Strøtanker om bæredygtighed

Denne kurve over det globale fodaftryk for alle verdens lande giver et tankvækkende billede af tingenes tilstand. Den vandrette røde linje repræsenterer de 1,8 gh (globale hektarer), som vi i alt har til rådighed pr. person i gennemsnit. Verden bruger i dag i gennemsnit 2,2 gh pr. person. Men hvor en kineser blot bruger omkring 1,6 gh, bruger vi danskere 5,8 gh pr. person eller godt tre gange så mange ressourcer, som kloden har. Amerikanerne topper listen med 9,6 gh eller et forbrug på fem gange det, som kloden kan bære.

Man kan høste mere end de biologiske systemer regenererer i en kortere tidsperiode, hvorved der gradvist bliver mindre tømmer at fælde og færre fisk at fange. Men overforbruget har nu stået på siden 1980erne, og vi kan ifølge rapporten ikke fortsætte overforbruget meget længere uden at nedslide de biologiske ressourcer og forstyrre regenerationsevnen.

Kurven, som findes i større størrelse nedenfor, stammer fra WWFs seneste rapport om klodens biodiversitet (se ovenstående blog-indlæg: WWF: Rising to the Biodiversity Challenge).

Læs mere »

Lørdag den 17. maj kl. 13.00 holder Klimabevægelsen demonstration. Så kom og vær med til at markere, at klimaforandringer er et vigtigt politisk emne for danskerne, og at vi ønsker systematisk handling fra politikerne, nu!

“Stop klima-katastrofen. Vi vil, vi kan og vi skal,” hedder det på plakaten. “Løsningerne findes: Mere vedvarende energi, bedre kollektiv trafik, energineutralt byggeri, mere økologisk landbrug!”

Demonstrationen udgår fra Kongens Nytorv og bevæger sig langs Frederiksholms Kanal til Rådhuspladsen.

Læs baggrundsteksten (pdf), se ruten og plakaten (pdf).

Yderligere oplysninger, se Klimabevaegelsen.dk.

Se blog-indlægget Billeder fra Klimabevægelsens demonstration.

Som en central del af arbejdet med at gøre København til verdens Miljømetropol er det planerne, at endnu flere københavnere fremover skal bruge cyklen hver dag. Det er godt for sundheden, og det er godt for miljøet. For dels forurener det mindre i gaderne, dels fylder det mindre, så vi ikke er nødt til i det uendelige at udbygge gadenettet for at give plads til en stadig stigende kørende trafik. På den baggrund er det et dårligt tegn, at stigningen i brugen af cyklen i de senere år er stagneret.

Hvis man læser Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006, er forekomsten af alvorlige uheld for cyklister faldet med 70% i de seneste 10 år. Men samtidig er cyklisternes oplevelse af tryghed faldende, hvilket hænger sammen med, at der med de stadig flere biler køres tættere i gaderne end nogensinde før.

For nylig kom det frem, at børn i stadig større grad køres i skole. Forældrene vurderer – og det langt hen ad vejen med rette – at den københavnske trafik ikke er for børn og sarte sjæle. Hvis cyklen derfor fremover skal være transportmiddel for endnu flere, er det vigtigt, at trygheden for de bløde trafikanter øges yderligere. Her ville et system af cykelgader give den københavnske cykeltrafik det definitive løft – se tidligere blog-indlæg om Brogaderne som cykelgader.

World Naked Bike Ride har derfor indkaldt til protestdemonstration i København 7. juni, hvor en gruppe nøgne cyklister bevæger sig gennem byen for at tydeliggøre bytrafikkens skræmmende vilkår for de bløde trafikanter.

Cykelturen starter klokken 16.30 ved Den Lille Havfrue og bevæger sig igennem Indre By mod slutdestinationen Christiania.

København Cyklernes by, cykelregnsab 2006, Københavns Kommune 2007 (pdf).

Børn cykler for lidt, Dansk Cyklistforbund 18.03.2008.

Louise Skov Hansen: Nøgne cyklister protesterer i København, Politiken 14.05.2008.

Louise Skov Hansen: Politiet kan stoppe nøgne cyklister, Politiken 19.05.2008.

www.orldnakedbikeride.org.

Martin Finnedal: Nøgen demonstration pakket ind af politiet, Politiken 07.06.2008.

Den endelige plan for Carlsberg-området er nu blevet fremlagt efter et års viderebearbejdning af det vinderforslaget – og det ligger nu klart, at der bliver tale om en CO₂-neutral bydel. Indimellem den tæt-lave bebyggelse, som i høj grad viderefører karreen som struktur, er der fundet plads til ni højhuse, hvoraf det højeste bliver 120 meter højt. De mange, som i de senere år har efterspurgt høje bygninger i København, får nu endelig deres ønsker opfyldt.

Der er tale om i alt 600.000 m² blandet bebyggelse med 45% boliger, 45% butikker og erhverv samt 10% til idræt, kultur og institutioner. Der kommer omkring 3.000 boliger af forskellig størrelse og ejerform, heriblandt 300 af de billige boliger, som Ritt Bjerregård har villet bygge 5.000 nye af. Konkurrencen om Carlsberg-området blev i 2007 vundet af Entasis Arkitekter og Esbensen Rådgivende Ingeniører.

“‘Carlsberg har tårnhøje ambitioner for miljø og energimæssig bæredygtighed, og vil kunne tjene som eksempel for fremtidig byudvikling. Det bliver en levende by, hvor fodgængere og cyklister vil få førsteretten til gaderne, og hvor biltrafikken er reduceret mest muligt. Jeg synes fx, det er spændende, at man vil arbejde videre med en ide med delebilsordninger, og det glæder jeg mig til at se, hvad der kan komme ud af’, siger Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam.”¹

Første spadestik forventes i foråret 2009. Der er meget mere om projektet på hjemmesiden Vores By.

Vores By bliver første CO₂-neutrale bydel, AAA Nyheder 13.05.2008.

Ulrik Andersen: 10 højhuse på Carlsberggrunden, Ingeniøren 12.05.2008.

Startskud på “Vores By”, (pressemeddelelse) Københavns Kommune 16.11.2007.¹

Boris Gullev: Vores By – mere Christiania end Ørestad, Børsen 27.02.2008.

Vores By, (konkurrenceprogram) Carlsberg 2006 (pdf).

Karsten Ifversen: Arkitekter krydser landsbyen med storbyen, Politiken 02.06.2008.

Dogme 2000 er et miljøsamarbejde mellem fem byer, Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København, som blev indledt i år 2000. Siden har Kolding og Malmø tilsluttet sig, så Dogme-samarbejdet i dag omfatter syv byer.

Dogme 1: Kommunens, boligområdernes og erhvervslivets påvirkninger af naturen skal måles og hvert år rapporteres i grønne regnskaber.

Dogme 2: Der skal opstilles mål for ressource-forbrug og miljøbelastning, som samles i en Lokal Agenda 21 plan. Kommunen skal gå foran i miljøarbejdet.

Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres i boligområder, virksomheder og i kommunen selv.

Dogme 2000 er således et meget enkelt udgangspunkt, som endda har haft en markant indflydelse på udviklingen, særlig det forhold, at alt skal måles – at bæredygtig udvikling på den måde er gjort til noget meget konkret.

København er samtidig medunderskriver af Aalborg-charteret fra 1994, som måske er mindre driftsorienteret, men omvendt rummer en langt stærkere forståelse af bæredygtigheden, som man nogle gange kan savne i den københavnske kurs.

Se blog-indlægget Aalborg-charteret – for bæredygtige byer og bymiljøer.

Dogme 2000 – en håndbog om et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling, Dogme Life-projektet 25.10.2007 (pdf).

Steen Christiansen: Dogme 2000 et samarbejde, der rykker, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 2007 (doc).

Dogme2000.dk.

Japan er jakkesættenes og de ulasteligt klædtes mekka, og indtil for få år siden var jakkesæt og slips obligatorisk i størstedelen af japansk erhvervsliv. I den japanske sommer, som kan være næsten kvælende fugtigvarm, er det langt fra den mest indlysende beklædning, og sommeren igennem har airconditioning-anlæggene landet over kværnet for at opretholde en kunstig kølighed i landets kontorbygninger og indkøbcentre. Der går rundt regnet dobbelt så meget energi til at køle en grad som til at opvarme en grad, så når man kommer blot lidt længere syd på end Danmark, bruger man typisk mere energi på køling end på opvarmning.

Den japanske miljøminister Yuriko Koike iværksatte derfor i 2005 en ‘Cool Biz’-kampagne, hvor japanske forretningsmænd og kontorarbejdere blev opfordret til at skifte dress code i sommermånederne: Lad jakken og slipset blive hjemme, brug kortærmede skjorter, og … sæt termostaten op på 28ºC.

I et land, hvor en stor del af identiteten ligger i iscenesættelsen, er sådanne forandringer, som griber dybt ind i stærke vanemønstre, lettere sagt end gjort. Men den japanske statsminister Juniciro Koizumi (til højre) og hans administration gik i front med at gå i afslappet tøj, som afspejlede årstiderne.

Allerede den første sommer indførte omkring en tredjedel af alle virksomheder ‘Cool Biz’, med en beregnet CO₂-besparelse på 460.000 ton. For sommeren 2006 regner man med, at besparelserne ved at skrue airconditioning-termostaten op fra 24º til 28º har været på 1,14 millioner ton CO₂. I sommeren 2007 havde næsten halvdelen af alle arbejdspladser indført ‘Cool Biz’, hvilket giver en reduktion på omkring 1,4 millioner ton CO₂.

Læs mere »

For få dage siden forlød det under et kinesisk statsbesøg i Japan, at Kina nu var klar til at vedgå aftaler om bindende CO₂-reduktioner, og i forlængelse heraf (ikke samtidig, så der ikke kunne sammenlignes) har Japan fremlagt planer for CO₂-reduktioner i størrelsesordenen 60-80% frem mod 2050.

Det er meget glædeligt, at vi får en sådan markering af, at de store industrilande må gå forrest i arbejdet med at reducere CO₂-udledningerne, og yderst vigtigt for at få en god aftale på plads til afløsning af Kyoto-aftalen.

Med sin store afhængighed af olieforsyningerne og høje befolkningstæthed er Japan lande, som vil have meget at vinde ved en fuldstændig overgang til vedvarende energi.

Japan var indtil for nylig verdens tredjestørste CO₂-udleder, men er på det seneste er overhalet af Brasilien og Indonesien, hvis udledninger er vokset voldsomt på grund af opdyrkningen af regnskovsområder. Se tidligere blog-indlæg: Sultne motorer og Biobrændstof en økologisk katastrofe.

Chisa Fujioka: Japan eyes new emissions cut goal for 2050, Reuters 12.05.2008.

Govt to seek ‘up to 80%’ emissions cut by 2050, Yomiuri Shimbun 04.05.2008.

Numerical targets needed for Japan’s emission cuts, Yomiuri Shimbun 04.05.2008.

Se tidligere blog-indlæg: Kina med i klimaaftale fra 2012.

I disse år investeres der store summer i forskningen i CCS-teknologi – Carbon Capture Storage – som skulle sætte os i stand til at filtrere CO₂-udledningerne fra afbrænding af fossile brændstoffer, først og fremmest de mange kul, som afbrændes i kraftværker over hele kloden, for at producere energi. Håbet er at kunne udvikle de nuværende kraftværker, så man med tiden bliver i stand til at indfange og indkapsle CO₂-udledningerne.

Men ifølge en ny rapport fra Greenpeace, False Hope. Why carbon capture and storage won’t save the climate, er der tale om falske forhåbninger. CCS-teknologien har så mange usikkerhedsmomenter, at det på nuværende tidspunkt er usikkert, om det overhovedet er muligt i større stil at indfange og indkapsle CO₂ fra kulkraftværkerne.

Selv opsamlingsteknologien bliver tidligst klar til kommercielt brug 2030, hvilket er meget sent i forhold til at der på kulafbrændingsområdet er brug for en kraftig øjeblikkelig reduktion af de nuværende udledninger, hvis vi skal nå at stabilisere klimaet. Som det ser ud nu, bliver CSS en både dyr og energikrævende teknologi, hvor 10-40 % af den udvundne energi vil blive brugt alene ved opsamlingen, og etableringen af et system af rørledninger, som kan transportere CO₂ fra forbrændingssted til deponeringssted bliver en kolossal, stærkt ressourcekrævende investering.

Læs mere »

Nu er boblevand – eller designervand, som nogen kalder det – faktisk en af de få chancer vi har for at kunne se CO₂. Men selvom det nærmest er blevet symbol på klima-uansvarlig adfærd, så er den CO₂, vi lukker ud af flasken, når vi drejer låget om, kun en meget lille del af den drivhusgas, der følger af at drikke de CO₂-perlende dråber.

Når sandt skal være, er det københavnske vandhanevand er ikke verdens bedste drikkevand. Men jeg har lært mig at holde af det ved at bruge godt med citron. Citronsaften fjerner fuldstændig den kalkede fadhed, samtidig med at det giver lidt ekstra antioxidanter. Og fra nu af, hvor vi har haft de første varme dage, har jeg hen over sommeren næsten altid en stor kande med vand stående i køleskabet, så jeg ikke behøver at lade vandhanen løbe kold helt op på anden sal mange gange om dagen blot for at få et enkelt glas. Limefrugt kan på samme måde åbne det københavnske vand.

Men tilbage til boblevandet fandt jeg for nylig på Yale sustainability blog 10 facts om boblevand, som måske lige er værd at memorere, så der nu hvor sommeren står for døren altid er citroner i huset.

Læs mere »

Midt i sidste uge blev en Gallup-undersøgelse offentliggjort, som viste, at to tredjedele af knapt 1.000 adspurgte ønskede lukkeloven afskaffet. Lukkeloven er et levn fra formyndersamfundet, hedder det, alle andre steder i verden kan man købe næsten hvad som helst døgnet rundt. Politiken stillede i den forbindelse spørgsmålet: Skal vi afskaffe lukkeloven? Og der var bedrøveligt mange læsere, som markerede, hvor god en idé det ville være, hvis butikkerne var åbne om aftenen og om søndagen, så man kunne shoppe, når man havde lyst – det vi sige altid.

Et af de gennemgående argumenter var, at det ville give butikkerne mere omsætning – som om det er det, som verden har brug for i en tid, hvor vi slider hårdere end nogensinde på klodens ressourcer.

Når man bor i Indre By, er søndagene noget særligt. Det er de morgener, man vågner til fuglesang, hvor rådhusklokkernes kvartersslag er ikke overdøvet af trafiklarm, og duftene fra jord og træer vender tilbage, når udstødningen fra den tunge trafik stilner af. Roen sænker sig vederkvægende, for ingen har travlt, der er ikke tusinde ting, der skal nås inden lukketid. Der er faktisk ingenting at nå. Stadig er der mange mennesker i gaderne, men de slentrer, smiler, taler sammen, kigger sig omkring, går på opdagelse – og oplever en anden by, hvor gaderummene ikke er fyldt til drøblen af parkerede biler og byens mange smukke steder og huse toner langt klarere frem.

Jeg tror vi alle har godt af en ugentlig hviledag, hvor byen og vi alle sammen går lidt ned i gear.

At en afskaffelse af lukkeloven også vil blive fordyrende for vores varer og en latent trussel mod små nærbutikker og specialbutikker, er en anden ting vi burde gøre os klart, inden vi sender i titusindvis af mennesker på søndags- og aftenarbejde.

Dorthe Lønstrup: Skal vi afskaffe lukkeloven? Politiken 08.05.2008.

Frederik Pedersen: Småbutikker udsultes hvis lukkelov fjernes, Politiken 08.05.2008.

Frederik Pedersen: Hver anden butik har søndagsåbent, Politiken 07.05.2008.