marts 2008 arkiv

Jerntilskud kan fremme havenes CO2-absorption

31. marts 2008

I al vegetation er der bundet CO2, det gælder både på land og til havs. Den olie, som vi i nyere tid har pumpet op af jorden og brændt af i stor stil, stammer netop fra store lagre af forrådnede plantedele. Ud over ved at standse denne brug af fossile brændstofer vil vi derfor ved at øge vegetationsmængden over alt i biosfæren kunne genindkapsle en stor del af de meget store CO2-mængder, som i de seneste årtier er udledt til atmosfæren.

I disse år laver man derfor omfattende eksperimenter med at stimulere oceanernes plankton-vækst gennem at gøde med jern. Jern er en forudsætning for planteplanktonets fotosyntese – og dermed reproduktion – og i kystfjerne havområder er jern mange steder en begrænsende faktor.

Visionen er at binde CO2 i plankton, hvorefter de døde planterester synker mod bunden – sammen med store mængder af CO2. Private firmaer er allerede tæt på at kunne tilbyde køb af CO2-kvoter, hvor man i stedet for skovplantning eller bevarelse af regnskov finansierer gødning af næringsfattige havområder.

Det lyder både besnærende og så overhovedet ikke rart. En overgødning af oceanerne vil potentielt kunne have katastrofale følger for højere livsformer i verdenshavene. Mens forskerne undersøgere videre, skulle vi derfor hellere satse på systematisk at forøge biomassen på land. Mere skovareal og et landbrug med langt mere biomasse på markerne vil sammen med en systematisk byforgrønnelse både i forstæderne og bycentrene tilsammen kunne binde markante CO2-mængder og samtidig indebære en lang række andre fordele for miljøet.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Rachel Petkewich: Fertilizing The Ocean With Iron, Chemical & Engineering News, March 31, vol. 86 no. 13 2008, pp. 30-33.

Share

Al Gore iværksætter stor amerikansk klimakampagne

31. marts 2008

Al Gore og Alliance for Climate Protection har ifølge Washington Post netop iværksat en omfattende klimakampagne, som med 300 mio. $ over de næste tre år skal få amerikanere til at skrue kraftigt ned for CO2-udledningerne og den amerikanske regering til at vedgå bindende aftaler om markante CO2-reduktioner.

Gore har doneret overskuddet fra “An Inconvenient truth” og sin del af Nobelprisen samt en række andre priser til kampagnen, og foreløbig er omkring halvdelen af beløbet tilvejebragt.

Baggrunden er den forstemmende, at klimaspørgsmålet indtil nu har fyldt meget lidt i den amerikanske valgkamp, selvom alle tre tilbageværende kandidater vedgår forpligtende CO2-reduktioner – McCain på 60%, Clinton og Obama 80% inden 2050. Gore håber med den massive indsats at styrke bevidstheden om klimakrisen i det offentlige rum dertil, at USA vil sigte på en 90% reduktion af de amerikanske CO2-udledninger i 2050.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Juliet Elperin: Gore Launches Ambitious Advocacy Campaign on Climate, Washingtonpost.com 31.03. 2008.

Suzanne Goldenberg: Gore unveils $300m climate ads, London Guaridan 31.03.2008.

Andrew V. Revkin: Gore Group Plans Ad Blitz on Global Warming, The New York Times, 01.04.2008.

Share

Norman Foster: Building on the green agenda

30. marts 2008

I nedenstående video fortæller arkitekt Norman Foster om sit arbejde gennem årene, fra den taghavedækkede Wills Building (1975) til London Gherkin (2004) og igangværende projekter. Anledningen er den årlige DLD-konference (Digital Life Design) i München, januar 2007.

Foster er den ultimative repræsentant for en high tech-arkitektur, som samtidig med at den driver syntesen af arkitektur og ingeniørkunst til det yderste påtager sig et socialt ressource- og bæredygtighedsmæssigt ansvar. Foster er således også arkitekten man kontakter, hvis man vil have et højhus højere end det hidtil højeste (se blog-indlægget Dyre drengedrømme), haver i 50 etager eller en CO2-neutral by (se blog-indlægget Masdar – en CO2-neutral by).

Den 32 min. lange video giver et godt billede af, hvordan en moderne arkitektur er ved at vågne til den udfordring, at vi lever i et lukket globalt system med begrænsede ressourcer. Foster udfolder indledende et udtalt systemisk perspektiv: Man kan ikke blot skabe – eller tale om – CO2-neutrale bygninger, men er nødt til at se bygningen i en større sammenhæng, som en del af en urban infrastruktur.

Læs mere »

Share

Rødt lys for myldretidstrafikken

30. marts 2008

Klaus Bondam har søsat et forslag til etablering af miljøkryds ved Københavns indfaldsveje, som lader færre biler køre ind i de centrale bydele på de dage, hvor grænseværdierne for luftforureningen bliver oversteget. Lyskrydsene vil simpelthen korte tiden med grønt lys, så trafikmængden nedreguleres dertil, at grænseværdierne overholdes døgnet rundt.

Forslaget om ‘intelligent trafikstyring’ har vakt dirrende harme i VK-kredse. Ikke mindst trafikministeren ser rødt, men jeg ser det som et rent ud sagt genialt forslag at bruge trafikreguleringen til at optimere ikke blot trafikkens flow, men byens luftkvalitet. Endelig bliver der vist respekt for grænseværdier – og respekt for de mange værgeløse mennesker i de centrale bydele, som lige nu dagligt sætter helbredet på spil på grund af trafikkens uddunstninger.

Steffen Loft fra KU, som står bag mange undersøgelser om luftforureningens betydning for sundheden, siger til Berlingske.dk, at han tror på, at en intelligent trafikstyring vil kunne nedbringe luftforureningen, herunder den ultrafine partikelforurening, som hvert år er årsag til tusindvis af danskeres for tidlige dødsfald og titusindvis af astmatiske reaktioner.

Læs mere »

Share

Forårstegn IX – slanger i Paradis

29. marts 2008

Midt i Botanisk Have kan man møde slanger. Men bare rolig, det er snoge, de er helt ufarlige og lette at kende på deres to gule nakkeplatter.

Her sidst i marts kommer de første frem efter at have ligget i dvale vinteren over, og det er på denne årstid, at de er lettest at finde, på små lune pladser, hvor de suger til sig af solens varmende stråler.

Snogen er en god svømmer, og senere på sommeren ser man den mest, når den svømmer i de gamle voldgrave.

Snogen lever først og fremmest på steder, hvor der er frøer og vand. Snogen er i stærk tilbagegang i Danmark og er derfor fredet. Snogen er som det eneste danske krybdyr på Danmarks gulliste over truede dyrearter. Snogen er derfor en af de mange dyre- og plantearter, som ville nyde godt af, hvis man fik reetableret nogle af de mange vådområder i det åbne land, som landbruget gennem dræning og vandløbsregulering har tørlagt for at vinde dyrkbare arealer.

Måske var snogen også et af de dyr, som vi med en grønnere og vegetationsmæssigt mere frodig by kunne give bedre livsbetingelser. Men det forudsætter, at vore grønne områder ikke bliver alt for friserede.

Se mere om snogen på www.skovognatur.dk.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Gulliste over planter og dyr i Danmark (pdf).

Share

Forårstegn VIII – traner på træk

28. marts 2008

Danmark har kun få ynglende traner – sidste år var der ifølge Dansk Ornitologisk Forening lige godt 70 ynglende par i Danmark, hvoraf de fleste i Nordjylland. Men i de kommende dage kan man meget vel i eftermiddagstimerne opleve flokke af traner trække hen over Københavnsområdet i karakteristiske kileformationer.

Tranerne samler sig fra vinterkvarterer i store dele af Europa ved Rügen, før de krydser Østersøen. Sidste år blev der således på en enkelt dag set næsten 500 traner hen over Utterslev Mose, mere end 1.000 ved Kongelunden og næsten 1.500 hen over Saltholm. Næste større stop er ved Hornborgasjön øst for Göteborg, hvor der de seneste år har været samlet omkring 12.500 traner, som samler kræfter før de i løbet af april trækker videre nordpå til deres sommerrevirer.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Martin Holm: Gode muligheder for tranetræk, Dansk Ornitologisk Forening 27.03.2008.

Elisabeth Lumby: Tranerne flyver forbi, Berlingske Tidende 28.07.2008.

Timme Nyegaard og Michael Borch Grell (Eds.): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007, Dansk Ornitologisk Forening 2007 (pdf).

Share

Vækst og bæredygtighed

28. marts 2008

Onsdag havde Connie Hedegaard i Information en leder under overskriften: Vi skal frem – bæredygtigt, hvori hun går i rette med Jørgen Nørgaards nylige indlæg i Information, Gør velværet bæredygtigt, og siger, at der er ikke noget lettere end at nå nulløsninger i CO2-udledninger. Man kan jo blot forbyde bilkørsel og industriel produktion. “Det er ikke den vej, vi skal,” skriver Connie Hedegaard. Kunsten er at forene økonomisk vækst og bæredygtig udvikling.

“Vi skal sikre et samfund, der er i stand til at udvikle sig samtidig med, at vi tager de hensyn til miljø og klima, som er så afgørende for, at vi også er i stand til at udvikle os i fremtiden. Fordi vi ikke slider for hårdt på ressourcerne. Fordi der skal være en rig flora og fauna til vores børn og børnebørn. Fordi vi ikke i det rige vesten sviner ubegrænset, mens skaderne viser sig i udviklingslande eller ved polerne.”

Connie Hedegaards irettesættelse af Jørgen Nørgaard virker noget malplaceret i og med at han igennem årtier har søgt at vise, hvordan basale ændringer i vores dagligdag, for eksempel den måde vi laver køleskabe på så de holder meget længere og bruger langt mindre energi, kan have vidtrækkende betydning for vores energi- og ressourceforbrug uden at det mindsker vores livskvalitet. Kogt ind til essensen er forskellen måske, at for Connie Hedegaard er udvikling og økonomisk vækst synonymer, hvor Jørgen Nørgaard ser vidtgående forandringer for sig, uden at det nødvendigvis indebærer økonomisk vækst: “…it is possible in the course of half a century to offer everybody on Earth a joyful and materially decent life with a per capita energy consumption of only a small fraction of today’s consumption in the industrialized countries.”

Sagt på en anden måde, hvor den økonomiske vækst, som Nørgaard i Gør velværet bæredygtigt harcelerer over som en indiskuterbar forudsætning for klimakommissionens arbejde, opererer i livskvantitet, der tænker Nørgaard langt mere i opretholdelse og udvikling af livskvalitet.

Læs mere »

Share

Mange danske fuglearter truet på livet

27. marts 2008

Dansk Ornitologisk Forening har netop offentliggjort deres tiende årsrapport over truede danske fugle, Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007. Den giver på baggrund af observationer af 40 af de mest truede og sjældne fuglearter i Danmark et forstemmende billede af biodiversiteten i det danske landskab.

Blandt de 40 truede arter er der adskillige, hvor de ynglende par kan tælles på en hånd, heriblandt hedehøg, kirkeugle, mosehornugle, toplærke, markpiber, hjejle og stor tornskade. De mest truede fugle er gennemgående dem, som er afhængige af næringsfattige åbne og svagt bevoksede landskaber med masser af insekter.

Biolog Michael Borch Grell, som er leder af DOF’s projekt “Truede og sjældne ynglefugle i Danmark”, siger til Ritzau, at den kritiske tilstand for disse fugles vedkommende er uændret eller forværret det seneste år. Han forudsiger, at flere af dem vil blive ofre for en kombination af ændringer i landbruget og mangelfuld offentlig naturforvaltning.

Det er dog ikke lutter tilbagegang. Faktisk var 2007 året, hvor vi for første gang i nyere tid havde ynglende kongeørne i Danmark.

Læs mere »

Share

Ingeniørforeningens Energiplan 2030

25. marts 2008

I løbet af 2006 udarbejdede Ingeniørforeningen en Energiplan 2030, som giver et bud på, hvordan Danmark i 2030 kan være godt på vej til CO2-neutralitet, uafhængighed af fossile brændstoffer og langt mere bæredygtige tilstande.

Energibesparelser står centralt i planen, og man regner med at kunne reducere energiforbruget med 30% gennem systematiske indsatser i transportsektoren, industrien og byggeriet. Samtidig vil andelen af vedvarende energi være øget, så det udgør halvdelen af vores samlede energiforbrug. Vores samlede CO2-udledninger vil hermed være reduceret med 60% i forhold til 1990.

Når man ser scenariets udgiftssammensætning, fylder investeringer i energibesparelser, kollektiv transport og omlægninger til vedvarende energi markant mere end i reference-scenariet, mens udgifter til brændsel fylder meget mindre. Og de stigninger i energipriser, vi har set siden 2006, har blot tydeliggjort, at selvom et scenario som dette kræver meget store investeringer, vil det ikke bare være godt for miljøet og den globale opvarmning, men også økonomisk set være yderst fordelagtigt. Blot få år frem vil det ikke være sjovt at være blandt de samfund, som er afhængige af de stadig mindre tilførsler af fossile brændstoffer.

Læs mere »

Share

Gletsjere smelter med rekordhastighed

17. marts 2008

UNEP, United Nations Environment Programme, undersøger løbende afsmeltningen af gletsjere rundt omkring i verden. Og de seneste tal viser, at afsmeltningen ikke på noget tidspunkt i de seneste 5.000 år har været større end i dag. UNEP har derfor i dag slået alarm, at man må skride øjeblikkeligt ind med klimabeskyttende foranstaltninger for at sikre den fremtidige vandforsyning for store befolkningsgrupper.

Gletsjere vokser i tykkelsen med vinterens snefald, og bliver tyndere igen i løbet af sommerens afsmeltning. I perioden 1850-1970 anslås det, at nettotabet ved afsmeltning i gennemsnit har været omkring 30 cm pr. år. I perioden 1970-2000 steg afsmeltningen til 60-90 cm pr. år. Siden år 2000 har den årlige nettoafsmeltning været over 1 m pr. år. Og sidste år var afsmeltningen med 1,5 m større end nogensinde.

Det er således en stærkt accelererende udvikling, som ikke bare vil medføre stigende verdenshave, men på sigt vil give problemer med vandforsyningen – og dermed også fødevareproduktionen – i store dele af verden. For eksempel overrisles 80% af Pakistans landbrugsareal med vand fra Indus, som får 70-80% af sit vand fra gletsjere. Floder som Ganges og Yangtze har ligeledes markante vandtilførsler fra gletsjere, og de udgør hver især vandforsyning for 350-400 millioner mennesker.

Achim Steiner, executive director ved UNEP, siger ifølge AFP, at klimakonferencen i København i 2009 vil være den virkelige lakmusprøve for at teste regeringernes vilje til at reducere udledningerne af drivhusgasser den CO2-forurening fra fossile brændstoffer, som ødelægger klodens klimasystem. Ellers vil vores muligheder for at gribe ind simpelthen smelte bort sammen med gletsjerne.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Juliette Jowit: Melting glaciers start countdown to climate chaos, The Observer, 16.03.2008.

Juliette Jowit og Robin McKie: Glaciers melt ‘at fastest rate in past 5,000 years’, The Observer, 16.03.2008.

Lester Brown: Global Warming Melting Glaciers, Shrinking Harvests in China and India, Treehugger 26.03.2008.

Share