Bodil – århundredets stormflod?

6. december 2013

Refshalevej under vand, 6. december 2013 – foto: Nils Vest.

Da regnen 2. juli for godt to år siden stod ned over København med en i hvert fald for disse breddegrader hidtil uset kraft, var meteorologerne ikke sene til at kalde det en hundredeårsregn, enkelte kaldte det endda en femhundredeårsregn – forstået på den led, at det var en så udsædvanligt voldsom regnhændelse, at den kun ville optræde én gang hvert 100. eller hvert 500. år. Eller sådan havde det i hvert fald været indtil nu. For de klimaforandringer, som vi så småt er ved at mærke de første tegn på også i Danmark, vil gøre, at regnskyl med en sådan voldsomhed fremover vil forekomme langt hyppigere, måske hvert 30.-40. år, og på lidt længere sigt så tit, at det bliver noget naturligt – den nye normal.

Tilsvarende med det stormvejr, som det sidste halvandet døgn har raset over Danmark, som ikke har været nogen rekordstorm, når det gælder vindhastigheder. Men til gengæld har den nordvestlige storm – af uransagelige grunde kaldet Bodil – i skrivende stund haft en så uophørlig vedholdenhed, at den har nået at stuve store vandmasser op i de indre farvande. Uden at vi endnu kender de fulde data for Bodil, er “hun” derfor allerede kategoriseret som en hundredeårshændelse.

Fra mine unge dage, hvor jeg sejlede meget i de indre farvande, husker jeg Havnelodsens ofte næsten u-trolige angivelser af, hvor meget ekstra højvande, der kunne være under særlige vindforhold. Sine steder kendte man til vindstuvninger på 1½-2 meter for særlige vindretninger. For eksempel i havnen i Løgstør var der en stor pæl, hvor højvander gennem tiderne var markeret. Men der ser ud til, at Bodil mange steder har formået at slå disse rekorder. Ikke bare steder som Limfjorden og Vadehavet, hvor vindstuvningen traditionelt er stor, men denne gang også Roskilde Fjord, hvor vindstuvningen flere steder har nået to meter.

Selvom der er tale om en hundredeårshændelse i forståelsen stormvejr af en styrke, som vi hidtil hun har set én gang i hvert århundrede, så bliver det næsten med garanti ikke århundredets stormflod – overskriften havde mere korrekt været århundredets første stormflod. For med den stadig mere omsiggribende afbrænding af fossile brændsler har vi lagt så meget i kakkelovnen, at vi i løbet af det 21. århundrede vil se den globale opvarmning accelerere. Det vil give både hyppigere og voldsommere vejrfænomener i takt med at den globale opvarmning ‘lader’ atmosfæren med mere fugt og varme, så vi vil se stadig nye rekorder for største, hurtigste, længste, varmeste, vådeste, voldsomste storm-, regn-, snevejr osv. Dels vil verdenshavene stige, så udgangspunktet for en storm som Bodil gradvist løfter dens virkning længere ind på land.

Billedet herover er fra Refshalevej i morges – et af de mere blide billeder af stormen Bodils indtrængen over alt langs vores kyster. Der er faktisk en vej under vandfladen i midten af billedet, men vandet i kanalen til højre står omkring 1½ meter over daglig vande. Nu havde vinden lagt sig, så der er ikke noget bølgeslag, som får vandet til at fråde sig videre ind over land. Men hvis man forestiller sig samme sted om hundrede år, hvor havet er steget måske 50-100 cm, vil en storm som Bodil nå så meget højere, at det vil sætte store dele af Christiania, Chrisitianshavn og Amager under vand.

Inden da er der sikkert bygget sluser, så man kan lukke Københavns Havn og dens mange kanaler af både ved Nordhavn og ved Sydhavn. Men Refshaleøen og Amager er flade som pandekager, og vandet skal ikke ret meget højere op for at kunne løbe bagom en sikring af havnen, og pludselig ligger København meget lavt, så der skal forhøjede diger hele vejen langs kysten. Jeg har sat en række kort ind nedenfor – dels et vandstandskort for kl. 19.00 i dag, dels to kort over Københavnsområdet med henholdsvis 3 og 7 m havstigning.

Selv hvis vi formåede at standse al afbrænding af fossile brændstoffer i morgen, er der igangsat en klimaudvikling, som ikke lige lader sig stoppe fra dag til dag. Samtidig med at det derfor er vigtigt at klimasikre for at beskytte os mod denne udvikling, så er det vigtigt at indse, at vi på blot lidt længere sigt ikke kan nøjes med at klimatilpasse, men er nødt til at få mindsket atmosfærens indhold af drivhusgasser, så den globale opvarmning bringes til ophør. Hvis man fører denne tankegang igennem, så har vi simpelthen ikke råd til at fortsætte med den alvorlige uvane at afbrænde fossile brændsler. Og jo længere vi nøler, jo dyrere bliver det.

Selv den målsætning om at holde klimaudviklingen under 2ºC / 450 ppm, som verdens lande nu søger at etablere en global klimaaftale om, men som det bliver stadig sværere at nå, vil på bare lidt længere sigt føre til 4-5 m havstigning, og i det lange tidsperspektiv ifølge James Hansen føre til en fuld afsmeltning af samtlige klodens ismassiver med en havstigning på op imod 75 m til følge. Denne målsætning er da også i et netop fremlagt studie betegnet som katastrofal (se blog-indlæggene 2,3 m havstigning for hver grad global temperaturstigningNASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter og James Hansen et al.: 2°C-målsætningen helt utilstrækkelig).

Tilbage til Bodil – og det at vi nu også i Danmark skal til at navngive vores storme – så vil jeg gerne minde om det brillante forslag,¹ som grundlæggeren af 350.org Bill McKibben sidste år fremkom med, at man fremover navngav disse ødelæggende storme, orkaner og taifuner ikke efter uskyldige drenge og piger, men efter de olieselskaber, som gennem deres stadige pumpen mere olie op af jorden og indimellem direkte sabotage af forsøgene på at vende udviklingen er den direkte årsag til, at verdens storme, orkaner og taifuner i disse år raserer verdens kyster med en stadig større voldsomhed og ødelæggende kraft. Så Bodil kunne passende hedde BP, og de næste måske Chevron, DONG og Exxon – ved ikke om de findes til hele alfabetet, men vi skulle jo også gerne omkring store lokale olieselskaber som Hydro og Shell.

Se tidligere blog-indlæg Havet omkring Danmark, Anden del af IPCCs store klimastatus lækket og Grønlands indlandsis i fare for kollaps.

Update 09.12. – Kystdirektoratet fastslår nu på baggrund af måledata fra de knapt 70 steder, hvor direktoratet har målestationer, at der var tale om i alt syv steder, hvor vandopstuvningen efter Bodil var så kraftig, at der var tale om hundedeårsændelser. For Holbæk var der tale om en 300-års-hændelse, for København en 400-års-hændelse, og for Hornbæk og Roskilde var der tale om en 1.000-års-hændelse.

Igen er det en rent statistisk betegnelse for, at det på baggrund af de data, som man har indsamlet siden 1870, er en så usædvanlig hændelse. For med de klimaforandringer, som vi også siden omkring 1870 har lagt så grundigt i kakkelovnen til, så går der ikke 400 år, før vi igen ser samme vandstand i Københavns Havn – tværtimod vil normalvandstanden mindre end 400 år frem i tiden være nået over Bodils 400-årshændelse, hvis ikke vi får standset de nuværende udledninger og får bragt koncentrationen af CO2 i atmosfæren tilbage i nærheden af førindustrielle koncentrationer.

Så hvis jeg var byplanlægger på Københavns Rådhus, så ville jeg for en god ordens skyld lægge et par meter eller mere til bundkoten for de nye bydele, man er ved at etablere ved Nordhavn og Sydhavn. De er nu (ligesom klimatilpasningsindsatsen) fastlagt ud fra IPCCs AR4, som også IPCC med sin seneste AR5 har forhøjet. Og selvom vi med IPCC kan håbe på, at havstigningen i det 21. århundrede bliver på under 1 meter – nogle klimaforskere ser sandsynlighedsfeltet for de næste 100 år nærmere være 1-2 m – så er der forhåbentligt også København er langtidsvirkningen af den klimamålsætning på 2ºC, vi stadig kun måske kan blive enige om at igangsætte, sandsynligvis nærmere 4½ meter.

Update 12.12. – Ifølge en artikel i Ingeniøren i dag anbefaler COWI, at der bliver anlagt sluser ved Nordhavn syd for Kalveboderne. Det vil være langt billigere end at sikre hele vejen langs havnen. Når man medtænker de mange kanaler, som når langt ind i bystrukturen ikke mindst på Christianshavnssiden, så virker det indlysende, at det ikke bare er en dyr og besværlig løsning. Det ville fuldstændig ødelægge vitale urbane og bynaturmæssige kvaliteter, hvis man skulle øge højden langs Christianshavns Kanal og på Christiania, så det kunne modstå f.eks. 2½ meter højvande.

Artiklen slutter med tankevækkende tal fra en rapport fra Geus og DMI, at sidst København blev ramt af stormflod var i 2007, hvor vandet steg til 143 cm over det normale. Og hvor København indtil nu er blevet ramt af en vandstigning som med Bodil på 1,7 meter hvert 400. år, så vil en sådan vandstigning i år 2100 vil vandstigning nærmere ske hvert eller hvert andet år.

Ville gerne vide, hvad en 400-års-hændelse er til den tid. Raporten siger det ikke direkte. Men den giver et eksempel, hvor havspejlet i år 2100 er steget 0,8 m og nævner i et andet eksempel, at voldsommere storm i år 2100 vil kunne øge den maksimale vindstuvning (ved den jyske vestkyst) med 0,3-0,5 m i forhold til, hvad vi kender i dag. Hvis man antager, at dette også gælder for København, så vil en 400-års-hændelse for København (som nu er 1,7 m) i år 2100 nærmere være 2,8-3 m, hvilket vil kunne forrsage rigtig meget ravage. Hvis man ser kortet for 3 m havstigning nedenfor, så vil det sætte omkring 85% af Amager under vand.

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100-200 år. Notat til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, GEUS og DMI 29.02.2012 (pdf).

Torben Larsen: Bodil-stormfloden var en velkommen advarsel, (kronik) Ingeniøren 23.04.2014.

Bill McKibben: Why we should name hurricanes after fossil fuel corporations, The Guardian 06.11.2013.¹

Maria Behrendt: Rådgiver efter stormflod: Inddæm Københavns Havn, Ingeniøren 12.12.2013.

Birgitte Marfelt: Se, hvor Danmark synker på nyt interaktivt kort, Ingeniøren 10.12.2013.

Birgitte Marfelt: Kystdirektoratet: Stormflod i Roskilde og Hornbæk var 1.000-års hændelser, Ingeniøren 09.12.2013.

Majken Salomon Hess: Klimamodeller varsler flere storme i fremtiden, DMI 07.12.2013.

 

Fra DMIs havprognoser for i dag kl. 19.00. Allerede ved midnat var hele det sydlige Kattegat og Øresund under 1½ m, og kun i bunden af Roskilde Fjord stod vandet mere end 2 m over normalt (se et andet DMI-kort over vandstand).

Her er det Københavnsområdet med 3 m havstigninger – allerede her vil en sluseløsning ved Nordhavn og Sydhavn i sig selv for længst være en utilstrækkelig løsning og store dele af Amager og Ørestaden vil stå under vand, hvis ikke Amager bliver inddæmmet.

Her er det København ved 7 m havstigninger – det får vi ikke de første par hundrede år, men omvendt har der ligget en by på dette sted i omkring 1.000 år, og hvis vi mennesker, som det lige nu ser ud til, ender med at brænde alle fossile reserver af, før vi “blev klogere”, så er det langt fra sikkert, at det er muligt at opretholde en by på stedet om 1.000 år, for da kan vandstanden være steget væsentligt mere end de 7 meter (som svarer til en fuld afsmeltning af Grønlands ismassiver).

Hvor vi i København kan rykke sammen på Sjællandssiden, og på sigt måske låne lidt endnu mere højtliggende land af svenskerne, så er der i Stillehavet og Det Indiske Ocean atolriger, som allerede vil være ubeboelige ved havstigninger på ½-1 meter og som vil forsvinde helt under havets overflade ved bare 3 m havstigninger. Så selvom der har været forslag fremme om at inddæmme Kattegat for at beskytte hele Østersø-regionen mod stigende verdenshave, så giver det ikke nogen mening at søge at tilpasse sig sådanne ekstreme klimaforandringer (se blog-indlægget Østersøen inddæmmet). 

 

Share