Strøtanker om bæredygtighed

En uges klimaforhandlinger i Bangkok er ovre. Ikke meget er definitivt besluttet – det var heller ikke meningen, men som lederen af UNFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, Yvo de Boer udtrykker det, er toget frem mod underskrivelsen af en ny klimaaftale i København i 2009 nu sat i gang. Noget af det, man rent faktisk har fået besluttet i denne uge i Bangkok, er at fortsætte brugen af kvotesystemet som det primæres styringsinstrument ud over den nuværende Kyoto-aftale, som løber frem to 2012.

Den nuværende Kyoto-aftale omfatter blot 37 lande, og den store opgave i det kommende års tid bliver at få alle med. I Bangkok har der således deltaget delegationer fra 162 lande, hvor der på Bali var repræsentatner fra omkring 180 lande. USA, som brød med forhandlingerne om den første Kyoto-aftale med krav om at alle lande skulle binde sig til reduktioner, har senere opblødt standpunktet dertil, at reduktionsmål skal fastsættes efter evne.

Læs mere »

I denne uge er delegerede fra 162 lande samlet for at forberede afløseren for Kyoto-aftalen, så den kan blive klar til endelig vedtagelse i København december 2009. Lykkeligvis er den tid, hvor klimaskeptikerne fik lov at forsinke processen, ved at være ovre. Men endda er der mange og store forhindringer på vejen.

Foreløbig har verdens rigeste land USA, som samtidig har verdens højeste CO₂-udledninger pr. indbygger, nægtet at underskrive. USA har til gengæld bidraget med det CO₂-kvotesystem, som har transformeret spørgsmålet om CO₂-begrænsning og klodens bæredygtige udvikling til et stykke avanceret markedsmekanisme, hvor man kan købe og sælge CO₂-kvoter – alt sammen i et forsøg på at bringe markedets ‘usynlige hånd’ i spil. Det er ikke tiden at genoverveje kvotesystemet, men det ligner i mine øjne en rigtig dårlig beslutning, og foreløbig har vi til gode at se, at det virker. Indtil nu ligner det mest af alt en sovepude, hvor for eksempel de store energiselskaber ikke handler CO₂– og bæredygtighedsmæssigt optimalt, men spiller med kvoter som om der var tale om et Matadorspil. Tilsvarende ser det lige nu ud til, at den danske CO₂-reduktion på 20% inden 2020 for op imod to tredjedeles vedkommende vil blive opnået ved køb af CO₂-kvoter i andre lande. Det mest hykleriske er, at vi stadig skal høre om Danmark som et foregangsland, mens et land som Norge stille og roligt har lagt kursen mod fuld CO₂-neutralitet.

Den danske fumlen overfor at få taget klare beslutninger om overgang til et bæredygtigt samfund virker uforståelig på baggrund af en rapport fra EA/Risø, som påviser, at Danmark i 2050 “kan realisere et energisystem med 100% vedvarende energi og 80% CO₂-reduktion for en meromkostning på 0,3% af BNP.”

0,3% af vores bruttonationalprodukt er pebernødder i det store regnskab. Det skal vi bare have råd til, også selvom det ender med at koste det dobbelte. Med energiprisernes himmelflugt vil det givet ende med at være dyrere at forblive afhængig af fossile brændstoffer.

Læs mere »