Mvh Gunhild (i øvrigt tidligere kollega fra Miljøpunkt Amager)

Andrew Revkin: Peter Gleick Admits to Deception in Obtaining Heartland Climate Files, New York Times 20.01.2012.

Suzanne Goldenberg: Gleick apology over Heartland leak stirs ethics debate among climate scientists, The Guardian 21.02.2012.

Foreløbig vil jeg samle links om udviklingen i dette blog-indlæg, men det er interessant at følge situationen. Heartland, som har været blandt de bedste og mest vedholdende til at trampe rundt i løsrevne citater i de hackede mails fra Climategate I og II står nu i den anden ende. Så jeg bager på et opfølgende blog-indlæg. Og Gleich, som står som en af de mere begavede klimaforskere, står overfor en ganske vanskelig tid. Reaktionerne på det, han har gjort svinger da også fra, at han har skadet klimadebatten og klimasagen alvorligt til at han ikke burde have undskyldt for, hvad han har gjort.

Citat fra kronikken: “En trængselsring vil automatisk betyde bedre bustrafik. Det har man erfaret både i London og Stockholm. Men bustrafikken skal også udbygges markant”.
Igen påpeger jeg at der virke manipulatorisk at man ikke har indregnet stigninger i bustrafik i miljørapporterne.

Cykel VM illustrerer problemet i en nøddeskal. Fine luftværdier i det centrale København, men tomgangskørsel i resten af byen. Faktisk tilskriver jeg erfaringerne fra cykel VM som hovedårsagen til at man på Københavns rådhus fik travlt med at flytte problemet (dvs. betalingsringen) fra RING2 ud til Kommunegrænsen.

I forbindelse med VM i cykling, hvor der var lagt en form for ekstrem trængselsring omkring det indre København, var vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn rundt med en partikelmåler (se blog-indlægget VM i partikler). Og selvom antallet af dieselkøretøjer på Bremerholm under VM end før/efter VM (det sted, vi talte), så kunne vi konstatere et gennemsnitligt fald langs trafikerede veje i de ultrafine partikler på 30% (se blog-indlægget VM i partikelmålinger). Så selv hvis der primært reduceres på mængden af personbiler, ændrer det tydeligvis på forureningsniveauet at lave begrænsninger.

Betalingsringen kan ikke i sig selv give en 30% reduktion – her skal der samtidig justeres kraftigt på reglerne for miljøzonen. Men den er jo også primært tænkt som et redskab til at mindske trængslen.

Og klimapåvirkningen – her ville det nok hjælpe mere at lægge en skat på benzinen, så den kostede en halvtredser pr. liter og dermed var med til at betale for klimagenopretningen efter et halvt århundredes friløb. Kjeld A. Larsen og Ivan Lund Pedersen er i deres kronik Betalingsringen er en nødværge-foranstaltning på ingeniøren.dk inde på, at hvis benzinen siden 1980 var steget lige så meget som den kollektive trafik i Hovedstadsområdet, så skulle den i dag koste omkring 40 kr. pr. liter.

Miljøzonen i København har medført at mange osende busser er eksporteret til omegnen. Prøv at måle lidt på S-busserne ude på ringvejene.

Hvis folk skifter fra bil til S-tog, vil der nok ske det at man lige som i metroen ikke kan have cyklen med i myldretiden. (uanset togforlængelse). Det vil være ærgerligt for så bliver der mere behov for busser i begge ænder til at forbinde til start og slutdestinatonen.

De senere års fremgang i antal S-togs passagerer tilskrives hovedsageligt den ny mulighed for at medtage cykler i S-toget.

Med hensyn til ændrede transportvaner har miljørapporten helt ignoreret knallertkørsel. Knallert er et oplagt alternativ for bilister som ikke kan overskue at skulle cykle 15-25 kilometer, og som ikke kan holde til skubben og masen i S-toget.

Stigning knallertkørsel vil markant reducere den nedgang i støj, partikel- og CO2 forurening som er anslået eller konstrueret i miljørapporterne.

Thierry Leveque: Monsanto Says To Appeal French Poisoning Verdict, Planet Ark (Reuters) 15.02.2012.

Hvis det viser sig, at der skal flere busser til, og man så tog sig sammen og kun indkøbte luftforureningsfri (eller så godt som) materiel, så behøver øget bustrafik ikke medføre, at luftrensningselementet af betalingsringen svækkes. I september var vi rundt i gaderne med en partikelmåler, og der er kolossal forskel på, hvor meget de dårligste og de bedste busser udleder af ultrafine partikler.

Samtidig kan man håbe, at betalingsringen på sigt får flere til at indarbejde hjemmearbejde, flextid og telekonferencing, som hver især kan styrke den positive indvirkning på luftkvaliteten. Man burde på den måde ikke bare sætte betalingsboderne op, men bruge situationen til at køre kampagner for andre måder at forbruge transport på i borgernes og virksomhedernes hverdag, så man gav det en chance at få det optimale resultat ud af betalingsringen.

Det nye er, at afgifterne er gradueret efter giftighed, så for de sprøjtemidler, som er vurderet farligst, er der tale om en forøgelse på op til 650%. Men disse afgifter er på nettoprisen, og avanceren er ganske store, så mit klare gæt er, at de er aldeles utilstrækkelige til at ændre landbrugets adfærd en tøddel.

Endnu en gang er landbruget sluppet af sted med en “frivillig aftale”.

Detaljerne fremgår af en række indlæg i Ingeniøren.

Marc Prosser: Sådan ser regeringens nye pesticidafgift ud, Ingeniøren 26.01.2012.

Marc Prosser: Ny lov: Sprøjtegifte bliver op til 650 procent dyrere, Ingeniøren 26.01.2012.

Marc Prosser: Landbruget hilser ny pesticidafgift velkommen, Ingeniøren 26.01.2012.

Marc Prosser: Roundup slipper billigt i ny pesticidafgift, Ingeniøren 26.01.2012.

Og når nu projektet skal på skrump, så find dog på noget bedre end en skibakke at anlægge ovenpå et af landets største bål.

Christian Østergaard: København afviser stort forbrændingsanlæg, Ingeniøren 27.01.2012.

Niels Holst: København dropper stort forbrændingsanlæg, Politiken 26.01.2012.

Niels Holst: Politisk rabaldermøde om affaldsbjerg i København, Politiken 26.01.2012.

Sanne Wittrup: Amagerforbrænding truer Borgerrepræsentationen med opløsning, Ingeniøren 24.01.2012.

“‘For hver egenskab kigger rapporten på, hvilket tilladt pesticid, der har den ‘værste værdi’, f.eks. er mest giftigt for fugle. Det har så fået tildelt værdien 1 og alle andre pesticiders giftighed beregnes som en brøkdel af det. F.eks. er nogen af de mindst giftige pesticider (for fugle og andre organismer) fedtsyrer og kokosolie. De får en karakter tæt på 0,’ fortæller kontorchef hos Miljøministeriet Lea Frimann Hansen og fortsætter: ‘Hvis vi så ser på den generelle udvikling af, hvilke pesticider der anvendes, så kan man i rapporten se, at landmændene i stigende grad bruger pesticider, der ligger tættere på 1 end på 0 på skalaen.’”¹

Alt i alt styrker det billedet af et dansk landbrug, som ikke er i stand til at tænke og handle langsigtet i forhold til den måde, man forvalter vores madjord og åbne landskaber på.

Kort og godt en katastrofal situation, som kun har den ene løsning (ud over forbuddet), at de for landbruget nærmest narkotiske stoffer skal afgiftsbelastes dertil, at biodynamiske produkter bliver billigere for slutbrugeren (ligesom de er det for den samlede nationale økonomi). Selv med det økonomiske incitament til at dyrke økologisk/biodynamisk på plads vil der givet stadig være misbrugere, som ikke kan holde sig fra sprøjten. Men så må vi sætte ind målrettet ind med psykologhjælp og omskoling – EUs landbrugsmidler kunne passende bruges til omlægning til bæredygtigt landbrug drevet af bæredygtigt tænkende bønder.

Marc Prosser: Ny rapport: Miljøbelastning fra sprøjtegifte stiger eksplosivt, 26.01.2012.¹

Daniel Rasmussen: 160 landmænd har købt ulovlige sprøjtegifte, 18.01.2012.

James West: MIT Climate Scientist’s Wife Threatened In A “Frenzy of Hate” , Mother Jones 13.01.2012.

125 g champignons fra Tvedemose (øko)
125 g kejserhatte fra Tvedemose (øko)
1 stk. hvidkål fra Kiselgården (øko)
1 kg rødløg fra Birkemosegård (bio)
1 kg bagekartofler fra Birkemosegård (bio)
1 kg hvide og gule gulerødder fra Kiselgården (bio)
1 kg bolsjebeder fra Kiselgården (bio)
1 bdt. timian fra Solhjulet (øko)
1 kg løg fra Solhjulet (øko)

Dette kan være en reel forklaring – ukrudt trives ekstremt godt med klimaforandringerne – se tidligere blog-indlæg: Ukrudt og klimaforandringer. Men forklaringen med de mildere vintre holder ikke overfor, at det offentlige i samme periode har været i stand til at reducere sin sprøjtning med 44%.

Der er tilsyneladende ingen i landbruget, som tager problemet med, at vores miljø forurenes med pesticider alvorligt dertil, at de systematisk søger at ændre deres sprøjterutiner. Og landbruget har dermed mistet sin ret til at have indflydelse på, hvordan der reguleres.

Det er viljen, som mangler. Viljen til at finde nye veje. Den fortsatte satsen på ekstrem monokultur opnået gennem ekstreme teknologiske og kemiske påvirkninger er fundamentalt unaturlig og står overfor at møde sin absolutte grænse, hvor vi er tvunget til at tænke radikalt anderledes, til at lære at høste af anderledes komplekse landskaber.

Malene Breusch Hansen: Pesticidforbruget stiger fortsat markant i landbruget, Ingeniøren 03.12.2012.¹

2 stk. hvidløg fra Lotte Lei, hvidløg og vin
250 g champignon fra Tvedemosegaard
2 stk. julesalat fra Svanholm
1 kg rødbeder fra Svanholm
0,5 kg pastinakker fra Svanholm
1 stk. selleri fra Kiselgården
1 pose grønkål fra Kiselgården
1 kg kartofler Søris
1 kg gulerødder Søris

Se blog-indlægget: Naomi Klein: Kapitalismen versus Klimaet.

Birkemosegaard: 1 stk. rødkål
Birkemosegaard: 1 kg små Sava-kartofler
Birkemosegaard: 0.5 kg rød ræddike
Kiselgården: 1 kg bolsjebeder
Kiselgården: 0.5 kg rosenkål
Søris: 1 kg gulerødder
Svanholm: 1 kg pastinak
Svanholm: 0.4 kg skorzonerrod

Birkemosegaard og Kiselgaarden leverer biodynamiske grøntsager, mens Svanholm og Søris dyrker økologisk.