IDA: “Grøn omstilling i slæbesporet”

16. november 2012

I tiden forud for klimatopmødet COP15 i København lavede IDA i 2008-09 en vision for et fossilfrit Danmark i 2050, hvor udledningen af drivhusgasser samtidig var reduceret med 90% i forhold til i dag.

Det var før klimakommissionen barslede med sin plan for, hvordan det kunne finde sted, så planen vakte en del opsigt – i en tid, hvor de folkerettede kampagner hed “ét ton mindre” og mest handlede om sparepærer, var IDAs plan med til at forme bevidstheden om, at det overhovedet kunne lade sig gøre at slippe afhængigheden af den fossile energi og basere samfundet fuldt ud på vedvarende energikilder. Måske endnu mere overraskende forventede IDA, at det til den tid ville være 13 mia. kr. billigere, end hvis vi havde fortsat, alene på baggrund af de mindre udgifter til brændsel.

Havde IDA samtidig indregnet de øgede priser til klimatilpasning og ødelæggelser efter stormflod mv. havde regnestykket understreget endnu kraftigere, at omlægningen til vedvarende energi ikke bare er en drøm eller en fiks idé, men nok så meget forretningsmæssigt set en gennemsund målsætning.

I dag offentliggjorde IDA så en status efter 3 år: Er Danmark på rette vej?.¹ Og ifølge den går det overhovedet ikke den rigtige vej på en lang række parametre. I en måske let simplificeret smiley-opgørelse, er der ud af statusopgørelsens 29 parametre kun 10, hvor Danmarks udvikling i de mellemliggende fire år sandsynliggør, at vi når målene for et fossilfrit Danmark i 2050.

IDA skriver om statusrapporten, at “Analysen viser, at Danmark ikke er på rette kurs, når det eksempelvis gælder om at nå målet om reduktion af drivhusgasser og når det gælder om at skrue ned for det samlede energiforbrug, som er to af hoved-indikatorerne i analysen. Til gengæld er Danmark på sporet, når det gælder omlægningen til vindkraft. Men af de i alt 29 indikatorer, som analysen inddrager, er det pt. kun 10, der bevæger sig hurtigt nok til at nå målet i 2050.”²

Sanne Wittrup skriver i dag i Ingeniøren, at “de 19 parametre, hvor vi især halter bagefter, er udvikling af dansk biomasseproduktion, som ifølge IDA[s klimaplan for 2050] skal tage over, når det ikke blæser. Det er transportsektorens overgang til biobrændsler eller el – både til lands og i luften, og så kniber det også med at få flyttet transporten fra vej til bane.”³

Nogle strukturelle ændringer vil det tage tid at få igangsat, så efter blot tre år er det for tidligt at konkludere, at vi ikke når det inden 2050. For eksempel med omlægningen af transporten må man forvente en meget træg startfase – som man også har kunnet se det med el-bilerne.

Endda er det rigtig godt at lave en sådan status og få klarhed over, hvor skoen trykker, så vi ikke kun fokuserer på det, som gør let, som (støttede) solcelleanlæg og flere på cyklerne i storbyerne, men tværtimod sætter fokus på nogle af de svære ting, med opbygning af intelligent el-net, etablering af hensigtsmæssige lagringsmuligheder og hele det sejge planlægningstræk med at få ændret de nuværende transport- og lokaliseringsmønstre, så vi strukturelt reducerer transportforbruget frem for som i dag, hvor det er stadigt eskalerende.

Og hermed nærmer vi os nogle af de ting, man ikke rigtigt får ind på radaren, når man vælger 29 indikatorer.

Der er link til IDAs IDAs klimaplan 2050 fra 2009 nederst.

Se tidligere blog-indlæg: Vi kan skære 90% af CO2-udledningen – og spare 13 mia.Milliardbesparelser ved systematisk satsning på vedvarende energi, Ingeniørforeningens Energiplan 2030, Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling og Grøn indikatorrapport fra IDA og CASA.

Er Danmark på rette vej? en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2012, IDA 16.11.2012 (pdf).¹

Analyse: Grøn omstilling i slæbesporet, IDA 16.11.2012.²

Sanne Wittrup: IDA: Vi er langt fra på rette vej med klimaet, Ingeniøren 16.11.2012.³

Bjarke Fonnesbech & Pernille Hagedorn-Rasmussen (Eds.): IDAs klimaplan 2050 – Hovedrapport, IDA august 2009 (pdf).

 

Share