Indlæg tagged med Region hovedstaden

Regional udviklingsplan for hovedstadsområdet

11. marts 2008

forsideI dag offentliggjorde Region Hovedstaden det første samlede Forslag til regional udviklingsplan for hovedstadsområdet.

Efter en indledende visionsdel følger en strategi- og løsningsdel, som mere detaljeret gennemgår forskellige sektorer som trafik og infrastruktur, uddannelse, erhvervsudvikling, kulturtilbud, internationalt samarbejde samt natur og miljø.

Ikke overraskende er afsnittet om trafik og infrastruktur langt det mest omfattende. Den forventede trafik i 2030 ligger 70-90% over niveauet i dag, og regionen står overfor kolossale udfordringer, hvis man vil undgå, at biltrafikken bryder sammen i store dele af regionen.

Med 123 sider er det en omfattende rapport, som giver en samlet belysning af regionens muligheder og problemer i de kommende årtier. Det er glædeligt at konstatere, at miljøproblematikken, udbygningen af den kollektive transport og udfordringerne med at reducere regionens CO2-udledninger for at afbøde den globale opvarmning har fået plads i overvejelserne. Og derfor samtidig lidt beskæmmende at se, at man samtidig satser på omfattende udbygninger af vejnettet for at give plads for en langt større biltrafik end i dag.

Læs mere »

Share