Langs vandet …

15. august 2013

I de varme julidage, som allerede nu synes langt borte, gik jeg en del langs havnen og kanalerne for at prøve mit nye kamera af i forhold til at fotografere vand – en gammel skade, som , så da jeg pludselig så, at lokaludvalgene for Indre By og Christianshavn efterlyste ideer til havnens udvikling, tog jeg hul på en af de mest oplagte svipsere på Indre By-siden, at der ikke er nogen samlet passage til fods langs vandet. Det går fint fra Langebro til Sydhavn og fra Kvæsthusbroen til Langelinje, men på midterstykket, uden om Slotsholmen, er der ikke meget promenade over situationen, og et enkelt sted kommer man simpelthen bare til et vejskilt med fodgængere forbudt. Yderligere er Realdania ved at opføre sit nye domicil på bryghusgrunden, hvor man har fået lov at bygge helt ud til vandkanten. Så i det bidrag, jeg endte med at lave til idékonkurrencen, Langs vandet …, har jeg i udgangspunktet foreslået at anlægge to lave flydebroer, så man samtidig med, at man kommer helt tæt på vandet, får mulighed for at passere de to nu mest ufremkommelige steder.

Problemet er opstået, fordi man i bilismens hellige navn har haft en firesporet vej ført igennem langs vandet – det bliver vistnok ikke mere kaldt Ring 2, men ikke desto mindre er det Ring 2, som man stadig søger at presse igennem mellem bykernen og havnen, og som ved Børsen og Knippelsbro klemmer så meget, at der ikke er blevet plads til fodgængerne langs vandet. I mellemtiden har man nedlagt de to spor foran Chr. IVs Bryghus og forbi Den Sorte Diamant, og under Knippelsbro har man blot gjort den ene af de to vognbaner til cykelsti. Men der er ikke brug for en 4 m bred cykelsti på stedet, så hvis man blot omfordelte den eksisterende plads, er der plads nok til at føre fodgængerne forbi på dette sted.

Når det ikke er sket for længst, er det også fordi København aldrig har fået etableret nogen egentlig fodgængerstrategi, som har kunnet identificere de største hindringer for fodgængerstrømmene og etablere nogle samlede målsætninger som fuld passage langs vandet og et sammenhængende system af gågader fra Vesterbro Torv til Langelinje og fra Dronning Louises Bro til Amagerbro. Selv de planer om en trafikal fredeliggørelse af Middelalderbyen, som for 10 år siden var fremme, er lige så stille blevet presset tilbage. Det er en stor skam, for hvis vi skal etablere et attraktivt alternativ til privatbilismen, så er det ikke nok at fremme cyklismen og den kollektive trafik. Så må man også styrke mobiliteten til fods og sikre, at det er forbundet med en god oplevelse at bevæge sig rundt i byen til fods. Hver gang man har gjort det natulrigt at gå 100 m længere uden at længes efter en bus, en bil eller bare en cykel, så har man taget noget af presset af trafikken.

Langs vandet … ender med at foreslå etableringen af en samlet beplantning af frugttræer og japanske kirsebær på begge sider af havnen fra Sydhavn til Nordhavn, som under blomstringstiden i foråret vil være en kolossal attraktion. På en vindstille forårsdag vil de blomstrende træer formeligt svæve over deres rosahvide spejlbilleder, og hvis man lyssatte det, ville man i aftentimerne få et kolossalt betagende skue – som ville danne den perfekte ramme for en fejring af sommerens komme.

Puritanere vil givet ønske sig indfødte danske træarter – og biodiversitetsmæssigt ville det givet give flere insekter og fugle end de mange importerede, kultiverede og podede træer. Umiddelbart efter afleveringen læste jeg George Monbiot, som i dagens The Guardian harcelerer over, at ni ud af ti træer, som lokale myndigheder planter i England, ikke er oprindelige arter¹ (Monbiots skøn, da der ikke findes præcise opgørelser). For hvor en skotsk fyr i England er vært for 91 insektarter, og et egetræ for hele 284 insektarter, så er en lærk, som stammer andetsteds fra, kun vært for 17 arter, mens en London-variant af platantræet kun er vært for et enkelt insekt.

Men en skov langs havnen bliver alligevel aldrig noget sidste helle for de rødlistede dyr, og det er vigtigt, at vi også giver plads for havekunsten, og forærer hinanden ikke bare en overjordisk smuk havn i forårstiden, men nok så meget, at der i høsttiden er æbler, mirabeller, kirsebær og moreller til alle fra havnefælledskovhaven.

Konkurrencens afleveringsformat var meget begrænset, så det er yderst begrænset, hvad der er blevet plads til af argumentation, refleksion og analyse, men det har været sjovt at lave, og jeg håber at grundideerne bliver taget godt imod.

Langs vandet … kan downloades nedenfor.

De vindende forslag kan ses her.

Jens Hvass: Langs vandet … et forslag til en blomstrende gangforbindelse mellem Langebro og Nyhavn, konkurrenceforslag 15.08.2013 (pdf).

George Monbiot: Native trees help wildlife – so why do councils plant so many exotic ones? The Guardian 15.08.2013.¹

 

Share