Age of Stupid

20. september 2009

Mandag-tirsdag i den kommende uge er der verden rundt premiere på klimafilmen Age of Stupid. For et par uger siden havde jeg mulighed for at se Age of Stupid, og uden at ville røbe noget om filmen, er det er kort sagt en yderst vedkommende film. Hvor Al Gores An Inconvenient Truth ville belære os om, hvad klimaforandringer er for noget, og hvor galt det kan gå, er Age of Stupid med sit tilbageblik fra 2055 på nutiden (The Age of Stupid) en bidende analyse af de mønstre i vores bevidstheds- og magtstrukturer, som gjorde, at det gik galt.

Titanic-drama eller dystopi … i den ydre fortælling begge dele, men alligevel slet ikke, for filmens grundopstilling peger fornemt ind til, hvorfor vi ikke gjorde noget ved klimaforandringerne, da vi havde chancen? – og giver os dermed en chance for at vælge om. Filmens instruktør Franny Armstrong har sat alle sejl til, for at det ikke bare skal blive verdens største premiere-visning, men at Age of Stupid bliver en del af en bevægelse mod at gøre noget her og nu. I forlængelse af den forpremiere, som filmen har haft i England, er der således opstået et 10:10 initiativ med bred tilslutning om, at vi skal skære 10% inden 2010.

Reducerede alle på den led deres udledninger med 10% om året, ville vi i løbet af blot ti år nå et vendepunkt, hvor CO2-koncentrationen i atmosfæren igen kunne begynde at falde, og vi ville ikke nå ret langt over 400 ppm i samlet CO2-koncentration før udviklingen vendte til det bedre. Det er den slags, som kunne sikre biodiversiteten og fremtidens levevilkår, men det vil kræve nogle ganske radikale omlægninger, måske ikke første år og andet år, men på et tidspunkt meget snart.

Men se traileren herunder, og se filmen i virkeligheden. Den går i Planetariet, men der er udsolgt til premieren tirsdag aften.

Trailer til Age of Stupid, 2:06 min. Vimeo video.

indlæg oprettet af Jens Hvass

www.ageofstupid.net / www.notstupid.org.

Xan Brooks: Smart premiere for The Age of Stupid, The Guardian 17.09.2009.

John Crace: Red letter day as Royal Mail joins 10:10 climate change campaign, The Guardian 09.09.2009.

Mark Dowd: Fear is not the best motivator, The Guardian 09.09.2009.

James Randerson: Brown turns down heat and Mandelson gets on his bike to support 10:10, The Guardian 07.09.2009.

Alok Jha: Entire cabinet signs up to 10:10 climate change campaign, The Guardian 03.09.2009.

Patrick Barkham: Thousands take emission cut vows at launch of 10:10 campaign, The Guardian 01.09.2009.

Franny Armstrong: 10:10 – our chance to save the world, The Guardian 01.09.2009.

Duncan Graham-Rowe: 10:10: Pete Postlethwaite proves concern for environment isn’t an act, The Guardian 01.09.2009.

Ian Katz: The beauty of 10:10 is that it’s both achievable and meaningful, The Guardian 01.09.2009.

David Adam: Public figures and business sign up to 10:10 climate campaign, The Guardian 01.09.2009.

Stuart Jeffries: Franny Armstrong: ‘If you’re not fighting climate change or improving the world, you’re wasting your life’, The Guardian 01.09.2009.

Ian Katz: 10:10: What’s it all about? The Guardian 01.09.2009.

Share