Strøtanker om bæredygtighed

.
I denne 20:38 min. video kan man følge etableringen af Campo Laguna Bianca - som er et 3.000 hektar økologisk landbrug i Argentina etableret på et område, hvor forhen det konventionelle landbrugs kemiske krig hærgede, med store problemer med jorderosion til følge.

Derfor er en vigtig del af omlægningen at få terrasseret og artikuleret området, så alle bevægelser med plov og harve sker langs højdekurverne. Så det er lykkedes at standse udvaskningen af muld og næringsstoffer – og meget mere end det.

Transformationen af landskabet er forunderlig. For at sikre mod ødelæggelser fra skadedyr er der en stadig veksling mellem forskellige afgrøder, frugtlunde er med til øge variationen, og halvdelen er området er overgivet til den vilde natur, så stedet også har en mangfoldighed af vilde dyr.

Og så fornemmer man noget så sjældent som en æstetisk nerve – markerne skal være smukke også set fra luften – hvor der opstår de forunderligste billeder af de bølgende skifter mellem afgrøder, som lydhørt følger landskabets konturer. Selv bygningerne har en vis rodfæstethed i landskabet.

En betagende smuk video om en transformation af landskabet, som man kunne ønske sig bevæge sig hen over det danske landskab. Spørgsmålet hvordan tilsvarende principper ville udfolde sig under markant andre danske vilkår er godt at stille sig. Havde jeg kendt til dette projekt, da vi lavede udstillingen Hungry Planet, havde der definitivt været en planche med om Laguna Bianca. 

Hvem står bag? – ikke en hvilken som helst økofreak, men et ægtepar, som har grundlagt store tøjfirmaer som Northface, Esprit og Patagonia, og som er de største private ejere af naturbevarelsesarealer i verden (se Thompkins Conservation). De står bag udgivelsen af Arne Næss’ samlede værker – Arne Næss som fostrede begrebet deep ecology - og er angiveligt gode venner med lederen af Kansas Institute, som forsker i reetablering af polykultur-dyrkning af den amerikanske prærie. Så perspektivet er i orden, og finansieringsmulighederne også.

Campo Laguna Blanca, Thompkins Conservation.

Gavlen herover stammer fra Nørre Kvarter, hvor man finder noget af det tættest bebyggede København. Hvor Brokvartererne siden 1960erne ganske systematisk er blevet udsaneret til en udnyttelsesgrad på max 100% – hvilket vil sige, at der for hver m² maksimalt må være 1 m² bebyggelse, da er der i Nørre Kvarter karrerer, hvor bebyggelsestætheden er oppe omkring 400% – hvilket svarer til 4 m² bolig/erhverv pr m². I en sådan tæt bebyggelse er der ikke meget plads til livet mellem husene.

Samtidig er kampen om de få ubebyggede m² intens, så når skraldespande, VIP-parkering, af- og pålæsning har fået sit er der ikke meget til overs til opholds- og legearealer, og til den vegetation, som kunne opbløde og skabe liv mellem husene. Men over alt i den historiske by finder man store nøgne gavle og bagstag (bagsider mod naboen), helt uden vinduer eller bygningsornamentik. Hvis man systematisk beplantede disse gavle og bagmure, ville man kunne komme op på en biofaktor, som modsvarer de grønneste forstæder. Med projektet Nørre Kvarters grønne lunger har jeg søgt at afdække dette beplantningspotentiale.

I forbindelse med at jeg er gået i gang med et nyt forskningsprojekt, Byens grønne lunger, om byvegetationens muligheder for at mindske luftforureningen, genlæste jeg i dag det introducerende kapitel til Nørre Kvarters grønne lunger og tænkte, at det fortjente et gensyn. Så jeg har kopieret teksten ind herunder.  

Rapporten Nørre Kvarters grønne lunger, som er rigt illustreret og 154 sider af omfang, kan downloades fra denne side - kapitelvis eller i sin helhed. 

Introduktion

Vi er i disse år langsomt ved at vågne til erkendelsen af, at vi i vores moderne tilværelse er indfældet i et globalt økosystem, og at menneskehedens aktivitet globalt set er blevet så omfattende, at det ikke er et spørgsmål, om det har en indflydelse på den økologiske balance, men om hvordan vi får kultiveret vores tilstedeværelse i og indvirkning på det globale økosystem, så vi ikke forbliver en destruktiv faktor. Det er en erkendelsesproces og en udfordring, som driver vores forståelses­værktøjer til bristepunktet, ligesom vi må indse, at den markedsøkonomiske dynamik ikke har indbygget hverken økologisk klarsyn eller bæredygtighedsmæssigt fremsyn, men at det tværtimod kræver voldsomme politiske livtag at få indpodet selv de simpleste bæredygtigheds­mæssige hensyn i markedsmekanismerne. Ikke mindst storbyen er i sin nuværende form en tilstand, som ligger langt fra noget bare tilnærmelsesvist bæredygtigt, og vi står således overfor store udfordringer i at finde nye veje for en lang række aspekter af den post-industrielle by.

I det befæstede København var Nørre Kvarter det vestligste af byens kvar­terer. Gennem århundrederne er området blevet stadig tættere bebygget, og de grønne elementer, vandløb, haver og træer, kålgårde og kirkegårde, er langsomt, men sikkert blevet fortrængt. Fra at udgøre et sammenhængende hele med spredt placerede bygninger er det grønne således gradvist blevet reduceret til små fragmenterede enklaver med begrænset naturværdi, og den over­vejende del af kvarteret er i dag bebygget eller forseglet af et livs­­fornægtende asfaltlag. Projektet Nørre Kvarters grønne lunger er en undersøgelse af mulighederne for at vende denne udvikling og afdække muligheder for en styrkelse af de grønne elementer selv i den allertætteste bydannelse. Dette vil indebære en lang række fordele for vores bymiljø og livskvalitet, og det har et kolossalt æstetisk potentiale.

De grønne elementer har en vital betydning for, at byen er et sundt og godt sted at være. De ren­ser luften og mildner byens mikroklima. De producerer ilt og akkumulerer overskydende CO₂ (kuldioxid) og bidrager dermed positivt til det CO₂-regnskab, vi er ved at gøre til målestok for den globale håndtering af miljøspørgsmålet. De be­riger byen oplevelses­mæs­sigt, og ikke mindst spiller de en vigtig rolle i vores psykiske velbefindende. Ydermere kan fa­ca­de­­planter være med til at holde bygningerne var­me om vinteren og kølige om sommeren, samtidig med at de beskytter mod solens og frostens gradvise nedbrydning. Alle overvejelser om en mere bæ­redygtig by må derfor indebære en styrkelse af de grønne elementer.

Læs mere »

Fra 26. november til 8. december var repræsentanter fra alle verdens lande samlet i Doha, Qatar til COP18, en ny runde af forhandlingerne om en globale klimaaftale. I den forbindelse har jeg løbende fulgt processen her på Strøtanker om bæredygtighed, og det er i løbet af de to uger blevet til en bred vifte af indlæg:

Indlægget COP18 reaktioner og konklusioner søger at opsummere resultatet af COP18 og samler links til synspunkter på COP18 fra hele verden, mens COP18 – The Doha Gateway bringer et rids af aftalens vigtigste punkter.

Daglige indlæg (tagged COP18 noter) giver en række nedslag under vejs: note I (26.11.), note II (27.11.), note III (28.11.), note IV (29.11.), note V (30.11.), note VI (01.12), note VII (03.12.), note VIII (04.12.), note IX (05.12.), note X (06.12.), note XI (07.12.) og note XII (08.12.).

En lang række små introducerede videoer (tagged COP18 video) giver forskellige perspektiver på en mangfoldig konference med 17.000 deltagere, se: Al Jazeera: Has Doha delivered?, An Open Letter to Barack Obama, Alden Meyer: Union of Panicked Scientists, Bolivia: The climate is not for sale, Yasuní-ITT: Biodiversitet eller oliemilliarder?, Satu Hassi: 30% målsætning for EU vil give 6 mio. nye jobs, Carbon Market Watch om EUs ‘hot air’-problem, Ban Ki-moon: Window of opportunity on climate change is closing, Geoffrey Lean: A mad way to run a planet, Slut med fossile subsidier, CO₂-lagring med bambus, People find it quite hard to contemplate changes in their lifestyle, Christiana Figueres: COP18 status efter de første dage, Carol Turley: Oceanerne står overfor et tipping point, Runge-Metzger: Indblik i forhandingerne i Doha, Rajendra Pachauris tale ved COP18, UNEP: Permafrosten en tikkende metanbombe, Jim Dougherty om fracking-problemer, An open letter to governments and their negotiators, Al Jazeera: What do these climate talks actually achieve?, COP18 Side Event: Drivers of Deforestation, Australien melder klar til Kyoto-aftalens anden runde, IUCN: Oprindelige folkeslag kan lære os om klimatilpasning samt Kitty Ehn: Sweden must live up to its climate reputation.

Forud for COP18 ser en håndfuld blog-indlæg på baggrunden for konferencen: Christiana Figueres: Udfordringen i Doha, UNEP Emissions Gap Report 2012, Verdensbanken: “Skru ned for varmen”, ‘Carbon Intensity’ skal reduceres 6 gange hurtigere end i dag, Klimafølsomheden større end hidtil antaget, IEA: Verdens CO₂-udledninger steg 2,5% i 2011, Terningerne er kastet, Førstehjælp til det europæiske kvotesystem, EU indstiller CO₂-flyafgift midlertidigt for at fremme global aftale, Danmark i mål med Kyoto-aftalen og Klimaministeren efter Durban: 6º varmere en reel risiko.

Endelig har indlægget COP18 positioner og forviklinger links til artikler omkring forhandlingerne i løbet af de to uger i Doha, hvor COP18 reaktioner og konklusioner har links fra tiden efter afslutningen, og Optakt til COP18 rummer links omkring klimakonferencen forud for COP18, mens Klimaforhandlinger i Bonn har links omkring det forberedende møde i Bonn i juni 2012.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

.
I denne video kan man høre Ivonne A-Baki fra Yasuni-ITT Initiative fortælle om et enestående projekt i Ecuador, hvor man i et område af Amazonbækkenet, som har den måske højeste biodiversitet i verden og rummer endnu ikke-kontaktede grupper af oprindelige folk, har fundet store mængder af olie i undergrunden.

I stedet for at rykke frem med det store olieudvindingsudstyr for at hente nogle let tjente penge op til et fattigt udviklingsland, har Ecuador forsøgt at skabe opbakning til, at landet bevarer området urørt mod at få en form for kompensation fra verdenssamfundet.

I en situation, hvor det står stadig mere klart, at vi kun kan afbrænde 20-25% af de nu kendte fossile reserver, hvis vi skal holde den globale opvarmning under 2ºC, er det indlysende, at et sted som Yasuni forbliver urørt. Men har Ecuador råd til at lade være? – og har verdenssamfundet råd til i alle tilfælde at betale forat lade samtlige 75-80% af de fossile reserver ligge? Skal for eksempel et rigt land som Canada kompenseres for ikke at ødelægge et område på størrelse med Frankrig for at udvinde tar sand-olien? – og skal Danmark betales for ikke systematisk at hente al olien op af Nordsøen?

Det er svimlende spørgsmål, hvis Yasuni-metoden skal bringes til at dække alle forekomster. Men det behøver heller ikke at være tilfældet. Foreløbig ser det ud til, at Ecuadors initiativ lykkes – i hvert fald for en tid.

Yasuni-ITT projektet er nærmere belyst i blog-indlægget: Biodiversitet IV – Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis?

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

Ecuador’s ‘courageous’ decision to leave oil in the ground, (video) RTCC 04.12.2012.

.
Carol Turley fra Plymouth Marine Laboratory fortæller her om problemrne med, at verdenshavene absorberer en stor del af den CO₂, som vi lukker ud i atmosfæren – ellers ville koncentrationen i dag have været omkring dobbelt så høj. Så verdenshavene har i høj grad fungeret som en stabiliserende buffer.

Men de enorme mængder af CO₂ bliver til kulsyre i havet, og det har gjort, at verdenshavene gradvist bliver surere. Processen har accelereret dertil, at koralrevene, som biodiversitetsmæssigt er havenes regnskove, er truet, og en række af de små skaldyr, som er vitale for havenes fødekæder, døjer med at kunne danne deres beskyttende kalkskaller, fordi de ætses bort på ydersiden lige så hurtigt som de kan dannes indefra.

Turley fortæller, at man i de senerer år har gjort mange forsøg, og omkring halvdelen af alle havets skabninger har problemer med at trives i det sure vand. Samtidig er opvarmningen en betydelig stressfaktor for havmiljøerne, så (også) for at sikre verdenshavene er en hurtig klimaindsats uomgængeligt vigtig.

I dag er er fisk fra havet den primære proteinkilde for omkring 1 mia. mennesker, og øget inddragelse af havbrug står til at være en af vores muligheder for at brødføde en hastigt voksende befolkning. Men hvis ikke vi vender udviklingen, kan der ifølge Turley være tipping points i verdenshavene blot 10-15 år fremme – med katastrofale følger for vores levevilkår.

Se blog-indlæg tagged: sure oceaner.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

Strong action needed in Doha as world’s oceans reach tipping point, RTCC 29.11.2012.

Triple Trouble – Ocean Under Stress, Plymuth Marine Laboratory 2012.

.
Ud over hovedforhandlingerne, som kører i tre forskellige spor, er der ved COP18 en vrimmel af sideløbende aktiviteter, pressekonferencer, udstillinger, debatter, præsentationer og happenings, som tilsammen gør klimaforhandlingerne til en kolossal ideudvekslingsbank.

Videoen herover er fra en præsentation i Doha 26. november, hvor Gabrielle Kissinger og Martin Herold fra CIFOR, Center for International Forestry Research, fortæller om en nyligt publiceret rapport om hvilke kræfter, som fører til skovrydning og skov’ødelæggelse’ (forest degradation) rundt omkring i verden, samt eksempler på, hvordan man kan håndtere disse udfordringer set i forhold til de REDD+ mekanismer, som FN har sat for atbevare verdens skove.

Præsentationens slides kan ses i bedre kvalitet på Slideshare.

CIFOR  “conducts global research on climate change, adaptation, production forests, indigenous groups, REDD, dry forests,food security, illegal logging, deforestation, small holder and community groups, forest governance, trade and conservation, gender, and biodiversity.”

CIFOR driver en blog, Forests News.

Den fulde rapport, som udkom i august, han downloades nedenfor. Har ligeledes for overblikkets skyld kopieret rapportens 7 ‘key messages’ ind nedenfor.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

Gabrielle Kissinger, Martin Herold & Veronique de Sy: Drivers of Deforestation and Forest Degradation: A Synthesis Report for REDD+ Policymakers, Lexeme Consulting, Vancouver Canada, August 2012 (pdf).

Peter Holmgren: Landscapes for sustainable development, Forests News 28.11.2012.

Yogita Tahilramani: Indonesia and REDD+ at Doha: Moving beyond carbon to sustainable development, Forests News 27.11.2012.

Michelle Kovaceviv: Scientists pinpoint activities driving deforestation and urge countries to take action at Doha, Forests News 27.11.2012.

Catriana Moss: A delay in key decisions at Doha could see REDD+ lose its climate change focus, Forests News 26.11.2012.

Sven Wunder & Louis Verchot: Will uncertainty over new climate agreement prolong the REDD+ stalemate? Forests News 23.11.2012.

.
I denne 11:37 min. video fortæller Gonzalo Oviedo fra IUCN, International Union for Conservation of Nature, om hvorfor det er vigtigt at tage ved lære fra de oprindelige folkeslag. De har opbygget erfaringer med at leve i de forskelligste situationer gennem årtusinder, og det på en måde, som lader naturen regenerere og biodiversiteten intakt. Og i tørre egne, hvor intet sted muliggør permanent ophold eller dyrehold, har man udviklet en nomadisk livsform, hvor man cirkulerer med årstidernes skiftende vilkår.

Når det gælder oprindelige folkeslag, taler man ofte om tacid knowledge, det at man som stamme eller folk har en tavs viden om, hvordan man navigerer og agerer i sit naturgrundlag, uden at det nødvendigvis er konceptualiseret som en moderne vestlig bevidsthed ville gøre det. Men selv når oprindelige folkeslag – ofte stimuleret af etnologer og etnobotanikere og af mødet med moderne civilisation i det hele taget – bevidstgør sig i moderne termer, bliver deres indsigt ofte negligeret.

Hvad nytter det, at folkene langs Xingu-floden har en dyb forståelse af det absurde i at bygge vandkraftværker, som ødelægger floden frie strømning og vender op og ned på levevilkårene og biodiversiteten, når den moderne civilisation vejrer kilowatttimer. Og når verdens klimadelegationer taler løsninger, er det underforstået tekniske løsninger, som set i et andet perspektiv er en meget væsentlig del af problemet.

I mødet med de oprindelige folkeslag og deres måde at være til stede på i deres naturgivne vilkår ligger der en kolossal inspirationskilde. Og – hvad Oveido er mindre eksplicit om i denne video – der ligger et stort potentiale i at opretholde klodens regnskove som klimaregulatorer og CO2-lagre, og samtidig bevare levevilkårene for biodiversiteten og de oprindelige folkeslag.

Her på bloggen ligger der en del indlæg fra den seneste IUCN-konference i Jeju, Sydkorea september i år – se blog-indlæg tagged IUCN 2012. Deriblandt er der en række ganske spændende World Leaders Dialogues.

Se tidligere blogindlæg: Brasilianske vandlege, Seacology og CO₂-kompensation, Naturens Pris, Biodiversitet IV – Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis? og To the Last Drop – Canada’s Dirty Oil Sands.

Se indlæg tagged COP18 video, COP18 noter, COP18 links, COP18, COP17, COP16, COP15.

COP18: Traditional communities can teach us about climate adaptation, RTCC 26.11.2012.

Local ‘wisdom’ offers global solutions on climate change, cop18.qa 27.11.2012.

Arab world to share unique perspective on climate change, cop18.qa 26.11.2012.

Var en runde i Ørstedsparken i dag for at nyde efterårsfarverne i eftermiddagssolens gyldenvarme stråleglans. I takt med, at efterårsløvet falder, træder træernes stammer og struktur stadig klarere frem, rede til at stå igennem en mørk, kold og blæsende vinter. Selv de mere eksotiske gæster som ginkgotræet og tempeltræet, som følger langt sydligere kalendre, står nu med intenst glødende løv.

En let brise krusede overfladen og gjorde vandets farvespil helt eventyrligt, men fiskehejren måtte trække helt ind under den gamle hængepils beskyttende hvælv for at kunne følge sit bytte. Pludselig kom en skarv som et projektil op gennem overfladen, satte sig på en stub for at sluge sin fangst, hvorefter den gav sig til at tørre sit ganske imponerende vingefang i dagens sidste stråler.

Da jeg i 1980 flyttede til København, var både hejren og skarven meget sky fugle, som man kun kom tæt på ved sjældne lejligheder. Men ikke mindst hejrerne er blevet stadig mere fortrolige med os mennesker og er gradvist blevet en langt mere synlige i bybilledet.

Stadig er det sjældent at møde skarven i Ørstedsparken, og i dag var første gang jeg har set skarv og fiskehejre på samme gren.

I den månedlige samling af Satellit Eyes on Earth fra The Guardian Environment var der denne serie af tre billeder taget over samme sumpområde i det centrale Kansas, The Cheyenne Bottoms Wildlife Wetlands. De er fra venstre mod højre taget hhv. juni 2010, juni 2011 og juni 2012, og man får en umiddelbar fornemmelse af, hvor hårdt tørken har fat i det centrale USA. Og jeg fik lyst til at zoome lidt ind.

Cheyenne Bottoms er med 166 km² USAs største sumpområde og et af USAs 29 vådområder under Ramsar-konventionen. Cheyenne Bottoms er et fugle-eldorado, og i forårs- og efterårstiden svirrer luften af kolssale flokke af fugle på træk mellem vildmarken i nord og vinterkvarterer under sydligere himmelstrøg. Gennem året kan man således iagttage 340 forskellige fuglearter i området, som er vitalt for en række arters overlevelse. I de senere år har man gennem anlæg af diger, kanaler osv. søgt at sikre stedet som varieret biotop for fuglelivet – deraf de “unaturlige” linjer i landskabet. Men når vandet er helt væk, er der ikke meget at gøre.

Det er ikke første gang, at der er tørke i området – satellitbilleder fra 2003¹ viser, at der kun var vand tilbage i ét af de inddæmmede rum. Men i år er Cheyenne Bottoms helt tørlagt. På USGS’ hjemmeside er der flere satellitbilleder af Chayenne Bottoms.² 

Jeg har nedenfor samlet en række billeder af Cheyenne Bottoms mange enestående skabninger.

Læs mere »

Nature +: Saving nature, why bother? - den afsluttende “World Leaders Dialogue” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 11.09.2012 – 92:36 min. video.

Oplægget til den sammenfattende nature + dialog

The four World Leaders Dialogues will culminate in the final dialogue of the Forum by seeking to answer the central question: saving nature, why bother? This session, while closing the Forum, will also serve to directly link the World Leaders Dialogues to the overall message of the Forum and to lead into the next segment of the Congress: the IUCN Members’ Assembly.

♦ Are we overestimating the importance of conserving biological diversity?
♦ What does biodiversity mean for development?
♦ Who is responsible for conserving nature?
♦ Can development happen without nature?
♦ Can we live without nature?
.

Læs mere »