september 2008 arkiv

Nørrebrogade bliver cykelgade

30. september 2008

Fra i morgen indledes et tre-måneders forsøg med at standse den kørende trafik og gøre Nørrebrogade til cykel- og busgade, dog sådan, at beboere og erhvervsdrivende i gaden stadig vil kunne køre til og fra. Det er et spændende forsøg, som afspejler, at den trængselsplagede gade i forvejen har langt flere cyklister og buspassagerer end privatbilister. Nørrebrogade har nu dagligt omkring 17.000 biler, 33.000 cyklister og 65.000 buspassagerer med linje 5A. For nylig viste en undersøgelse, at busserne på Nørrebrogade kun klarede 12,7 km/t (se tidligere blog-indlæg: Sneglebusser). Samtidig med at der bliver bedre plads og tryggere forhold for de cyklende, skulle forslaget kunne hjælpe busserne til fremover komme hurtigere frem.

Projektet er blot et af mange tiltag, som tilsammen skal gøre det attraktivt for flere københavnere hver dag at tage cyklen og bussen – og lade privatbilen stå. I januar var der flertal for at etablere tilsvarende cykel- og buskorridorer på de øvrige brogader. Og i den udstrækning forsøget på Nørrebrogade bliver en succes, kan vi se frem til tilsvarede løsninger for Vesterbrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade.

Se også tidligere blog-indlæg: Brogaderne som cykelgader og Trafik og miljø den store taber i Københavns budgetforlig.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Stine Thomsen: I morgen lukker Nørrebrogade, Politiken 30.09.2008.

Stine Thomsen: Bondam: Butikker får gavn af bilfrit Nørrebro, Politiken 30.09.2008.

Grafik: Se hvor Nørrebrogade er lukket, Politiken 30.09.2008.

Birgitte Kjær: Cyklisterne glade for ny Nørrebrogade, Politiken 01.10.2008.

Søren Astrup: Butikker frygter store tab efter gade-lukning, Politiken 01.10.2008.

Søs Lykke Sloth: Bondam: Nørrebrogade skal afspejle virkeligheden, Berlingske 01.10.2008.

Sarah van Hagen Lund: Ikke helt bilfri Nørrebrogade, Berlingske 01.10.2008.

Louise Gade Sig: Politisk flertal for bilfri brogader i København, 03.01.2008.

 

Share

Frederikshavn på 100% vedvarende energi i 2015

30. september 2008

I dagens Information skriver Jørgen Steen Nielsen om En grøn revolution fra oven, en reportage om byen Frederikshavn, som er i fuld gang med en omlægning til 100% vedvarende energiforsyning. Planerne gælder ikke for hele Frederikshavn Kommune, som i dag strækker sig fra Sæby til Skagen, men for det område, som indtil den nylige kommunalreform udgjorde Frederikshavn Kommune. Det er således et bysamfund på omkring 25.000 mennesker, og det er det første eksempel på, at man laver en sådan 100% omlægning til vedvarende energi i et bysamfund af den størrelse. Som delmål regner man med at nå en 40% andel af vedvarende energi i løbet af 2009. Fuldt implementeret vil planen medføre en reduktion af CO2-udledningen på omkring 3 ton pr. frederikshavner.

I Frederikshavn har man primært defineret projektet som et erhvervsudviklingsprojekt, hvor det primære mål er at give Frederikshavns erhvervsliv en saltvandsindsprøjtning, mens borgerne mærker så lidt som muligt til projektet i dagligdagen. Projektet er da også ganske lavt profileret, og det er svært at finde noget derom på kommunens hjemmeside. Det gør på mange måder et sådant projekt enklere at gennemføre, da det er langt færre ‘spillere’, som skal være enige. Men man mister også hele den dimension, at man gennem borgerinddragelse og bevidstgørelse om ressourceforbrug og byens energi-flow har adgang til et større register af virkemidler til opnåelse af vedvarende energiforsyning.

Læs mere »

Share

Bill McKibben: 350 sekunder om 350.org

29. september 2008

Den amerikanske miljøforfatter og miljøaktivist Bill McKibben har lavet en video-hilsen fra en flodbåd i Shanghai om (nødvendigheden af) 350 ppm – den koncentration af CO2 i atmosfæren på 350 parts per million, som ledende klimaforskere i dag præciserer, at det er nødvendigt at vendetilbage til for at sikre klodens ismasser mod afsmeltning.

Han kommer ganske langt omkring på de 350 sekunder, starter med hans opvækst i New Hampshire, hvor vinteren i dag er tre uger kortere end da. Siger under vejs, at hvis vi når vi en for en skifter vores glødelyspærer ud med sparepærer står med en snigende fornemmelse af, at det ikke er nok, så er det fuldstændig rigtigt. Der er brug for en klar politisk handling fra de ansvarlige politikere. Og der er brug for serier af politiske manifestationer, som kan styrke politikene i at lave den nødvendige aftale på klimatopmødet næste år, som kan langtidsstabilisere klimaet og sikre en bæredygtig fremtid.

Læs mere »

Share

Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil!

28. september 2008

I sidste uge fremlagde Teknologirådet sin nye rapport, Klimarigtigt Byggeri – vi kan, hvis vi vil!¹ Den giver en skarp analyse af et af de helt store problemområder, hvis vi i de kommende år skal kunne reducere forbruget af fossile energikilder i en grad, så vi får lavet de nødvendige reduktioner i CO2-udledningerne for at langtidsstabilisere klimaet. For samtidig med at den vedvarende energisektor skal udbygges markant, må vi over alt lære at spare på energiforbruget gennem at gøre tingene langt mere intelligent og energieffektivt end på en tid, hvor energien var noget nær gratis.

Omkring 40% af Danmarks energiforbrug finder sted i landets boliger, det offentliges bygninger og det private erhvervslivs bygninger. Det svarer til en årlig udgift i størrelsesordenen 50 mia. kr. Ved nybyggeri kan med i dag med kendt teknologi lave nulenergihuse – eller endda plusenergihuse. Det virkelig svære er den eksisterende bygningsmasse, men det er realistisk i snit at spare omkring to tredjedele af energiforbruget.

Rapporten anbefaler, at man hurtigst muligt iværksætter en systematisk energirenovering af 3-4% af vores samlede bygningsmasse hvert år. På den måde vil man i løbet af cirka 30 år have fået energirenoveret alle bygninger, og man vil gradvist have nået meget store energibesparelser og CO2-reduktioner på omkring 10 mio. ton eller 20% af Danmarks samlede nuværende udledninger. Det er vel at mærke en 20% reduktion, som udelukkende bygger på allerede kendt teknologi, og som med de nuværende energipriser har en relativt kort tilbagebetalingstid.

Planlægningsgruppen bag rapporten konkluder, at udviklingen i retning af mere klimarigtigt byggeri ikke går af sig selv. Gruppen har derfor udarbejdet seks anbefalinger, som især er rettet til regering og Folketing:

Læs mere »

Share

Drivhusgasser vælder frem hvor permafrosten viger

27. september 2008

De arktiske egne gemmer på store metan-depoter, som gennem årtusinder har været indkapslet under den kappe af permafrost, som strækker sig igennem de polare egne. Men med de stadig lunere arktiske somre, som i år gjorde, at man for første gang i historisk tid kunne sejle både den ene og den anden vej omkring Nordpolen, tyder alt efterhånden på, at permafrosten i de kommende årtier gradvist vil tø op, og at store mængder af metan, som stammer fra en fjern fortids forrådnede plantedele, frigives til atmosfæren. Metan er som drivhusgas omkring 21 gange mere aktiv end CO2, så der er en frygt for, at denne optøning vil accelerere klimaforandringerne yderligere.

Forskere har for få dage siden rapporteret, at metan frigives i store mængder fra havområder nord for Sibirien. Man har her kunnet konstatere metan i så store mængder, at det ikke blot blev optaget i vandet, men boblende op fra bunden, og mener at det skyldes huller i havbundens permafrost. Det har været anslået, at metan frigivet fra fastlandssoklen langs den siberske kyst har et lige så stort omfang som fra verdens have i øvrigt.

Metan-koncentrationerne i atmosfæren har ellers været let faldende i de senere år, men man mener, at stigningen i de seneste år kan hænge sammen med, at de store mængder metan bundet af (under) den arktiske permafrost er begyndt at boble frem.

Læs mere »

Share

Halvdelen af alle europæiske padder udryddet i 2050

26. september 2008

Ved et møde i Zoological Society of London i går fremlagde forskere data, som peger på, at op imod halvdelen af alle Europas padder vil være udryddet i 2050. Padderne har længe været i tilbagegang på grund af urbanisering, virus og ændret brug af landskaberne, hvor blandt andet dræning har reduceret paddernes leveområder. Oveni kommer nu klimaforandringer, hvor man særlig i Middelhavsområdet forventer langt mere tørt klima i de kommende år. Særlig arter, som kun findes på øer som Sardinien og Mallorca, forventes ikke at kunne overleve, da de ikke vil kunne bevæge sig nordud i takt med det varmere klima. Tilsvarende vil Pyrenæerne og Alperne hindre padder at kunne bevæge sig nordud i takt med klimaforandringerne.

Paddernes forsvinden vil føre til færre af slanger, fisk og fugle, som primært lever af padderne, og flere af de insekter og smådyr, som padderne nu holder i skak.

På verdensplan er omkring en tredjedel af alle paddearter er således på listen over udryddelsestruede arter, og man regner med at omkring 180 arter er forsvundet siden 1980. Ved mødet anslog forskerne, at omkring 40 paddearter står overfor at bukke under i Europa frem mod år 2050.

Se også tidligere blog-indlæg om klimaforandringer og biodiversitet: Klimaforandringer og biodiversitet, Mange danske fuglearter truet på livet, WWF: Rising to the Biodiversity Challenge og Klimaændringer driver planter op ad bjergsiderne.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Ian Sample: Over half of Europe’s amphibians face extinction by 2050, the Guardian 26.09.2008.

More than half of all European amphibians could be extinct by 2050, Zoological Society of London 25.09.2008.

Share

Økotarianisme

25. september 2008

Jeg lærte et nyt ord i dag: ecotarianism. Det skulle efter sigende være syntesen af alt det, der har været avanceret politisk korrekt de seneste år, når det gælder vores spisevaner: Ingen (eller meget lidt) kød, lokalt produceret, organisk, endelig ikke flyimporteret, og helst emballeret fuldt genbrugeligt, således at vores livsstil og ikke mindst vores spisevaner får det mindst mulige globale økologiske fodspor.

Økotarianisme som modestrømning kan sikkert drives langt ud over det rimelige – jeg gjorde i vinteren 1982-83 det eksperiment at leve af vinterfaste danske grøntsager, og det blev ærlig talt noget monotont sidst på vinteren. Men jeg lærte under vejs mange nye hjørner af rodfrugternes register. Endda var det måske værd at stoppe op et øjeblik og overveje, om vores dagligfødevarer partout skal komme fra alle verdens lande? – om de skal ligge i ufordøjelige skumbakker? – om vi skal være ved at være trætte af jordbær, når de er ved at modne i Danmark? – om aspargessæsonen partout skal vare året rundt?

Noget af det, som har været en dyb glæde ved at have boet fire år i Japan, er at have oplevet den lidenskabelighed, hvormed man spiser sig gennem årstiderne, høster forårets første vilde urter til tempuraen, celebrerer årets første bambusskud og te-blade, yuzu’en og de spæde sansho-blade i sommerens miso-suppe, den afkølede boghvede-te, ginkgo-nødderne i efterårsrisene og de statelige matsudake-svampe, som handles til flere hundrede kroner stykket. Måned for måned tilberedes risen og misosuppen forskelligt, og årscyklussen bliver en perlekæde af måltider, som er nøje forbundne med årstiden, og som knytter stærke bånd mellem menneske og natur.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Tony Turnbull: Eating to save the planet, The Times 25.08.2008.

Jessica Lee: Ecotarianism: how to condense a mouthful of values, Oxford Symposium on Food and Cookery 2007 (pdf).

Share

Miljøbevidste er ikke nødvendigvis miljøvenlige

25. september 2008

Ved University of Exeter er man pt. i gang med et to-årig forskningsprogram ProST, Promoting Sustainable Travel, som skal afdække sammenhængen mellem folks rejsevaner, miljøbevidsthed og miljøpåvirkning. Og det viser sig, at den gruppe, som har de klareste miljøholdninger og den største grad af miljøvenlig adfærd i dagligdagen, samtidig har et ganske stort forbrug af flyrejser. Man taler i undersøgelsen direkte om en middelklasse (vi er i England), som samtidig med at idealerne foreskriver en vis miljømæssig adfærd og grønne værdinormer i dagligdagen, med affaldssortering, bevidste indkøbs- og transportvaner, osv. har et stort rejseforbrug, med to årlige skiferier og stadige flyrejser til eksotiske rejsemål.¹

Der er således ikke nogen entydig sammenhæng mellem miljøbevidsthed og miljøbelastning, og kun en forsvindende del af de adspurgte er som del af deres grønne livsstil indstillet på at begrænse deres forbrug af flytransport.

Stewart Barr, er en af forskerne bag ProST, siger: “Ironically, our research shows that even the most bleeding-heart jetsetters aren’t willing to reduce their flying habits significantly, despite their supposedly impeccable green credentials. Low-cost air travel has become embedded into our culture here in the UK, so trying to change everyone’s behaviour, when even the most eco-conscious amongst us have very little trust in the ability of either green taxes or carbon offsetting to reduce the impact of flying, will be a formidable challenge.”

Dette er nøgternt set dybt inkonsekvent, idet blot flyrejsen til en enkelt vinterferie i Bangkok medfører en CO2-udledning, som langt overgår, hvad de fleste selv med en ultra-asketisk livsstil kan spare på et år.

Læs mere »

Share

Britisk opgør med ‘oliens diktatur’

24. september 2008

Efter at de liberale demokrater i sidste måned fremlagde en klimaplan, som sigtede mod at gøre Storbritannien CO2-neutral i 2050 har premierminister Gordon Brown på en Labour-konference i går hævet sine planer for CO2-reduktioner fra 60% til 80% i 2050 – og har bedt hans Climate Change Committee om at afrapportere, om det er gennemførligt inden for en måned. Så de britiske klimamålsætninger rykker sig markant i disse måneder. I talen talte han om et nødvendigt opgør med “the dictatorship of oil.”

Dette er nærmest et kvantespring på baggrund af G8-topmødet i Toyako i juli, hvor man kun kunne blive enige om en 50% udledning, og det knapt nok stod klart om det var i forhold til i dag eller 1990. Og det er en klar en vedkenden sig ikke bare problemets alvor, men at det kræver gennemgribende forandringer i hel den måde, hvorpå samfundet skaffer sig sin energi og bruger sine ressourcer.

Gordon Browns udmeldinger er da også blevet meget positivt modtaget blandt de britiske miljøorganisationer. Det er målsætninger i den størrelsesorden eller større, der skal til fra alle de industrialiserede lande, hvis vi skal gøre os håb om en klimaaftale, som får global gennemslagskraft.

Og her forstår jeg simpelthen ikke vores hjemlige Klima- og Energiministerium. Hvorfor har vi som kommende vært for underskrivelsen af afløseren for den nuværende Kyoto-aftale ikke for længst fremlagt en detaljeret køreplan for en fuldstændig afvikling af det fossilt afhængige samfund?

indlæg oprettet af Jens Hvass

Paul Eccleston: Labour Conference: Gordon Brown says CO2 targets must be raised to 80% by 2050, Telegraph 23.09.2008.

Paul Eccleston: Gordon Brown vows to drive out fossil fuels, Telegraph 23.09.2008.

Gordon Brown’s speech in full, The Guardian 23.09.2008 / som audio.

Se tidligere blog-indlæg: De liberale demokrater: Storbritannien CO2-neutral i 2050G8 vedgår en 50% CO2-reduktion inden 2050 og G8 vedgår en 50% CO2-reduktion inden 2050.

 

Share

Trafik og miljø den store taber i Københavns budgetforlig

23. september 2008

Når man løber igennem den bedrøveligt lange liste af aktiviteter, som med torsdagens budgetforlig på Københavns Rådhus blev sløjfet eller udskudt på ubestemt tid, må man konkludere, at trafik- og miljøområdet er blevet den store taber.

Store dele af de meget lovende planer for lommeparker og gadetræer, som tilsammen skulle kæde byens grønne enklaver sammen, styrke biodiversiteten og rense luften er simpelthen strøget.

Tilsvarende er en sum af indsatser, som tilsammen skulle øge sikkerheden og tryghedsoplevelsen for cyklister dertil, at endnu flere brugte cyklen, slettet af budgettet, og København får med dette budgetforlig meget svært ved at udvikle sine positioner som cykelby og som grøn by med kort afstand til park for alle, som ellers er to hjørnesten i byens ambitioner om at blive ‘Verdens Miljømetropol’.

Bevillinger til intelligente trafiksystemer er borte, forberedelsen af metroen til Brønshøj er sløjfet, grønne forbindelser og gårdanlæg er sparet bort. Den Byøkologiske Fond er sløjfet inden den overhovedet nåede at genopstå. Der er høstet systematisk på miljøsiden, og forligets nedprioritering af cyklisterne og den kollektive trafik vil skabe øget trafikalt kaos og øget ‘behov’ for motorveje og havnetunneller til afvikling af en stadig stigende privatbilisme, som vil give København øget luftforurening og CO2-udledning.

Læs mere »

Share