Drivhusgasser vælder frem hvor permafrosten viger

27. september 2008

De arktiske egne gemmer på store metan-depoter, som gennem årtusinder har været indkapslet under den kappe af permafrost, som strækker sig igennem de polare egne. Men med de stadig lunere arktiske somre, som i år gjorde, at man for første gang i historisk tid kunne sejle både den ene og den anden vej omkring Nordpolen, tyder alt efterhånden på, at permafrosten i de kommende årtier gradvist vil tø op, og at store mængder af metan, som stammer fra en fjern fortids forrådnede plantedele, frigives til atmosfæren. Metan er som drivhusgas omkring 21 gange mere aktiv end CO2, så der er en frygt for, at denne optøning vil accelerere klimaforandringerne yderligere.

Forskere har for få dage siden rapporteret, at metan frigives i store mængder fra havområder nord for Sibirien. Man har her kunnet konstatere metan i så store mængder, at det ikke blot blev optaget i vandet, men boblende op fra bunden, og mener at det skyldes huller i havbundens permafrost. Det har været anslået, at metan frigivet fra fastlandssoklen langs den siberske kyst har et lige så stort omfang som fra verdens have i øvrigt.

Metan-koncentrationerne i atmosfæren har ellers været let faldende i de senere år, men man mener, at stigningen i de seneste år kan hænge sammen med, at de store mængder metan bundet af (under) den arktiske permafrost er begyndt at boble frem.

kortet herover er angivet de forventede vintertemperaturstigninger fra 1990 til 2090. Man ser her, hvordan temperaturstigningerne vil blive jo højere, jo længere nordpå, man kommer – 5-6 gange højere på Svalbard end i Danmark. Samtidig er den nuværende grænse for permafrostens udstrækning indtegnet med fuldt optrukket linje, hvor den stiplede linje angiver permafrostens forventede udstrækning i 2090.

Billedet foroven til højre er taget i Sibirien i marts 2007 og viser metan, som samles under isen på en sø i så høje koncentrationer, at den kan antændes. Mens billedet nederst til højre viser metan-udslip, hvor der er smeltet hul i permafrosten under den arktiske havbund.

Se også tidligere blog-indlæg: Tøvejr på Nordpolen, Polarhavet isfrit nord om Sibirien i 2008, Permafrosten måske ikke så permanent, Nordpolen isfri 2013 og 25% mindre isdække på Nordpolen på blot et år.

Den øverste billedfrise stammer fra Bernhard Edmeiers fotoserie Permafrost i National Geographic, som blev bragt i december 2007 sammen med Barry Lopez’ essay Coldscapes.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Steve Connor: Hundreds of methane ‘plumes’ discovered, The Independent 26.09.2008.

Søren Aaes: Permafrosten frigiver potent drivhusgas, Berlingske 24.09.2008.

Anne Marie Primdal: Hul i permafrosten: Metan bobler op til overfladen, Ingeniøren 24.09.2008.

Steve Connor: The ultimate gas leak that scientists dreaded, The Independent 23.09.2008.

Jessica Salter: Methane released in the Arctic could raise global temperatures, Telegraph 23.09.2008.

James Randerson: Arctic ‘methane chimneys’ raise fears of runaway climate change, The Guardian 23.09.2008.

Methane Bubbling From Arctic Lakes, Now And At End Of Last Ice Age, Science Daily 26.10.2007.

Barry Lopez: Coldscapes, (Essay) National Geographic, december 2007.

Bernhard Edmeier: Permafrost, (fotoserie) National Geographic, december 2007.

Share