april 2008 arkiv

Fremtidens energiforsyning?

30. april 2008

Spiegel Online bragte 28.04. en billedserie om solkraftværker af CSP-typen (Concentrating Solar thermal Panels) med eksempler dels fra Californien, dels fra Spanien. Der er tale om gigantiske anlæg, hvor parabolsk formede flader, som drejer med solens gang over himlen dagen igennem fokuserer sollyset på et gennemgående vandrør. Det varme vand opsamles, hvorefter det kan drive en turbine, som producerer elektricitet. Det er ganske enkelt at opsamle det varme vand i et stort lager, så turbinerne kan producere i døgndrift.

Som man kan se af kortet til højre (klik for større udgave i billedgalleriet nedenfor) er solindstrålingen meget ulige fordelt – den er således 4-5 gange større over Sahara end i Danmark, som ligger for nordligt til, at CSP solkraftværker som de her viste er rentable. Men man kunne forestille sig et gigantisk energinet, som blev forsynet med jordvarme, vind- og vandkraft, sol- og bølgeenergi i forhold til, hvad der på et givet sted var mest rentabelt – i virkeligheden vores nuværende elnet, blot med den forskel, at kul, olie og plutonium er erstattet af vedvarende energikilder.

Læs mere »

Bier i fare

29. april 2008

For nylig sendte en god ven Daniel mig en hel stribe links om bier. Bierne har i efterhånden en del år været i gradvis tilbagegang i takt med, at det industrialiserede landbrugs dyrkningsmetoder mange steder i verden har gjort livet på landet stadig mere besværligt for bierne. Men på det seneste har man set hidtil ukendte problemer med bierne. De kan simpelthen ikke finde tilbage til bistaderne, og hele bisamfund går til grunde.

‘Colony Collapse Disorder’ har man kaldt det. Fænomenet optræder blandt andet i USA, Irland og England, og der har været varslet, at bierne kan være helt forsvundet om 10 år.

I en tid med ufred og klimatrusler kan det umiddelbart synes som et mindre problem. Men mange planter er afhængige af biernes bestøvning for at kunne sætte frugt og frø, deriblandt en stor del af vores nyttepanter. Så selvom vi måske kan sikre æblehøsten ved møjsommeligt én for én at bestøve alle æbleblomster med en lille pensel, så vil biernes forsvinden få katastrofale følger for biodiversiteten.

Man har spekuleret meget i, hvad der ligger bag bisamfundenes pludselige kollaps? – virus, nye sprøjtemidler eller måske mobiltelefoni, hvis bølgemønstre i stadig højere grad fylder æteren. Hvor der lige nu er stor tvivl om årsagen, er der ingen tvivl om, at det vil får alvorlige konsekvenser for landbrugsproduktionen.

Nedenfor er der masser af links til yderligere informationer samt adgang til en ’60 minutes’ video om problemerne i USA.

Læs mere »

Min bil kører på algesuppe

29. april 2008

Det er efterhånden ved at stå klart, at biobrændstof til biler giver næsten uoverstigelige problemer, så længe det fremstilles af fødevarer eller på arealer, som med fordel kunne være brugt til fødevareproduktion. Problemets omfang fremgår med al tydelighed af en artikel i Ingeniøren i fredags: Dyrk alger og giv dem saltvand – så skal I få masser af biobrændstof. Det fremgår heraf, at hvis det nuværende amerikanske transportbehov skulle dækkes fuldt ud ved biobrændstof fremstillet af majs, så ville det kræve et majsareal på omkring 2 millioner km², hvilket svarer til det meste af det amerikanske prærieland eller cirka 45 gange Danmarks areal.¹

På den baggrund er det indlysende, at hvis alle verdens biler, fly og skibe pludselig skal til at drives med biobrændstof, så vil det give et enormt pres på verdens begrænsede opdyrkelige areal.

Heroverfor har forskere ved Taxas University udviklet en genmodificeret blågrønalge, som kan levere råmaterialet til biobrændstof på blot det halve areal – hvilket stadig er ganske meget. Men man mener i løbet af få år at kunne komme op på 17 gange højere produktion pr. arealenhed. Og så begynder det at ligne noget, som der kan blive plads til uden drastiske konsekvenser for fødevareproduktionen, ikke mindst fordi produktionen med fordel kan foregå på arealer, som er for tørre til almindelig dyrkning.¹

Læs mere »

Økologi er godt for de sultende

28. april 2008

Ét er, at en seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, kan mene, at Økologi er skidt for de sultende – det er i sig selv rystende og viser lidt om, hvor langt ind i vores vidensopbygning, det kemiske landbrugs livstruende tanke- og handlemåde er nået. Men at Politiken blot viderebringer den slags ureflekteret kan næsten kun være for at lokke frådende kommentarer frem – det har de i hvert fald fået i overmål (se kommentarer).

Efterfølgende har man da også bragt en artikel: Økologi kan fordoble fødevareproduktion, hvoraf det fremgår, at økologiske dyrkningsmetoder mange steder i U-landene ville kunne to- eller tredoble afgrøderne.

Læs mere »

Why Bother?

28. april 2008

New York Times bragte for en uges tid siden en meget læseværdig artikel af forfatteren Michael Pollan, Why Bother?, hvor han stiller sig spørgsmålet hvorfor?

Hvorfor forholde sig til klima-truslen? Hvorfor dog gøre noget ved ens livsstil, når der findes tusind gode undskyldninger for blot at fortsætte, som om klimaforandringer ikke er mit problem? Hvorfor begrænse sig, når millioner af nyrige kinesere og indere står klar som nye superforbrugere? Hvorfor påtage sig forandringer, når klimaforandringerne ikke kan stoppes alene af nok så velmenende borgere? Det kræver nye love, det kræver intelligente investeringer – men det formår heller ikke at vende billedet. Penge og politik kan intet udrette uden vi velmenende borgere.

Pollans pointe er, at det ikke bare nytter noget, men er bydende nødvendigt. 70% af økonomien er forvaltet af den enkelte forbruger, og først den dag vi sender entydige signaler til vores politikere om, at vi ønsker forandring, får vi en helhjertet indsats fra vore politikere.

I tråd med Pollans forfatterskab runder han Why Bother? af med, at noget af det, som virkelig nytter noget, er at dyrke blot en del af ens føde selv. Ikke blot vil det gøre noget nu meget CO2-producerende CO2-neutralt. Det vil være et vigtigt sindbillede for os på, at vores tilstedeværelse på kloden frem for begrænsninger kan være båret af vækst.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Michael Pollan: Why Bother?, New York Times 20.04.2008.

Blog-indlægget Michael Pollan: The omnivore’s next dilemma rummer to videoer med Michael Pollan, hvor han fortæller om sine to seneste bøger.

Kulfrit Avedøre

28. april 2008

Her til morgen har aktivister fra Greenpeace skaffet sig adgang til en af Avedøreværkets store skorstene for at hænge et gigantisk banner op med teksten ‘kulfrit’.

Baggrunden er den bedrøvelige, at selvom Avedøreværket er så avanceret, at det kan køre på mange forskellige brændelskilder, er man i færd med at åbne for muligheden af igen at fyre med kul, den klima- og CO2-mæssigt dårligste energikilde.

“‘Avedøre2 er en af de få kraftværksblokke i Danmark, som DONG, regeringen og Danmark kan være stolte af. At omstille den til kul er det dårligst tænkelige signal, Danmark som vært for klimatopmødet i 2009 kan sende til resten af verden. Derfor er det afgørende for klimaet og for Danmarks klimapolitiske troværdighed, at vi bevarer Avedøre2 kul-frit,’ siger Tarjei Haaland, energi og klimamedarbejder, Greenpeace.”

greenpeace.org er der en video fra auktionen samt billeder og pressemeddelelse. Og det er muligt at sende en e-mail til DONG med en protest mod brugen af kul.

Kvotesystem eller ej virker det direkte nedbrydende på klimamoralen, når kraftværkerne i den grad skalter og valter med deres muligheder. Jeg håber der er rigtig mange, som i disse timer har en dårlig smag i munden, de politikere, som i sin tid var med til at privatisere energisektoren, de embedsmænd, som har lavet et så elendigt fungerende kvotesystem, at det kan ‘betale sig’ at fyre med kul på Avedøreværket, værkledelsen og det politi, som nu skal i gang med at ‘genoprette ro og orden’. Den egentlige forbrydelse er ikke overfor Avedøreværket, men overfor fremtidens klima, så et stort TAK til Greenpeace.

Lad os gemme de kul vi har tilbage indtil vi har udviklet en billig velfungerende måde til at opsamle CO2-udledningerne 100%. Alt andet er hasard med vores fælles fremtid.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Elisabeth Astrup: Greenpeace besætter skorsten, Politiken 28.04.2008.

Thomas Djursing: Energi-professor støtter aktivister, der hænger i 150 meter høj skorsten, Ingeniøren 28.04.2008.

Martin Justesen: Aktivister overnatter i skorsten, Politiken 28.04.2008.

Elisabeth Astrup: Aktivister har sovet tungt i skorsten, Politiken 28.04.2008.

Jørgen Steen Nielsen: Farvel til det fossile starter med grønt lys for kul, Information 29.04.2008.

Kirstin Stefansdottir Egekvist: Greenpeace-aktivister er kravlet ned, Politiken 30.04.2008.

Flickr kan man finde en række små videostumper fra skorstensaktionen.

Lessons From Germany

27. april 2008

Af en artikel i Time i dag, Lessons From Germany, fremgår det, at mens de amerikanske CO2-udledninger i perioden 1990-2005 steg med 16%, er de tyske CO2-udledninger i samme tidsrum reduceret med 18%. Det er en imponerende bedrift, som sætter den valne danske klimaindsats i det seneste tiår i et intet mindre end pinligt lys.

De danske udledninger ligger stadig stort set på niveau med udledningerne i 1990 og har endog i de seneste år vist en svagt stigende tendens. Hvordan politikere og erhvervsliv på den baggrund kan blive ved med at fremmane et billede af Danmark som foregangsland på miljøområdet, er mig en gåde.

De tyske resultater er opnået gennem en systematisk støtte til en bred vifte af fornyelige energikilder, og der er intet i den tyske indsats, som ikke kunne have været gjort tilsvarende i Danmark. Men imens vores eftehånden længe siddende VK-regering kun langsomt er ved at vriste sig ud af Lomborgske og markedsmekanistiske rationalers forplumring af miljøproblematiken, der har Tyskland med Die Grünen i en rød-grøn regeringskoalition i samme periode haft en stærk politisk dynamo, som har været i stand til at implemetere et klart miljøperspektiv i den tyske energi- og ressourcepolitik og give det stærk genklang i befolkningen.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Laura Blue: Lessons From Germany, Time 27.04.2008.

Pendling i Hovedstadsområdet

27. april 2008

fra Henrik Toft Jensen: Pendling - en livsform eller arbejdskraftens frie bevægelighed

Hovedstadsområdets pendlertrafik har i mange år været stadig stigende. Af de små kort ovenfor fremgår det således, at der i 2006 var i alt 114.000 mennesker, som pendlede til et arbejde i Hovedstadsområdet og 36.000, som pendlede den modsatte vej, fra Hovedstadsområdet ud i landet.

Henrik Toft Jensen skriver i Pendling – en livsform eller arbejdskraftens frie bevægelighed, at “der har været [en] stigning i pendlingen fra Region Sjælland til Region Hovedstaden med omk. 15% siden 1993. Der har været lidt større stigning på de længere distancer fra Slagelse, Ringsted og Holbæk end på de kortere som fra Roskilde Lejre og Køge. Pendlingen fra Sverige stiger imidlertid eksplosivt og er i oktober 2007 oppe på omk.14.000 pendlere”.

På det lille kort til højre kan man se, at grænsen for, hvor på Sjælland 10% af indbyggerne pendler ind til hovedstaden har flyttet sig markant fra 1982 til 2002 og nu omfatter hele det sydligste Sjælland og dele af Møn.

Den omfattende pendling opfattes ofte som en nødvendighed for et dynamisk arbejdsmarked. Men en meget stor del af regionens pendling foregår i privatbiler med stadig større pres på de københavnsk indfaldsveje og centrale bydele til følge.

Pendlertrafikken er således en af de store kilder til den danske CO2-udledning. I en tid, hvor vi står med gigantiske klimaudfordringer og uacceptabelt høje niveauer af partikelforurening i byerne, er der derfor al mulig grund til at gentænke hele denne stadig større opsplitning mellem arbejde og bolig, som planlægningsmæssigt stammer fra en tidlig fase i industrialiseringen, hvor det meste af produktionen svinede og støjede, så det var hensigtsmæssigt at holde bolig og arbejdsplads hermetisk adskilte.

Læs mere »

Enlig pendler søger medpassagerer

27. april 2008

Private pendlertrafik fylder hver morgen og aften de københavnske indfaldsveje til bristepunktet. Dette forpester byluften, giver lange ventetider i bilkøerne og medfører et uacceptabelt højt forbrug af fossile brændstoffer i en tid, hvor det er bydende nødvendigt at reducere vores CO2-udslip radikalt, hvis vi skal lykkes at afbøde klimaforandringer.

På den baggrund er pendler.net et prisværdigt initiativ. Langt de fleste kører alene til og fra arbejde. Via pendler.net kan man finde pendlingspartnere, så man kan være flere om at køre i samme bil (de fleste biler har som bekendt fire komfortable sæder).

Pendler.net har eksisteret siden 1997 og har foreløbig 9.000 tilmeldte. Det er ikke ret mange i forhold til, hvor mange, som hver dag kører til og fra arbejde. Så giv dine kolleger et praj om muligheden. Pendler.nets flyer findes i større udgave nedenfor.

Læs mere »

Godstransporten på skinner

25. april 2008

Af artiklen Skindød jernbane genopstår i USA i Ingeniøren fremgår det, at godstransporten via jernbane i disse år er stigende i USA og godsbanenettet igen udbygges markant. Det er de højere brændstofudgifter, som driver udviklingen, og med den liberalistiske amerikanske økonomi giver det mere umiddelbart udslag end vi ser i de europæiske økonomier. Man regner med en 90% øget jernbanetransport i 2035.

Dette står i grel kontrast til forholdene i Europa, hvor lastbiltrafikken efterhånden er næsten enerådende, men frem for at prøve at flytte godstransporten fra landevejene til et integreret system, som i videst mulig omfang benytter sig af jernbane og flodtransport, har man netop har vedtaget en tre-årig forsøgsperiode med gigantiske 60 ton lastkøretøjer.

Baggrunden for de store køretøjer er CO2-besparelser. Men trafikforsker Per Homan Jespersen fra RUC betvivler, at der er nogen CO2-gevinster ved disse store køretøjer. Det kræver at de er helt fyldte, hvor lastkøretøjernes kapacitet i snit kun udnyttes med 40%. Hvis det også gælder for 60 ton-køretøjerne, vil der ikke være nogen CO2-besparelser. Og hvis 60 ton-køretøjerne flytter godstrafik fra jernbanerne til landevejene, vil man tværtimod forårsage endnu højere CO2-udledninger.

Læs mere »