UNFCCC-rapport om klimaforandringer i udviklinglandene

5. april 2008

UNFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, som under ledelse af Yvo de Boer forstår arbejdet med at etablere afløseren af Kyoto-aftalen, har lavet en rapport om klimaforandringerne i udviklingslandene: Climate change: Impacts, vulnerability and adaptation in developing countries.

Konsekvenserne af klimaforandringerne er ikke bare lige fordelt over hele verden. Faktisk er det så unfair, at de industrialiserede lande, som har ansvaret for den globale opvarmning, gennemgående er mere robuste overfor de tidlige stadier af klimaforandingerne, hvorimod en lang række u-lande, som ikke har nogen medskyld i klodens ubalancer, allerede nu står med særdeles håndgribelige konsekvenser af de store mængder af drivhusgasser, som den industrialiserede verden op gennem det 20. århundrede har ledt ud i atmosfæren.

På blot lidt længere sigt er Asiens store flodsamfund, som for en stor del forsynes med vand fra gletshere i Himalaya-bjergene, truet med tørke og svigtende fødevareproduktion. Biodiversiteten, som allerede er hårdt presset af den stadig mere omfattende menneskelige aktivitet, vil blive yderligere truet af klimaforandringerne. Ikke mindst i varme tørre egne kan selv marginale forskydninger betyde definitive forskelle i menneskers og plantesamfunds overlevelsesmuligheder. Hungersnød og vandmangel vil uddrive mennesker fra hele regioner, og man må i de kommende år forudse millioner af klimaflygtninge.

[nggallery id=102]

.
.Billederne herover er illustrationer fra den 68 sider lange UNFCCC-rapport.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Climate change: Impacts, vulnerability and adaptation in developing countries, UNFCCC 2007 (pdf).

Share