang elementært og så lysår fra hele den måde, nutidens samfund fungerer.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Deepak Chopra: Global Warming and the Meaning of Doom, Huffington Post 13.08.2012.¹

 

Share