Klimafestival 2008

9. september 2008

Fredag-lørdag-søndag var der Klimafestival i København, og det var umiddelbart en broget omgang, med fest og ballade, gøgl og lidt alvor, som lige som forløberen, de årlige Miljøfestivaler, trak mange besøgende.

Nedenfor har jeg samlet nogle billeder, dels fra vores stand for Angendacenter Indre By / Christianshavn, hvor vi serverede økologisk grøn te og viste en udstilling om byforgrønnelse, dels fra nogle af de mange andre aktiviteter på Gammel Strand og Højbro Plads.

[nggallery id=129]


Vi havde besøgende fra Canada, Kina, Japan, New Zealand, Australien, USA, Argentina, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Italien – 12 lande fra 5 kontinenter endte det med – og alle tre dage gik snakken livligt om bordene. Der er en kolossal interesse i at få vores byer mere grønne, mere levende, og i at bringe os nærmere naturen – både den omgivende og vores egen natur.

Billederne fra udstillingen kan ses online fra en tidligere Billedvæg på Rådhuspladsen, maj 2005.

[nggallery id=130]

 

Det for mig vigtigste i Københavns Kommunes udstilling var lommeparken. Det var en oplevelse at se børn fuldstændigt fortabt-salige ved den bugtende bæk, legende med små både.

Man spørger sig om det klimamæssige perspektiv? Fører Klimafestival 2008 og de strenge, der anslås, København i bæredygtig retning? Gør de København til en klimavenlig by på vej mod CO2-neutralitet? Eller er det blot små emblematiske tiltag for en by – og en byform – som trods sine ambitioner om at blive Verdens Miljømetropol bevæger sig stadig længere bort fra sit naturgrundlag.

Tekst- og billedredigering stadig under vejs.

indlæg oprettet af Jens Hvass

 

Share