maj 2011 arkiv

Nøjsomhedssamfundet

22. maj 2011

På denne søndag, hvor det centrale København har været hvirvlet ind i den definitive trædemølle, hvor mennesker i tusindvis, godt hjulpet af tilskuere langs hele den 42 km lange rute, frivilligt har pint sig selv til det yderste blot for at komme i mål samme sted, hvor de startede, er det befriende at læse Jørgen Steen Nielsens artikel i Information, Ørstrøm Møllers fornemmelse for planeten.¹

Befriende, fordi vi med Jørgen Ørstrøm Møller, som primært virker fra Singapore, har en dansk økonom, som ser problemerne med – for ikke at sige umuligheden i – at fortsætte den nuværende kurs. Vi står overfor at blive overhalet inden om af Østens økonomier. Østens folk forstår bedre de begrænsede ressourcers dynamik.

I sin seneste bog How Asia can shape the World. From the Era of Plenty to the Era of Scarcities, trækker Ørstrøm Møller konsekvenserne op og introducerer knaphedsøkonomien. Står vi ligefrem i en overgangssituation fra velfærdssamfundet til nøjsomhedssamfundet, hvor vi efter ikke at kunne glæde os over det meget vi havde, må glæde os over det lidt, som er til rådighed fremover.

Befriende på baggrund af, at vi her op under et folketingsvalg må indse, at stort set hele det danske politiske kompas taler om vækst som vejen frem – om end til en vis grad om ‘grøn vækst’. En absurditet indtil den dag, vækst er afkoblet fra materie og indsporet på bevidsthedsniveau. Kunne vi kalde det ‘hvid vækst’?

Men … endnu en perle fra Jørgen Steen Nielsen.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Jørgen Steen Nielsen: Ørstrøm Møllers fornemmelse for planeten, Information 19.05.2011.¹

How Asia can shape the World. From the Era of Plenty to the Era of Scarcities (de indledende dele) i pdf-format.

Share

Partikelmåling af en tilfældig Moviabus ved Nørreport Station

19. maj 2011

.

Efterhånden som partikelmåleren til ultrafine partikler bliver brugt til at undersøge partikelforureningen rundt i Indre By og på Christianshavn står det klart, at en af de største miljøsyndere er Movias busser. Den 17. maj blev en tilfældig Moviabus målt ved Nørreport Station – se videoen herunder.

Dagen efter, den 18. maj, var partikeltælleren på plads ved Christianshavns Torv, hvor 3 2A’ere og en 66er fik udstødningen målt, mens de holdt ved stoppestedet med kørselsretning mod Amager. Den ene 2Aer havde “kun” 100.000 partikler pr. kubikcentimeter i udstødningen (baggrundspartikelmængden på Christianshavns Torv var den dag på 9.000), men de andre busser fik partikeltælleren til at gå i maksimal på 500.000 partikler pr. kubikcentimeter, hvilket vil sige, at der mindst var 500.000 partikler pr. kubikcentimeter i deres udstødning. Partikelmåleren kan maksimalt tælle 500.000 partikler, alt derover bliver vist som 500.000 i displayet.

Partikeltælleren måler mængden af ultrafine partikler på mellem 1 og 0,02 mikrometer i diameter

Prøver man at sammenligne med en almindelig personbil med katalysator og opstille regnestykket, hvor mange personbiler forureningen fra en Moviabus svarer til, er resultatet: uendelig mange. En personbil med katalysator udleder færre partikler til luften end der er i luften omkring den og renser faktisk den luft, den bruger, for partikler. En Moviabus er til gengæld en veritabel forureningsbombe for sine omgivelser. Argumentet om, at man gavner miljøet ved at tage en bus i stedet for sin egen bil, holder simpelthen ikke, hvad partikelforureningen angår. Hvad vil Movia og deres underleverandører gøre ved det?

OBS: Et sådant tjek af Moviabusser og andet laves let for journalister og medier, der ønsker at se disse målinger ske ved selvsyn. Medbring egen fotograf eller kameramand. Kontakt Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og lav en aftale.

Indlæg ved Hans-Henrik T. Ohlsen.

 

Share

Undren på Jensensk

16. maj 2011

Hvad er det med den natur? Hvornår mærker vi den umiskendeligt og uden tvivl? – som ramme og ophav for vort liv.

Hvornår anes naturen som noget, vi er indfældet i og ikke blot som noget, vi kan gå ud i når vi vil forkæle os selv lidt, rekreere, nyde det grønne, det blå og alle de andre farver? Er ét tidspunkt netop dér, hvor den højgravide kvinde ved, at der ingen vej er uden om den forestående fødsel, ved, at den proces kan ikke skrues tilbage, at den kører helt af sig selv, er uden for egen vilje? Ligesom døden.

Kán vi overhovedet mærke naturen som rammebetingelse for vores liv?

Er det sådan, at vi som mennesker er så forblændede?

af vores kulturskabende evner
af vores resultater
af vores forskning
af vores teknologi
af vores produkter
af vores velstand

Så forblændede, at vi overser:

at før alle vores kulturfrembringelser, hen over hovedet på os, er der en tilværelse og en naturverden, som vi mennesker ikke har lavet? Og hvad er vi – mennesker – i øvrigt uden den?

Har vi glemt? - i vores iver efter

at skabe nyt
at opfinde
at sætte i værk
at producere
at bruge / forbruge
at se fremad
at komme videre

Har vi glemt at undres over og at ære og agte Naturen?

Ole Jensen har skrevet en spændende bog, ”På kant med klodens klima”, om dette tema. Den er let at læse og handler om vores syn på naturen… “det billige skidt”, som der var én, der skrev engang! Bogen er udgivet på forlaget ANIS tidligere i år og postulerer, at uden et ændret syn på og opfattelse af naturen, så nytter al klimakamp ikke noget. En bæredygtig fremtid til glæde for de kommende generationer skabes ikke kun med afsæt i den logiske slutning, at den globale opvarmning vil ødelægge livsbetingelserne for os selv, men må også funderes i respekt for alt det andet, der også lever på jorden og som vi som mennesker krænker igen og igen med den omsiggribende artsudryddelse, vi er ansvarlige for. Ole Jensen spørger i sin bog, om vi har glemt at undres over og at ære og agte naturen?

I Japan fejrer man kirsebærtræernes blomstring. Det hedder Sakura, se evt. tidligere blog-indlæg: Sakura.

Kan man forestille sig Sakura taget op her hos os? Kunne det blive til en tradition sådan stille at sætte sig ud til et af kvarterets nyligt udsprungne træer, sammen eller alene, og lade sig fylde af undren, ærefrygt og agtelse for det, der folder sig ud – helt uden vores hjælp og på smukkeste vis?

Indlæg ved Hanne Christensen.

Share

Moder Jords Dag 2011

16. maj 2011

Moder Jord, Moder Natur, Nerthus, Mater Terra, Gaia, Pachamama, osv…., kært barn har mange navne.

Den 22. april 2011 blev Moder Jord for anden gang fejret i København. En hyldest til naturen som vores ophav – er vi virkeligt kommet op af havet, som udviklingsteorien siger?

Naturen blev symboliseret med en cirkel skabt af jord. Et lille bål og en hyldest ceremonielt udført af 2 herboende indianere fra Sydamerikas bjergkæde, Andes, skabte en højtidsstund sammen med musik, danse, taler og digte, alt til Moder Jords ære. Om aftenen spisning, taler, musik og dans. Alt til Moder Jords ære.

Ikke kun i København var Moder Jord i centrum den dag. I Indien gjorde enkeltpersoner en fest ud af dagen til ære for Moder Jord. Én sendte 500 sms’er og 5.000 mails om Moder Jords storhed af sted og fik 5.000 sms’er og 50.000 mails tilbage. Én skrev: ”We do not inherit the earth from our ancestors, we borrow it from our children. ~Native American Proverb.”

Og en anden: “Today we join billions to celebrate the EARTH DAY and Thank God for its amazing attributes for mankind. Sustaining us, providing us, teaching us. Looking at her beauty and at her destructive power, our hearts are gratified as well as horrified. Man by nature is contrast to the nature. While nature gives, man is never satisfied. Today its deterioration is man’s greed for more. Years ago, Pepsi came with an ad, ‘Yeh Dil Mange More. “There is plenty for everyone, so the insatiable urge of man has no meaning. Let’s celebrate by sharing its abundance with each other…”.

Den 22. april falder sammen med Earth Day og i New York kombinerede man Earth Day med Mother Earth Day. Ikonen for industri, Time Square, var omdannet til en virtuel skov, og en interaktiv udstilling for grønne og non-profit virksomheder fandt sted sideløbende med kampagner for miljøvenlige biler og grøn udvikling sammen med talere og masser af musik.

Bliver den 22. april mon en dag, hvor mange danskere – i fællesskab eller hver for sig – hylder naturen?

Se tidligere indlæg om Moder Jords Dag.

'Hungry Planet - mellem køkken og klode' er en udstilling af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn Indlæg ved Hanne Christensen.

 

Share

Pausebilleder IV – Liquid Variation

10. maj 2011


.
Liquid Variation III er en billedsekvens af Raphael Dubois – en undersøgelse af det flydendes natur.

Vand har en enestående evne til at rumme modsatrettede mønstre uden at lade dem brydes.

Musikken stammer fra CDen The Shutov Assembly (1992) – en samling modernistisk-abstrakte lydlandskaber af Brian Eno fra en tid, hvor han gæstede København ved flere lejligheder.

Hvis nogen undrer sig over pausebilleder på en blog om bæredygtighed, så er den korte forklaring, at jeg har været tvunget til at standse op for en tid, den lidt længere, at stilstand, kontemplation og introspektion, sindsudtømning, åndedræt og reflektion har en central betydning for en reelt bæredygtig levemåde. Det er banalt sagt ikke vores eksistens og indadskuen, som er ved at formøble klodens naturkapital, men vores utæmmelige handlekraft.

Se flere pausebilleder.

indlæg oprettet af Jens Hvass

 

Share

Grøn torsdagsrådgivning

3. maj 2011

Både privatpersoner, virksomheder, andelsforeninger og ejerforeninger er velkomne til at slå vejen forbi Rådhuspladsen 77, når landskabsarkitekten og gartneren Peder Clement byder velkommen til forsommerens torsdagsrådgivning, hvor han vil øse ud af sin omfattende viden om valg og pleje af planter.

Ganske lidt plads skal der til for at skabe en frodig oplevelse for alle sanser i et gårdrum eller en have. Det kan være med duftende planter som duftpelargonier eller roser. Eller med spiselige krydderurter som mynte, timian, citronmelisse og løvstikke. Blomstrende buske og små træer kan give farveoplevelser i haven hele året rundt. Den lyserøde Kejserbusk, der blomstrer fra december til april, både dufter og lyser op i den mørke tid ligesom den hvide snebærbusk og det lille vinterblomstrende kirsebærtræ. En blomstrende Forsythia eller vindrueplante kan skabe frodighed og liv på facaden eller læ omkring en rolig læsekrog i gårdrummet. Snart vil man opleve, at små sommerfugle kommer til, og at fuglene finder nye steder at fouragere. Hver plante har sine særlige egenskaber, og Peder Clement rådgiver om, hvilke planter, der egner sig til det lys og den plads, der er på stedet, og den oplevelse man ønsker at skabe.

Tid: 5. maj, 12. maj, 26. maj og 29. juni kl. 16.00 – 19.00.

Sted: Rådhuspladsen 77 i Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler.

Arrangementet er gratis, tilmelding ikke nødvendig.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

 

Share

Grønne gårdvandringer

2. maj 2011

Herover fortæller Peder Clement om sjældne træer, som findes i bymiljøet.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn inviterer på guidede ture bag byens porte

Inspirerende, fascinerende og paradisisk var blot nogle af de superlativer, deltagerne brugte om de grønne gårde på Miljøpunkt Indre By-Christianshavns gårdvandringer i efteråret 2010. Og de mange, som måtte tinge forgæves, måtte vi love at lave flere i 2011.

På sine gårdvandringer fører Peder Clement dig ind bag byens mure og porte til grønne rum med en overraskende frodighed – fra den fine barokinspirerede parterrehave, som er anlagt af C. Th. Sørensen med inspiration fra mønstret i et persisk tæppe, til de rummelige anlæg, som blev muliggjort gennem omfattende gårdsaneringer for omkring 30 år siden. Her kan man gå på opdagelse og finde private kroge med pergolaer, krukker og potter og store plæner med blomstrende bede og en rig variation af træer.

– Indre By og på Christianshavn gemmer en enestående skat af hemmelige grønne haver og grønne oaser. Vi vil gerne inspirere flere borgere til at plante træer og begrønne gårdrum og facader omkring sig, siger Jens Hvass, der er leder af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

24. maj kl. 17.00 – 19.00 går turen til Latinerkvarteret – mødested foran Rundetaarn.

7. juni kl. 17.00 – 19.00 går turen til Christianshavn – mødested Strandgade 22.

Turene starter præcist.

Pris for deltagelse: 80 kr.

Tilmelding og yderligere information: 33 93 21 21 eller på mail til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Se billeder fra Grønne gårdvandringer i 2010.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

 

Share

Fukushima – nye grænseværdier

2. maj 2011

I oprydningsarbejdet på Fukushima Daiichi-værket har man for at sikre mod yderligere katastrofer fra den stadig meget labile situation i reaktorkernerne og kølebassinerne for de brugte brændselsstave måttet hæve grænseværdien for de arbejdere, som heroisk sætter deres liv og helbred på spil fra 100 millisievert til 250 millisievert. Og man er i disse dage ved at udvide arbejdsstyrken fra de nuværende 1.000 mand til omkring 3.000 for at sikre den nødvendige bemanding.

Men som den australske læge Helen Caldicott påpeger i et yderst læsværdigt indlæg i New York Times, Unsafe at Any Dose, så findes der ingen nedre grænse. A-kraft er potentielt skadeligt selv ved helt lave doser.¹ Og som Caldicott påpeger, kender vi her 25 år efter Chernobyl stadig ikke det fulde omfang af følgerne – sygdom, dødsfald og misdannelser kan optræde flere generationer frem.

Et andet eksempel på pragmatiske op- og nedjusteringer af grænseværdier er den maksimalt tilladelige dosis af stråling fra skolernes udearealer. Den har man lige sat op fra 1 til 20 millisievert pr. år – eller samme grænse som gælder for tyske A-kraft-arbejdere. Det har sat sindene i kog, og en gruppe forældre har overrakt regeringsrepræsentanter en sæk med jord fra en legeplads, som på geigertælleren gav et udslag på 38 millisievert.²

Det anslås, at 75% af alle skoler i Fukushima-amtet ligger over 1 millisievert, så ændringen er lavet for overhovedet at kunne tillade, at børnene kommer i skole og får luft i frikvartererne. Men den stadige fiflen med grænseværdier og sikkerhedsafstande har bragt tilliden til myndighederne ned på et lavpunkt. Over NHKs nyhedstjeneste forlød det til aften, at premierminister Kan var nede på en tilslutning blandt vælgerne på 1,3%.

Fukushima-ulykken har sat borgere, virksomheder, institutioner og embedsmænd i en endeløs række af yderst ubehagelige pest eller kolera-situationer, hvor der selv med den bedste vilje ikke findes nogen rigtig løsning. Og selvom Japan har et akut behov for energi, som i de kommende måneder vil stige i takt med, at sommervarmen øger behovet for airconditioning, ser man ved stadig flere af de japanske forsyningsselskaber krav fra aktionærerne om at få lukket deres reaktorer ned i tide.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Helen Caldicott: Unsafe at Any Dose, New York Times 01.05.2011.¹

Jonathan Watts: Fukushima parents dish the dirt in protest over radiation levels, The Guardian 02.05.2011.²

Share