En sort dag i oktober

7. oktober 2017

I dag for et år siden var en ganske særlig dag i amerikansk politik. Det stod måske ikke så klart på selve dagen, men i bakspejlet fik den betydning langt ud over sine 24 timer. Yahoo har lavet en yderst spændende og seværdig halv time lang dokumentar om dagen og de efterfølgende to dage (og undskyld for den indledende annonce). Det er politik, når det er grimmest.

Fredag den 7. oktober sidste år var der en måned til det amerikanske præsidentvalg. Hillary havde siden de to partiers konventer i juli opbygget et komfortabelt forspring, og efterhånden lignede det en sikker sejr til fornuften, kontinuiteten og erfaringen, til Hillary.

I medielandskabet var dagen fra starten af præget af den gigantiske orkan Matthews’ hærgen Floridas kyster (omend ikke et ord om klimaforandringer).

Kl. 15.00 om eftermiddagen gik Obama-administrationen ud med en ganske radikal meddelelse, at russiske interesser havde blandet sig i valget, ikke bare for at destabilisere demokratiet, men i et forsøg at påvirke resultatet i retning af Trump – hvilket normalt ville have præget forsiderne og TV-sendefladerne i dagevis.

Men blot en time senere (16:02) blev et Access Hollywood-bånd via Washington Post offentliggjort. Det viste Trump som en decideret uforskammet-ulækker mandschauvinist, med den dirrende sætning, som ingen avis direkte kan skrive, men som ingen vil glemme: “Grab her by the pussy”. Den slags går som varmt brød blandt de (dobbelt)moralske amerikanere. Og journalisten fra Washington Post fortæller Yahoo, at det system de har til at måle intern trafik på deres hjemmesider, den dag brød sammen.

Blot en halv time senere den dag (16:32) var Hillary Clintons kampagnechef John Podestas hackede emails lagt ud på nettet via Wikileaks. Fra den dag og frem til valgdagen blev der dagligt lagt omkring 1.000 nye mails op, så der hver dag kunne være noget snask at skrive om Hillarys kampagne. Faktisk var tankevækkende, hvor lidt der var at komme efter i disse mails, hvor velovervejet, velsmurt, velfungeende Hillarys kampagne var.

Så uanset orkanen Matthews var der ingen, der talte klimaforandringer. Og uanset det markante udspil fra Det Hvide Hus var der så godt som ingen, der talte om russisk indblanding i valget.

Det står hævet over enhver tvivl, at disse hændelser, som faldt med så kort tidsfølge, (bortset fra orkanen Matthew) er forbundne. Men hvem havde interesse i at bringe Access Hollywood-båndet? Det kunne umiddelbart ligne et træk fra Hillary-kampagnes skyggegeledder. Men i givet fald ville man have valgt en anden dag, for det var i Hillary-kampagnes klare interesse, at budskabet fra Det Hvide Hus om russisk indblanden i det amerikanske valg kom til at stå så klart som muligt. Men kunne det ligefrem være Trumps kampagne, der følte behovet for at bringe noget, man med garanti vidste ville løbe med alle forsiderne? Eller vidste man, at det kun var et spørgsmål om tid, før den ville nå medierne, så det var bedre at bruge den som en gigantisk afledningsmanøvre, så ingen nåede at fange, at Obama-administrationen stilfærdigt men præcist sagde, at der var tale om russisk indblanden, og om et russisk forsøg på at påvirke valget til Trumps fordel?

Det er en strategi, Trump sidenhen har brugt nærmest ugentligt. I hvert fald synes det klart, at Podestas hackede emails havde ligget klar til afsløring på et særligt egnet tidspunkt. For lækket var ganske vel struktureret, således at der var nye afsløringer til den højreorienterede presse at savle over hver dag frem til valget. Og det er rimeligt at antage, at disse mails kom fra en konstellation af russiske interesser, Wikileaks og Trump-kampagnen. De havde ligget klar nogen tid og var klar til at at blive fyret af på det strategisk rigtige tidspunkt.

Her et år efter er der adskillige parallelle undersøgelser i gang i Kongressen, og der er nedsat en særlig undersøgelseskommission. Det synes her stadig mere klart, at centrale skikkelser i Trumps kampagne havde en løbende kontakt til russiske interesser, og at man på et tidspunkt er blevet tilbudt “snavs” om Hillary fra russisk side. Men der er stadig uendelig meget, vi ikke ved.

Selvom det ikke umiddelbart lignede det, blev 7. oktober en slags vendepunkt, hvorfra en næsten sikker sejr til Hillary gradvist smuldrede. Forargelsen over Trump klingende hurtigt ud, og de daglige mailafsløringer passede kun alt for godt ind i temaet med Hillarys mailproblemer fra hendes tid som udenrigsminister for Obama. Så da FBIs direktør Comey dernæst halvanden uge før valgdagen gik ud for at sige, at han havde genåbnet sagen om Hillarys mailserver, gik luften ud af Hillarys kampagne. Så på selve valgnatten stod det klart, hvad selv ikke Trump-lejren havde troet på, at Donald Trump var USAs næste præsident.

Trump har bragt den fossile mafias folk ind i Det Hvide Hus i større omfang, end nogensinde før, og demonteringen af Obamas klimalovgivning er i fuld gang. 7. oktober 2016 blev således også den dag, hvor videreførelsen af den begyndende amerikanske klimaindsats under Obama, blev sat over styr, i hvert fald for en tid.

Yahoos dokumentar er interessant, også fordi den – nøjagtigt som pressen den gang for et år siden – fuldstændig lader sig distrahere og ender med primært at forfølge sporet med Trumps ekstreme mandschauvinisme.

64 Hours In October: How One Weekend Blew Up The Rules Of American Politics, Yahoo 06.10.2017.

 

 

 

 

Share

Skriv en kommentar