Strøtanker om bæredygtighed

Den ottepunkts aftaletekst, som der lige nu forhandles om i Durban (se nedenfor), er nu blevet gjort tilgængelig på UNFCCCs hjemeside.

Hvis man for et øjeblik kan abstrahere fra, hvordan en sådan aftale ud fra et rent klimaperspektiv burde se ud, så er det godt at se, at der lige nu arbejdes intenst i Durban på at nå et resultat. Og selvom de nuværende reduktionstilkendegivelser er utilstrækkelig til at fastholde målet om at holde de globale temperaturstigninger under 2ºC, så er der er i indledningen indføjet vigtigheden af at overveje, om dette mål må skærpes til max. 1½ºC. Der er tale om en rammeaftale, som samtidig med at Kyoto-aftalen fortsættes i endnu en fase frem til en aftale, som omfatter samtlige lande, er på plads, samtidig giver en præcis en køreplan for hvordan den globale klimaaftale skal skrues sammen og være i gang senest i 2020.

Stadig vil en enighed om nedenstående aftaleudkast forudsætte, at både Kina, Indien og USA giver køb på hidtidige positioner. Men fra dagens pressekonferencer og hotlines fornemmes en spirende optimisme, at det vil kunne lykkes at samle verden om køreplanen. Og det er flot at se Connie med en helt anderledes autoritet end Lars Lykke i København formå tage teten. Det er uvurderligt vigtigt, at der i den nuværende situation står nogen i spidsen, som brænder for sagen, som kan deres kram og som kender deres forhandlingspartnere.

Man kan følge divese webcast fra dagens pressekonferencer og hovedforhandlinger via UNFCCCs hjemmeside, men forhandlingsmæssigt foregår det mest interessante lige nu bag lukkede døre. I nat var forhandlerne i gang til kl. 4, og Lord Stern mente her til aften, at forhandlingerne ville strække sig over størstedelen af morgendagen.

Teksten herurder har aftenen igennem været drøftet og udsat for megen kritik – ikke mindst for dens udvanding af Kyoto-aftalen og meget floffy roadmap. Så her ved midnatstid lokal tid er en ny tekst under udarbejdelse, som der forhandles videre om i morgen. Det vides, at den indiske delegation har udsat sin hjemrejse til søndag, så der er lagt op til, at forhandlingerne hvis det overhovedet er muligt, skal føre frem til et resultat.

Læs mere »

Forventningerne forud for Durban var små, og de snart to ugers forhandlinger har ikke givet det store håb om en stærk fremadrettet aftale. Men slutspillet i Durban er endnu ikke slut.

EU har været ganske aktiv i at skabe nye alliancer og søge at opbryde fastfrosne fronter. Vi ser derfor nu en stadig stærkere alliance mellem verdens fattigste lande (LDC, AOSIS) og de rigeste lande (foreløbig EU). Samtidig er BASIC-gruppen af store ‘rige’ udviklingslande sprængt i og med at både Brasilien og Sydafrika har meldt, at de kan tilslutte sig. Så efter møder til langt ud på natten kunne Connie Hedegaard her til morgen kl. 10.09 am sende nattens resultat ud over Twitter:

LDCs, AOSIS and the EU united in the desire for an ambitious outcome in Durban.

Here’s the statement:

“The least developed countries, the Alliance of Small Island States and the European Union are united in their desire for an ambitious outcome in Durban.

We believe that the world has had a lot of time to think. What we need is not more thinking. What we need is more action.

The gap between our ambitions and the current pledges is simply too wide. And we need not to remind anyone of the scale of climatic threats facing the most vulnerable countries in the world as a result of climate change. The facts are clear and we are still too far from where we need to be to secure the most vulnerable countries’ right to sustainable development.

The chance to reach our objective is getting smaller as time passes and we need to start this process today. For many countries, this is a matter of survival and this process should be able to deliver an answer to meet their worries.

Læs mere »