Indlæg tagged med Amager Fælled

Sydpolens ismasser smelter hurtigere end hidtil antaget

20. januar 2008

Et team af forskere fra blandt andet NASA påpeger i en artikel offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience 13.01., at afsmeltningen af de kolossale ismasser på Sydpolen går langt hurtigere end hidtil antaget. Hvor den nyligt afsluttede rapport fra FNs klimapanel opererede med stigninger af havets overflade frem til år 2100 på op til 59 cm i et worst case scenario, hvor vi ikke i tide formår at standse den globale stigning i udledningen af CO2, da tyder analyser af satellitfotos gennem de seneste 10 år nu på, at det kan gå meget hurtigere.

Alene i 2006 er der smeltet 192 milliarder ton is fra Sydpolen til det omkringliggende hav, hvilket svarer til en stigning på omkring 75% på blot 10 år. Denne afsmeltning er slet ikke indregnet i rapporten fra FNs klimapanel. Men ifølge Eric Rignot, seniorforsker ved NASA og leder af undersøgelsen, kan dette i et worst case scenario frem mod år 2100 lede til vandstigninger på op mod 2,5 meter.

Læs mere »

Share