Fukushima links – år 1
11. november 2011
Siden jordskælvet og den gigantiske tsunami ud for Japans nordkyst 11. marts i år har jeg løbende fulgt udviklingen, særligt omkring den A-kraft-ulykke ved Fukushima Dai-ichi-værket, som ikke bare har ført til nedsmeltningen af tre reaktorer, men har sat et helt land på den anden ende.
Det har været en øjenåbner, i hvor høj grad et sådant teknologisk kollaps har kunnet få en altgennemgribende indvirkning på 126 millioner menneskers hverdag og på en lang række områder vil have alvorlige implikationer mange år frem i tiden, ikke bare i Japan, men kloden rundt. Jeg har derfor løbende samlet links til informationer omkring Fukushima-ulykken, som findes kronologisk nedenfor.
Det er stort og småt mellem hinanden, nyheder, baggrund, teknik, lidelse, håb og politiske rænkespil, som kan læses på mange forskellige måder – jeg har med denne liste søgt at fastholde et øjebliksbillede af, hvordan en sådan ulykke udfolder sig på utroligt mange planer, og hvordan den overhovedet bliver begribelig – fra fortvivlelsen og usikkerheden overfor, om livsvilkårene i landskaberne omkring Fukushima Dai-ichi-værket nogensinde vil heles, til globale overvejelser om, hvordan vi møder klimaudfordringen og bedst sikrer livsgrundlagets videregivelse til kommende generationer.
Udvælgelsen er sket løbende og rummer usorteret, hvad jeg umiddelbart har hæftet mig ved under vejs. Endda håber jeg, at den kan have værdi for andre.
Den japanske presse har været kaldt verdens kedeligste – der er en tradition for at videregive et ganske nøgternt-positivt billede af det japanske samfund. Opgaven som samfundets vagthund, som står stærkt i den vestlige presses selvforståelse, bliver i Japan varetaget af en noget tandløs godmodigt aldrende lænkehund, som nok heller ikke hverken ser eller hører så godt mere. Hvis man skal finde mere kritiske kommentarer og analyser, skal man derfor til udenlandske medier. Endda har man han ad vejen set medierne markere sig ganske markant.
I en situation med tredobbelt katastrofe – jordskælv, tsunami og kernenedsmeltninger – kalder situationen måske også på en anden presse. Selv efter massakren på Utöy holdt den norske presse længe tilbage med kritik af, hvordan det overhovedet kunne ske, og hvordan det kunne tage så mange timer for politiet at nå frem.
På den korte bane har de japanske medier tilsvarende en vigtig opgave i at medvirke til at holde modet oppe og styrke samfundets sammenhængskraft frem for at eksponere inkompetente politikere, svigtende ledelse og dømmekraft, afdække det omfattende misbrug af daglejere til det farligste oprydningsarbejde, eller bore i, hvorfor Tepco (Fukushima-værkets ejer) ikke for år tilbage havde revideret sikkerhedsrutinerne og sikkerhedsforanstaltningerne, når der adskillige gange har været påpeget, at de var helt utilstrækkelige.
Og tag ikke fejl. Japanerne ved, at deres samfundsinstitutioner har svigtet. Lige under overfladen ligger vreden, frustrationen og fortvivlelsen. Og man har i de seneste måneder set mennesker på gaden for at protestere og markere et ønske om et Japan uden A-kraft i et hidtil uset omfang. I en tid, hvor internettet er blevet reelt interaktivt, er fortielsens strategi dømt til at mislykkes.
Smerten, frustrationen, indignationen, fortvivlelsen og vreden efter Fukushima er så stor og så gennemgribende i det japanske samfund, at der i allle afkroge af samfundet graves i, hvordan det kunne ske, og hvordan det vil kunne undgåes i fremtiden. Så tingene får ikke bare lov til at komfortabelt at glide tilbage i business as usual.
Illustrationerne i højre margin er plakater fra siden nonukeart.org, som fanger nogle af de mange stemninger og dilemmaer, som Fukushima-ulykken har kastet det japanske samfund ud i. Se mere derom i det foregående blog-indlæg, Fukushima – No Nukes Art Project.
Denne link-samling er med tiden så lang, at den er delt op efter år, så efter denne side, Fukushima links – år 1, følger Fukushima links – år 2 samt Fukushima links – år 3.
I et efterfølgende blog-indlæg, Fukushima – otte måneder i tvivl, har jeg prøvet at lave en lille otte-måneders-status i en stadig meget uafsluttet situation.
Siden juni 2012 har jeg næsten dagligt lavet små optegnelser over udviklingen omkring genstarten af de japanske reaktorer og vedtagelsen af en ny energiplan, som bringer Japan ind i en udvikling baseret på vedvarende energi. Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014. I den forbindelse er der medtaget ganske mange links til belysning af den politiske side af energiplanens tilblivelse, som ikke findes herunder.
Det har vist sig, at både Mainichi og Kyodo inddrager de fleste af deres nyhedsartikler. Frem for at fjerne disse links fra oversigten er de givet en brun farve og link-henvisningen er fjernet. Hvis det er noget, man meget gerne vil læse, vil en Google-søgning på overskriften (sat i gåseøjne) ofte afsløre, at der er en tredjepart, som har indkopieret artikelteksten. Dette vil blot være uoverkommeligt at gøre for samtlige artikler, så jeg har valgt at lade overskriften stå for at bevare overskriftsbilledet af en proces med mange variable.
Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.
Gå direkte til links for marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2011 samt januar og februar 2012.
Se samtlige blog-indlæg om Fukushima.
1.-11. marts 2012
Robert Peter Gale: Assessing Fukushima, one year later, Washington Post 11.03.2012.
Seven Lives, Seven Fates. Japan – One Year After the Catastrophe, Der Spiegel 11.03.2012.
Yukiya Amano: Beyond Fukushima, Al Jazeera 11.03.2012.
Erik Holm: Et år efter Fukushima: Atomkraften okser videre, Ingeniøren 11.03.2012.
Andrew DeWit: Japan’s Remarkable Renewable Energy Drive- After Fukushima, The Asia-Pacific Journal, 11.03.2012.
Justin McCurry: Japan marks first anniversary of earthquake and tsunami, The Guardian 11.03.2012.
Roger Pulvers: Japan’s disasters must prompt a radical rethink of citizens’ quality of life, Japan Times 11.03.2012.
Matthew Penney: The Fukushima Anniversary: Japanese Press Reactions, The Asia-Pacific Journal 11.03.2012.
Once ‘ideal’ Fukushima village begins to drift apart after nuclear disaster, Mainichi 11.03.2012.
Reiji Yoshida: 869 Tohoku tsunami parallels stun, Japan Times 11.03.2012.
Municipalities around Fukushima nuclear plant divided over ‘new town’ scheme, Mainichi 10.03.2012.
Mitsuro Obe: March 11, One Year On: Occupy METI, Wall Street Journal 10.03.2012.
High radioiodine levels found in thyroids of Fukushima residents post-meltdown, Mainichi 10.03.2012.
Richard Black: Global fallout: Did Fukushima scupper nuclear power? BBC News 10.03.2012.
TEPCO to indicate in March whether all Fukushima reactors to be scrapped, (Kyodo) Mainichi 10.03.2012.
Andrew Revkin: Nuclear Risk and Fear, from Hiroshima to Fukushima, New York Times 10.03.2012.
The dream that failed, The Economist 10.03.2012.
Japan conditionally allows rice planting in cesium-detected areas, (Kyodo) Mainichi 10.03.2012.
Blow-ups happen. Nuclear plants can be kept safe only by constantly worrying about their dangers, The Economist 10.03.2012.
Ud over traverne fra den politiske mainstream-plakat er der parafraser over omslaget til Abbey Road, Yoko Onos “War Is Over”, talrige referencer til tegneseriefigurer og TEPCOs logo, spædbørnsuskyldighed og dyrevelfærd, mange fine glimt af det store i det små … kort sagt masser af inspiration at hente også til danske demonstrationsplakater og -bannere, som sjældent er noget at råbe hurra for.
