Strøtanker om bæredygtighed

Det Økologiske Råd udgav i oktober 2007 en Guide til energiforbedring af etageboligen. Rapporten er på 56 sider og kan frit downloades i pdf-format. Op imod 40% af det samlede energiforbrug i Danmark går til opvarmning og ventilation af bygninger. Der ligger således et meget stort potentiale for energibesparelser, hvis etageboligerne blev systematisk energirenoveret. Og med de nuværende energipriser vil energirenoveringer ofte gennem det mindskede energiforbrug kunne forrente sig på ganske få år.

Med kapitlerne ‘Energimærkning’, ‘Grønt diplom og regnskab’, ‘Varmeforsyning’, ‘Efterisolering’, ‘Vinduer’, ‘Ventilation’ samt ‘Varmeudgifter og Elforbrug’ gennemgår rapporten de vigtigste steder at spare energi i etageboligen, både i nyere byggeri og i eksisterende bebyggelse. Det er således en god rapport at gennemgå, hvis man vil have et overblik over, hvor i sin ejendom man vil kunne spare på energiforbruget.

Det Økolgiske Råd udarbejder løbende rapporter om økologi og bæredygtighed – se en oversigt over publikationer her. Den seneste rapport, Reduktion af biltrafikkens klimapåvirkning – hvad Infrastrukturkommissionen overså, er en analyse af de fatalt manglende miljøparametre i Infrastrukturkommissionens nyligt udkomne betænkning.

Reduktion af biltrafikkens klimapåvirkning – hvad Infrastrukturkommissionen overså, Det Økologiske Råd 2008 (35 sider pdf).

Det fremgår i dag af Politiken.dk, at norske og danske forskere gennem studier af satellitbilleder har kunnet konstatere, at 25 procent af Nordpolen [er] smeltet på et år. Rasmus Tonboe fra DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, siger, at det dels skyldes øgede temperaturer, dels ændrede strømforhold.

Dette er langt mere end de sædvanlige forskelle fra år til år, og hvis dette er en del af en generel tendens, kan isen være helt smeltet på langt kortere tid end det hidtil har været antaget – med store globale konsekvenser.

For blot en uge siden forlød det fra et forskerteam med deltagelse af blandt andre NASA, at Nordpolen på baggrund af studier af de seneste 10 års udvikling kunne være isfri i sommerperioden så tidligt som 2013. Selvom der er udsving fra år til år, er der derfor stærke indicier for, at Nordpolens ismasser er under hastig afsmeltning. Se blog-indlægget: Nordpolen isfri 2013.

Det er blot to uger siden, at NASA i en artikel i Nature Geoscience påpegede, at afsmeltningen af Sydpolens landbaserede ismasser var stærkt accelererende, hvilket kunne lede til stigninger i verdenshavene på op til 2,5 meter i år 2100. Se blog-indlægget: Sydpolens ismasser smelter hurtigere end hidtil antaget.

Dette fremgår i dag i Berlingske.dk, at Mærsk forurener lige så meget som hele Danmark. CO₂-udledningen fra Mærsks skibsfart og olieudvinding i Nordsøen udgør tilsammen 40-50 millioner ton om året, eller 8-10 tons CO₂ om året per dansker, hvilket er næsten lige så meget som hele Danmark på land. Det er således kolossale oliemængder, som afbrændes på verdenshavene, hvor ikke mindst containertrafikken er stadig stigende.

Skibsfartens CO₂-udslip bliver i dag ikke indregnet i de nationale kvoter. Dette er dybt uheldigt, ikke mindst i betragtning af det kolossale omfang. Omvendt vil det stille Danmark i store tekniske vanskeligheder, hvis vi skal opfylde vores CO₂-reduktionsmål også for skibsfarten, som er steget voldsomt siden 1990, det år som bruges som reference for CO₂-reduktioner.

Connie Hedegaard afviser i dag at lave ensidige indgreb overfor danske rederier. Det er nødvendigt med en international indgriben, hvis ikke blot konsekvensen bliver, at skibene bliver udflaget til lande uden CO₂-krav.

Med de i dag offentliggjorte tal for Mærsks olieforbrug står søfarten med ét øverst på prioriteringslisten over indsatsområder i forhold til at nedbringe den danske CO₂-udledning. Måske vi ligefrem skal genoptage diskussionen om frihandelens velsignelser?

Læs mere »

I alle de scenarier for nedbringelse af Danmarks CO₂-udslip, som har været præsenteret i den seneste tid, har vindkraften været en helt central komponent. En moderne vindmølle producerer den energi, det har taget at fremstille den, på blot 2-3 måneder, så energimæssigt tjener den sig hurtigt ind. Det er derfor dybt beskæmmende i dagens Information at læse, at Danmark [er] EU’s nummer sjok i vind-udbygning. Det fremgår af en opgørelse fra EWEA, European Wind Energy Association, at Danmark simpelthen er det eneste af EUs 27 medlemslande, som i 2007 havde en negativ vækst i vores samlede vindkraft-kapacitet. Kun 11 nye møller blev ibrugtaget, mens 65 møller blev taget ud af drift, hvilket giver et samlet fald i kapaciteten på 11 MW.

Læs mere »

Højhuse kan tilsyneladende ikke blive høje nok. Nu er den definitive fallos på vej i London, som ellers har haft tradition for at bevare sin gamle bykerne i en højde, så det var spirene fra byens paladser og katedraler, som tegnede konturen mod himlen. ‘The Shard‘ hedder bygningen, og Renzo Piano er arkitekten bag de 310 meter vertikale stræben, som forventes opnået i 2011. Der er tale om endnu et bidrag til rækken af højtstræbende bygningsværker med en udtalt skulpturel gestik. Men – som det hedder i Pink Floyds ‘The Wall’ – behøvede de at være så høje?

Det er, som om der sidder små drenge og leger med byggeklodser, fortabte for omverdenen i fascination over, hvor mange de kan stable ovenpå hinanden før de vælter. Men den perfektion og orden, som præger disse bygningers indre, virker overhovedet ikke sammen med omgivelserne, så problemerne for det omgivende miljø tårner sig op.

Lige så flot disse gigantiske spejlglasprofiler stræber mod himlen, lige så svært har de ved at lande rigtigt på deres sted. Arkitektonisk set er det meget få af disse moderne højhusskulpturer, som kommer rigtigt op af jorden. ‘The Shard’ er for eksempel underligt undermineret ved foden. Det gælder også for ‘Turning Torso‘, Malmös nye landmark, som med sine 190 meter endnu er den første af sin slags i Øresundsregionen.

Byrumsmæssigt bryder disse gigantiske skulpturer som regel totalt med den bydannelse, de lever i. Omgivet af et væld af trapper og ramper, kummer og imposant udsmykning i ‘dyre’ materialer, som signalerer fuld kontrol og får den omkringliggende by til at se tarvelig og slidt ud, frembyder de ofte meget dårlige vilkår for det urbane liv for de mange mennesker, som bevæger sig ud og ind af bygningerne. Ingen bænke til bumserne, ingen små kiosker, krogede træer eller hyggelige cafeer.

‘Turning Torso’ har taget konsekvensen og placeret sig selv midt i et bassin, som en perfekt by i byen, omgivet af voldgrav, med en vindebro, der kan hejses ned for de særligt udvalgte. Hermed har man effektivt sikret sig, at de dyre kvadratmeter ikke bare bliver en del af det urbane fællesskab.

Læs mere »

Flyv fra Bruxelles til Sydney på fire timer, hedder det i et nyt udviklingsprojekt for A2, et brint-drevet ultralydsfly, som skulle kunne komme op på hastigheder på 4-8 gange lydens hastighed, hvor passagerfly i dag typisk flyver under lydens hastighed. Projektet har nu afrundet sin første idéudviklingsfase og står overfor at modtage yderligere 10 milliarder euro til den videre udvikling fra EUs forskningsfond og det europæiske rumfartssamarbejde ESA. For der er langt igen, inden denne drøm kan udmønte sig i et rutefly.

Men igen, disse fart- og flyvedrømme synes at sætte al fornuft til side. Ingen stiller tilsyneladende spørgsmålet, om vi behøver at kunne rejse så hurtigt?

Brint-teknologien er interessant, fordi den til forskel fra olieafbrændingen er en ren forbrænding, som ikke udvikler CO₂. Der er da heller ikke blevet sparet på brugen af ordet grøn i forbindelse med A2-flyet. Det vil betyde en helt anden fremtid for lufttransporten, som i dag er en af de helt store miljøsyndere, hvis det i fremtiden blev en grøn transportform, og så gjorde det ikke noget, hvis flytiden til Sydney samtidig blev reduceret fra 22 til 4 timer – i hvert fald for de forretningsfolk, som ville have råd til at betale for billetterne. Igen synes ingen at stille spørgsmålstegn ved, hvor grønt det er?

Læs mere »

Apropos energi og energibesparelser, så kan det indimellem klinge lidt hult, hvor vigtigt det er, at vi allesammen skifter til energisparepærer, så længe vi i midtbyen er badet i lysorgier fra butikker, gadelamper og neonlys, som her en reklame for E2 på Rådhuspladsen.

Kunne man forestille sig en form for skat på reklame? I hvert fald hører den form for kunstig behovsskabelse, som vi konstant eksponeres for, til noget af det mindre bæredygtige i det urbane landskab. Og hele dette overload af ting, som vi må have, er med til at generere utilfredshed med, hvad vi har, og “behov” for endnu mere, selvom vi aldrig har haft flere ting end i dag. På den led er der meget lang vej til et faktor 10-samfund, hvor vi lever lykkeligt med en tiendedel af den nuværende materielle gennemstrømning.

Det er koldt herude.
Kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård.
Hvidt foroven, hvidt forneden.
Pudret tykt står træ i skoven, som udi min abildgård.

… skrev Steen Steensen Blicher i 1838. Kyndelmisse er ifølge overleveringen årets koldeste dag. Der har da også hist og her været et lille snefnug i luften i dag. Men min barndoms længere perioder med sne og frost hver vinter er der ikke meget af. Eller som vintrene sidst i 70erne, hvor jeg flere uger i træk måtte tage skiene tværs over markerne for at hente varer i Brugsen. En snestorm kan vi stadig få ind over fra Atlanterhavet, med regn og tø lige i hælene. Men højtryksvinter med klingende frost og smukke aftenhimle er der efterhånden ikke meget af.

På den led er klimaforandringerne ikke en hypotese, men en direkte erfarbar realitet. Og efter topmødet på Bali er der ikke meget, der tyder på, at vi får vores snevintre igen i min levetid.

Kyndelmisse er i sin oprindelse en lysmesse, på latin misa candelarurm. På denne dag blev kirkelysene til resten af året indviet. Men i 1770 afskaffede Struense Kyndelmisse sammen med Hellig Tre Konger.

For bonden markerer Kyndelmisse, at halvdelen af vinteren er gået, og at der stadig skulle være halvdelen af roekulen tilbage. Kyndelmisse har også været forbundet med sundhed, og ved at skænke en person et æble på denne dag, kunne man bibringe vedkommende sundhed.

Nu er den seneste storm ved at have lagt sig, men i Jylland sagde man i gamle dage, at hvis blæsten på kyndelmissedag var så stærk, at 18 kællinger ikke kunne holde fast på den 19., så fik vi tidligt forår. På Sjælland hed det omvendt, at foråret lige om hjørnet, hvis man kunne lægge en visk halm udenfor uden at det blæste væk.

Information bragte 24.01. en tankevækkende artikel af Jørgen Steen Nielsen: Det starter med et hul i jorden. Den følger en af verdens førende permafrostforskere, Vladimir Romanovsky, og hans arbejde ved Geophysical Institute Permafrost Laboratory.

Hele vejen rundt om Det Arktiske Hav finder man et bælte med permafrost, som strækker sig gennem Sibirien, Alaska og Canada og udgør i alt en fjerdedel af landarealerne på den nordlige halvkugle (se kort nedenfor). I takt med den globale opvarmning sker der en langsom optøning af disse permanent nedfrosne områder.

Læs mere »

National Snow and Ice Data Center foretager løbende målinger af Nordpolens isdække. Og nye målinger tyder på, at afsmeltningen i sommermånederne forløber langt hurtigere end hidtil antaget, således at man man vil kunne opleve en isfri Nordpol om blot 5-6 år. Dette er radikalt hurtigere end hidtidige modeller, som har indikeret, at Nordpolen først ville blive isfri i sommermånederne mod slutningen af det 21. århundrede.

Nedenstående kort over den arktiske is’ minimumsudbredelse stammer fra en BBC News artikel: Arctic summers ice-free by 2013. Det viser til venstre isens udbredelse i september 2005, og til højre isens udbredelse i september 2007. De røde linjer angiver den gennemsnitlige udbredelse i perioden 1979-2000.

Der er langt mere information om ændringerne af Arktis’ ismasser på NSIDCs hjemmeside under Arctic Sea Ice News Fall 2007: Melt Season Recap. Her finder man også animationer og kort over temperaturforhold, isens bevægelser etc.