Folketingsvalget 2015

18. juni 2015

(Opdateres løbende) Ved dette folketingsvalg har der været flere opinionsundersøgelser end nogensinde før. Der har været små forskelle, og under vejs i valgkampen har de mange daglige undersøgelser på skift vist røde og blå flertal, med så små marginaler, at hvis man tog den statistiske usikkerhed alvorligt, ville man ikke kunne sige noget som helst om valgets udfald.

Grafen herover stammer fra Berlingske Barometer, som igennem hele valgkampen har sammenregnet et gennemsnit for de seneste målinger, og det man ser herover angiver billedet af situationen dagen før valgdagen. Den venstre søjle for hvert parti giver øjebliksbilledet pr. 17. juni 2015, mens den lysere højre søjle viser valgresultatet i 2011. Her har blå blok 50,5% af stemmerne, mens rød blok har 49,5%. Men i og med at Kristendemokraterne står til at få 0,9% af vælgerne og dermed ikke kommer ind, er der stort set dødt løb mellem blokkene, men marginalerne falder ud, så rød blok ifølge et gennemsnit af de seneste meningsmålinger står til at få 88 mandater.

Når man yderligere medregner at de fire nordatlantiske mandater traditionelt har fordelt sig med tre til rød blok og et til blå, giver Berlingske Baromenter lige nu en lille rød fordel.

Tilsvarende har Politiken løbende bragt et Ritzau Index, som er en sammenvejning af de seneste 15 meningsmålinger, hvor de seneste målinger vejer tungest. For mere end halvdelen af partierne passer stemmeprocenterne på marginalerne, og største afvigelse er 0,4%, så de er ret enige om analysen, hvilket også burde være tilfældet, da det er samme råmateriale. I Ritzau Index står rød blok til at vinde 49,4%, mens blå blå blok står til 50,5% hvoraf Kristendemokraterne tegner sig for 0,9%, så her står blå blok til at få de 88 mandater, mens rød blok kun får 87.

Hvis dette bliver resultatet, må man endda forvente, at de nordatlantiske mandater ender med, at det bliver Helle Thorning Schmidt, som får til opgave at danne en ny regering, selvom der har været signaleret nordfra, at det blev med betingelser. For eksempel så et af de grønlandske mandater gerne, at aftalen om Thulebasen blev genforhandlet.

Og … vi skal ikke længere tilbage end til det engelske valg i sidste måned, for at finde en situation, hvor alle blev snydt. Alle forventede et meget tæt valg, måske endda med en lille fordel til Labour. Så da de første exit polls indløb og varslede et markant skred mod højre, troede ingen rigtigt på det. Først da de endelige optællingsresultater begyndte at rulle ind, stod det helt klart, at Cameroun og de konservative på dagen havde gjort det bedst.

Jeg vender tilbage her, når de første exit polls foreligger.

Update 19:30MetroXpress har trodset folketingets forretningsudvalgs opfordring til at undlade at bringe exit polls, så her med godt en halv time til at valgstederne lukker, har vi et muligt billede af valgresultatet. Det bygger på indberetninger fra 4.500 mennesker, når de har stemt, og stemmefordelingen ligger meget tæt op ad Berlingske Barometer og Ritzau Index. Kl. 15:30 i dag var der blåt flertal med 50,4% af stemmerne og 88 mandater overfor 49,5% af stemmerne og 87 mandater til rød blok. Men ved en ny opgørelse 19:30 (vist herover) var balancen skiftet, så rødblok med 49,7% står til at få 88 mandater, mens blå blok med 50,3% står til 87 mandater.

Det hænger sammen med, at de 1,1% stemmer til Kristendemokraterne ikke er nok til at komme over spærregrænsen. Men hvis Kristendemokraterne lykkes at få så mange stemmer i Vestjyllands storkreds, at det giver et kredsmandat, bliver det 88-87, og blåt flertal blandt de syddanske mandater. Så begynder det for alvor at blive spændende, hvem som får de nordatlantiske mandater. Det kan derfor blive en meget sen afklaring af valgresultatet i år, da de grønlandske valgdistrikter først lukker fire timer efter de danske og optællingerne herfra først foreligger omkring kl. 3 i nat. Men hvis Grønland og Færøerne stemmer som de plejer og det nuværende exit poll-resultat holder, så står Helle Thorning en gang i nat med 91 mandater til at etablere en ny rød regering, og vi kan ånde lettet op i forhold til de varslede tilbagerulninger af klimaindsatsen fra blå bloks side.

Update 20:00 – så kom der flere exit polls på banen. TV2s giver 88 mandater til blå blok og 87 til rød blok, mens DRs exit polls giver 89 mandater til blå blok og 86 til rød blok. Hvis de nordatlantiske mandater fordeler sig som sædvanligt med tre røde og et blåt, så har vi dermed at TV2 og MetroXpress forudsiger rød regering, mens DR forudsiger en blå regering.

Update 22:30 – til forskel fra det engelske valg har både meningsmålinger og exit polls tilsyneladende ramt helt forkert. For det tæt på uafgørligt døde løb, der var lagt op til, har på ingen måde kunnet genfindes i stemmeafgivelsen. På nuværende tidspunkt, hvor omkring 67% af stemmerne er talt op, står blå blok til 91-92 mandater, og det kan ikke hentes med de sidste 33%. Så er det en lille trøst, at Alternativet står til at komme ind med 8 mandater og en ny og bredere perspektiveret italesættelse af bæredygtighedens nødvendighed.

Update 01:00 – den sidste halve procent af stemmerne har hængt, men det har siden midnat stået klart, at de syddanske mandater ender med at fordele sig med 85 mandater til rød blok og 90 til blå blok. Så selvom tilsyneladende alle fire nordatlantiske mandater vil pege på en rød regering, står der 89-90, og det ser lige nu sort ud for den grønne omstilling med vindmøllehadere, klimafornægtere, vækstforherligere, skifergasyndere, sommerhusbyggere, motorvejsdrømmere, havnetunnelfortalere og konventionelle landbrugsstøtter ved fadet.

Hvor landsresultatet bevæger sig på marginale forskelle mellem de to blokke, så er der valgkredse i Sønder- og Vestjylland, som har op imod to tredjedeles blå flertal (et par kredse har +70% blå stemmer), samtidig med at der er mange storbykredse med op imod to tredjedeles rødt flertal (Nørrebro har +80% røde stemmer). Samtidig er der væsentligt flere kvinder end mænd, som stemmer rødt, og langt flere unge end ældre, som stemmer på de små yderpartier. Så der er tale om et mere polariseret valgresultat end i mange år.

Se også blog-indlægget Klimaet i den danske valgkamp, som ser på det symptomatiske i, at klima- og bæredygtighedsudfordringen stort set er blevet forbigået i denne valgkamp til trods for, at det måske er her, de to blokke er mest uenige.

Update 19.06. – Må indrømme at det er en tung morgen at vågne til. Selvom der er små blå sprækker i regndækket, er der alvorlige tømmermænd. Er det nogen trøst, at tilbagerulning af klima- og miljøindsatsen ikke var nævnt, da Christian Thulesen Dahl opridsede fire områder, hvor Dansk Folkeparti ville kræve signaturforandringer? – og hvor lakmusprøven på, hvordan valgsejren, som gjorde Dansk Folkeparti til det største parti i blå blok, skulle stå?

Mens kortet højere oppe viste, hvordan der var blå flertal over hele landet bortset fra de større byer, da viser kortet herover, hvilke partier, som ved valget i går blev de største i de enkelte valgkredse. Der er stadig store områder, hvor der er flest socialdemokratiske vælgere, men den æra, hvor Venstre var det store landparti, er ovre. I 16 valgkredse i Sønderjylland og på Midtsjælland er dansk folkeparti nu det største, og i Thyregod Nord (valgdistrikt ved Vejle) fik partiet hele 48,5% af stemmerne. Det viser endnu en dimension af et Danmark, som er ved at gå i to.

Dansk Folkepartis vælgere kan helt skematisk karakteriseres ved, at de bor i provinsen, har mindre andel af unge vælgere end de fleste andre partier, at omkring 60% er mænd (var det kvinderne, som bestemte, havde vi klart rødt flertal) og har kortere uddannelse end gennemsnitligt i Danmark.

Der har været en del udenlandsk opmærksomhed på, at et indvandrerfjendsk, selvtilstrækkeligt og EU-skeptisk parti som Dansk Folkeparti har fået så mange mandater, at det næsten ikke kan undgå at blive den dominerende kraft i den kommende regering, uanset om det bliver som deltager eller som dukkefører. Bo Lidegaard skriver i en leder i Politiken, at: “For Danmarks internationale anseelse og troværdighed er valgresultatet det værst tænkelige.”

Lidegaard skriver afsluttende i sin leder: “Når det gælder EU, er Venstres og Konservatives kapitulation til Dansk Folkeparti allerede en kendsgerning, og Venstre har sendt ildevarslende signaler om, at Danmarks internationale engagementer helt skal tænkes om. Det bliver afgørende, at blå blok søger et bredt samarbejde på disse områder, der er vitale for at bevare respekten for Danmark og for at sikre de resultater på miljø, klima og energi, der er en af forudsætningerne for vor fremtidige velstand. Her er Venstre sidste håb om ikke helt at sætte årtiers fremskridt over styr.”

Brancheorganisationer som Vindmølleindustrien og Biorefining Alliance melder i dag ud, at man er fortrøstningsfuld med, at energiforliget, som løber frem til 2020, ikke blev nulstillet under valgkampen, og at også en blå regering vil fortsætte omstillingen af den danske energisektor. Den kommende blå regering vil givet brande sig som erhvervsvenlig, men danske erhvervsliv har mere brug for en langsigtet, stærk og fremadrettet klimapolitik end for skattelettelser. Man kan i den forbindelse vælge at tage det som et positivt tegn, at ligesom håndteringen af klima- og bæredygtighedsudfordringen har været stort set fraværende i valgkampen, så er det stort set uomtalt her i det første døgn efter valgdagen. Men hånden på hjertet er det ikke nogen trøst i en situation, hvor det burde være det vigtigste emne overhovedet og løftes dertil, hvor klima- og bæredygtighedsudfordringen var tæt integreret i alle dele af den politiske proces. Så ligesom VK-regeringen i årtusindets første årti blev en opbremsning af den igangsatte omstilling, må man nok indstille sig på, at der i den kommende valgperiode ikke bliver tale om visionær nytænkning, når det gælder den grønne omstilling. Men vi må se, hvilket regeringsprojekt, der udfolder sig i de kommende dage.

Under VK-regeringen var der i det mindste en Connie Hedegaard, som fra sit perspektiv var en regulær klimakæmper, og vi så Anders Fogh Rasmussen gradvist udvikle en form for grønt perspektiv, om end det mest var et militærstrategisk sådant og ikke rigtigt holdt ved, da han rykkede videre til NATO. Lige nu er det blot svært at se, hvem i blå stue, som formår at tage over i det spor og kan tegne et blåt perspektiv for en omstillingspolitik, så vi ikke ender i en de facto fornægtelse af klima- og bæredygtighedsudfordringens eksistens.

Update 20.06. – Liberal Alliance har i første dronningerunde kun givet Lars Lykke mandat til at søge at danne en blå flertalsregering af samtlige fire blå partier, hvilket er en fin måde at signalere på, at man gerne selv vil i regering. Men det har både Konservative og Dansk Folkeparti i forbindelse med Lars Lykkes mødeserie i dag med partierne ét ad gangen meldt ud, at de ikke ser nogen mulighed for. Så sandsynligvis skal der endnu en dronningerunde til, for at give Lars Lykke Rasmussen mandat til at etablere en mindretalsregering.

Stadig meget få signaler fra politikerside om klima- og bæredygtighedspolitikkens fremtid. Men i går sagde direktør for Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup til Landbrugsavisen, at: “En ting ligger fast: Nu kommer vi til at gøde mere. Det har vi ventet på, og vi arbejder videre med at holde den nye regering fast på de løfter, VKO-partierne kom med før valget.”

I november sidste år lavede Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en 16-punkts plan for dansk landbrug, som Kjeld Hansen i dag på gylle.dk kalder “VKOs 16-punkts program for afvikling af naturen”: flere husdyr, mere gødning, flere dambrug, færre restriktioner, mindskelse af vandmiljøplanernes rækkevidde, nedlæggelse af randzoner, obligatoriske vinterafgrøder osv. Der står ikke fri sprøjtning, men det frivillighedsprincip frem for kontrol, som danske bønder har påberåbt sig og misbrugt i årtier, skal genindføres. Så det er et frikort til at drive det industrielle landbrugs monokulturers skamfering af de danske landskaber til nye højder og fortrænge den sidste rest af levende natur fra de dyrkede arealer.

Dertil kommer de planer, som blev luftet i valgkampen, om at fjerne forbudet mod bebyggelse af kystnære arealer, som kan kapitaliseres som sommerhusområder. Ud over den fælles rekreative værdi har denne zone, som typisk ikke kan dyrkes og aldrig har været dyrket, en uvurderlig værdi for den danske biodiversitet.

Hvis denne pakke gennemføres i sin helhed, vil vi se øget gødningsforurening, som vil ødelægge de næringsfattige biotoper og øge iltsvindet i de danske farvande, og vi vil se flere problemer med forurening af vores grundvand. Kort sagt vil det være en katastrofe for den danske natur og den danske biodiversitet vil lide uoprettelige tab.

Læg deroveni, at det med den kommende regering bliver endnu vanskeligere at få bremset franske Total, før der er fracking-tårne over alt i Vendsyssel, og at klimaomstillingen meget vel kan blive sat i krybesporet. Så den kommende regeringsperiode kan gå hen og vise sig særdeles ødelæggende for de danske landskaber.

 I en leder i Politiken 20. juni er Roald Als’ vidunderlige tegning kommet på banen igen.

Update 21.06. – Til aften står det klart, at en blå flertalsregering er dødfødt, og partierne skal ud i en ny dronningerunde. Tilsyneladende er forskellene så store, at ingen af de fire parter er villige til at bøje så meget af, som der skal til, for at kunne lave en meningsfuld bindende aftale. Måske det svier, at man i valgkampen har kørt så hårdt på den røde regerings løftebrud (inklusive dem fra valgkampen 2011), at man ikke bare kan sætte sig ned og lave en aftale, hvor samtlige de kommende fire års løftebrud er manifesteret forud. Dansk Folkeparti synes stadig at foretrække de rene hænders politik, selvom det kunne være et spil for galleriet for ikke alt for hurtigt at indgå bindende løftebrud. Liberal Alliance virker mere begejstret for udsigten til taburetter end de øvrige for at dele regeringsmagten med dem, hvor Konservative omvendt blev så decimeret ved valget, at det meget let kunne blive den endelige dødsdom at deltage i et fast defineret regeringssamarbejde, hvor en selvstændig profilering er vanskeliggjort.

Regeringskonstellationer hen over midten synes på forhånd udelukket, så hvis ikke det lykkes at finde enighed om en VO-regering, tyder det lige nu på en ren Venstreregering på et parlamentarisk meget snævert grundlag, som fra sag til sag må ud at hente flertal i et ganske uenigt borgerligt felt. En sådan regering vurderer Hans Engell (tidligere formand for Konservative) i dag vil overleve i max. halvandet år.

21.06. – Diagrammet til højre stammer fra en artikel på MetaModerna i dag, Alternativet og det nye politiske landskab, som jeg lod mig fascinere af. Her fastslår Emil Ejner Friis indledende, at den klassiske højre-venstre-ordning af de politiske partier ikke passer til det nuværende politiske landskab. I stedet foreslår han en matrix, hvor partierne er indordnet efter to akser, hvor den vandrette repræsenterer den traditionelle venstre-højre-akse, mens den lodrette spænder mellem progressivitet og konservativisme. Friis har med sin matrix ønsket at tydeliggøre Alternativets placering i det politiske landskab, som ganske rigtigt er ganske vanskelig på den gode gamle venstre-højre-skala.

Umiddelbart giver det god mening at indplacere partierne i en sådan matrix, men passer det virkelig, at V er mere konservativ end K? – at As progressivitet er af an anden verden end SFs og Øs? Er LA så entydigt mere højreorienteret end de øvrige partier i blå blok? Så jeg tillod mig at fjerne stregerne i Friis’ diagram og lade partierne flyde frit i feltet som en matrix. Det gør det muligt at give partierne en mindre ‘anstrengt’ placering.

Jeg er ikke sikker på, at de er landet rigtigt – flere af partierne har man lyst til at placere flere steder, og yderligere refleksion vil givet kunne forfine partiernes interne positionering. Men hvis man virkelig skulle illustrere partierne i en sådan matrix, ville man nok komme frem til, at det optimale ville være at kunne skravere områder i denne matrix, hvor partierne bevægede sig over. For eksempel er A nu placeret højt på grund af sin progressive håndtering af et på mange måder nyt tankegods. Men når det gælder iværksætterkultur, er partiet klart længere til højre, end når det gælder omfordeling, socialpolitik osv. Og man ville med en vis ret kunne argumentere for, at S er stivnet så meget i sin socialdemokratiske form, at det nærmede sig en konservativisme. Omvendt har vi i de seneste år set både V og S frigøre sig fra sin historiske basis og transformere sig ind i en form for kamæleonisk formløshed, hvor det at have magten bliver vigtigere end de principper, hvorefter den forvaltes. Der er kamp om midten i dansk politik – at kunne definere en så midteragtig politik, at det kan samle 90 mandater. Så måske der i en sådan matrix er et nulpunkt i midten, hvor man finder det ultimativt ‘meningsløse’ fuldstændigt formbare parti – uden progressivitet eller konservatisme, uden højre eller venstre – som (drømmer partistrategerne om) i princippet alle kan stemme på.

Hvis man i stedet for punktplaceringer gav partierne udstrækning i matrixen, så ville de overlap der var mellem partierne sige noget meget præcist om, hvem der ville have let ved at lave frugtbart regeringssamarbejde og hvilken karakter, kompromisserne ville få.

22.06. – Efter at det søndag stod endeligt klart, at enigheden mellem de fire partier i blå blok ikke rækker til en flertalsregering, har der i dag været en ny dronningerunde, som har ført til, at Lars Lykke har fået et nyt mandat, denne gang til at forsøge at danne en mindretalsregering. Der vil nok i de kommende døgn bliver forsøgt etableret en VO-regering, men mange synes at forvente, at det ender med en ren Venstre-regering holdt i meget kort snor.

Det er meget småt med meldingerne om det indholdsmæssige, og inden har der intet været nævnt om klima- miljø- og og energipolitik efter valget. Men Jesper Løvenbalk har i dagens Information en artikel, som opsummerer en række organisationers og NGOers syn på sagen. I artiklen siger WWF Danmarks klimapolitiske ordfører John Nordbo, at valget har skabt en betydelig usikkerhed om den fremtidige danske klimaindsats: “‘Kun de konservative har tilsluttet sig den forrige regerings målsætning om 40 procents CO2-reduktion i 2020. Men der er brug for nye mål frem mod 2025 og 2030, ellers mangler der noget at styre efter,’ siger John Nordbo, der dog understreger, at der i hvert fald frem til 2020 er en rimelig sikkerhed om den danske klimapolitik.”

Det skulle ikke undre mig, om Lars Lykke som den politiske ræv, han er, drømmer om at lave en regering med S og R, nu hvor Helle er af banen. Det har sin palet af kameler og reelle problemer, men de kunne vise sig at være mere til at leve med end konstant at skulle opleve sig som marionetdukke i Thulesen Dahls dukketeater. Det ville være lettere at finde et acceptabelt niveau for udviklingen i den offentlige sektor, og – kunne man håbe – klima- og miljøområdet ville blive sikret mod tilbagerulning.

Update 26.06. – Stadig har ingen bogstavkombination vist sig gangbar for en kommende regering, og her til aften lyder der opfordringer fra både Thulesen Dahl og Pape til Lykke om at søge at etablere en ren Venstre-regering. Da Lykke synes ikke indstillet på at prøve at skabe flertal eller bare regeringsgrundlag hen over midten, tegner alt derfor til, at vi får en ren Venstre-regering med blot 34 mandater. Så Lykkes ministertaburetter bliver etbenede, og med de mange betingelser fra de tre blå støttepartier, som vedholdende har været luftet, tegner det til at blive en meget kortvarig regering med meget lille råderum for noget som bare minder om ren Venstre-politik.

Stadig er klima-og miljøpolitikken overhovedet ikke blevet nævnt, hvilket ikke behøver at betyder, at blå blok ikke har drøftet det. Det er blot ikke dér, man har haft behov for at markere interne uenigheder.

Den grønne tænketank Concitos leder Christian Ibsen skriver til aften i Berlingske, at:

“Den kommende borgerlige regering vil stå i spidsen for både den globale og nationale indsats på klimaområdet, og her vil det være vigtigt at fastholde Danmark som et grønt foregangsland. Til den opgave bør Lars Løkke Rasmussen udnytte det store grønne flertal på tværs af rød og blå blok, som bakker op om, at vi som samfund har meget at vinde på den grønne omstilling. En bred politisk enighed er nemlig helt afgørende for en effektiv omstilling og et stabilt investeringsklima for de virksomheder og borgere, der skal bidrage til at realisere omstillingen.

Danmark er i dag på sporet i forhold til målet om at reducere CO2-udledningen med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Men reduktionen på 40 pct. i 2020 er ikke endemålet. Det er kun godt begyndt. I horisonten ligger det allerede fast, at Danmark som en del af EU skal reducere udledningen med 80-95 pct. i 2050 i forhold til udledningen i 2000.”

Ibsen opstiller herefter tre grunde til, at der skal føres en bredt forankret klima- og energi­politik henover midten i dansk politik:

  1. “Det er en bunden opgave for Danmark at bidrage til løsning af klimaudfordringen gennem markante reduktioner af drivhusgasudledningen. Også efter 2020, hvor CO2-reduktionstakten skal øges. Omstillingen bliver kun dyrere af at udskyde den nødvendige reduktion.
  2. Grøn omstilling af energisektoren er meget investeringstung og har meget lange tidshorisonter. Derfor er det afgørende, at der er nogenlunde ro om rammevilkårene for omstillingen. Stop and go-politik vil kun gøre omstillingen dyrere.
  3. Grøn omstilling af energisektoren er en vigtig styrkeposition for dansk erhvervsliv og en vigtig jobskaber.”

De kommende måneder må vise, om Venstre fastholder energiforliget og rammevilkårene den igangsatte omstillingsproces – i hvert fald har han langt hen ad vejen erhvervslivets mandat til at gøre det.

Update 27.06. – Det fremgår her til aften, at det regeringsgrundlag, Lars Lykke Rasmussen bygger sin Venstre-regering på, ikke er blevet clearet med de tre støttepartier, som allerede har nået at markere, at det ikke repræsenterer, hvad de kunne ønske sig. Dagene siden valget synes således umiddelbart at have været spildt med positioneringer uden nogen reel afklaring af, hvad man kunne være fælles om. Ligeledes synes der at tegne sig en række områder, hvor Liberal Alliance og Dansk Folkeparti begge står på én gang principielt og modsatrettet, så der reelt ikke er nogen blå enighed. Så vi kommer nok til at se en Venstre-regering, som må navigere med stadig skiftende flertal. Og spørgsmålet er, hvor længe den blå blok accepterer at stå bag, når Lykke for at komme uden om synspunkter fra blå støttepartier rækker ud mod røde mandater.

Update 28.06. – Så foreligger ministerlisten. På den er klima-, energi- og bygningsministeriet blevet til energi-, forsynings- og klimaministeriet, hvis minister vil blive Lars Lykkes nære ven og personlige rådgiver Lars Christian Lilleholt. Hans Christian Schmidt bliver transport- og bygningsminister, mens Eva Kjer Hansen bliver miljø- og fødevareminister. Sammenlægningen af ministerierne for miljø og for fødevarer vil kunne vise sig at føre til problemer i en situation, hvor der har været meldt ud, at nu skal der gødes mere, nu skal randzonerne væk, og nu skal der i det hele taget skabes bedre vilkår for økonomien i landbruget. Det kan næsten kun blive på bekostningen af biodiversiteten og miljøet.

Lederen af Danmarks Naturfredningsforening Maria Bisschof-Larsen skriver i dag over Twitter, at sammenlægningen af miljøministeriet og fødevareministeriet er den endelige ødelæggelse af Svend Aukens livsværk. Det virker alt andet end betryggende, at landbrugs- og miljøhensyn fremover skal afvejes af samme instans, ikke mindst når der er tale om en landbrugsvenlig minister. Så umiddelbart står den vilde natur til at blive dette valgs store taber. For én ting er intensificeringen af det industrielle landbrug, som vil fortrænge mere af den vilde natur fra engdrag og overdrev, og langs søer og vandløb. Men der har også været luftet planer om at bryde fredningen af kyststrækninger og gøre dem til genstand for udstykning til sommerhusområder osv. Hvilket igen vil føre til store og uoprettelige ødelæggelser af vores naturgrundlag. I en tid, hvor det står stadig klarere, at menneskets tråd på kloden er for stort og massivt, er der lagt op til yderligere pres.

Eneste ‘modydelse’ til naturen synes umiddelbart at være, at statsskovene foreslås omlagt til naturskove, hvilket er fint, men selvom skovbiotopernes biodiversitet hermed styrkes, hjælper det ikke på bevarelsen af biodiversiteten biotoper i det åbne landskab. Her lyser regeringsgrundlaget af manglende forståelse af biodiversitetens karakter. Igen fik man her nok en bedre naturværdi ved at generelt at frede en zone langs skovbryn, lysninger og skovsøer og forbinde disse med grønne korridorer, så naturområderne var sammenhængende. Men visionen er klart den modsatte, at få samlet naturen i små velafgrænsede reservater og så i det åbne landskab sætte landbruget fri af de mange fra landmandsside irriterende restriktioner på, hvor meget gødning, hvor meget sprøjtning osv., de må bruge på de produktive arealer. Selvom der bliver brugt ufattelige mængder af kunstgødning, hvilket udgør en systemisk trussel for mere eller mindre alle næringfattige biotoper i Danmark, så taler landbrugskredse nu med forventningens glæde om at komme ‘undergødskningen’ til livs.

På trafikområdet er der klima- og miljømæssigt set en række projekter i regeringsgrundlaget, som tegner sort for den grønne omstilling – som tværtimod vil forsøge at forlænge det fossile samfunds funktionsmåde. Togfonden, som blandt andet fik Nordsøoliemidler til elektrificering af jernbanen, skal reevalueres. Det jyske motorvejsnet skal udbygges, og for København skal planerne for en havnetunnel fremrykkes, hvilket vil være stærkt ødelæggende for Københavns bestræbelser på at udvikle en bæredygtig trafik og vænne Hovedstadsområdet fra dets narkotiske afhængighed af privatbilismen.

På klimaområdet vil man fortsætte den hidtidige udvikling, som er fastlagt i energiforliget frem til 2020. Men Venstre synes ikke at føle sig forpligtet af de videre implikationer for klimaplanen, der sikrer udfasning af kul i 2030, en 100% vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2035 og i hele energisektoren i 2050. Tværtimod vil man falde tilbage til, at Danmark må drosle ned til kun lige følge med de internationale aftaler, bare det ikke koster noget. Det står et sted i regeringsgrundlaget noget i retning af, at der skal være vækst og økonomi, for at der er råd til at passe på naturen. Mere produktion i landskaberne for at kunne … det er ren købmandstænkning på et sted, hvor en sådan ikke burde have noget at skulle have sagt.

Umiddelbart en pinagtigt primitiv investerings- og udviklingsstrategi. Det virker som om det der skal til er, at erhvervslivets ledere visker den nye regering i ørerne, at de rent faktisk er afhængige af, at Danmark forbliver i førerposition.

Den nye energiminster Lars Christian Lilleholt er varm tilhænger af skifergassen, så med det nuværende folketing bliver det umiddelbart lidt vanskeligt at få standset Totals prøveboringer i Vendsyssel.

Rasmus Nordqvist fra Alternativet fastslår i en pressemeddelelse, at: ”Klima- og miljøpolitikken er lige så papirtynd, som de halvanden side den fylder. Hvis det skyldes mangel på visioner og ideer, så står vi i den grad klar til at hjælpe til. I den henseende er det udmærket, at regeringen ligger op til brede samarbejder, for det er helt tydeligt, at den lige nu – og især når det kommer til klima- og miljøpolitiske – har brug for al den hjælp, den kan få.”

Samlet står vi med en regering, for hvem vækst og udvikling vejer langt tungere end miljøhensyn – hvilket ligger begravet i termen grøn realisme. Så hvis miljøhensyn står i vejen for optimering af landbrugsproduktionen, så må man ‘realistisk set’ lade erhvervsvilkårene få fortrinsret. Det tegner overhovedet ikke godt for det åbne landskab.

Der er i løbet af de seneste døgn på Facebook etableret en gruppe: Det Alternative Miljøministerium, som vil søge at råde bod på Venstreregeringens svigt på miljøområdet.

Regeringsgrundlaget kan ses her: Regeringsgrundlag: Sammen for fremtiden, juni 2015 (pdf).

Update 29.06. – I dag blev der vedtaget en forlængelse af håndværkerfradraget med stemmer fra V, C og O, men uden Liberal Alliance. Til gengæld stemte Alternativet og SF for. Detaljerne ligger endnu ikke klar, men forud for valget havde SF lagt op til at håndværkerfradraget ikke bare skulle være en blanco-check, men skulle være en grøn støtteordning, som også kom lejerne til gode. Så mens ordningen for 2015 med tilbagevirkende kraft kører videre som hidtil, vil der fra 2016 være skulle være tale om enten klimatilpasning eller energibesparelser for at kunne komme i betragtning til tilskuddet. Ved til gengæld at åbne op for, at også lejere kan få del i fradraget, får man hul på en del af energirenoveringen i det lejede byggeri, som hidtil har været så godt som umulig at nå, fordi hverken lejer eller ejer var motiverede. På den led er der med den nye regerings første vedtagelse kommet en klimadimension ind i noget, som ellers blot havde været et banalt erhvervstilskud.

Information bringer i dag en yderst læseværdig kronik af Ella Maria Bisschop-Larsen: Vil EU tillade blå miljøpolitik? hvor hun på den ene side siger, at der med de udmelding vi fik før valget er en reel risiko for, at en Venstre-regering vil gå direkte efter lempelser for dansk landbrugs produktionsvilkår, som vil kunne føre til store og irreversible ødelæggelser i den danske natur, og at man synes rede til at frisætte markedsmekanismerne langs de danske kyster, som hidtil har været friholdt fra bebyggelse, dels for at sikre fælles adgang til kysterne, men også for at sikre naturværdierne langs kysterne, hvor variationen er stor og landbrugsinteressen i hvert fald langs en del af kyststrækningerne ofte er lille. Men Bisschop-Larsen skriver, at det i valgkampen har været glemt, at dansk miljøpolitik ofte er bundet op på EU-regler og europæiske målsætninger, som vi ikke bare kan løbe fra fordi vi har fået en landbrugsleflende regering. Den danske miljøpolitik er så stærkt bundet op på EU-direktiver, at en Venstre-regering ikke bare kan give dansk landbrug frit slag.

Bisschop-Larsen skriver videre, “at virkningen af blå bloks føromtalte vækstinitiativer er yderst tvivlsom. For giver større produktion og mere forurening automatisk flere arbejdspladser?Svineproduktionen er for eksempel de seneste 10 år steget med fem millioner flere svin, mens antallet af job på slagterierne er faldet med en tredjedel. Det samme gælder arbejdspladserne ude på gårdene, hvor flere end 23.000 job er forsvundet. Arbejdspladserne ryger i stigende grad til udlandet på grund af effektivisering, mens forureningen bliver i Danmark.”

Bisschop-Larsens primære bekymring i den nuværende situation er, hvis der bliver givet fri til større gødningsdoser i en situation, hvor 35 års vandmiljøplaner endelig så småt er begyndt at vende billedet til det bedre i de danske vandmiljøer. Men der er stadig lang vej igen, og denne udvikling vil meget hurtigt kunne sættes alvorligt tilbage.

Det at EUs regelsæt står som bagstopper, hvis vores egen regering ikke kan klare at beskytte de danske landskaber, giver på den ene side håb, på den anden side giver det en alvorligt dårlig smag i munden, at mennesker tilsyneladende stadig her i det 21. århundrede er villig til at kapitalisere, bebygge og oppløje de sidste strimler vild natur i en situation, hvor vi står overfor en fundamental eksistenskrise, hvor vi i kultiveringen af landskabet har fået så voldsomme og så unaturlige virkemidler, at vi hastigt forøder vores fælles livsgrundlag.

Thomas Færgeman refererer 13. juni i Politiken (link) til en undersøgelse foretaget af COWI og bestilt i 2014 af partierne i blå blok, som på trods af Venstres miljøretorik om overimplementering fastslår, at det ikke først og fremmest er for hårde miljøkrav, som er landbrugets problem, og at de ikke er højere end i konkurrerende lande, men at dansk landbrugs krise primært bunder i den massive forgældethed.

“Den her rapport viser to ting,” siger nu forhenværende fødevareminister Dan Jørgensen: “Dels er der ikke noget, der hedder danske særregler. Det er nemlig de samme mål, der skal leves op til i alle EU lande – vi lever bare op til dem på forskellig måde. Dels viser den, at det ikke er rigtigt, at de danske landmænd ikke kan tjene penge. De tjener lige så mange penge og er lige så konkurrencedygtige som deres naboer. Det, der er problemet, er gælden. Og gælden har intet med miljøkravene at gøre.”

Videre siger Dan Jørgensen i artiklen, at: “Det er meget underligt, at Venstre beder os om at lave den her rapport, og når det så viser sig, at de ikke har ret i deres formodninger, så fortsætter de bare med at fastholde de formodninger. Denne rapport trækker gulvtæppet væk under Venstres politik”.

Så er der den skæbnens underfundige ironi, at eneste landmand i det nuværende folketing, Søren Egge Rasmussen, er valgt ind for Enhedslisten og driver økologisk landbrug ved Andelssamfundet Hjortshøj, som huser omkring 100 børn og 200 voksne. Hjortshøj var nok en studietur værd. “[Andelssamfundet Hjortshøj] dyrker jorden økologisk/biodynamisk, og forsøger at forvalte arealerne så de både er til glæde for beboere, besøgende og naturen.” og så er der masser af liv og leven og kontakt mellem by og land.

Update 30.06. – I dag meddeler den nye skatteminister Karsten Lauritzen, at der med udgangen af året ikke mere vil være afgiftsfritagelse for elbiler. Elbilerne har i forvejen haft svært ved at komme i gang, så dette kan blive anden gang, forsøgene på at få elbilsmarkedet løbet i gang kollapser. Igen ser man købmandsregningstankegangen, at alt skal være provenueneutralt, overtage styringen. Lidt paradoksalt fra en regering, som vil fremme vilkårene for de landbrug, som i forvejen modtager millionbeløb pr. landbrug. Og på den måde får man ikke hul på de mere strukturelle problemer i forhold til at udfase de fossile brændstoffer fuldt ud inden 2050. Samtidig synes man indstillet på at forsinke elektrificeringen af jernbanenettet oven i at motorvejsnettet skal have fuld skrue. Så Venstre så at sige blokerer for de nødvendige strukturelle omlægninger i to af de største ‘hvide områder’ på det danske klimakort, transporten og det industrielle landbrug.

Samtidig er der allerede udbrudt uenighed i blå blok – Liberal Alliance har stillet som krav at få topskattelettelser for at ville stemme for Pia Kjærsgaard som formand for Folketingets præsidium, hvilket kan føre til, at det bliver Helle Thorning Schmidt, som ender med at stå i spidsen for folketinget. Politiken offentliggør i dag en artikel, som konkluderer, at Venstre i de forudgående fire år har stemt mere sammen med S end med DF og LA, samt at blå blok i mere end halvdelen at afstemningerne ikke stemte samlet.

Update 02.07. – Der er kommet samling over blå blok, så Pia Kjærsgaard endda kan blive formand for folketingets præsidium. Til gengæld signalerer både Enhedslisten og Radikale (Martin Lidegaard) beklagelser over, at Alternativet og SF så let lod sig lokke til at medvirke til, at Venstre fik gennemført sit nærmest eneste konkrete valgløfte, at håndværkerfradraget blev genindført.

I Politiken kan man i dag under en sjældent besk overskrift, Landbruget er fulde af pis, læse Mette Højbjergs spidden af Landbrug & Fødevarers reklamestunt på dette års Roskilde Festival, hvor tis vil blive indsamlet og brugt som gødning til sjællandske maltmarker, som skal give grobund for næste års øl i et tilsyneladende pædagogisk billede på dansk landbrugs cirkulære natur. “Det klamme ved hele Landbrug & Fødevarers arrangement er … ikke genbrugen af pis, men i stedet, at organisationen med initiativet lader, som om hele landbruget tænker på bæredygtighed.”

For den kommende landbrugspakke blandt andet vil “give landmænd mulighed for at gøde mere, mens svineproducenterne skal have lov til at lave flere dyr per hektar jord, og randzonerne omkring vandløb og søer, der skal beskytte vandmiljøet, skal afskaffes. Kort sagt: et endnu voldsommere pres på natur, miljø og dyr. Det stik modsatte af bæredygtigt.”

Det er for så vidt det mest forstemmende ved at læse regeringsgrundlaget, hvor frit man forholder sig til det danske sprog og nærmest konsekvent refererer til miljøhensyn. Det er nærmest klistret ind i hvert eneste afsnit (måske lidt kluntet af en spindoktor i sidste minut), selvom det altovervejende hensyn, der synes at blive taget, når det gælder landbruget, er hensynet til landbrugets indtjeningsmuligheder, ligesom privatbilismen og erhvervslivets fremkommelighed er det altovervejende hensyn, når det gælder transportsektoren.

En kunstig ø på havnen i Svendborg med sportsfaciliteter, underholdning, mad og drikke – projektgys af denne type, som har ødelagt kysterne mange steder i verden, kunne meget blive virkelighed også langs de danske kysteer, hvis Venstre-regeringen får held med at standse den nuværende fredningsbeskyttelse af kystnære arealer. Illustrationen stammer fra Politiken 30.06.: Kunstig ø, klitpromenade og Knuthenborg-hytter på vej.

Information bringer i dag artiklen Kampen om kysten, hvor der er en række eksempler på, hvilket bebyggelsesprojekter, der kunne være tale om langs kysten. “Selv om vi har Danmarks bedste strand, er det ikke helt nok. Der skal noget service på. Lidt boder med is og sodavand. At man kan leje cykler og vandscootere. Ligesom nede sydpå. Jeg tror, det kommer næste år.” Det lyder måske uskyldigt, men til det har man for en ordens skyld lavet et projekt med en mole 150 m ud i havet med bebyggelse i to etager. Den slags bliver kommer meget let til at introducere den mere støjende form for turisme med vandscootere, konkurrerende musik’øer’ osv. Så man risikerer meget let at man i stedet for at tiltrække flere fik udskiftet turistklientellet med et mere støjende og mindre betalingskraftigt – samtidig med at man fik ødelagt den kystlandskabernes renhed og stilhed, som folk altid har søgt kysterne for. Det er igen ikke for turisterne, men for turisterhvervets spekulanters uhæmmede udfoldelse. Når man tænker på, hvor mange tomme huse osv., der står i mange dele af landet, skulle man i langt højere grad fokusere på at inddrage disse strukturer frem for at bygge øjenbæer midt i udsigten. Det ville være en sundere måde at løfte Udkantsdanmark på.

04.07. – Den nye Venstreregering synes fast besluttet på at nedlægge fænomenet randzoner. De er tilsyneladende en stor daglig irritation for de danske bønder, som kun kan se, at disse smalle strimler land langs vandløbene går fra deres marker. Og det er lige præcis det, som er problemet, det er ikke deres marker forstået på den måde, at de kan gøre hvad som helst på dem. De har dem tværtimod til låns af fremtiden og den omgivende natur og må gebærde sig, så alle kan være der.

Hvis nedlæggelsen gennemføres, går 30 års forsøg på genopretning af det danske vandmiljø, som endelig var ved at vise resultater, tabt. Randzonerne blev i sin tid etableret for at sikre, at de ganske betydelige mængder af gødning, som følger med det moderne industrielle landbrugs dyrkningsmetoder, ikke vaskes ud i vandløbene, hvor det skaber forstyrrelser af de biologiske balancer hele vejen igennem ferskvandsmiljøet og ud i havet, hvor iltsvind, fiskedød og bundvendinger i sommertiden hører til dagens orden i store dele af de indre danske farvande.

I en artikel på TV2 i går siger Brian Kronvang fra Bioscience på Aarhus Universitet, som er Danmarks ledende ekspert på området, at randzonerne er den bedste metode til at mindske udsivningen af fosfor og kvælstof fra markerne til vandløbene. Og lidt paradoksalt var VK-regeringen i 2011 selv med til at indføre dem.

Den nye “landbrugsminister” siger frejdigt, at man vil finde noget bedre. Men al ekspertise peger på, at randzonerne er den bedste løsning. Man ville kunne forfine systemet, så de ikke bare alle er 10 m brede, men at man nuancerede dem til såkaldt intelligent udlagte randzoner, så de dér, hvor udvaskningen er størst blev gjort bredest, mens man de steder, hvor jorden holder bedst på vandet, ville kunne nøjes med den halve bredde. Det har man forsøg i gang med. Og det har både Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Bæredygtig Landbrug forud sagt, at de gik ind for. Men det bliver igen en løsning, som en typisk landmand føler sig påduttet fra de høje herrer i København. For igen er der nogen, som stiller grænser for deres fremfærd (se forudgående blog-indlæg: Randzoner i landskabet og Randzonerne maltrakteret).

Og her er vi tilbage til åbningsspørgsmålet, om bønderne blot for at kunne opnå en marginal forøgelse af deres afgrøder har ret til at dyrke deres jord på en måde, så de fortrænger alt andet liv i landskaberne, forstyrrer vandløbene, ødelægger landskabernes rekreative værdier, risikerer sprøjterester i vores allesammens drikkevand, fremmer overgødskningen af vandmiljøerne, så de vilde økosystemer forstyrres og de indre farvande vånder sig.

Det er blot overfladen af den langt mere fundamentale krise, som udfolder sig i det danske landskab, hvor den fremherskende monokultur-baserede dyrkningsform understøttet af massiv gødning og sprøjtning gradvist har udviklet sig til en systematisk kemisk krigsførsel, som ikke bare fordriver livet fra markerne, men er stærkt belastende for den omgivende natur. At det også giver næringsdepraverede afgrøder med sprøjtegiftrester, vi slet ikke i dag kender langtids- og cocktailvirkningerne af, gør det bare endnu mere uacceptabelt, at landbruget og dets organisationer (herunder Venstreregeringen) fremturer, som de gør.

Vi har ikke den store tradition for at inddrage domstolene, og jeg ved ikke, om der kan føres retssager mod en sådan systematisk naturødelæggelse? Men der må ligge noget grundlovsstridigt i på den måde at skalte og valte med vores fælles naturgrundlag og fremtidige generationers levevilkår blot for opnåelsen af nogle få procent højere afgrøde.

Update 07.07. – den netop tiltrådte klima-, forsynings- og energiminister, Lars Christian Lilleholt meddeler nu ifølge Finans, at der alligevel ikke er behov for at røre ved energiforliget fra 2014. Det betyder, at klimamålsætningen for 2020 med en lang række følgemålsætninger ikke umiddelbart er i fare. Baggrunden er ifølge Lilleholt, at kursændringen skyldes, at det meste af aftalen allerede er gennemført eller iværksat.

Martin Lidegaard kalder det på Facebook for: “Dagens virkelig gode nyhed: @Venstre bakker endelig helhjertet op om Danmarks grønneste, bredeste og længste energiaftale. Tak for det! Vil spare det danske samfund for mange millioner kroner, fordi investorerne står på sikker grund, og vil spare kloden for mange tons CO2, fordi Danmark kan fortsætte som forbillede i både EU og resten af verden. Vores energipolitik får både førsteprisen af de grønne organisationer for ar være den mest klimavenlige OG af World Economic Forum for at være den mest vækstfremmende. Helt afgørende med bredt flertal bag.”

Update 08.07. – I dag er det så ammoniakmængderne, som skal opjusteres, så bønderne kan forurene mere med ammoniak end hidtil. Derfor vil regeringen søge genforhandling af aftalen med EU. Forslaget blev med 72 timers frist sendt i høring fredag den 3. juli hen over en weekend i ferietiden, så den demokratiske proces bliver taget med let hånd. Men Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd nåede sammen at lave en indsigelse mod planerne, som er decideret tåbelige.

En rapport fra Aarhus Universitet konkluderede sidste år, at sundhedsomkostningerne pr. kg. ammoniak udgør 150 kr., men at det kun kostede en tiendedel heraf at mindske forureningen i landbruget. Ammoniak-forureningen indgår i den samlede luftforurening fra trafik, afbrænding osv. som på årsbasis fører til 3.400 for tidlige dødsfald i Danmark. En undersøgelse fra 2011 viste, at landbrugets forurening tegner sig for hele 39,4%s andel de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen i Danmark, som udgør omkring 28 mia. kr. om året. Samtidig er den luftbårne ammoniakforurening en systemisk trussel for de næringsfattige biotoper i Danmark.

På den baggrund må man håbe, at EU vil formå at sætte en stopper for det danske miljøsvineri. Men alene attituden vil opfordre danske landmænd til ikke at respektere reglerne.

Update 10.07. – Dagens grønne gys – de kommer tæt i disse dage, er, at Venstreregeringen har planer om igen at sætte Lomborg på finansloven. Det har hav været før, da han under den forudgående blå regering i mange år fik lov at køre sit klimafornægtende cirkus for danske skatteyderpenge. Hans synspunkter og metoder er forlængst trevlet op og afvist, og det står klart, at han gennem årene har modtaget betydelige beløb fra Koch-brødrene, så han er på mange måder en rendyrket klima-kriminel, som har gjort det til sit levebrød at så tvivl om nødvendigheden af omfattende og målrettet indsats for at imødegå klimaudfordringen. Det vil lige være vand på Venstreregeringens mølle, og den nye regering viser hermed sit sande klimasyn, som i forhold til Anders Foghs sene fase er et betydeligt skridt tilbage.

I dag kan man også se klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt melde klar til det store skifergaseventyr. Så det er i første omgang op ad bakke for de vendsysselske landskaber, selvom modstanden vågner mange steder og harmen over, i hor høj grad den politiske proces – og den nødvendige demokratiske åbenhed derom – har været fuldstændig snigløbet. Samtidig kan man på baggrund af Lilleholts udsagn frygte, at der udstedes nye licenser.

De potentielle skifergas-forekomster ligger i to bånd hen under de danske landskaber. Og lige som Total ‘fik’ rettighederne til det nordlige bånd, altså både Nordjylland og Nordsjælland, så må man formode, at en eventuel ny tilladelse til eftersøgning vil blive givet samlet for det midtjydsk-midtsjællandske bånd. Man kan så håbe, at eventuelle interessenter dels vil forholde sig afventende for at se, om Total overhovedet finder noget af kommerciel interesse (hvis  overhovedet Total får lov at køre boringerne dertil, hvor de kan begynde at afgøre dette), dels at den vågnende modstand vil virke stærkt demotiverende. Givet vil det ikke lykkes endnu en gang at liste en tilladelse igennem uden at nogen vidste hvad de sagde ja til.

Update 13.07. – Ved et møde i Bruxelles i dag havde ‘landbrugsminister’ Eva Kjer Hansen ikke held med at overbevise EU om det rimelige i at få hævet de danske ammoniakkvoter. Tværtimod var EUs miljøkommissær, Karmenu Vella blankt afvisende. I og med at en dansk regering selv havde indmeldt målet, var det at betragte som bindende frem til 2020. Godt at se at EU fungerer som miljøautoritet, når den politiske danske ledelse for en stund svigter. Omkring 80% af dansk miljøpolitik er direkte bundet op på EU-regulativer, så der er ikke meget råderum, når ærindet er forringelser.

Kjeld Hansen (gylle.dk) stiller i den anledning spørgsmålet: “Er ministeren naiv eller var der tale om en raffineret form for løftebrud, hvor skylden nu kan skydes over på onde EU?”

Kjeld Hansen: Stop fløjkrigen – hjælp landbruget! gylle.dk 17.07.2015.

Rasmus Nordqvist & Christian Poll: 500 gram kød kræver vand svarende til et bad på seks måneder, (kronik) Politiken 17.07.2015.

Kjeld Hansen: Giv os et dansk landbrug, vi kan være bekendt, gylle.dk 16.07.2015.

Kjeld Hansen: Landmænd ødelægger deres eget levegrundlag, gylle.dk 15.07.2015.

Lene Skouboe: Det økologiske areal ser ud til at vokse i år, Økologisk Landsforening 15.07.2015.

Jesper Ibfeldt og Natacha Tjørnholm: Økologisk Råd: Venstres landbrugslempelser bliver en miljøkatastrofe, DR 14.07.2015.

Miljøets støjsender, (leder) Ekstrabladet 14.07.2015.

Miljøforkæmpere: Landbrug kan nemt udlede mindre ammoniak, (Ritzau) Information 13.07.2015.

Kommissær afviser stejlt lavere ammoniak-mål i Danmark, (Ritzau) Information 13.07.2015.

Gustav Bech: Landbruget fik nej til at udlede mere ammoniak, Organic Today 13.07.2015.

Brancheorganisation: Danmark er allerede ammoniak-duks, (Ritzau) Information 13.07.2015.

Gustav Bech: Eva Kjer vil udhule krav til luftforurening, Organic Today 13.07.2015.

Miljøminister: Landmænd skal kunne udlede mere ammoniak, (Ritzau) DR 13.07.2015.

Arne Boelt er klar til at gå til domstolen, TV2 Nord 12.07.2015.

Thomas Sand: Connie Hedegaard revser statsstøtte til Lomborg, Berlingske 11.07.2015.

Thomas Djursing: Dansk landbrugsjord bliver ødelagt af maskiner og rovdrift, Ingeniøren 10.07.2015.

Michael Stenvei: Slaget om skifergassen vil blive afgjort på en mark i Vendsyssel, Finans 10.07.2015.

Michael Stenvei: Venstre er klar til et skifergaseventyr, Finans 10.07.2015.

Lomborg er på vej tilbage til den danske klimadebat, (Ritzau) Information 10.07.2015.

Miljøminister hyrer særlig rådgiver fra tobaksfirma, (Ritzau) Information 09.07.2015.

Regeringen løber fra mål om landbrugets luftforurening, Maskinbladet 08.07.2015.

Gustav Bech: Landbruget må gerne forurene med ammoniak, Organic Today 08.07.2015.

Dan Bjerring: Forskellige opskrifter på hjælp til landbruget, Maskinbladet 08.07.2015.

Venstre i kovending om milliardregning til elkunder, (Ritzau) Information 07.07.2015.

Evas to kasketter, (leder) Ekstrabladet 06.07.2015.

David Rehling: Miljøtømning, (leder) Information 04.07.2015.

Christian Bennicke: Fra beskyttelse til byggeri, (leder) Information 03.07.2015.

Natali Braagaard: Danmarks førende ekspert: Derfor er randzoner så vigtige for vores vand, TV2 03.07.2015.

Sanne Wittrup: Regeringen: Ny energikommission skal gøre grøn omstilling billigere, Ingeniøren 02.07.2015.

Mette Højbjerg: Dansk landbrug er fulde af pis, Politiken 02.07.2015.

Christian Bennike: Kampen om kysten, Information 02.07.2015.

Megacentre og badelande hører ikke hjemme på vores unikke kyster, (leder) Politiken 01.07.2015.

Claus Djørup og Ulrik Andersen: Venstre dropper afgiftsfritagelsen for elbiler, Ingeniøren 30.06.2015.

Jens Voldby Crumlin: Skifergas – en skamplet for hele Danmark, Modkraft 30.06.2015.

Sofie Buch Hoyer: Kunstig ø, klitpromenade og Knuthenborg-hytter på vej, Politiken 30.06.2015.

Ella Maria Bisschop-Larsen: Vil EU tillade blå miljøpolitik? (kronik) Information 29.06.2015.

Ulrik Andersen: Venstreregering kan forsinke Togfond-investeringer, Ingeniøren 29.06.2015.

Dorrit Saietz & Thomas Færgeman: Regeringen vil lade kysterne bebygge, Politiken 29.06.2015.

Sanne Wittrup: Amputeret Miljøministerium rykker over til Fødevareministeriet, Ingeniøren 29.06.2015.

Cecilie Lund Kristiansen: Bredt flertal genopliver håndværkerfradraget, Politiken 29.06.2015.

Thomas Nørgaard Andersen & Niels Brandt Petersen: Håndværker-fradraget får en grøn profil, (Berlingske Nyhedsbureau) BT 29.06.2015.

Casper Dall: Ærgrelse over Løkkes grønne realisme, Information 29.06.2015.

Helle A. Christiensen: Eva Kjer: “Vi har så meget brug for at styrke landbruget”, Landbrugsavisen 28.06.2015.

Lars Trier Mogensen: De svageste skal bøde for svag regering, Information 28.06.2015.

Rasmus Dam Nielsen: “Lykke: “Det offentlige forbrug kommer til at vokse”, Politiken 28.06.2015.

Christian Kloster: Landmænd jubler: Eva Kjer vil ‘slippe bønder fri’, Ekstrabladet 28.06.2015.

Nordqvist: Trist, men forventet fravær af grønne visioner i regeringsgrundlag, (pressemeddelelse) Alternativet 28.06.2015 (pdf).

Gustav Bech: Landbrugstop glæder sig til opgør med “undergødskning”, Organic Today 28.06.2015.

Gustav Bech: Løkke fuldender nedrivningen af Aukens livsværk, Organic Today 28.06.2015.

Morten Skærbæk et al.: Topskat splitter borgerligt flertal, Politiken 27.06.2015.

Nilas Heinskov & Frederik Buhl Kristensen: Støttepartier: Løkke står alene med sin plan, Politiken 27.06.2015.

Pelle Dragsted: Vi kunne jo også renovere vores børnehaver og plejehjem, Politiken 27.06.2015.

Grønt lys fra Dronningen: Løkke præsenterer ny regering i morgen, Berlingske 27.06.2015.

Helle A. Christiansen: Tømrer, økolog – og ny landmand i Folketinget, Landbrugsavisen 26.06.2015.

Løkke vil danne en ren Venstre-regering, (Ritzau) Information 26.06.2015.

Jakob Stig Brøsting: Analyse: Ren V-regering vil være adræt, men også historisk spinkel og truet, Politiken 26.06.2015.

Frederik Buhl Kristensen: Historisk tilbageblik: Løkke overlever ikke to år, Politiken 26.06.2015.

Christian Ibsen: Bredt politisk samarbejde afgørende for den grønne omstilling, Berlingske 26.06.2015.

Ulrik Andersen: Venstre vil have principbeslutning om Kattegatbro i 2016, Ingeniøren 23.06.2015.

Jesper Løvenbalk Hansen: Grønne organisationer frygter for dansk klimapolitik under blå blok, Information 22.06.2015.

Emil Ejner Friis: Alternativet og det nye politiske landskab, MetaModerna 21.06.2015.

Christian Steffens Nielsen: Engell: Om halvandet år kan Mette F. være statsminister, Avisen 21.06.2015.

Stine Brix: Corydonismen table valget, Politiko 20.06.2015.

Kjeld Hansen: Stakkels Danmark – nu tager de din natur…, Gylle.dk 20.06.2015.

Henrik Hindby Koszyczarek: Efter valgsejren: Nu skal der gødes, Globalen 19.06.2015.

Her er VKO’s 16 løfter til landbruget, Landbrugsavisen 19.06.2015.

Bo Lidegaard: Danskerne har valgt et farligt eksperiment, (leder) Politiken 19.06.2015.

Thulesen Dahl har fire klare krav til Lars Løkke, (Ritzau) Politiken 19.06.2015.

Sanne Wittrup: Blåt valgresultat skræmmer ikke energibranchen, Ingeniøren 19.06.2015.

Venstre-udspil vil fjerne 18 procent af strandbeskyttelsen, Danmarks Naturfredningsforening, 17.06.2015.

Michael Rothenborg: Der skal bygges ved de danske kyster for at tiltrække turister, Politiken 14.06.2015.

Thomas Færgeman: Havet er dansk landbrugs vigtigste rammevilkår, Politiken 13.06.2015.

Thomas Færgeman: Nabotjek: Det er gælden, der hæmmer landbruget – ikke miljøreglerne, Politiken 13.06.2015.
.

Ikke flere krav til landbrugets ammoniakudledninger, Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen 26.03.2015.

DF vil satse stort på skifergas i Udkantsdanmark, (Ritzau) Information 20.09.2014.

.
I blog-indlægget Klimaet i den danske valgkamp er der samlet ganske mange links om klima- og bæredygtighedsudfordringens (manglende) plads i valgkampen.

 

Share