Strøtanker om bæredygtighed

.
I dag fremlagde Obama sin klimaplan i sin endelige form. I den forbindelse lagde Det Hvide Hus i går denne video ud, hvor Obama selv præsenterer sin klimapakke og inviterer alle amerikanere til at medvirke til at løse klimaudfordringen.

“Power plants are the single biggest source of harmful carbon pollution that contributes to climate change,” kan man her indledende høre Obama fastslå: “But until now, there have been no federal limits to the amount of that pollution those plants can dump into the air. Think about that. We limit the amount of toxic chemicals like mercury and sulfur and arsenic in our air and water, and we’re better off for it. But existing power plants can still dump unlimited amounts of harmful carbon pollution into the air we breathe. For the sake of our kids, for the health and safety of all Americans, that’s about to change.”

Planen sætter ind overfor de amerikanske kraftværker, og udstikker stat for stat retningslinjer for, hvor store reduktioner kraftværkssektoren skal gennemføre inden 2030, med belønninger for dem som kan klare det hurtigere. Denne indsats overfor kraftværkerne er grundstenen i den klimaindsats, som Obama fremlagde i 2013 og detaljerede i 2014 – og udgør den største enkelte post i den reduktion af de amerikanske udledninger på 26-28% i forhold til 2005, som Obama har forpligtiget USA til inden 2025.

Samlet er der for USAs energisektor tale om reduktioner som over en 15-årig periode vil udgøre 32% i forhold til 2005, hvilket er mere, end der hidtil har været lagt op til, ud over at reduktionerne i højere grad vil blive løst med vedvarende energi og mindre med indfasning af gas. Der er ikke tale om, at alle værker over én kam blot skal reducere det samme, tværtimod er der lavet forskellige reduktionsmål for hver af USAs stater (bortset fra Vermont og Washington BC, som ikke har nogen fossilt fyrede kraftværker), ligesom der er givet en stor frihed til at hver enkel stat inden for disse rammer frit kan sammensætte sin optimale energimix. Til gengæld er der lagt yderligere to år ind i tidslinjen for at have den nødvendige tid til at opnå de foreskrevne reduktioner – og til forud at udarbejde meningsfulde planer, for hvad der skal ske med de enkelte enheder, og hvilke vedvarende energikilder man regionalt vil prioritere.

Det hvide hus har lavet et fact sheet, som resumerer de vigtigste aspekter af Obamas Clean Power Plan, herunder et uddrag af første del:

The Clean Power Plan establishes the first-ever national standards to limit carbon pollution from power plants. We already set limits that protect public health by reducing soot and other toxic emissions, but until now, existing power plants, the largest source of carbon emissions in the United States, could release as much carbon pollution as they wanted. 

The final Clean Power Plan sets flexible and achievable standards to reduce carbon dioxide emissions by 32 percent from 2005 levels by 2030, 9 percent more ambitious than the proposal. By setting carbon pollution reduction goals for power plants and enabling states to develop tailored implementation plans to meet those goals, the Clean Power Plan is a strong, flexible framework that will:

• Provide significant public health benefits – The Clean Power Plan, and other policies put in place to drive a cleaner energy sector, will reduce premature deaths from power plant emissions by nearly 90 percent in 2030 compared to 2005 and decrease the pollutants that contribute to the soot and smog and can lead to more asthma attacks in kids by more than 70 percent. The Clean Power Plan will also avoid up to 3,600 premature deaths, lead to 90,000 fewer asthma attacks in children, and prevent 300,000 missed work and school days.
• Create tens of thousands of jobs while ensuring grid reliability;
• Drive more aggressive investment in clean energy technologies than the proposed rule, resulting in 30 percent more renewable energy generation in 2030 and continuing to lower the costs of renewable energy.
• Save the average American family nearly $85 on their annual energy bill in 2030, reducing enough energy to power 30 million homes, and save consumers a total of $155 billion from 2020-2030;
• Give a head start to wind and solar deployment and prioritize the deployment of energy efficiency improvements in low-income communities that need it most early in the program through a Clean Energy Incentive Program; and
• Continue American leadership on climate change by keeping us on track to meet the economy-wide emissions targets we have set, including the goal of reducing emissions to 17 percent below 2005 levels by 2020 and to 26-28 percent below 2005 levels by 2025.

Med planen er det lykkedes at skabe en situation, hvor der sandsynligvis ikke bliver opført flere kulkraftværker i USA, i det mindste ikke før der er udviklet en effektiv CCS-teknologi. Så den igangværende stime af lukninger af kulkraftværker må forventes at fortsætte. Da Sierra Clubs omfattende kampagne Beyond Coal startede i 2010, havde USA 519 kulfyrede kraftværker. For få dage siden stod det klart, at USA siden da var nået til udfasningen af kulkraftværk nr. 200. Så når der indimellem fra republikansk side bliver talt om “The War on Coal”, er det måske ikke helt forkert. Kulkraftens dage er talte i USA, omend udfasningen kommer til at ske i et tempo, så den vedvarende energi kan følge med. Beyond Coal behøver ikke i sin kampagne at trække på den store idealisme, for i dagens USA er sol- og vindenergien i de fleste situationer blevet billigere end kulkraften. Størstedelen af den nye energikapacitet, som tilføjes, er således i dag fra vedvarende energikilder.

.
Her kan man se en streaming fra fremlæggelsen af Obamas klimaplan i dag. Efter 3½ minuts venten en tydeligt bevæget leder af EPA, Gina McCarthy, fra 3:50 min. en kort introduktion til den nu fremlagte klimalovgivning,  dernæst tager Obama over fra 7:55 min. ff.

Fremlæggelsen i dag i Det Hvide Hus er kulminationen af to års arbejde. Det er ikke fordi indholdet er chokerende – for allerede for et år siden blev planen lagt ud til høring i sin foreløbige form, og siden da er der blevet bearbejdet 4,3 mio. kommentarer til planen. Der er da også filet en del kanter til, men endda må planen forventes i de kommende måneder og år at blive heftigt afprøvet, både i det politiske og det juridiske system.

Det er et stort øjeblik. For det er så at sige her, at den amerikanske klimapolitik for første gang får skovlen under en af de helt store klumper i den amerikanske klimapåvirkning. Ganske tankevækkende er det en fremsynet definition på luftforurening i Clean Air Act fra 1963, som gør, at CO₂ i USA kan defineres som luftforurening og dermed, at Obama har kunnet indlede en egentlig klimalovgivning uden om Kongressen.

Republikanske ledere har allerede i stærke vendinger opfordret de enkelte stater til civil ulydighed. Senatets flertalsleder Mitch McConnell har lovet at gøre, hvad der står i hans magt for at annullere Obamas klimalovgivning, og en række af de såkaldte kulstater, hvor økonomien stadig er bundet massivt op på produktion og afbrænding af kul, har varslet frontal protest. Alene af den grund er det nok godt, at der er lagt to år ekstra ind til at få planerne på plads.

Med den amerikanske forkærlighed for at prøve stort og småt for domstolene må man i de kommende år forvente omfattende retslige trakasserier, før de virksomheder og politikere, som er imod EPAs reguleringer af kraftværkssektoren giver op. Men indtil nu har domstolene selv i de situationer, hvor de fandt mindre problemer med EPAs regulering, ikke tilbagevist lovgivningen i sin helhed, men blot sendt dem tilbage med påbud om at finjustere samtidig med at lovgivningen blev opretholdt. Og forventningerne er, at klimalovgivningen i det store hele vil overleve, selv hvis .

Ud over, at kullenes æra med denne klimapakke er ovre og det sidste amerikanske kulkraftværk sandsynligvis allerede er bygget,  står det også klart, at gassen med den nuværende klimalovgivning kommer til at fylde mindre i energiproduktionen, end hvis man blot lod markedet køre frit. Samtidig vil det give både sol- og vindenergien et kolossalt boost.

Det har været påpeget, at den nye klimaplan støtter, at A-kraften, som i de senere år har haft meget vanskelige kår i konkurrencen med den billige gas og den vedvarende energi, forbliver en del af den amerikanske energiforsyning. Men der synes først og fremmest at være tale om en indsats for at holde eksisterende reaktorer i gang, som der ellers har været en tendens til i de senere år bliver udfaset ‘i utide’ på grund af den hårde priskonkurrence fra skifergas og vedvarende energi. Det vil dog først vise sig ved de enkelte staters fastlæggelse af deres individuelle planer. Og med den tunge tilblivelsesproces, som ofte løber over mere end ti år, sammenholdt med A-kraftens næsten astronomiske anlægsudgifter er det mest sandsynligt, at der der kun kommer få nye reaktorer til, og at det i det store hele bliver sol og vind, som understøttet af forskellige former for batterikapacitet kommer til at præge det fremtidige amerikanske energilandskab.

I de kommende måneder vil der blive sat en massiv kampagne ind for at miskreditere klimaplanen, at den er forfatningsstridig, at den er uamerikansk, at den er katastrofalt dyr … vi vil komme til at se hele udtrækket. På den baggrund er det interessant at se, at mange forventer, at den i dag meget billige amerikanske energi vil forblive billig, og at energiforsyningen med den nu vedtagne lov om noget vil blive billigere.

Flere har allerede profeteret, at det bliver en af valgkampens helt store spørgsmål, hvilket er ganske interessant, for mens de fleste republikanske politikere er i mod og deres primære sponsorer fra den fossile industri betaler dem for at være imod – så rækker forståelsen for klimaudfordringen og ønsket om en vedvarende energiforsyning efterhånden langt ind i de typisk republikanske vælgeres rækker. Så hvor klimaspørgsmålet ved det forudgående valg blev fortiet er der lagt i kakkelovnen til den store poltiske debat derom, og det ligner lige nu en vindersag for Demokraterne.

Men langt fra alle er imod. Tværtimod har 500 store amerikanske virksomheder forud for fremlæggelsen sendt en henvendelse til 29 senatorer, som har markeret at de stærkt bakker op om reguleringen af kraftværkernes emissioner, at den er mulig uden at sætte strømforsyningssikkerheden i fare, at den ikke vil svække konkurrenceevnen, men tværtimod skabe en masse projekter og beskæftigelse.

Pavens nylige encyklika, Laudato Si, rammer også direkte i solar plexus af den republikanske klimaknude. Så man kan håbe på at de amerikanske vælgere ved det kommende valg siger fra overfor den amerikanske klimafornægtelse.

Der er nu fem demokratiske kandidater, som gennemgående synes at være indstillet på at fortsætte og udbygge Obamas begyndende klimaindsats. Indtil nu har Bernie Sanders stået som den klima- og miljømæssigt mest skarptskårne, og han er da også i de seneste døgn blevet endorsed af en række fremtrædende miljøorganisationer. For et halvt år siden tog alle det for givet, at Hillary Clinton ville vinde, hvis hun stillede op. Men Bernie Sanders har gjort det overraskende godt her i de indledende faser, så billedet er lige nu ikke helt så entydigt. Men sandsynligvis bliver det Hillary Clinton, som ender med at tegne Demokraterne ved det kommende præsidentvalg. Og som situationen ser ud nu, vil hun kunne slå samtlige republikanske kandidater. Hun fremlagde så sent som i sidste uge første del af sin klimaplan, som gennem en massiv satsning på solenergi skulle løfte den amerikanske klimaindsats adskillige procent videre mod den fulde udfasning af CO₂. Det er samtidig antydet, at det blot er første del af en samlet plan, som vil blive fremlagt hen over de kommende uger, så det er for tidligt at vurdere, hvor ambitiøs, den er, men det ligner en videreførelse af de indsatser, Obamas har påbegyndt (se blog-indlægget Clintons klima).

Stadig vil mange af de videre tiltag være afhængige af, at der også kan træffes beslutninger Kongressen, så den optimale amerikanske klimaindsats vil være afhængig af, at demokraterne ikke bare genvinder Det Hvide Hus, men også et arbejdsdueligt flertal i de to kamre.

Der har snart sagt selvfølgeligt været stemmer frem om at Obamas klimaplan indebærer for små reduktioner for langsomt, og at det ikke i sig selv er nok til at ‘redde klimaet’. Men det er der ikke nogen enkelt handling, der er. Og ja, både Obamas og Hillarys klimaplaner er nøgternt set for lidt for langsomt. Man kunne med rimelighed spørge, om ikke man kunne nå betydeligt større reduktioner end 32% for energisektoren i 2030? – og det spørgsmål vil USA sandsynligvis blive konfronteret med mange gange frem mod Paris. I Danmark ligger vi nu 43% under 1990 og synes på vej mod en 90% reduktion i energisektoren i 2030, så der er tale om en betydeligt højere omstillingskadence (se blog-indlægget Danmark på vej mod 90% vedvarende el og fjernvarme i 2030).

Man kan også ømme sig over, at Obama i sin første valgperiode, hvor han havde et funktionsdueligt parlamentarisk grundlag at lovgive med, valgte at prioritere en sundhedsreform højere end en klimalovgivning og dermed forsinkede den amerikanske klimaindsats med 3-4-5 år – hvilket man ikke kan lave om på nu. Og man kan spørge sig, om delstaterne behøver frem til år 2022, før loven træder i kraft?

Men omstillingen af det amerikanske energisystem er i gang. Den foregår i disse år så hurtigt, at det ikke er usandsynligt, at udviklingen i et stort flertal af stater vil komme til at forløbe væsentligt hurtigere end foreskrevet. Faktisk er den de seneste ti år uden nogen klimaplan foregået hurtigere end der er forudsat i klimaplanen frem mod 2030. Så hvis bare den nuværende omstillingskadence holder, vil USAs energiforsyning nå væsentligt højere reduktion i 2030 end de nu forudsatte 32%. For økonomien er med omstillingen. Sol- og vindenergien er billigere end kulkraften.

Men igen, hvorfor har Obama ikke strammet målsætningerne til det optimale? – for eksempel Greenpeace har udarbejdet analyser, som peger på muligheden for om en reduktion af energisektorens udledninger i 2030 på 65% – eller præcist den dobbelte reduktion. Det er nærmere reduktioner af energisektorens udledninger i den størrelsesorden, som skal til, hvis USA skal levere sit bidrag til 2°C-målsætningen og nærme sig CO₂-neutralitet i 2050. Endda er det svært at forestille sig, at Obama oven på det kolossale forberedelsesarbejde vender tilbage fra COP21 i Paris med besked til EPA om, at “jeg kom forresten til at love LDC-landene at USA kunne nå en 40% reduktion i energisektoren i 2025”.

Den helt store betydning for Obamas klimaplan er nok den, at USA rent faktisk har noget med at kunne vise frem ved de forestående klimaforhandlinger i Paris. Fra at være de internationale klimaforhandlingers umulius har USA i de seneste år rent faktisk påtaget sig et betydeligt og nødvendigt lederskab. Så Obama og amerikanerne har gennem egen indsats og bilaterale aftaler med store lande som Kina og Indien deres væsentlige del af æren for, at der er realistiske håb om, at verdens lande om fire måneder har vedtaget en global klimaaftale.

Igen vil Paris-aftalen nok aspirere til at holde max 2°C-målsætningen, men ikke i sig selv være tilstrækkelig til opnåelsen af 2°C-målsætningen. Men vi vil have fået etableret et globale værktøj, som gør det muligt løbende at kunne skrue op for ambitionsniveauet – og med kontinuert monitorering og koordinering af planer, målsætninger og resultater kunne lægge fornyet pres på, at alle gør mindst deres del af reduktionerne og til stadighed korrigere kursen.

Hvor Obama gennem sin første valgperiode klimamæssigt lignede en alvorlig fuser, som slet ikke kunne hamle op med sin egen veltalenhed, så må man sige, at han her i anden periode er kommet godt igen. Han synes levende optaget af klimaindsatsen og er eminent til at fortælle derom – hvilket bunder i, at han under vejs systematisk har trukket på den betydelige amerikanske klimaekspertise. Så man kunne næsten ønske sig, at han ligesom Al Gore fortsatte som klimaambassadør. Der har været talt meget om Obamas eftermæle, og man må sige, at han med den seneste klimalovgivning har gjort klimaindsatsen til en af sine milepæle – måske endda den vigtigste.

Se tidligere blog-indlæg: Obama varmer op til klimaindsats … og Obamas klimaplan.

Ryan Koronowsky: Business Leaders And Republican Voters Support Obama’s Climate Plan. What Will GOP Candidates Do? Climate Progress 05.08.2015.

Natacha Geiling: Could Western States Band Together To Comply With The Clean Power Plan? Climate Progress 05.08.2015.

Richard Branson: A clean power plan that makes great business sense, Virgin 04.08.2015.

Jonathan Crawford & Mark Chediak: New Nuclear Power Seen as Winner in Obama’s Clean Power Plan, Bloomberg 04.08.2015.

Emily Atkin: What To Expect From Republicans And The Coal Industry Now That Obama’s Climate Plan Is Final, Climate Progress 04.08.2015.

Natasha Geiling: How The U.S. Can Go Beyond The Clean Power Plan In Carbon Reduction, Climate Progress 03.08.2015.

Michael Grunwald: Why Obama’s epic climate plan isn’t such a big deal, Politico 03.08.2015.

Kristian Madsen: Analyse: Obama åbner klimaopgør og præsidentvalgkamp, Politiken 03.08.2015.

Clean Power Plan for Existing Power Plants, (med links til den fulde lovgivning) EPA 03.08.2015.

David Lauter: How Obama’s new emissions rules will likely shape the White House race, Washington Post 02.08.2015.

Thomas Færgeman: Obama rykker hårdt på klima, Politiken 03.08.2015.

Jean Chemnick: White House axes efficiency from state clean power targets, E&E Publishing 03.08.2015.

Obama Sells Out Human Health and the Environment By Making Nuclear a Centerpiece of Climate Policy, Fukushima Nuclear Meltdown News 03.08.2015.

Karl Mathiesen: Obama’s clean power plan will hit shale gas share of electricity, The Guardian 03.08.2015.

Adam Vaughan: Obama’s clean power plan hailed as US’s strongest ever climate action, The Guadian 03.08.2015.

Lucy Perkins & Bill Chapell: President Obama Unveils New Power Plant Rules In ‘Clean Power Plan’, NPR 03.08.2015.

Alex Nussbaum: Obama’s Power Plan Won’t Save the World, May Save Climate Talks, Bloomberg 03.08.2015.

Kyle Ash: Why President Obama’s Clean Power Plan Is an Exaggeration, Huffington Post 03.08.2015.

Fact Sheet: President Obama to Announce Historic Carbon Pollution Standards for Power Plants, The White House 03.08.2015.

Brad Plumer: Obama releases his most ambitious climate policy yet — the Clean Power Plan, Vox 02.08.2015.

Eric Holthaus: Obama Wants You to Think His Climate Plan Is Bold. It’s Not, Slate 02.08.2015.

Ryan Koronowsky: Obama Sends ‘Memo To America’ On The Biggest Thing A President’s Ever Done On Climate Change, Climate Progress 02.08.2015.

Obama to hit US power plants with tougher than expected emissions cuts, (AP) The Guardian 02.08.2015.

Ed King: Obama’s new climate plan to boost UN talks, says White House, RTCC 02.08.2015.

Elliott Negin (Union of Concerned Scientists): 6 Governors Who Refuse to Comply With Obama’s Clean Power Plan, EcoWatch 01.08.2015.

Wendy Koch: Five Myths About New U.S. Climate Plan: What You May Not Know, National Geographic 01.08.2015.

Alex Pashley: ‘Tsunami of litigation’ against Obama climate plan will fail, say NGOs, RTCC 31.07.2015.

Brad Plumer: Is climate policy reaching a turning point? An interview with EPA head Gina McCarthy, 31.07.2015.

Katherine Bagley: Obama’s Clean Power Plan Gets a Jolt of Support from Corporations, InsideClimate News 31.07.2015.

Support for State Implementation of Carbon Pollution Standards, Ceres 31.07.2015 (pdf).

Shanelle Matthews & Emily Rosenwasser: United States Phases Out 200th Coal Plant as Momentum for Renewable Energy Grows, With Wind, Solar Energy on the Rise Nationwide, Coal Can’t Compete, Sierra Club 15.07.2015.

Nathan Richardson: A Quick Legal FAQ on EPA’s Clean Power Plan, Common Ressources 14.07.2015.

Michael Grunvald: Inside the war on coal, Politico juni 2015.

Energy Revolution 2014, Greenpeace 2014.