Strøtanker om bæredygtighed

Den nye klimaøkonomi bliver langt billigere end beregnet, ifølge Ugebrevet Mandag Morgen, som skriver:

“Det bliver langt billigere end forventet at bekæmpe klimaforandringerne. Det er den opsigtsvækkende konklusion i en ny rapport fra McKinsey & Co. Konsulentvirksomheden har brugt måneder på at gennemføre de hidtil mest detaljerede og omfattende beregninger af, hvad det vil koste at gennemføre en global omstilling til en grøn økonomi. Resultatet gør op med alle hidtidige antagelser. Den grønne revolution kan fås for en årlig merudgift på blot 0,2 promille af det globale bruttonationalprodukt – ca. 75 milliarder euro. Det svarer til 82 kr. pr. verdensborger.

Dermed er McKinsey langt mere optimistisk end FNs klimapanel og Stern-rapporten. Ifølge direktøren for McKinseys globale klimaprojekt, Jeremy Oppenheim, skyldes det, at virksomheden har medregnet de store positive sidegevinster ved klimainvesteringerne. De viser, at det vil være en god forretning at satse på renere teknologier.

‘Vi skal rykke meget aggressivt med vore investeringer,’ siger han. Tiden er dog en kritisk faktor. Tøver politikerne bare få år med de nødvendige klimainvesteringer, vil det ifølge analysen være for sent at hindre større klimakatastrofer, og det vil hæve omkostningerne op i en helt anden størrelsesorden.

Beregningerne indgår i en omfattende rapport, der præsenteres på World Business Summit on Climate Change i København den 24.-26. maj. Her mødes omkring 700 internationale topchefer med bl.a. FNs generalsekretær Ban Ki- Moon, Al Gore, José Manuel Barroso samt Danmarks statsminister og klimaminister med den fælles ambition at finde konkrete løsninger på klimaproblemerne.”

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.

Ugebrevet Mandag Morgen 04.05.2009.

Strøtanker om bæredygtighed har venligst fået tilladelse til at bringe en oversættelse af et spændende interview med den kendte amerikanske forfatter og klimaaktivist, Bill McKibben. Tak til debattør og skribent, Niels-Holger Nielsen.

Forfatteren Bill McKibben advarede første gang mod den globale opvarmning og dens konsekvenser for planeten i sin bog fra 1989, The End of Nature (Naturens endeligt, nh). Men i de seneste år er den globale opvarmning blevet brændpunktet i hans arbejde som organisator i 350.org, en organisation som støtter verdensomspændende handling for at håndtere klimaforandringerne.

I et interview med Yale Environment 360s redaktør Roger Cohn den 23. april forklarer Bill McKibben, hvorfor han nu har fokuseret på at organisere en borgerbevægelse omkring klimaforandringer – og hvorfor han mener, at denne bestræbelse er kritisk med hensyn til at anspore politikerne til handling. Bill McKibben mener endvidere at:

• En borgerbevægelse er essentiel for at give præsident Obama det nødvendige ”politiske rum” til at tackle klimaforandringerne;
• Et system med omsættelige CO2-tilladelser vil være det mest virksomme middel mod CO2-udledninger;
• Juryen stadig er ude, hvad angår spørgsmålet om hvorvidt de mest alvorlige følger af klimaforandringerne kan undgås.
For som han siger: ”For øjeblikket bruger jeg ikke tiden på at være hverken optimist eller pessimist. Jeg har travlt med at arbejde.”

Yale Environment 360: Indtil for relativt nyligt var du fortrinsvis kendt for at skrive om miljøspørgsmål, men i de sidste par år er du blevet lige så kendt på emnet klimaforandringer og dine bestræbelser for at øge bevidstheden herom. Hvordan er denne ændring sket og hvorfor?

Bill McKibben: På et tidspunkt besluttede jeg – efter at have talt og skrevet om emnet i 16 eller 17 år uden rigtigt at få udrettet noget – at jeg var nødt til at yde mere. Forleden dag fortalte jeg på [Yale] Divinity School (teologisk fakultet, nh) historien om dengang, da jeg kom tilbage fra Bangladesh med dengue-feber og havde set mange mennesker dø af denne feber og klimarelateret smitte, som havde spredt sig raskt i Dhaka for første gang, netop mens jeg var der – og hvorledes jeg følte behov for at gøre mere. Da jeg så mig omkring slog det mig, at vi aldrig rigtig havde haft en klimabevægelse. Vi havde hele overbygningen til en bevægelse. Vi havde store inspirerende ledere som Al Gore, og vi havde økonomer og ingeniører, politikkyndige og videnskabsfolk – ingen tvivl om det. Men det vi manglede var selv bevægelsen. Ved hjælp af vores spontane marcher gennem Vermont forsøgte vi at starte i det små, og det viste sig at være ret virkningsfuldt.
Læs mere »