Afstemning om udfasning af den schweiziske A-kraft

21. maj 2017

I dag holder schweizerne afstemning om A-kraftens fremtid i landet. Schweiz var et af de lande, der reagerede kraftigt på Fukushima-katastrofen, så i tiden efter blev det i princippet besluttet, at den schweiziske A-kraft gradvist skulle udfases, og tre nye atomreaktorer under forberedelse blev efterfølgende opgivet. Sidste efterår vedtog det schweiziske parlament en Energistrategi 2015, men det højreorienterede Schweiziske Folkeparti krævede energiplanen sat til afstemning (hvilket er ganske almindeligt i Schweiz). Derfor kunne schweizerne i dag give deres mening til kende om regeringens energistrategi.

Forslaget fra den schweiziske centrum-højre-regering indebærer, at der ikke kan bygges nye atomkraftværker i Schweiz, og at de udfases i takt med, at de når grænsen for den teknisk forsvarlige driftsperiode. Planen sigter således på inden 2035 at kunne klare sig helt uden A-kraft.

Energiforsyningen i Schweiz er betydeligt anderledes sammensat end den danske. I dag kommer blot 5% fra vedvarende energikilder som sol og vind, mens A-kraften leverer 35% og hele 60% stammer fra vandkraft. Opgaven er således inden 2035 at etablere, hvad der svarer til en tredjedel af det nuværende energiforbrug, enten gennem indfasning af vedvarende energikilder som sol og vind eller gennem energibesparelser. Det forslag der i dag er til afstemning, rummer en betydelig energibesparelsesindsats. Således vil man gennem en bred vifte af initiativer søge at få den enkelte schweizers energiforbrug nedbragt med omkring 43% i 2035 i forhold til i dag – en prioritering, man må tage hatten af for.

Med den store andel af vandkraft har schweizerne ikke samme problemer med de vedvarende energikilders svingende natur som mange andre lande. For de enorme vandmasser, der findes opstuvet bag landets mange vandkraftreservoirer, er som et gigantisk batteri. Faktisk kunne man mene, at Schweiz burde sammentænke sin energistrategi med de omgivende regioner, så man forenklet sagt kunne trække på billig vindstrøm fra fladere landskaber når det stormede over havene, mod at dele af sine vandreserver, når møllevingerne stod stille. Men med de store vandkraft-ressourcer landet har alle muligheder for at lave en ultrastabil energiforsyning.

Lidt paradoksalt har det været den schweiziske venstrefløj, der har måttet påtage sig opgaven at være imod forslaget. Man er bekymret for, om udfasningen af atomkraften bliver for dyr og har fremlagt beregninger, der viste, at det ville koste hver husstand mere end 3.000 sfr om året, hvilket har været blankt afvist fra regeringen, der siger, at merprisen ville blive 40 sfr om året. Her holder   venstrefløjens argumenter ikke en millimeter, for nok er allerede etableret A-kraft isoleret set billig. Men disse værker kører ikke for evigt. Tværtimod nærmer flertallet af de schweiziske reaktorer sig skelsår, og med de seneste års prisforskydninger vil det i dag være væsentligt billigere for schweizerne at indfase vedvarende energi end at skulle til at etablere nye atomreaktorer.

Hvis man for eksempel skeler til Storbritannien, som netop har tiltrådt en aftale med EDF om byningen af to nye store nøglefærdige atomreaktorer, hver på 1,6 GW. Så er det sket med en fastprisaftale, som i årtier frem vil binde briterne til strøm, der i den rå produktionspris koster mere end det dobbelte af de afregningspriser, man nu har for vedvarende energi i Storbritannien.

Gennem årene har schweizerne afholdt mange afstemninger om udfasning af A-kraften, og helt tilbage i 1990 vedtog man i slagskyggerne efter Chernobyl-katastrofen et ti-årigt moratorium mod ny A-kraft. Siden blev der dog igen leget med tanken om en ny generation af reaktorer. Men med Fukushima-katastrofen i 2011 blev det klart, at A-kraften i Schweiz levede på lånt tid, og tre reaktorprojekter er efterfølgende blevet opgivet. Spørgsmålet var dernæst, hvilken plan for den fremtidige energiforsyning, man ville forfølge. Senest faldt et forslag fra Schweiz’ grønne parti i efteråret om at fremrykke udfasningen, så samtlige reaktorer var udfaset i 2029 med 54,2% imod. I det forslag, der i dag har været til afstemning, er tidslinjen mindre forceret, så Schweiz’ fem reaktorer får lov at producere i den fulde periode, de er designet til – så længe den schweiziske sikkerhedsinstans finder det forsvarligt at lade dem fortsætte med at producere energi – hvilket (sandsynligvis) indebærer, at den sidste reaktor bliver koblet ud i løbet af 2034.

Valgstederne lukkede allerede til middag, og foreløbige optællinger indikerer et komfortabelt flertal for udfasning af A-kraften (58/42%) i forhold til den nu fremlagte plan.

Her ses det endelige afstemningsresultat, som med 58,2% for forslaget endte tæt på de tidligste prognoser. Hvis man ser på den geografiske fordeling af stemmerne, så er der i de landets vestlige egne et massivt flertal for forslaget mens der kun i ganske få kantoner var et lille flertal imod.

Med afstemningen i dag har Schweiz vedtaget en detaljeret køreplan for sin omstilling til en energiforsyning uden A-kraft og andre fossile brændsler. Den første af landets fem reaktorer forventes udfaset allerede i 2019.

Michael Shields & John Miller: Swiss voters embrace shift to renewable energy, Reuters 21.05.2017.

Urs Geiser: Swiss give green light for renewables and nuclear phase out, SWI 21.05.2017.

Ralph Atkins: Switzerland votes in favour of ban on new nuclear plants, Financial Times 21.05.2017.

Swiss vote in referendum on gradual nuclear phaseout, Deutsche Welle 21.05.2017.

Swiss to vote on nuclear power phaseout, Deutsche Welle 17.05.2017.

 

Share