Indlæg om 350 ppm

Tar Sands Oil Extraction – The Dirty Truth

16. februar 2012


.
For få uger siden lykkedes det efter måneders pres at få Obama-administrationen til at udsætte beslutningen af Keystone XL olieledningen, som skal føre canadisk tar sand olie til amerikanske rederier. Men nu har en række senatorer sat sig for alligevel at presse den igennem. Derfor iværksatte en gruppe klima- og miljøorganisationer i forgårs en aktion, hvor de i løbet af 24 timer lykkedes at mønstre 802.000 mails til senatet om ikke at røre ved beslutningen om udsættelse. Og derfor er i titusindvis af mennesker i disse timer ved at kime senatorerne ned med protester og henstillinger.

Jeg tænkte, at det var en god anledning til at gense denne nu snart et år gamle video om tar sand-olien: The Dirty Truth. Den opruller i al sin gru det, som måske er verdens i dag største organiserede miljøødelæggelsesprojekt. Et skovområde tre gange større end Danmark står i de kommende år til at blive totalt raseret. Udledningen vil føre til, at verdens tredjestørste vandafledningsområde står til at blive uhelbredeligt forurenet. Og samtidig er det beregnet, at CO2-udledningerne fra tar sand-olien globalt set vil være lige så store, som den mængde CO2, som der er udledt fra afbrændingen af olie tilbage fra industrialiseringens begyndelse frem til i dag, hvilket vil medføre en forøgelse af den nuværende koncentration af CO2 på omkring 70 ppm.

Canadas helt store klimasvigt er således ikke, at landet har trukket sig ud af Kyoto-protokollen for at slippe for at betale bøden for ikke at have levet op til sine klimamål, men at landet ved at insistere på at udvinde og sælge tar sand-olien, som indtil for få år siden blev betragtet som for kostbar og for svinsk at udlede, sætter klimaet i kog og hele klodens fremtid på spil.

EU er i disse dage ved at lægge sidste hånd på en lovgivning, som vil gøre det umuligt for Canada at sælge tar sand olien i EU, fordi der er for stort et energiforbrug bundet til udvindingen. Et prisværdigt initiativ fra Connie Hedegaard, og det canadiske lobby-apparat har arbejdet på højtryk for at undgå en sådan stempling af tar sand-olien som klimaskadelig. Men som tingene ser ud lige nu, vil olien nok blive brændt af alligevel, hvis først den for alvor begynder at flyde.

Se tidligere blog-indlæg om tar sand og Keystone XL: Det 21. århundredes dårligste idéBill McKibben om kampen for klimaet, Canadas klimasvigtJames Hansen foran Det Hvide Hus, Keystone XL Pipeline – moderne vanvid, James E. Hansen om norsk klimapolitik og Tjæresand.

Damian Carrington: Canada threatens trade war with EU over tar sands, The Guardian 20.02.2012.

Mike de Souza: Pro-oil lobby retreat urges feds to deliver climate-change solutions, Vancouver Sun 12.02.2012.

Damian Carrington: Revealed: Europe’s plan to penalise Canada’s tar sands goes Dutch, The Guardia 16.01.2012.

Damian Carrington: UK secretly helping Canada push its oil sands project, The Guardian 28.11.2011.

Bill McKibben: Britain’s promotion of Canada’s tar sands oil is idiotic, The Guardian 28.11.2011.

Suzanne Goldenberg: Canada looks to China to exploit oil sands rejected by US, The Guardian 14.10.2010.

Terry Macalister: Shell faces shareholder revolt over Canadian tar sands project, The Guardian 18.01.2010.

 

Share

Maldiverne: Update fra Bill McKibben

9. februar 2012

Nedenstående hilsen tikkede lige ind fra Bill McKibben, lederen af 350-bevægelsen, som lige nu synes bedre informeret end den danske presse. Billedet er i dag stadig uklart, men selvom både Nasheeds vicepræsident, som nu er indsat som præsident, og den tidligere diktator Maumoon Abdul Gayoom nægter at have noget med det at gøre – og benægter at der er tale om et kup – så ligner det lige nu en sammensværgelse for at stoppe Nasheeds forsøg på at modernisere Maldiverne og skabe transparens i ørigets økonomiske transaktioner.

Jeg opdaterer løbende listen over links til information om udviklingen på Maldiverne på gårsdagens blog-indlæg: Maldivernes præsident truet til at trække sig.


.

Dear friends,

We’ve spent the last 36 hours talking with many of our 350.org friends in the Maldives. The situation changes frequently, but its basic outlines are clear: our ally President Nasheed was forced at gunpoint to resign in what seems to be a coup carried out by police forces. Several of his aides and associates have been hospitalized after beatings, and an arrest warrant has been issued for Nasheed — with one official for the new government promising that he will spend the rest of his life in prison.

At a moment like this, we need to show the kind of solidarity we’d all hope for from our friends and allies. Please spread this action to get more people to sign onto our statement of support. You can share it on Facebook here, spread it on Twitter here, or just pass along this link: www.350.org/nasheed.

We’re communicating urgently the US State Department and other key diplomats in the UK, EU and India to press for a peaceful and democratic resolution of the struggles in the Maldives. The surge of democracy that swept the Arab world last year really began a few years before in the Maldives, an entirely Muslim nation – and Nasheed’s op-ed in the New York Times explains just how difficult this kind of transition can be. A new video provides a chilling glimpse of the challenges that face this threatened, fragile country:

Se Jon Shenks video-portræt: The Island President Desposed.

We also received this touching note from Ayesha, a friend of ours from the Maldives:

“To the 350 family: thank you for your support and for insisting on the safety of President Nasheed and all Maldivians…I plea for my friends who fight for climate justice to help us bring peace to our nation. By helping us bring peace and justice to this nation, you will help strengthen our resilience to climate change which is crucial for our very existence.”

When people are free to speak there minds, crucial issues like climate change rise to the fore. We need to make sure that people in the Maldives and elsewhere can be a full part of the global debate on the most important issues the world has ever faced.

Onwards,
Bill

 

Share

Maldivernes præsident truet til at trække sig

8. februar 2012

Det er stadig lidt uklart, hvad der præcist er sket, men på Maldiverne har der i de seneste uger hersket en stadig mere anspændt situation med daglige demonstrationer. Og situationen kulminerede i går, da folk fra militæret tvang præsident Mohamed Nasheed til at gå af. Vicepræsidenten, som i dag er tiltrådt som ny præsident, nægter at der er tale om noget planlagt, eller noget kup. Men militærfolk gav Nasheed valget mellem at fratræde eller at se Maldivernes hovedstad Male flyde i blod.

Nasheed vandt i 2008 det første demokratiske valg på Maldiverne efter 30 års militærdiktatur – efter at han i to årtier havde været en ledende skikkelse i modstandskampen. Maldiverne var det første forvarsel om det arabiske forår – et lovende eksempel på, at et militærregime i et muslimsk land kunne transformeres fredeligt ind i en demokratisk struktur. Men tilsyneladende er det den manglende oprydning i magtstrukturer fra diktatur-årene, som har tilspidset tingene dertil, at Nasheed for få uger siden lod den ledende dommer arrestere på ikke særlig demokratisk vis.

Nasheed har været en af de store politiske klima-profiler, som har været med til at skærpe forståelsen af, at noget radikalt måtte ske meget snart, hvis ikke verdens atol-lande skulle forsvinde i havet, inden vi fik os taget sammen til at gøre noget. Ikke mindst hans undervands kabinetmøde i 2009 var med til at sætte fokus på klimaforandringer som noget ikke i en måske fjern fremtid kommende, men en håndgribelig, eksistenstruende realitet.

Det er uklart, hvor Nasheed lige nu befinder sig, men det forlyder, at han er “i sikkerhed” og “under militær beskyttelse”. Nasheed er i god træning, når det kommer dertil. Under militærdiktatur-årene var han fængslet i i alt 6 år og tilbragte andre 1½ år i husarrest. Så selvom han lige nu er ude af politik – og klimapolitik – er det svært at forestille sig, at han ikke er tilbage i sin kamp for Maldiverne.

Og han har fået en kommentar igennem til New York Times. Han skriver heri afsluttende:

“Choosing to stand up to the judge was a controversial decision, but I feel I had no choice but to do what I did – to have taken no action, and passively watched the country’s democracy strangled, would have been the greatest injustice of all.

The problems we are facing in the Maldives are a warning for other Muslim nations undergoing democratic reform. At times, dealing with the corrupt system of patronage the former regime left behind can feel like wrestling with a Hydra: when you remove one head, two more grow back. With patience and determination, the beast can be slain. But let the Maldives be a lesson for aspiring democrats everywhere: the dictator can be removed in a day, but it can take years to stamp out the lingering remnants of his dictatorship.”¹

350.org er der en underskriftsindsamling: Help President Nasheed of the Maldives. Jeg kan kun opfordre til at istemme.

Se også det foregående blog-indlæg: Mohamed Nasheeds tale ved Klimaforum 2009.

Mark Seddon: The Maldives have been failed by Nasheed’s ‘great friend’ David Cameron, The Guardian 13.02.2012.

Vikas Bajaj: Behind Maldives’ Glamor, a Struggling Democracy, New York Times 12.02.2012.

Vikas Bajaj: Party in Maldives Rejects Offer of a Unity Coalition, New York Times 11.02.2012.

Mark Seddon: Commonwealth must act on Maldives, The Guardian 10.02.2012.

Ousted Maldives President Championed Environment, NPR 10.02.2012.

Vikas Bajaj & Kevin Drew: Maldives’ Former Leader Calls for Early Elections, New York Times 10.02.2012.

Jason Burke: Maldives court issues arrest warrant for former president, The Guardian 09.02.2012.

Jim Yardley: Ex-Leader of Maldives Faces Criminal Charges 2 Days After Stepping Down, New York Times 09.02.2012.

Jason Burke & Meikle: Mohamed Nasheed: Maldives leader who has been in tighter spots, The Guardian 09.02.2012.

Cass Jones: Maldives president: I was forced to resign at gunpoint, The Guardian 09.02.2012.

Unease grows over Maldives power struggle,- BBC News 09.02.2012.

USA anerkender Maldivernes nye styre, (Ritzau/AFP) Information 09.02.2012.

Børen Berggreen Toft: Korruptionsopgør bag Nasheeds fald, Information 09.02.2012.

Jim Yardley: Clashes Continue in Maldives as the Former President Takes Part in a March, New York Times 08.02.2012.

Jon Shenk: ‘The Island President Deposed’, New York Times 08.02.2012.

Mohamed Nasheed: The Dregs of Dictatorship, New York Times 08.02.2012.¹

Sammenstød i Maldiverne efter magtskifte, (Ritzau) Information 08.02.2012.

Olivia Lang: Fall from grace for Maldives’ democratic crusader, BBC news 08.02.2012.

Krishan Francis & Hussain Sinan: Mohamed Nasheed, Maldives President, Quits After Weeks Of Protest, Huffington Post 08.02.2012.

Jason Burke: Maldives president says he was forced to resign at gunpoint, The Guardian 08.02.2012.

Maryam Omidi: The Maldives’ nascent democracy faces an uncertain future, The Guardian 08.02.2012.

New Maldives president denies plot to oust Mohamed Nasheed, (AP) The Guardian 08.02.2012.

Maldives’ environment-friendly president announces resignation in face of political hostility, Al Jazeera 07.02.2012.

Jessica Phelan: Former Maldives president Mohamed Nasheed ‘resigned at gunpoint’, AFP 07.02.2012.

Maldives president resigns: Your views, BBC news 07.02.2012.

Mohamed Visham: Mohamed Nasheed quits Maldives presidency, AFP 07.02.2012.

Mark Lynas: Mohamed Nasheed’s overthrow is a blow to the Maldives and democracy, The Guardian 07.02.2012.

Climate-Crusading Maldives President Resigns, The World 07.02.2012 (med video-sekvens fra undervands-mødet).

 

Ben Doerthy: Climate change castaways consider move to Australia, Sydney Morning Herald 07.01.2012.

Ben Doerthy: That sinking feeling, Sydney Morning Herald 07.01.2012.

 

Share

Mohamed Nasheeds tale ved Klimaforum 2009

8. februar 2012


.
President Nasheed: “We refuse to be quiet”, 11:32 min. YouTube video. 

I denne video fra Klimaforum i København 2009 kan man høre Maldivernes nu første folkevalgte expræsident Mohamed Nasheed fortælle først om kampen for frihed fra det militærregime, som tog over efter kolonitiden, derefter om kampen for at redde Maldiverne fra klimaforandringerne – en kamp som kun kan vindes ved at stå sammen som verdenssamfund, og som kræver stærke klimamålsætninger. Nasheed har en vigtig rolle i, at forståelsen af nødvendigheden en målsætning på 350 ppm på blot 1½ år blev en del af et flertal af verdens landes klimamålsætninger. Uheldigvis ikke de rigeste. Så selvom omkring to tredjedele af verdens lande ønskede en målsætning på 350 ppm indskrevet i The Copenhagen Accord, så endte det med 450 ppm og 2ºC – og efterfølgende ikke-bindende tilsagn om en klimaindsats, som er fuldstændig utilstrækkelige i forhold til målsætningen.

I en situation, hvor politikere verden rundt udviser total mangel på konsekvens overfor klimaudfordringen, stod Nasheed i marts 2009 frem med planer for at gøre Maldiverne CO2-neutral over en 10-årig periode og en insisteren på, at alle lande kunne og måtte tage et tilsvarende ansvar.

Nasheed blev i går af militærfolk tvunget til at trække sig tilbage som præsident. Og Maldiverne, som i forvejen er et af verdens lavestliggende lande, er hermed sunket endnu lavere.

350.org er der en underskriftsindsamling: Help President Nasheed of the Maldives. Jeg kan kun opfordre til at istemme.

Se mere om situationen på Maldiverne i det følgende blog-indlæg: Maldivernes præsident truet til at trække sig.

Se tidligere blog-indlæg om: 350 ppm.

 

Share

Klimaerklæring fra Klimabundmødet i 2009

7. december 2011

Her op under slutningen af klimaforhandlingen i Durban var jeg tilbage at se, hvad vi nåede frem til som konklusion på Klimabundmødet – Windows of Hope, hvor mennesker fra hele verden i to uger var samlet i København parallelt med Klimatopmødet COP15.

Her mødtes repræsentanter fra oprindelige folk, spirituelle samfund, økolandsbyer og ’urban tribes’ med forskere og andre eksperter, politikere, præster og åndelige ledere, kunstnere og lægfolk fra hele verden til en fortsat dialog og udveksling af erfaringer og visioner for en mere bæredygtig fremtid for vores planet.

Klimabundmødet blev en kolossal kreativ manifestation af mennesker verden rundt, som i lokal skala allerede er i fuld gang med den omstillingsproces, som verden står overfor. Hvor klimatopmøderne er meget teknisk-politiske, da var klimabundmødet en mangerettet afsøgning af det værdisæt og den globale bevidsthed, som ikke bare muliggør, men naturliggør de store omstillingsprocesser, som alle verdens lande, rig som fattig, står overfor.

Den konkluderende tekst, et Klimabundmøde-manifest, er således i meget høj grad en eksistentiel tekst: Hvordan kan vi være mennesker på Jorden i pagt med naturen og de naturgivne vilkår? Og frem for at blande den op med de mere klimatekniske aspekter lavede vi et supplerende klima-manifest.

Indledningen herfra opsummerer et rids af den nødvendige klimaaftale:  

Klima-erklæring

Med stadigt mere omfattende klimaforandringer over alt i verden står vi i dag  over for kolossale  udfordringer, som kræver en hurtig, konsekvent, målrettet og velkoordineret handling fra verdenssamfundet.  En tilstrækkelig klimaaftale må indeholde:

– et øjeblikkeligt stop for udbygning af kulkraften
– en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40% i 2020 (i forhold til 1990)
– en fuld afvikling af det industrielle landbrug
– en kraftig nedregulering af skibsfarten og luftfarten
– en fuld udfasning af fossile brændstoffer inden 2050
– en målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 1,5ºC
– en målsætning om at holde atmosfærens CO2-indhold under 450 ppm (parts per million)
– en langsigtet målsætning om at nå tilbage på under 350 ppm

Dette indebærer:

– et opgør med vækstfilosofien
– en revurdering af kvotehandelen og markedsmekanismernes evne til at beskytte klimaet
– en revurdering af forbrugersamfundets og den globale frihandels hensigtsmæssighed
– en fælles stræben mod bæredygtige byer, landbrug og skovbrug
– en sikring af al grøn teknologi som globalt fælleseje
– en målrettet udvikling af CO2-negative samfund verden over
– et fornyet fokus på fællesskabets og lokalsamfundets rolle i en bæredygtig udvikling
– et opgør med forståelsesmodeller, hvor mennesket er hævet over naturen
– en indsats for bevarelsen af oprindelige folks levevilkår
– udviklingen af en fuld global bevidsthed

Klimaerklæringen citerer Barack Obama, som i sin tale under COP15 til verdens ledere meget præcist udtalte: “Spørgsmålet er ikke udfordringens natur, men vores evne til at møde den.” Måske det sværeste at have skullet forholde sig til siden da er den systematiske støjkampagne af klimafornægtere, som i stor grad er finansieret og okestreret af kortsigtede fossile interesser. Obama kom med en aura af håb, for et bedre USA i en bedre verden. Men hans karisma og veltalenhed er kommet til kort overfor den forbenede amerikanske virkelighed, som i uhyggelig grad er styret af kortsigtede profit-interesser.

Læs mere »

Share

Timeline: How The World Discovered Global Warming

2. december 2011

Her til morgen var der via Reuters’ miljønyhedsservice Planet Ark World Environment News et telegram med en tidslinje, How The World Discovered Global Warming,¹ som giver et fint overblik over udviklingen i forståelsen af den globale opvarmning og det forhold, at det for en stor dels vedkommende er et menneskeskabt problem. Så jeg har tilladt mig at kopiere den ind nedenfor.

Det kunne have været interessant, hvis tidslinjen også havde medtaget udviklingen i forståelsen af hvilken indsats, der er nødvendig for at afbøde problemerne. Det er blot få år siden, at man talte om 550 ppm som den maksimale koncentration af CO2 – ikke fordi man havde nogen klar forståelse af, at det globale klima ville holde sig nognelunde stabilt, hvis man holdt koncentrationen under 550 ppm, men fordi videnskabsmændene teoretisk havde diskuteret spørgsmålet, hvad en fordobling af CO2-niveauet i forhold til det førindustrielle niveau (på omkring 280 ppm) ville betyde i global opvarmning. Først omkring 2007-08 bliver det mere klart, at 550 ppm sandsynligvis vil medføre en global temperaturstigning på omkring 6ºC, og at dette vil kunne udløse såkaldte Tipping Points, hvorfra klimaforandringerne bliver selvaccelererende. Målsætningen blev derfor strammet til 450 ppm.

Men selv denne grænse er problematisk. Den modsvarer en 50% chance for, at temperaturstigningen ikke når over 2ºC – hvilket på ingen måde er betryggende. På længere sigt vil en koncentration på 450 ppm sandsynligvis medføre fuld afsmeltning af alle klodens ismassiver og en deraf følgende havstigning på 70-75 meter. I 2008 fastslog NASAs klimaforskningsafdeling således, at vi for at langtidsstabilisere det globale klima må tilbage under 350 ppm.

Ved klimatopmødet i København i 2009 var der da også meget stærke kræfter for at få 350 ppm og max. 1½° C indført som overordnet målsætning. Det endte ved 450 ppm og 2ºC. Men et flertal af verdens lande (117 af 194) pressede på til det sidste på for at få en målsætning på 350 ppm / 1½ºC indføjet i Copenhagen Accord. Og der er er tilsvarende i disse dage i Durban et markant pres på at få verden til at stå sammen om en målsætning på 350 ppm / 1½ºC, ikke mindst fra de fattigste lande, hvor klimaforandringerne i dag gennemgående er mest fremskredne.

Inden for ganske få år er klimaudfordringen vokset voldsomt: Ikke bare er det nødvendigt på globalt plan at iværksætte en målrettet omstillingsproces både i de gamle I-lande og de voksende udviklingslande, som i den nuværende situation har overtaget en stor del af den CO2-tunge fremstillingsvirksomhed. Hvis målsætningen er 350 ppm og niveauet i dag allerede er på 390 ppm, så er det ikke nok at reducere udledningerne. Vi må yderligere finde måder, hvorpå vi kan trække CO2 ud af atmosfæren.

Derfor er det vitalt, at der kommer et resultat ud af forhandlingerne i Durban. For blot få uger siden gjorde IEA det klart, at det var ved at være sidste chance, hvis vi skulle nå at standse udviklingen inden 450 ppm / 2ºC. På den baggrund er en række af de store landes nølen helt utilstedelig.

Se tidligere blog-indlæg: IEA: Fem år til at vende udviklingenNASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meterJames Hansen: Sidste udkaldGambling med vores fælles fremtid, Klima-scenario med blot 1º temperaturstigning, Rajendra Pachauri støtter op om en målsætning på 350 ppmHvor store CO2-reduktioner skal der til? og Visualisering af CO2-udviklingen.

På hjemmesiden global-opvarmning.com har klimadebat.dks redaktør Jeppe Branner lavet en rigtig god dansksproget historisk redegørelse for udviklingen i vores forståelse af klimaudfordringen.²

Alister Doyle, David Fogarty & David Cutler: Timeline: How The World Discovered Global Warming, (Reuters) Planet Ark 02.12.2011.¹

Jeppe Branner: Global opvarmning. En forunderlig rejse tilbage i tiden, global-opvarmning.com januar 2012.²
.

Timeline

Following is a look at how the world discovered global warming and international steps to try to address it:

300 BC – Theophrastus, a student of Greek philosopher Aristotle, documents that human activity can affect climate. He observes that drainage of marshes cools an area around Thessaly and that clearing of forests near Philippi warms the climate.

17th century – Flemish scientist Jan Baptista van Helmont discovers that carbon dioxide is given off by burning charcoal.

18th century – The Industrial Revolution starts, bringing rising use of fossil fuels.

1820s – French mathematician Jean-Baptiste Joseph Fourier suggests something in the atmosphere is keeping the world warmer than it would otherwise be, a hint at the greenhouse effect.

1830s – Swiss naturalist Louis Agassiz presents evidence of past changes in Alpine glaciers, pointing to ancient Ice Ages and showing that the climate has not always been stable.

1860s – Irish scientist John Tyndall shows that molecules of gases such as water vapour and carbon dioxide trap heat. He wrote that changes “could have produced all the mutations of climate which the researches of geologists reveal.”

Læs mere »

Share

Verden på vedvarende energi

25. november 2011

Midt i de deprimerende forspil til klimaforhandlingerne i Durban, som starter på mandag, er det glædeligt i dag at få meddelelsen om, at vi i 2010 for første gang brugte flere penge på at udbygge den vedvarende energi end på at investere i fossile energianlæg. Således blev der i 2010 på verdensplan investeret 187 mia. $ på biomasse, vind-, sol- og bølgeenergi, mens der i samme år blev investeret 157 mia. $ i energianlæg til kul, olie og naturgas.¹

Både den fossile og den vedvarende energisektor er subsidieret, men vendepunktet nærmer sig, hvor vedvarende energi i mange situationer er den billigste løsning. Og hvis ellers, at man i Durban kunne blive enig om en global CO2-afgift, således at man betalte den fulde pris for de fossile brændstoffer (hvilket indebærer en merpris væsentligt større end de nuværende kvotepriser), så ville den vedvarende energi allerede i dag være konkurrencedygtig i de fleste situationer. Noget andet er, at denne balance ud fra et klimasynspunkt inden for den allernærmeste fremtid burde tippe fuldstændigt, så vi fremover udelukkende investerede i udbygning af vedvarende energiforsyning.

Tidligere på året barslede IPCC med en rapport, som viste, at 80% af verdens energiforsyning i 2050 kunne stamme fra vedvarende energikilder. Det er et digert værk på mere end 1.000 sider, så det er ikke noget man lige læser, men nedenstående graf, fra side 137 i det tekniske summary er virkelig interessant.²

Den viser omstillingsudgifter for forskellige scenarier inden for ADAM-projektet (Adaptation and Mitigation Strategies), et projekt forestået af Potsdam-instituttet.³ Kurverne herover viser tre forskellige sæt forudsætninger, som yderligere er detaljeret efter, om man indregner CCS, atomkraft, osv., og man har for klimamålsætninger på hhv. 550 ppm og 400 ppm omregnet udgiften til procent af verdens bruttonationalprodukt (GDP).

Således ville man kunne lave en 400 ppm klimaløsning for 2-2½% af verdens (GDP). Alene verdens militærudgifter er på 2½% – måske de var bedre brugt på at forsvare os mod klimaforandringer. Det er tilsvarende vurderet, at vi på verdensplan bruger mere end 1% af alle midler på reklame. Hvis vi sparede dem – og de endeløse kunstige behov, som de er med til at skabe – så ville vi måske ikke engang mærke, at vores forbrug blev 2½% mindre. Og hvis som det er på tale i Nordsøen lavede en regulær brandskatning af udvindingen af den fossile energi, så kunne den videre brug af fossile brændstoffer i overgangsfasen finansiere en stor del omlægningen til det post-fossile samfund.

I grafen til højre er der en række Xer, som indikerer, at det ikke er muligt at opnå et 400 ppm scenario uden RE (vedvarende) eller CCS (Carbon Capture Storage). Men hvis man går til grundlaget for scenarierne i IPCCs rapport, så fremgår det af et temanummer om ADAM-modellen i The Energy Journal fra 2010,³ at: “Without CCS or the considerable extension of renewables the 400 ppm CO2 eq target is not achievable. Across the models, estimated aggregate costs up to 2100 are below 0.8% global GDP for 550 ppm CO2 eq stabilization and below 2.5% for the 400 ppm CO2 eq pathway.”³ª Det skulle således være muligt at lavet et 400 ppm scenario uden CCS og atomkraft for under 2½% af verdens (GDP).

Dette modsvarer vurderinger af omkostninger for et 350 ppm/1½ºC scenario fra Economics for Equity and Environment, som blev fremlagt forud for COP15 i København, at dette kunne gennemføres for under 3% af verdens (GDP) (se tidligere blog-indlæg: Prisen for 350 ppm).

I lyset af de omfattende klimaforandringer, som venter forude, hvis ikke vi vælger et sådant scenario, må det siges at være en hvis ikke lille, så overkommelig, pris. Det er så at sige den bedste investering i fremtiden, vi overhovedet kan gøre. Men igen gælder det, at jo flere, som tøver jo længere, jo dyrere bliver det. Det er ikke mere end godt 20 år siden atmosfærens koncentration af CO2 oversteg 350 ppm. Verdenssamfundet har i samme periode slidt på vores naturgrundlag som aldrig før, så det bliver en kraftanstrengelse at rette op på udviklingen efter 2. verdenskrig.

På den kortere bane har Concito for nylig beregnet, at hvis Danmark i perioden 2000-2020 øgede klimamålsætningen fra en  30% reduktion i CO2-udledningerne til en reduktion på 40-45%, så ville det årligt koste hver familie omkring en plovmand.ªª Så vi har slet ikke råd til at lade være.

Alex Morales: Renewable Power Trumps Fossils for First Time as UN Talks Stall, Bloomberg 25.11.2011.¹

Fred Pearce: Renewables may supply 80 per cent of our energy by 2050, New Scientist 11.05.2011.

Ottomar Edenhofer et al. (Eds.): Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation, IPCC maj 2011 (download-side).²

ADAM Modeling Comparison Project. The Economics of Low Stabilization, Special Issue in The Energy Journal vol. 31, 2010 (download-side).³

The Economics of Low Stabilization: Model Comparison of Mitigation Strategies and Costs (pdf).³ª

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020. Potentialet for en ambitiøs klimapolitik, Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 (pdf).ªª

Share

Visualisering af CO2-udviklingen

20. november 2011


.

I anledning af, at NOAA, National Oceanic and Atmospheric Administration, har offentliggjort de seneste målinger af CO2-udviklingen, har man gjort sig den anstrengelse at lave en animation, som så at sige giver overblik over det hele. Ikke bare de seneste 50-60 år, hvorfra vi har præcise målinger, men op til 800.000 år tilbage, hvor man via iskerneboringer og luftbobler indespærret i lag af is, som har kunnet dateres, har kunnet kortlægge sammenhængen mellem temperatur og CO2-koncentration.

NOAAs leder James Butler bruger under vejs det billede på den nuværende situation, at vi (i det sidste halve århundrede) har skruet op for radiatoren (et elektrisk tæppe). Vi ved det bliver varmere, men det er stadig for tidligt at sige præcist, hvor meget varmere det bliver, og selv hvis vi skruer ned nu, vil der være lukket masser af varme ind. Og hvad sker der, hvis det nu viser sig, at vi ikke kan skrue ned igen?

Så én ting er at få slukket for radiatoren hurtigst muligt. Men yderligere skal vi så at sige have åbnet vinduet, og sikre os at jorden igen kan komme af med varmen. Derfor skal en stor del af de millioner af tons CO2, som vi har pumpet ud i atmosfæren siden 2. verdenskrig, geninddrives. Verdenshavene har indtil nu absorberet omkring halvdelen af den ekstra CO2 – ellers havde det allerede været væsentligt varmere. Men dels har der været rejst tvivl om, om havet fortsat på den måde kan fungere som buffer, dels har det medført en forsuring af verdenshavene, som truer med at ætse koralrevene, dels har hel masse små skaldyr svært ved at danne deres beskyttende skjolde, så nogle forskere har udtrykt bekymring om, at havenes nuværende fødekæder på sigt vil være truede.

Den nødvendige klimaindsats indebærer således ikke bare i løbet af ganske kort tid at omlægge fuldt ud til vedvarende energi og bremse metan-udledninger fra husdyrhold og affaldshåndtering, men derudover at iværksætte en bred vifte af indsatser for at trække drivhusgasser ud af atmosfæren ved at standse fældning af regnskove, plante mere skov og på anden vis øge jordens vegetationsvolumen, øge jordens indhold af organisk materiale osv.

Se tidligere blog-indlæg: Verdens CO2-udledninger stiger mere end nogensinde, Jordens energibalanceHvor store CO2-reduktioner skal der til? og Prisen for 350 ppm.

Andrew Revkin: CO2 on the Up and Up, New York Times 16.11.2011.

Share

Verdens CO2-udledninger stiger mere end nogensinde

4. november 2011

U.S. Department of Energy har i dag fremlagt tal for verdens CO2-udledninger i 2010. Efter en lille stagnation i forlængelse af finanskrisen er der igen fuld gang i afbrændingen af kul og olie jorden rundt, og med 6% på et enkelt år er stigningen fra 2009 til 2010 den største stigning nogensinde. CO2-kurven ligger dermed over worst case scenariet fra IPCCs klimarapport fra 2007 og ligner lige nu ikke noget, som kan stabiliseres inden 450 ppm.

Så dette er i den grad et wake-up call til verdens politikere her forud for COP17, næste runde i klimaforhandlingerne, som starter sidst i november i Durban.

Over halvdelen af stigningen stammer fra USA og Kina. Forklarligt, ja. Forvarligt, nej.

Seth Borenstein: Biggest jump ever seen in global warming gases, AP 04.11.2011.

Share

Bill McKibben om kampen for klimaet

7. oktober 2011

I går bragte Leo Hickman i The Guardian et interview med Bill McKibben,¹ som fint trækker konturerne op af de seneste udviklinger i den amerikanske klimakamp, som har ført til fortsatte markeringer foran Det Hvide Hus for at fremtvinge et stop for den XL Keystone pipeline, som står overfor vedtagelse i USA.

Keystone XL olieledningen skal føre den såkaldte tar sand-olie fra det nordlige Canada, hvor den findes i store mængder under udstrakte skovområder, til de store raffinaderier i det sydlige USA. Det er op til Obama at godkende olieledningen, men presset fra klima- og miljøorganisationer er lige nu stort for, at han kommer til besindelse og gør noget for klimaet, som han forud for sit valg som præsident så klart markerede, at han ville.

Olie fra Tar Sand er på mange leder en miljømæssig katastrofe. Ikke bare vil det medføre, at naturområder flere gange større end Danmark totalraseres. Det er beregnet, at CO2-udledningerne fra forekomsterne i det nordlige Alberta vil være så store, at afbrændingen vil føre til udledningen af lige så meget mere CO2, som der er udledt fra afbrændingen af fossile brændstoffer siden industrialiseringens begyndelse, hvilket vil føre til en forøgelse af den nuværende koncentration af CO2 på omkring 70 ppm.

Hvis man siger ja til Keystone XL, har man dermed gjort det umuligt at holde den samlede koncentration under 450 ppm, som det har været målet med de globale klimaforhandlinger. Og vejen tilbage til et niveau under 350 ppm bliver voldsomt meget sværere. Lederen af NASAs klimaforskningsafdeling James E. Hansen har direkte sagt, at hvis vi først for alvor tager hul på udvindingen af tar sand, har vi tabt kampen for at stabilisere det globale klima.

Ifølge en artikel i Information i mandags er Connie Hedegaard er da også på vej med at forslag, som skal blokere for indførsel i EU af tar sand-olien, som kræver store mængde energi at udvinde og dermed giver store CO2-udledninger.² Men det var langt bedre for klimaet, at olien ikke bare blev holdt uden for EU, men forblev i de sandede jorder under de canadiske skove. Så vi må håbe, at Obama her forud for næste valgkamp er sig sit klimaansvar bevidst og sætter sig igennem overfor de mange lobbyister fra olieindustrien, som klemmer voldsomt på for at få olieledningen igennem.

Man har endog set eksempel på astroturfing, det at olieindustrien finansierer pro Keystone XL aktivisme.³

Se tidligere blog-indlæg: James Hansen foran Det Hvide HusBill McKibben om Keystone XL olieledningen og Keystone XL Pipeline – moderne vanvid.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Leo Hickman: Bill McKibben on tar sands, Obama, geoengineering and population growth, The Guardian 06.10.2011.¹

Niels Ivar Larsen: EU på vej til at forbyde import af olie fra tjæresand, Information 07.10.2011.²

Kate Sheppard: Oil Companies Use Fake Twitter Handles to Rally Support for Tar Sands Pipeline, The Guardian 05.08.2011.³

Brant Olson: Tar Sands Pipeline Backers Resort to Fake Twitter Accounts To Show “Grassroots” Support, The Understory 04.08.2011.³

Share