Forårstegn XV – magnoliaer i Krystalgade
21. april 2008I min forårskalender er blomstringen af de tre efter danske forhold ganske store magnoliatræer i universitetets gårdhave ud mod Krystalgade en af de lokale højdepunkter. Netop nu er der fuld gang i den overdådige blomstring, og jeg lægger vejen forbi flere gange om dagen.
[nggallery id=109]
.
Magnoliaen er gæst fra langt varmere himmelstrøg. I Danmark trives den derfor bedst på beskyttede pladser som her, hvor stenbelægningen og bygningerne på tre sider skaber et lagt mildere mikroklima end i det åbne land.
De lysende store blomster med deres fugleagtige gestalter står kun få dage, før de afløses af sommerens lysende grønne løv.





Snogen lever først og fremmest på steder, hvor der er frøer og vand. Snogen er i stærk tilbagegang i Danmark og er derfor fredet. Snogen er som det eneste danske krybdyr på Danmarks gulliste over truede dyrearter. Snogen er derfor en af de mange dyre- og plantearter, som ville nyde godt af, hvis man fik reetableret nogle af de mange vådområder i det åbne land, som landbruget gennem dræning og vandløbsregulering har tørlagt for at vinde dyrkbare arealer.

Her til morgen så jeg, at knopperne på ‘mit’ kastanjetræ lige overfor Sankt Petri Skole, som plejer at være blandt de allerførste kastanjer til at springe ud, så småt er begyndt at eksplodere. Så forårsbebuderne kommer i år adskillige uger tidligere end normalt.

