Denne side er langsomt under udarbejdelse – jo længere ned ad siden, jo mere byggepladsagtig. Overskrifterne kom lidt brainstorm-agtigt til verden som små fyndord til en vignet i bloggens margin under overskriften A21 visioner … og i en tid, hvor man laver dream boards og visualiseringsøvelser, fortjente hver af de små udsagn en lille uddybende kommentar.
Efter hvert lille afsnit er der links til uddybende blog-indlæg, så man kan bruge siden som en slags tematisk nøgle til de efterhånden mange blog-indlæg.
God fornøjelse på Strøtanker om bæredygtighed,
Jens
.
Et CO2-neutralt København i 2025, og et CO2-neutralt Danmark i 2050
Det kan lade sig gøre, og det skal ske ved systematiske strukturelle forandringer i København og i Danmark – ikke ved opkøb af CO2-kvoter. København nåede i 2005 en 20% reduktion i forhold til 1990, og Københavns Kommune (KK) vedtog i august 2009 en klimaplan med en målsætning om yderligere 20% reduktion i 2015 og en CO2-neutralitet i 2025.
Der er skønhedsfejl ved klimaplanens beregningsgrundlag. Således er for eksempel international transport og CO2-udledninger fra de mange varer, vi køber i udlandet ikke medregnet – en uvane, som er overtaget fra Kyoto-protokollen, og som man må formode, at den kommende klimaaftale får korrigeret. Men det gode er, at KKs klimaplan er vedtaget med den bredest tænkelige politiske opbakning i og med alle partier i Borgereprsæentationen stemte for.
Hvis Københavns planer om at blive ‘Verdens Miljømetropol’ skal være andet og mere end festtaleretorik og greenwash af værtsskabet for COP15-konferencen, så skal der imidlertid i de kommende år træffes en række konsekvente, sammenhængende beslutninger, som vil få vidtrækkende indflydelse på byens fremtid.
Når man læser energi-scenarier fra IDA, CASA og Risø, er det overraskende billigt at gennemføre en sådan omlægning til et samfund, som ikke er afhængig af fossile brændstoffer. Og med de himmelstræbende oliepriser, hvoraf vi kun har set begyndelsen, vil investeringer i vedvarende energi vise sig at være en rigtig god investering. Jo hurtigere og jo mere, jo bedre.
Ingeniørforeningens Energiplan 2030
Milliardbesparelser ved systematisk satsning på vedvarende energi
Ingeniørens Klimaråd: Syv anbefalinger om CO2-reduktioner
Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling
Tilbageholdte energirapporter frigivet / 80% dansk CO2-reduktion inden 2050
København som verdens miljømetropol i 2015
Al Gore: Al elektricitet fra vedvarende energikilder om ti år
De liberale demokrater: England CO2-neutral i 2050
.
Et mere retvisende beregningsgrundlag for KKs klimaplan
Ifølge beregningsgrundlaget for KKs klimaplan udleder hver Københavner 5 ton CO2 pr. år, hvor hver dansker i tilsvarende officielle tal udlerer 10 ton CO2 pr. år. Dette er desværre ret misvisende, og i en nyligt afsluttet undersøgelse af Hovedstadsområdets klimafodaftryk, hvor man har søgt at beregne den fulde CO2-udledning, kommer man frem til, at en københavner producerer hele 19,4 ton CO2 pr. år. Det er derfor vigtigt i en kommende revision af KKs klimaplan at få korrigeret klimaplanens beregningsgrundlag, så vi opnår en reel CO2-neutralitet i 2025.
.
En CO2-målsætning på 350 ppm
IPCC har hidtil sagt, at vi måtte sigte på at stabilisere atmosfærens CO2-koncentrationer på 450 ppm (parts per million) for at holde den globale opvarmning på under 2ºC. Men ifølge den seneste klimaforskning fra blandt andet NASAs Goddard Institute for Space Studies og Potsdam Institute for Climate Impact research er dette langt fra tilstrækkeligt, og vi er nødt til at sigte på en CO2-koncentration på blot 350 ppm, hvis vi skal reetablere et stabilt globalt klima. Fortsættelsen af den nuværende udvikling vil medføre temperaturstigninger på 6ºC i det 21. århundrede. Selv 450 ppm vil over tid føre til, at samtlige klodens ismasser smelter helt, med store havstigninger til følge.
Den nuværende CO2-koncentration er 389 ppm, og den stiger i disse år med 2 ppm pr. år. Slutmålet for den danske klimaindsats er derfor ikke bare en CO2-neutralitet. I-landenes CO2-regnskaber bør i løbet af det 21. århundrede blive CO2-negative, således at vi netto akkumulerer CO2. Qua den vedholdende afbrænding af fossile brændstoffer op igennem det 20. århundrede har den industrialiseresde verden en gigantisk klimagæld, som det er ikke bare rimeligt, men nødvendigt at vi ’tilbagebetaler’ ved at få også de historiske udledninger af drivhusgasser fjernet fra atmosfæren.
350 bliver således et helt centralt mål for det 21. århundrede, som burde indskrives i målsætningen for den kommende klimaplan. Og selvom det ikke lykkedes at få en egentlig klimaaftale på plads i København var det glædeligt at se, at der nu står 117 lande bag kravet om 350 ppm i en kommende klimaaftale.
I mit perspektiv skal man ikke tænke i rene klimaløsninger, men systematisk tænke klima ind i alle andre løsninger. En bæredygtig by er klimavenlig, hvorimod en CO2-optimeret by ikke nødvendigvis er bæredygtig.
James Hansen: Tipping Points Near
NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter
Gletsjere smelter med rekordhastighed
100% CO2-reduktion krævet for at standse global opvarmning
30 skridt mod en oliefri verden
.
København 300% CO2-neutral
Man bør derfor overveje ved næste revision af KKs klimaplan at udbygge den, således at målet ikke som nu er en 100% CO2-neutralitet, men en 300% CO2-neutralitet.
De første 100% er dem, som den nuværende klimaplan omhandler – den CO2, som som i dag dannes i forbindelse med stort set alle byens processer og funktioner. Det kræver et sejtræk, og det vil sandsynligvis føre til fuldt så store forandringer af livet i København som industrialiseringen medførte. Med en grønnere by til følge, hvor mennesket er tættere på naturen – både den indre og den ydre.
Den næste 100% skal opnås gennem en ny alliance med vores omgivende landskab. Hvor vores nuværende forbrugsmønster om noget er med til at øge CO2-udledningerne gennem fælding af regnskove og nedslidning af muldlag verden rundt, da må vi gennem ændrede efterspørgselsmønstre og en fundamentalt anden relation mellem byen og dens omgivelser sikre fjerne regnskove og medvirke til, at der i jord og vegetation genlagres store mængder af CO2. Det vil kræve nye dyrkningsmetoder i landbrug og skovbrug, med øget fødevarekvalitet og biodiversitet til følge og en markant mindre animalsk produktion end i dag.
De sidste 100% er en tilsvarende indsats i et eller flere sydlande, hvor man har samme udfordring som i København, men ikke de samme ressourcer til at gennemføre de nødvendige omlægninger som i den rigeste del af verden. Det kunne meget vel ske gennem, at vi oprettede klima-søsterbyer, hvor vi konkret påtog os et medansvar for at gøre disse byer CO2-neutrale.
På den måde ville vi være godt i gang med at betale vores klimagæld, og København ville reelt markere sig som den Verdens Miljømetropol, som byen aspirerer til at være.
.
Et moratorium for kulkraft
Lederen af NASAs klimaforskning James E. Hansen har i de senere år til stadighed understreget nødvendigheden af, at vi udfaser kulkraften og bringer den nuværende afbrænding af kul til ophør. Ifølge ham må de rige lande standse afbrændingen inde 2025 og resten af verden inden 2030. En afbrænding af alle nu kendte kulreserver før vi overgår til vedvarende energi vil være ensbetydende med en 100% garanti for en klimakatastrofe.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at på den måde man beregner CO2-neutralitet i KKs nuværende klimaplan, så vil hver Københavner selv i et CO2-neutralt København i 2025 stadig udlede adskillige ton CO2 pr. person pr. år, og der vil stadig blive brændt ganske betydelige mængder af fossilt brændstof af til opretholdelsen af livet i København. Mindre end i dag, men meget mere end klimaet kan tåle.
Det hænger sammen med, at man ikke indregner vareforbrug og ikke indregner international skibsfart og luftfart. Vi ved, at en stor del af vores egentlige vareproduktion finder sted i andre dele af verden, så der er brug for nye opgørelsesmetoder, og der vil blive brug for yderligere klimamål, hvor de industrialiserede lande i en periode må udvikle CO2-negativitet.
Det vil være af stor betydning, at København og Danmark viser vejen ved at gennemføre et moratorium for kulkraft og arbejde for, at det bliver globalt. Og det er glædeligt at se, at DONG har læst skriften på væggen og har valgt mere eller mindre at udfase sit engagement i kulkraft. Ikke fra dag til dag, men i løbet af et par årtier.
Hvor store CO2-reduktioner skal der til?
James Hansen: Stop afbrændingen af kul
James Hansen: Kulkraftværker er dødsfabrikker
James Hansen: “Coal is best left in the ground”
.
At gode klimavalg er lette, mens dårlige klimavalg dyre
Samtidig med, at vi alle tager ansvar som forbrugere og som borgere, er det vigtigt, at klimaet ikke blot bliver en kronisk dårlig samvittighed. Der ligger således en stor opgave i at skabe en by, hvor vi i vores adfærd naturligt er tilskyndet til at være gode ved klimaet, når vi er gode ved os selv – så vi skal have gode cykelforhold og billig (hvorfor ikke gratis) offentlig transport, mens det skal være markant dyrere at bruge privatbil. Der skal være økonomisk opmuntring til øget anvendelse af hjemmearbejde og telekonferencer, mens det ikke burde være muligt at trække fly og privatbil fra til privat pendling.
For min skyld kunne benzinen godt koste 50 kr. literen og flyrejser blive rationeret eller prissat, så det blev jo dyrere, jo flere gange om året vi flyver.
Al Gore: New thinking on the climate crisis
Erhvervslivet vil flyve mindre
Miljøbevidste er ikke nødvendigvis miljøvenlige
.
Et mindsket globalt økologisk fodaftryk
Hver borger i verden har adgang til 1,9 hektar dyrkbart land – eller 1,9 gh (global hektar). Men i Danmark bruger vi løs af verdens ressourcer som om vi havde tre ekstra jordkloder til rådighed. Og vi forbruger vores landskaber på en så ubæredygtig måde, at de gradvist devalueres, da kun en forsvindende lille del af vores forbrug vender hensigtsmæssigt tilbage i det naturlige kredsløb.
Det er vigtigt, at vi indser, at vi ikke blot er nødt til at reducere CO2-udledningerne markant, men også må indskrænke vores globale økologiske fodaftryk og lade resterne fra vores produktion og forbrug recirkulere fuldt ud.
Væk er borte!
Europe 2007: Gross Domestic Product and Ecological Footprint
One Planet Budgeting: Making sustainability real with the ecological footprint
.
Faktor 10 – en udbygget livskvalitet med en tiendedel materielt forbrug
Ved Wuppertal Institut für Klimat, Umwelt, Energie Gmbh har man igennem men årrække arbejdet systematisk med faktor 4, at vi som en opnåelig målsætning inden 2030 skulle have reduceret vores materielle forbrug med 75%. Det var samme institut i Wuppertal, som i 1994 tog initiativ til etableringen af et forum for faktor 10 (se Factor 10 Institute og faktor 10-erklæringen fra Carnoules, 1994 Declaration of the Factor 10 Club).
Det er uomgængeligt vigtigt, at vi i de kommende år lærer os at opfylde vores livsfornødenheder og opretholde ‘det gode liv’ på en ressourcemæssigt set langt mere intelligent måde, med et langt mindre materielt forbrug end i dag.
Vi bliver nødt til at indlede en diskussion om legitime behov, hvis vi skal regne med at få udviklingslandene med på at agere klimavenligt. Og hvis den globale kabale skal have nogen chance for at gå op, må vi blive meget bedre til at skelne mellem livskvalitet og livskvantitet. Som Gandhi så viseligt sagde, har kloden nok til alles behov, men ikke til alles begær.
Fortsat vækst er kun mulig i rent bio-analoge processer, som føjer sig 100% ind i naturens kredsløb, som det bliver udtrykt i vugge til vugge-perspektivet: ‘Vaste equals food’ (se nedenfor). ….. eller rettere den fortsatte materielle vækst. For kloden rummer store hidtil uudnyttede vækstpotentialer, når det gælder bevidsthed og kærlighed. I min optik er vi nødt til a transformere vores selvforståelse, så vores mål for lykke, velstand og velfærd er langt mindre bundet op på materielle besiddelser og materielt forbrug end det har været tilfældet igennem det 20. århundrede.
Dokumentar om “Cradle to Cradle”: Waste = Food
William McDonough: The wisdom of designing Cradle to Cradle
Prius is not the solution, Hummer is not the problem
Vækst og bæredygtighed / Bæredygtig velfærd
Klimaløsning: Forbrug som i 1969
.
Et reklamefrit bybillede – brug fladerne til kunst eller vegetation
I USA anvender man dobbelt så mange penge på reklame som på uddannelse. Billedet er nok ikke så meget anderledes i Danmark. Reklamens eneste opgave er at skabe forbrug. Den spekulerer kynisk i vores uforløsthed og stimulerer bevidstløst merforbrug – og hører derfor ingen steder hjemme i en bæredygtig by. Og blev vi smarte det ene år, skal det nok vise sig, at det er håbløst ‘not’ året efter.
I et bæredygtigt samfund er vi ikke konsumenter, men borgere. Det er derfor en fadæse, at København forplumrer det offentlige rum gennem at sælge reklameplads. Det gør det sværere at få butikkerne til at holde igen med deres skiltning, og det viser desværre, hvor langt der er mellem drømmen om at gøre København til Verdens Miljømetropol og en sammenhængende forståelse af, hvad det indebærer.
Klimaløsning: Reklamer nej tak
.
En systematisk energirenovering af den eksisterende bygningsmasse
En anseelig del af vores samlede energiforbrug sker i vores bygninger, dels til belysning, opvarmning, ventilation, køling, dels til vores stadigt voksende maskinpark af vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køkkenmaskiner, computere og stereoanlæg. Der findes i dag nye byggematerialer og bygningsprincipper, som gør, at man med omtanke og en lille ekstrainvestering kan opføre nye bygninger, som er stort set energineutrale – og man burde snarest stramme byggereglementet betragteligt, i stil med den amerikanske Architecture 2030.
I den eksisterende bygningsmasse er det en anden situation. Her vil det ofte være en sum af mange små indsatser, efterisolering, tætning, skodder, varmegenvinding på ventiationssystemer osv. Den første bølge af efterisolering, som kom nogle år efter den første oliekrise i 1972, gav mange svampeangreb i de gamle huse. Tilsvarende er det vigtigt, at have for øje, at energirenoveringerne ikke medfører forringet indeklima.
Særlig overfor vores historiske bygningsarv står vi med store udfordringer. Frem for bevidstløst at pakke den ind i tykke lag af isolering og sprutpuds for at nå nulenergistatus må vi her acceptere et vist varmeforbrug og skaffe den nødvendige energi via vedvarende energikilder.
A/B Søpassagen CO2-neutral i 2009
Byggesektoren kan bidrage med store CO2-reduktioner
Guide til energiforbedring af etageboligen
Architecture 2030 – CO2-neutrale bygninger
The 2010 Imperative Global Emergency Teach-in
Amory Lovins: Advanced Energy Efficiency
.
30% mindre biltrafik i 2030, 40% mindre biltrafik i 2040, 50% mindre biltrafik i 2050 osv.
Når infrastrukturkommissionen barsler med en rapport, som forudsiger en 70-90% større trafik på vejene i 2030 og derefter går i gang med at visualisere alle de nye motorveje og gigantiske investeringer, der skal til, for at trafikken endda flyder ubesværet, bliver jeg foruroliget. Så længe vi blot forlænger vækstkurverne fra den bæredygtighedsmæssigt set sorteste periode i menneskehedens historie, bevæger vi os blot længere og længere bort fra bæredygtighed og CO2-neutralitet.
I stedet skulle vi vedtage, at vi har asfalt nok, og at vi ved at omorganisere os intelligent skulle blive i stand til ikke bare at klare os på det vejnet, vi allerede har, men at der var rigeligt med kapacitet. Efterhånden som vi fik udbygget den kollektive trafik, bedret vilkårene for de cyklende og gående og fik stoppet den umådeholdne pendling med nogle både for os selv og kloden sundere arbejdsmønstre (sig ikke det er sjovt at bruge 1½ time hver dag på transport), kunne der gå en sport i at klare sig med mindre biltrafik, 30% i 2030, 50% i 2050 – hvor de fossile brændstoffer for længst er sendt på pension som drivmiddel. I dag spildes der hver dag 130.000 timer i bilkøer i Hovedstadsområdet. 130.000 timer!
Forstæderne er dyre for borgeren og for miljøet
Rødt lys for myldretidstrafikken
.
En velfungerende billig kollektiv trafik
Trafikbudgettet kunne så bruges til at styrke den kollektive trafik og vilkårene for cyklister og gående. Men måske vi efterhånden lærte at indrette os i den bæredygtige by, så vi ikke havde samme gigantiske transportbehov som nu. Selv den kollektive trafik kræver store energimængder at drive. Vi er simpelthen nødt til gennem strukturelle ændringer at få reduceret samfundets trafikbehov radikalt.
De senere år er trafikpresset på det København vokset til det næsten ubærlige. En håndværker, der arbejder i de centrale bydele, bruger i snit en uge om året på at finde en parkeringsplads, og der går alt for mange gode timer tabt hver dag i langsommelig trafik. Den stærke opsplitning mellem bolig og arbejde, som giver den store pendlingstrafik, stammer fra en tid, hvor industrien svinede så voldsomt, at det var nødvendigt at komme væk derfra hver dag. Men i dag, hvor de fleste laver informationsarbejde, kunne vi med fordel gentænke relationen mellem bolig og arbejdsplads. Virksomheder er allerede i gang med at udvikle kommunikationsformer og arbejdsgange, som blandt andet med hjælp fra telekonferenceudstyr muliggør langt mindre rejseaktivitet, og vi kunne blive meget bedre til at benytte os af hjemmearbejde.
Erhvervslivet vil flyve mindre
.
Bro- og voldgaderne som rygrad i et udbygget system af cykelgader
Klaus Bondam præsenterede i begyndelsen af 2009 et ganske radikalt forslag om at overgive brogaderne til busserne og cyklisterne. Hvis endnu flere skal cykle end i dag, er det sådan noget, der skal til. For mens Københavns gadenet har masser af kapacitet til at vi alle cykler, er der simpelthen ikke plads til, at alle har deres bil med rundt eller kan forvente at have den parkeret, hvor de arbejder, bor eller ønsker at handle. En del af at bo i en metropol er at erkende dette forhold.
Foreløbig har man gennemført eksperimentet på Nørrebrogade – og har besluttet at gøre det permanent. Et tilsvarende projekt for Amagerbrugade burde føres hele vejen ind over Torvegade og Knippelsbro, så man via Bremerholm, Gothersgade og Frederiksborggade havde cykelgadeforbindelse fra nord til syd. Tilsvarende kunne man ønske sig, at Østerbrogade og Vesterbrogade via Nørre Voldgade blev forbundet.
Og cykelgaderne behøver ligesom gågaderne en ny generation byrumsinventar, som er funktionel og smuk – de nuværende foreløbige løsninger er ofte meget grimt udført.
“At undvære bilen er som at få benene savet af”
Vi cykler meget mindre end før
.
Indre By indrettet primært som fodgænger-zone
I sommerhalvåret passerer der hver dag 88.000 mennesker forbi den centrale del af Strøget – en del flere end der kører biler på landets mest trafikerede vej H.C. Andersens Boulevard. Man kunne vel få op imod 10-15.000 biler igennem strøget, hvis man ikke ensrettede for at få plads til parkering i den ene side. Gående og cyklende muliggør langt flere mennesker i de samme byrum, end hvis alle skulle frem med bil. Det betyder ikke, at man ikke skal kunne komme frem med varer og håndværkerbiler. Men vi er nødt til at indse, at trængslen i det centrale København kun kan løses hensigtsmæssigt ved at prioritere den gående og cyklende trafik og styrke den kollektive transport.
Der ligger et betragteligt CO2-reduktionspotentiale i at gøre Middelalderbyen til primært fodgængerzone. Rambøll vurderer i en baggrundsrapport for Københavns Kommunes klimaplan, at der vil kunne spares omkring 200.000 ton CO2 pr. år.
Københavns Kommunes fodgængerstrategi
.
Langt bedre muligheder for hjemmearbejde
Beskrivende tekst her:
Arbejde er en aktivitet, ikke et sted …
Biobrændstof en økologisk katastrofe
Biobrændstof hovedårsag til fødevarekrise
.
En fordoblet biofaktor og styrket biodiversitet i København
Inden for få år vil vi være nødt til at lave en arealplanlægning, hvor den biologiske aktivitet optimeres i forhold til evnen til at akkumulere CO2 og andre drivhusgasser. For skovbruget vil det indebære dyrkningsmetoder, hvor man arbejder med mange generationer i samme areal og fælder ved plughugst. For landbruget vil det på kort sigt indebære dyrkningsmetoder, som satser på at opbygge koncentrationen af organisk materiale i muldlaget. Det vil muliggøre dyrkningsformer med væsentligt mindre kunstgødning og kemi, som vil medføre sundere fødevarer, renere drikkevand samtidig med at det vil bedre levevilkårene for andre dyr og planter. I byerne vil vi også kunne øge biomassen og dermed CO2-akkumulationen betragteligt – James E. Hansen har vurderet, at en systematisk arealforvaltning, som sigter på højnelse af den biologiske tæthed vil kunne absorbere CO2 svarende til en reduktion af atmosfærens CO2-koncentration i størrelsesordenen 40-80 ppm.
Det er meget glædeligt at konstatere, at sammenhængen i det grønne har fået en plads i Københavns Kommunes nylige udspil om lommeparker, og bliver taget alvorligt i den kommende Agenda 21-plan for 2008-11.
bedre sammenhæng mellem byens grønne enklaver
Mange danske fuglearter truet på livet
Cultivating the Butterfly Effect
Mere grønt kan afbøde den globale opvarmning i storbyerne
Halvdelen af alle europæiske padder udryddet i 2050
Byforgrønnelse som del af Londons klimastrategi
.
Alle gårdrum byforgrønnet og befriet for asfalt og beton
Tekst her.
.
Urban Farming – en ny by-land-akse
Tekst her.
Vi har brug for storbyhaver og spiselige oaser
Alle skoler og institutioner får direkte adgang til grønne rum
Tekst her.
Cultivating the Butterfly Effect
.
Etablering af luftrensende ‘grønne zoner’ langs stærkt trafikerede gader
Tekst her.
Den nye Strandboulevard – fra biler til mennesker
Partikelfiltre langt fra perfekte
Danmark klarer ikke EUs grænseværdier for partikelforurening
EU-dom muliggør retsligt opgør med luftforurening
New York får 13.000 hybrid-taxaer
.
En frodig havnefront med vindkraft langs havnepromenaden
Beskrivende tekst her:
Små møller / Danmark EU’s nummer sjok i udbygning af vindkraft
Skibsfarten producerer dødelig partikelforurening
Mærsk producerer lige så meget CO2 som hele Danmark
Renere skibsolie kan redde titusindvis af liv
Mindre partikelforurening fra skibsfarten fra 2010
Ni grønne principper for skibsfarten
.
Nye bydele indrettet bæredygtige, bilfri, med høj biofaktor
Beskrivende tekst her:
Dongtan EcoCity / Dongtan EcoCity video
.
En 100% kildesortering af alt affald i et vugge til vugge-perspektiv
Beskrivende tekst her:
William McDonough: The wisdom of designing Cradle to Cradle
Dokumentar om ‘Cradle to Cradle’: Waste = Food
.
100% biodynamiske fødevarer fra bæredygtige landbrug med styrket by-land kontakt
Beskrivende tekst her:
Contaminated – video om genmanipulerede afgrøder
Sprøjtemidler / Gang i sprøjten
Kvoteregulering af Østersøens fosfor- og kvælstofforurening
Michael Pollan: The omnivore’s next dilemma
Økologi er godt for de sultende
Eat Less Meat / Another Inconvenient Truth / Husdyrhold producerer mere CO2 end transport
.
En styrket forebyggende sundhedsindsats
Beskrivende tekst her:
