Strøtanker om bæredygtighed

I dag blev en foreløbig udgave af Det Miljøøkonomiske Råds første rapport, Økonomi og Miljø 2008, fremlagt. Og det er mildt sagt besynderlige konklusioner, man når frem til, når man for eksempel skal undlade at støtte opførelsen af vindmøller, for ikke derved at sænke markedsprisen på CO₂-kvoter.

Det er nærmest absurd teater, at man for at opretholde et kvotemarked er nødt til at fraråde at støtte noget af det mest indlysende nødvendige, nemlig at styrke udbygningen af vindkraft og vedvarende energi. Rapporten har da også vakt stærke reaktioner, og for eksempel Connie Hedegaard kalder ifølge Politiken rapporten for teoretisk og mangelfuld.

I forvejen strider hele kvote-tankegangen – det at man kan få eller købe sig ret til at forurene – mod noget moralsk-etisk fundamentalt i almindelige menneskers opfattelse af miljøproblemerne. Frem for krampagtigt at søge at opretholde illusionen om et velfungerende EU kvotemarked, burde man tage konsekevensen af, at de frie markedsmekanismer først og fremmest stimulerer den økonomiske optimering og ikke uden meget stærke korrektiver fra visionære idealister, politikere og erhvervsfolk kan være med til at styre EU sikkert igennem en vanskelig omlægning til et bæredygtigt CO₂-neutralt samfund.

Læs mere »

I dag er FN’s maritime organisation, IMO, samlet i København med blot ét punkt på dagsordenen, at reducere CO₂-udslippet. Skibsfarten er de seneste år vokset eksplosivt, og med en udledning på 1,2 mia. ton er det på verdensplan en af de helt store CO₂-udledere. Alene Mærsk har udledninger, som nærmer sig de samlede danske udledninger på land.

IMO fik allerede i 1997 pålæg om at finde en frivillig ordning til reduktioner, men endnu er intet sket. Ifølge artiklen Skibes forurening skal sættes ned i Politiken, vil Connie Hedegaard i dag i København give IMO en sidste chance. Hvis ikke der er klare signaler om handling senest oktober i år, vil det internationale samfund gribe ind. Under alle omstændigheder ville det være oplagt ved klimatopmødet i København i 2009 at få skibs-og luftfarten ind i det samlede beregnings- og reguleringsgrundlag.

I forhold til lastbil og fly er skibsfarten stadig en billig transportform energimæssigt set. Men blot ved at sænke sejlhastigheden kan brændstofforbruget optimeres betragteligt, og det ville være indlysende at genindføre brugen af sejl. Se tidligere blog-indlæg: Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark og Himmelsejl over Atlanten.

Måske var fremtidens fragtskib designet som en stor solfanger, så det var et CO₂-neutralt flydende kraftværk, som ikke bare transporterede varer, men også kunne aflevere sin overskydende energi, når det nåede havn, frem for som nu at være storproducent af CO₂.

Michael Rothenborg: Skibes forurening skal sættes ned, Politiken 27.02.2008.

Dette fremgår i dag i Berlingske.dk, at Mærsk forurener lige så meget som hele Danmark. CO₂-udledningen fra Mærsks skibsfart og olieudvinding i Nordsøen udgør tilsammen 40-50 millioner ton om året, eller 8-10 tons CO₂ om året per dansker, hvilket er næsten lige så meget som hele Danmark på land. Det er således kolossale oliemængder, som afbrændes på verdenshavene, hvor ikke mindst containertrafikken er stadig stigende.

Skibsfartens CO₂-udslip bliver i dag ikke indregnet i de nationale kvoter. Dette er dybt uheldigt, ikke mindst i betragtning af det kolossale omfang. Omvendt vil det stille Danmark i store tekniske vanskeligheder, hvis vi skal opfylde vores CO₂-reduktionsmål også for skibsfarten, som er steget voldsomt siden 1990, det år som bruges som reference for CO₂-reduktioner.

Connie Hedegaard afviser i dag at lave ensidige indgreb overfor danske rederier. Det er nødvendigt med en international indgriben, hvis ikke blot konsekvensen bliver, at skibene bliver udflaget til lande uden CO₂-krav.

Med de i dag offentliggjorte tal for Mærsks olieforbrug står søfarten med ét øverst på prioriteringslisten over indsatsområder i forhold til at nedbringe den danske CO₂-udledning. Måske vi ligefrem skal genoptage diskussionen om frihandelens velsignelser?

Læs mere »