september 2012 arkiv

Randzoner i landskabet

12. september 2012

I 2010 blev det under blå regering vedtaget, at der langs alle vandløb skulle etableres randzoner, hvor der ikke blev pløjet, dyrket, gødet eller sprøjtet. Som den tids fødevareminister Henrik Høgh udtalte det: “Med randzonerne opfylder vi fire uundgåelige miljøkrav på én gang: Randzonerne reducerer pesticidafdriften til den omgivende natur. Randzonerne sørger for, at 50.000 hektar bliver udlagt til natur. De reducerer fosfortabet til vandmiljøet med op til 160 tons, og sidst men ikke mindst fjerner de 2500 tons kvælstof.”

Nu er tiden kommet for at effektuere disse randzoner. Fra 1. september i år skal der være en 10 m bræmme alle steder, hvor dyrkede arealer støder op til vandløb eller søer. Samtidig har befolkningen adgang til disse arealer, og på sigt vil de kunne blive en fantastisk hjælp til biodiversiteten, fordi de sammenbinder i dag fragmenterede små pletter af natur. Tanken er således grundlæggende rigtig, men spørgsmålet er, om randzonerne bliver disse frodige naturkorridorer. For en ting er kravet om at undlade at dyrke, men der er ikke megen tilskyndelse til at pleje eller anvende disse områder.

Så professor Brian Kronvang fra Bio Science ved Aarhus Universitet forudser, at randzonerne ikke bliver det løft for naturen. Det bliver snarere “en 10 meter zone på begge sider af vandløbet med høj urtevegetation af brændenælder og lodden dueurt, så det bliver ikke særligt spændende natur, og oplevelsen bliver ikke særlig stor, hvis man skal ud og gå en tur, men de har en god miljøeffekt.” Derudover vil vi nok se diverse invasive arter som kæmpebalsamin, japansk boghvede m.m. – Det er en udfordring, som kræver en løsning.

Umiddelbart er det ikke tilladt at plante træer, hvilket er en stor skam. “Træer er gode til at holde på brinken af åerne, og dermed glider der ikke så meget jord og sand ud i vandløbet, og så følger der ikke så meget fosfor ned til søerne og giver algevækst og grønne søger. Så det er super effektivt, hvis man tillod, at der var træ-rækker i randzonerne ud mod åerne,” siger Kronvang til DR: “Brændenælder og andre kedelige planter får lov at tage magten i zonerne, og dem burde man klippe ned og fjerne. Det ville udpine jorden og give plads til mere sjældne planter. Så ville man få en meget større natur- og miljøgevinst ud af randzonerne.”

Til gengæld vil randzonerne kunne bruges til at dyrke energiafgrøder, hvilket både rekreativt og biodiversitetsmæssigt set virker ret problematisk, for det vil sandsynligvis være ting som pil og poppel, som plantes på rækker og totalfældes efter få år. Så der sker ikke den form for modning af økosystemerne, som gør, at der bliver plads for en større artsrigdom eller skaber de store oplevelseskvaliteter, som kunne være langs vores vandløb og søer, hvis naturen blev givet bare lidt mere fri.

Læs mere »

Share

IUCN – Nature +: Saving nature, why bother?

11. september 2012

Nature +: Saving nature, why bother? den afsluttende “World Leaders Dialogue” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 11.09.2012 – 92:36 min. video.

Oplægget til den sammenfattende nature + dialog

The four World Leaders Dialogues will culminate in the final dialogue of the Forum by seeking to answer the central question: saving nature, why bother? This session, while closing the Forum, will also serve to directly link the World Leaders Dialogues to the overall message of the Forum and to lead into the next segment of the Congress: the IUCN Members’ Assembly.

Are we overestimating the importance of conserving biological diversity?
What does biodiversity mean for development?
Who is responsible for conserving nature?
Can development happen without nature?
Can we live without nature?
.

Læs mere »

Share

IUCN – Nature + people & governance: Can conservation tackle poverty?

10. september 2012

Nature + people & governance: Can conservation tackle poverty? –  den fjerde af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 10.09.2012 – 91:13 min. video.

Oplægget til nature + people & governance

People everywhere depend directly or indirectly on nature for their wellbeing. From food, fuel and freshwater, to crop pollination, flood protection and climate regulation, nature provides the fundamental infrastructure needed for our societies to survive and prosper. Nature’s benefits, however, are not equally shared. Richer countries are better placed to reap benefits from nature, while poorer nations bear the cost of biodiversity loss and see little benefit. All too often, nature is absent from development aid.

Can we strike a better balance?
Can we achieve conservation without sacrificing social justice?
What can we change in our current model for nature’s benefits to be properly reflected
in national economies and individual incomes?
How can we ensure that the rights of indigenous and other vulnerable communities
are truly taken into account?
.

Læs mere »

Share

IUCN – Nature + development: Green growth: myth or reality?

9. september 2012

Nature + development: Green growth: myth or reality? – den tredje af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 09.09.2012 – 98:12 min. video.

Oplægget til nature + development

Although awareness of the economic significance of nature is increasing, it has yet to trigger the kind of change needed to make our economies and lifestyles truly sustainable. Several countries have started a process of restructuring their national economies towards “green growth”.

What does “green growth” mean in practice?
How “green” is “green growth” and, is it possible to reconcile economic with
environmental goals?
How can we resolve the inevitable “green dilemmas”, for example in the energy sector?
What does green growth means in terms of jobs?
Are there alternatives to our current economic model?
.

Læs mere »

Share

IUCN – Nature + food: Can we feed the world Sustainably?

8. september 2012

.
Nature + food: Can we feed the world Sustainably? – den anden af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 08.09.2012 – 88:52 min. video.

Oplægget til nature + food

Food production systems rely on the richness and diversity of natural ecosystems. One billion people worldwide rely on fish as their primary protein source, while bush meat provides 80% of the protein and fat intake for rural communities in Central Africa. Pollination services are worth an estimated USD 153 billion annually. Agriculture everywhere relies on adequate and well-managed water resources. Fisheries production also relies on healthy marine and freshwater ecosystems – and at the moment is far from sustainable. To secure food supplies, equitable and sustainable use of natural resources is required. Food security is also linked to human security on a broader level.

Are we serious about redirecting ‘perverse’ subsidies that currently wipe out biodiversity
on land and in the sea?
What impacts are biofuels likely to have on food production and food security?
What is the role of technology in feeding the world?
Can sound environmental management help prevent or reduce conflicts and improve
human security?
.

Læs mere »

Share

IUCN – Nature + climate: Can Nature save us?

7. september 2012

Nature + climate: Can Nature save us?Den første af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 07.09.2012 – 104:19 min. video.

Ved den igangværende IUCN-konference i Korea er det muligt at følge en række biodiversitetsdialoger, som det i bakspejlet har været en fornøjelse af følge, så jeg gradvist har lagt alle fem dialoger op. De udfolder sig som dialoger mellem først og fremmest politikere og statsoverhoveder, men man finder også fremtrædende forskere og virksomhedsledere som Marvin Odum fra Shell, og Sir Richard Branson fra Virgin.

Fællestemaet er Nature + – naturen plus noget, naturen set i kontekst, i forhold til den verden uden for reservaterne, som også er natur, men i dag ofte nødlidende natur, stærkt presset af den menneskelige tilstedeværelse. Og faktisk er det virkelig spændende ved disse dialoger, at det at tage naturen som  udgangspunkt for klima-diskussione, grøn vækst-diskussionen, fødevare-diskussionen osv. tilfører dem en vigtig perspektivering.

Alle konferencens tilhørere har små tablets – IUCNs konference er stort set papirløs – og under vejs inddrages konferencedeltagernes spørgsmål til panelet, som hele vejen igennem er projiceret op på den store digitale bagvæg.
.

Oplægget til Nature + climate

Human-induced climate change continues unabated, and some of its impacts are irreversible. Reducing greenhouse gas emissions is the only long-term answer to stabilising the global climate. But as a new wide-ranging global climate deal remains elusive, many are turning to nature-based solutions, like REDD+ (reducing emissions from deforestation and ecosystem degradation), to help stave off the worst effects of climate change. Nature has often been portrayed as the victim of climate change but healthy natural ecosystems such as forests, peatlands and wetlands are critical for absorbing and storing carbon and helping us adapt.

But are these measures enough?
Can ecosystems really make a difference before it is too late?
What have we learnt already about nature-based solutions to climate change
and what are the challenges for the future?
.

Læs mere »

Share

Biodiversitet IV – Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis?

7. september 2012

I den del af Amazon-bækkenets regnskov, som strækker sig ind i Ecuador, finder man Yasuní nationalpark. Her har naturens opfindsomhed – den proces mod stadig større mangfoldighed, som er iboende alle naturens økosystemer, og som over tid udvikler stadig nye former og varianter – haft særlig gode kår, og man regner med, at Yasuní er det sted i verden, hvor man finder den største artsmangfoldighed. Man finder her også to af verdens efterhånden meget få ukontaktede stammefolk. Biodiversitetsmæssigt er Yasuní således et enestående skatkammer, som fortjener fuld beskyttelse og bevarelse for eftertiden.

Men i 2007 fandt man under en del af Yasuní kolossale forekomster af olie – 846 millioner tønder råolie med en anslået værdi på 7,2 mia. $. I et fattigt land som Ecuador, hvor 38% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og 70% af landets indtægter kommer fra olieeksport, er det en endog meget vanskelig situation.

Ecuador er faktisk et af de lande, som har indskrevet naturens rettigheder i sin grundlov – Pachamama, Moder Natur, er et vilkår for menneskelig eksistens, som har en egen ret til at eksistere, og ikke blot en ressource, som vi mennesker kan skalte og valte med – eller forhåbentligt blive bedre til at forvalte. Men de første olieledninger er begyndt at finde vej til området.

Læs mere »

Share

Biodiversitet III – IUCN-konference i Korea

6. september 2012

I de næste halvanden uge er 8.000 mennesker samlet til IUCNs konference om biodiversitet i Korea.

International Union for Conservation of Nature and Natural Resources blev grundlagt i 1948 som verdens første internationale miljøorganisation. I dag har IUCN mere end 1.200 medlemsorganisationer i 160 lande, og IUCN er en af de store spillere i (forsøget på) sikringen af verdens biodiversitet.

Det er IUCN, som administrerer verdens rødliste over truede dyrearter, et desværre stadig mere omfattende projekt. Selvom verdens lande i 1992 vedtog en biodiversitets-konvention, hvori man lovede hinanden at gøre en indsats for at standse artsudryddelsen, så forsvinder der stadig flere arter fra jordens overflade, og på den nylige Rio+20-konference fremlagde IUCN nye opgørelser, som viste, at 31% af alle arter i verden var truet af udryddelse.

Dette er dybt alarmerende. Hvad der har taget årmillioner at bygge op, er på vej til at blive destrueret på få generationer.

Men det er som om, at det overhovedet ikke trænger ind, at den slags problemer stadig kommer i anden eller tredje række i forhold til finanskriser, identitetskriser, hvor vi skal hen på ferie og hvad vi skal have til middag.

I takt med, at vi bliver stadig flere mennesker med stadig større forbrug, og råstofindvindingen og det industrialiserede landbrug underlægger sig stadig større dele af verden, bliver der dag for dag mindre plads til den levende naturs mangfoldighed.

Yderligere får klimaforandringerne en gradvist voldsommere indvirkning på økosystemerne. Så der er al mulig grund til at samle kræfterne om, hvordan vi kan bevare og videregive kloden i al dens mangfoldighed.

Det svære er måske at indse, at de fleste problemer i forhold til bevarelsen af biodiversiteten falder tilbage på os selv – på den måde, vi mennesker har indrettet os på, og det omfang tilvejebringelsen af vores livsfornødenheder har taget.
.

Læs mere »

Share

Kortlægning af jordskælvszoner

5. september 2012

Kort over jordskælv, hvor røde linjer angiver grænser mellem tektoniske plader og sorte linjer vigtige foldelinjer.

For blot en måned siden kunne man her i Danmark vågne til et jordskælv, en let skælven, som ikke på nogen måde forårsagede ubodelig skade. Men i et gammelt sammensunket hus som mit, hvor døre og vinduer sådan hvert tiende år lige skal have en tur med en høvl, kan det godt stramme lidt til. Det er nok det værste, vi kommer til at opleve af jordskælv her i landet. For (også) jordskælvsmæssigt bor vi i et smørhul.

Forskere fra det tyske geoforskningsinstitut i Potsdam har nu kortlagt forekomsten af jordskælv i det eurasiske område, og har plottet alle kendte jordskælv ind op fra optegnelser som sine steder går op til 1.000 år tilbage. Man har under vejs måttet oversætte alle mulige forskellige karakteristika til samme skala, og de angivne styrker i MMS svarer stort set til den almindeligt brugte Richter-skala.

På kortet herover er alle jordskælv over styrke 3,5 plottet ind. Kortet giver et ret entydigt billede af, at jordskælvenes hyppighed og voldsomhed følger bestemte zoner, hvor de store tektoniske plader støder sammen. Hvis man kun ser på jordskælv over styrke 6, så er billedet endnu mere entydigt. Langt de fleste ligger i Balkan-Grækenland-Tyrkiet og følger de røde linjer.

Det har været et ganske omfattende og tidskrævende projekt at samordne det kolossale og meget uegale materiale fra i alt mere end 180 kilder. I alt er der medtaget 45.000 jordskælv i databasen.

Som man kan se af grafen til højre, er langt de fleste jordskælv heldigvis små. Af de helt store jordskælv over styrke 8 er der kun i alt under 10.

Jordskælvskortet er ikke blot skabt ud fra historisk interesse, men er fuldt så meget tænkt som et værktøj til at kunne sammenfatte et samlet risikobillede, som man indtil nu ikke har haft, og som med situationen i Japan post Fukushima-katastrofen i tankerne for eksempel kunne understøtte valg af optimale placeringer af sårbare installationer som atomreaktorer og lagersteder for radioaktivt affald, øge jordskælvssikringen for hængebroer, højhuse, tunneler osv. på særligt udsatte steder.

indlæg oprettet af Jens Hvass

G. Grünthal & R. Wahlström: The European-Mediterranean Earthquake Catalogue (EMEC) for the last millennium, Journal of Seismology 16, 3, pp. 535‐70 28.04.2012 (pdf).

Earthquake Risk in Europe Detailed, ScienceDaily 10.08.2012.

The Earthquake Risk and Europe, Research i Germany 13.08.2012.

Michael Reiter: Nyt jordskælvsatlas afdækker Europas ukendte risikozoner, Ingeniøren 05.09.2012.

Christian Østergaard: Usædvanligt kraftigt jordskælv rammer Danmark, Ingeniøren 06.08.2012.

 

Share

Kommunal slingrekurs omkring Amagerforbrændingen

4. september 2012

Ved årets begyndelse skrev jeg i blog-indlægget Københavns affaldsparadigme anerkendende, at der var format og perspektiv over beslutningen om at opgive den Amager Bakke, som BIG arkitekterne havde moduleret over planerne om en på alle måder overdimensioneret ny forbrændingsanstalt.

Men nu har man tilsyneladende alligevel indgået en aftale om at bygge dette overdimensionerede vartegn over en forbrugersamfundets æra, som vi var mange, som håbede, København var ved at have vokset sig ud af.

Der er allerede skrevet meget grimt om denne på alle leder tåbelige og deprimerende beslutning, som jeg ikke vil videregive. Man får lyst til at sende hele den kommunale administration og styrelse på kursus i konsekvens og helhedstænkning. Hvis man i den grad vil bryste sig af sin klimaindsats og aspirere til at være Verdens Miljøhovedstad, så forpligter det. Og hvis vi skal nå i land med den klimaplan, som alle slutter op om, så bliver vi nødt til at udvise et vist mål af konsekvens i alle kommunale beslutninger.

Men allermest må vi lære os at leve gode storbyliv uden det i dag meget omfattende materielle forbrug, hvoraf alt for meget ender direkte i flammerne. Frem for et overdimensioneret anlæg, som tigger om mere affald, ville det være passende med et anlæg med en kapacitet så lille, at vi gav os en reel udfordring: dels at få kildesorteret langt mere end i dag, dels at skulle spare lidt på energiforbruget, selv når det er ‘billig’ fjernvarme.  

Sanne Wittrup: Benhård talkrig om fremtidens affald, Ingeniøren 25.08.2012.

Marie Kristensen: Hemmelige forhandlinger: Amager får kæmpe forbrændingsanlæg, dr.dk 03.09.2012.

Jørgen Steen Nielsen: Kovending om kæmpe forbrændingsanlæg, Information 04.09.2012.

Magnus Bredsdorff: & Sanne Wittrup: Hemmelige forhandlinger: Amager får sit kæmpe-anlæg til at brænde affald, Ingeniøren 03.09.2012.

Magnus Bredsdorff: København får kritiseret kæmpe-forbrænding – overborgmesteren jubler, Ingeniøren 04.09.2012.

Aftale på plads: København får nyt stort forbrændingsanlæg, (Ritzau) Politiken 04.09.2012.

Nicholas Krøjer Blok: Stop bålet på Amager, 04.09.2012.

Birgitte Kjær: Ide om skibakke på Amager lever stadig, Politiken 05.09.2012.

Brandærgerlig aftale om Amagerforbrændingen, Danmarks Naturfredningsforening 05.09.2012.

Magnus Bredsdorff & Sanne Wittrup: Københavnerne betaler en milliard for meget for nyt Amager-anlæg, Ingeniøren 07.09.2012.

Magnus Bredsdorff & Sanne Wittrup: Dyrt kæmpeværk på Amager slår regionalt affaldssamarbejde ihjel, Ingeniøren 07.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Så meget billigere kunne det gøres, Ingeniøren 07.09.2012.

Magnus Bredsdorff & Sanne Wittrup: Energieksperter: Stort forbrændingsanlæg passer dårligt til fremtidens energisystem, Ingeniøren 08.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Borgmester om hundedyrt affaldsanlæg: »Jeg fik så meget andet«, (interview med Ayfer Baykal) Ingeniøren 10.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Vred politiker om dyr Amagerforbrænding: Trist, fjollet og ærgerligt, Ingeniøren 10.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Ny Amagerforbrænding åbner ladeport for at fyre med træflis, Ingeniøren 11.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Vestforbrænding: Tallene bag nyt kæmpe-anlæg holder ikke en meter, Ingeniøren 11.09.2012.

Sanne Wittrup: Amagerforbrænding giver klimaplanen et hak i tuden, Ingeniøren 13.09.2012.

Sanne Wittrup: Hemmeligt notat: Muligt at spare mere end 2 mia. kr. på Amagerforbrænding, Ingeniøren 24.09.2012.

Sanne Wittrup: Københavns Energi: Vi skrev fortroligt på notat om Amagerforbrænding, Ingeniøren 24.09.2012.

Sanne Wittrup: Direktør erkender: Jeg skjulte hemmeligt notat om Amagerforbrænding, Ingeniøren 25.09.2012.

Sanne Wittrup: Politikere om skjult notat: ‘Dumt’, ‘uforståeligt’ og ‘kritisabelt’, Ingeniøren 26.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Affald – de lavthængende frugter rådner på træet, (leder) Ingeniøren 28.09.2012.

Sanne Wittrup: 4 mia. kroner: Teknik- og miljøudvalg giver grønt lys for ny Amagerforbrænding, Ingeniøren 28.09.2012.

Magnus Bredsdorff: Teknikere og økonomer i åben krig om Amagerforbrænding, Ingeniøren 01.10.2012.

Magnus Bredsdorff: Miljøminister: Amagers affaldsovne er overdimensionerede, Ingeniøren 11.10.2012.

 

Share