Strøtanker om bæredygtighed

.
Off and On: The Climate Movement and the Road Through Paris, Brooklyn Academy of Music, New York 10.09.2015.

I nat kunne man online følge multimedieshowet OFF+ON om klimakrisen, med Bill McKibben (forfatter, 350.org co-founder), Naomi Klein (forfatter), Cynthia Org (klimaaktivist fra Borneo), Lennox Yearwood (præst, Hip Hop Caucus) og en lang række andre på scenen. Det er klart det fossile misbrug, som skal turnes OFF, og den vedvarende energi, som skal turnes ON.

Det imponerende er, at en sådan aften ikke bare er en grædetur over, hvor galt det er, og hvor synd og uretfærdigt det er, men hvor mange sejre, hvor muligt og indlysende det er, hvor mange steder klimabevidstheden vokser, og hvor mange sejre, der er kommet de senere år – men også hvor meget det haster. Så vi ser lige nu de fossile interesser få et massivt og kvalificeret modspil verden rundt. Ikke bare Keystone XL, men standsede kulkraftværker i Indonesien, en i hvert fald foreløbigt standset kulmine i Australien, som hvis den blev iværksat ville betyde CO2-udledninger svarende til 5% af resten af vores carbon budget.

Under vejs er der musikalske indslag, og de fire hovedpersoner supplerer hinanden ganske godt, omend det et par steder virker lidt løst i timingen. Men der er nerve og urgency, der er indblik og udsyn. Mod slutningen giver May Boeve, som nu er 350.orgs executive director, et rids af de mange arrangementer op til og under COP21 i Paris sammen med en opfordring til at bringe så mange nye divestment-tilsagn med til Paris, som overhovedet muligt.

Jeg havde mulighed for at se store dele af den og må sige at det var en god oplevelse. I løbet af de godt to timer får vi ud over et fantastisk indblik i, hvad der sker verden rundt, et fantastisk perspektiv på klimakampen, som den udfolder sig lige nu – som breder klimaindsatsen ud til at omfatte indsatsen for en mere lige og retfærdig verden.

Antonique Smith rundede af med at synge “Here comes the sun …”

Læs mere »

Inden for få år er vurderingerne af, hvor meget havene vil stige hvor hurtigt som følge af den globale opvarmning vokset betragteligt. Havet er i løebet af det 20. årh. steget omkring 20 cm, og fremskrivningerne for det 21. århundrede ligger i dag typisk omkring 1 m med selv de mest alvorlige under 2 m. Men skalaen har hele tiden været år 2100, som om der ikke findes en verden på den anden side heraf.

Potsdam-instituttet har netop i går i Proceedings of the National Academy of Sciences, publiceret en artikel, The multimillennial sea-level commitment of global warming,¹ hvor man ser på den mere langvarige effekt af den globale opvarmning i et længere tidsperspektiv. Og man kommer her frem til, at vi inden for de næste 2.000 år må regne med havstigninger på 2,3 m for hver grad, den globale opvarmning øges.

Dette sætter således det nuværende globale klimamål om at søge at holde den globale temperaturstigning på under 2ºC i relief – for selvom det vil kræve resolut omstilling fra den nuværende fossile afhængighed også i lande, som har meldt ud, at de rige lande må gå forrest i denne proces, at holde målsætningen på 2ºC, så kan det kun være en foreløbig målsætning.

For en 2ºC-målsætning, som på sigt implicerer en 4,6 m havstigning, er ikke nogen målsætning. Det er tværtimod en falliterklæring, at vi under pres fra kortsigtede økonomiske interesser og ønsket om at kunne opretholde vores allesammens små komfortable luksusvaner endte med at sætte store dele af verden under vand. AOSIS-landene (sammenslutningen af verdens mange små øriger) og LDC-landene (sammenslutningen af de mindst udviklede lande) vil på den baggrund sige, at selv deres nuværende krav om at den globale målsætning skærpes til 1½ºC er for uambitiøst. For i lyset af Potsdam-instituttets nye data vil 1½ºC på sigt føre til havstigninger på omkring 3,5 m, og stort set alle verdens atolriger må se sig forsvinde under havets overflade. Samtidig vil en havstigning på 3,5 m give alvorlige problemer i alle havnebyer og verdens store deltaer. Og det danske landkort vil ændre sig markant.

Læs mere »

.
Et netop udgivet studie peger på 4ºC som den definitive katastrofe-tærskel, hvor fødevareproduktionen mange steder i verden vil bryde sammen. Det er Verdensbanken som står bag udgivelsen, og det er det anerkendte Potsdam Institute for Climate Impact Research and Climate Analytics, som har udarbejdet rapporten.

Stiger temperaturen med fire grader, får det meget negative – ja direkte katastrofale – følger over hele kloden, selv om regioner og verdensdele bliver ramt meget forskelligt, fremgår det af Verdensbankens analyse. I forordet kan man læse:

“The 4°C scenarios are devastating: the inundation of coastal cities; increasing risks for food production potentially leading to higher malnutrition rates; many dry regions becoming dryer, wet regions wetter; unprecedented heat waves in many regions, especially in the tropics; substantially  exacerbated water scarcity in many regions; increased frequency of high-intensity tropical cyclones; and irreversible loss of biodiversity, including coral reef systems.”

Men med den nuværende utilstrækkelighed og manglende konsekvens i den globale klimaindsats, er et 4°C scenario en realistisk mulighed. Efter COP17 i Durban iværksatte vores klimaminister undersøgelser af konsekvenserne ved en 6°C stigning, som må forventes, hvis verden endte med ikke at kunne blive enige om at spare på de fossile brændstoffer.

Verdensbankens leder Jim Yong Kim understreger på den baggrund, at det er uomgængeligt vigtigt, at verdenssamfundet tackler klimaudfordringen langt mere direkte end i dag og beslutter sig for de nødvendige forandringer for at kunne holde de globale temperaturstigninger under 2ºC.

Læs mere »

James Hansen, leder af NASA Goddard Institute for Space Studies og en af verdens ledende klimaforskere, gav i dag en forelæsning i ved et symposium på United Nations University i Tokyo forud for G8-topmødet i Japan i den kommende uge.

I forbindelse med forelæsningen siger James Hansen i et ‘message’ til G8-lederne: “Hvis jeg kunne tale med lederne ved G8-mødet, ville jeg sige, at strategien at fastsætte et mål for reduktion af CO₂-udledningene er dømt til at slå fejl. Det vigtigste for dem er at forstå kullenes centrale rolle, og at hvis ikke vi får et moratorium og en udfasning af kul – på nær hvor CO₂ er opsamlet (captured) – så vil vi ikke være i stand til at løse problemet.”¹

Det nytter med andre ord ikke blot at tale i procenter. Vi er nødt til at forstå en række fundamentale størrelser i klimaproblemerne og træffe en række principielle problemer.

James Hansen foreslår i forelæsningen, at de industrialiserede lande udfaser alle CO₂-emissioner fra kulfyring inden 2025 – og at udviklingslandene gør tilsvarende inden 2030. Han påpeger, at en øget CO₂-afgift er nødvendig for ikke i den nuværende situation at opmuntre til at indlede udvinding af olieforekomster som for eksempel i de arktiske egne, som vil have store miljømæssige risici. Han konstaterer, at det ikke er givet, at vi partout skal brænde al tilgængelig fossil brændsel af lige nu. På et tidspunkt inden længe er vi nødt til at lære at leve uden fossile brændstoffer. Hvorfor ikke gå i gang med det nu?

I forelæsningen peger han på mulighederne for øget CO₂-lagring i jord og biosfære. Ved at udvikle landbrugets og skovbrugs dyrkningsmetoder (samt en systematisk byforgrønnelse af urbaniserede områder) kunne vi etablere en omfattende CO₂-lagring i biosfærens biologiske systemer. Men dette område er stadig meget mangelfuldt udforsket og forskningsmæssigt underprioriteret i forhold til sværindustrielle CCS-løsninger.

Forelæsningen er tilgængelig i video-format, se blog-indlægget James Hansen: Climate Threat to the Planet.

Se også tidligere blog-indlæg: Brev til den japanske statsminister, James Hansen: Tipping Points Near, James Hansen: Sidste udkald samt En klimatologs perspektiv.

James Hansen: Climate Threat to the Planet. Implications for Energy Policy, (40 slides fra forelæsningen) UN University G8 symposium on innovation and climate change i Tokyo 04.07.2008 (pdf).

James Hansen: Brev til den japanske premierminister Yasuo Fukuda (pdf).

Climate Change – Messages to the G8 5 min Vimeo video.¹