februar 2011 arkiv

Concito: Vi har direkte indflydelse på 80% af vores klimapåvirkning

28. februar 2011

Concito barslede lige inden jul med en ny rapport, Forbrugerens klimapåvirkning,¹ som rejser spørgsmålet, om vi i Danmark har prioriteret rigtigt i de hidtidige CO2-sparekampagner. Indledende fastslås det, at fokus i Danmark overvejende har været på forbrugerens udslip gennem forbruget af el, brændstof og varme, selvom det kun udgør ca. 20% af den enkeltes globale udledning. Hele 80% af udledningen er knyttet til de varer og serviceydelser, som vi som forbrugere køber eller får stillet til rådighed.

Den enkelte danskers udslip af drivhusgasser bliver ofte angivet til at være 12-13 tons CO2e pr. år. Dette fremkommer ved at dividere det nationale danske udslip med de 5,5 millioner borgere i Danmark. Dette giver dog ikke noget retvisende billede, idet stadig flere af de varer og ydelser, som vi forbruger, i dag er produceret i andre lande og dermed medfører et udslip i disse lande. De samlede globale udledninger af drivhusgasser fra hver dansker ligger således snarere omkring 19 ton CO2e pr. år.

De klassiske indsatsområder som el og varme til private husstande og brændstof til personbiler udgør således kun 20% af det samlede udslip fra en dansker, medens mad udgør en tilsvarende mængde. Resten er relateret til øvrige varer og ydelser, som flyrejser, elektronik, byggematerialer, tøj, produktion af biler, offentligt forbrug, infrastruktur, etc. Concitos kortlægning af de enkelte varegrupper viser på den ene side, at udledningen af drivhusgasser er væsentlig højere end de fleste tror. Samtidig er mulighederne for den enkelte for at nedbringe sit udslip tilsvarende større.

I Concitos rapport siges det, at de forudsætninger, man har sat for beregningen af udledningerne fra vores animalske føde er sat lavt.

Fra anden side har det været påvist, at de hidtidige beregninger (FAO 2006²), som vurderede at verdens kødproduktion afstedkommer 18% af verdens samlede udledninger, ligger alt for lavt, og at den animalske produktion alene tegner sig for op imod halvdelen af de samlede øjeblikkelige drivhusgasudledninger.³

Se det tidligere blog-indlæg: Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, som gennemgår disse beregninger.

Det korte af det lange er, at Concitos rapport understreger vigtigheden af, at vi bliver bedre til at se klart, hvilke indsatser, som skal til på hvilke niveauer. Hvor mange af de ting, vi indtil nu har bedt borgerne om at gøre i klimaets og miljøets navn med rette kunne håndteres mere effektivt gennem at ændre rammevilkårene.

Dette er baggrunden for, at vi med udstillingen Hungry Planet har sat fokus på den store mulighed, vi hver især har for at styrke vores egen og planetens sundhed gennem at ændre vores spisevaner. Der ligger i vores løbende forbrugsvalg en række meget vigtige klima-konsekvenser, som vi skal have mere viden for at kunne træffe kvalificerede valg, men som vi nødvendigvis selv må træffe, hvis ikke vi skal ende i det totale formynderi.

indlæg oprettet af Jens Hvass indlæg ved Jens Hvass.

Torben Chrintz: Forbrugerens klimapåvirkning, Concito 18.12.2010 (pdf).¹

H. Steinfeld et al.: Livestock’s Long Shadow. Environmental Issues and Options, FAO, Rom 2006 (pdf).²

Robert Goodland and Jeff Anhang: Livestock and Climate Change, Worldwatch Magazine vol. 22 no. 6 nov.-dec. 2009, pp. 10-19 (pdf).³

Share

Billedrapport fra Klimabundmødet

26. februar 2011

Det store Klimabundmødearrangement i december 2009 blev stort set ignoreret af de danske medier, selv om der var mere end 1500 mennesker bag arrangementet og mindst 20.000 tilskuere over de 14 dage, det varede. De udenlandske medier derimod dækkede mødet intensivt.

Nu er der udkommet en billedrapport fra det mangfoldige arrangement. 96 sider med fotografier, billedtekster og klimaerklæringer, samt hvad der siden er sket på området – lige fra Christiania til Bolivia. Der bliver reception med panel i Gallopperiet d. 3. marts kl. 11.30, hvor der også vil blive fortalt om Christianias planer for de kommende års miljøtiltag med ressourcebesparende foranstaltninger.

Billedbogen er udgivet af Christianias Kulturforening og redigeret af Nils Vest og Britta Lillesøe. Den koster 75 kr., og kan købes forskellige steder på Christiania, bl.a. i Christianias Grønne Hal, i Kvindesmedien, på Gallopperiet, i Infobutikken og igennem Netbutikken. Og så også under udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetårn indtil d. 27. marts.

Bogen bliver også tilgængelig fra Kulturforeningens hjemmeside i pdf-format, i både dansk og engelsk udgave, og vil fremover også kunne købes fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77.

For yderligere oplysninger, kontakt Britta Lillesøe på 20 64 08 34 eller mail@cakultur.dk.

Med Billedrapporten kommer vi godt omkring på Bundmødet, som havde tilrejsende og bidrag fra hele verden. Billedrapporten har samtidig medtaget tre tekster, som står som centrale konklusioner på Klimabundmødet. Dels Klimabundmøde-manifestet, Bundmødets kulturelt-eksistentielle testamente, som kun kunne få denne stærkt holistiske form fordi Bundmødet havde deltagelse af oprindelige folkeslag og økofællesskaber fra alle dele af verden. Dels Klima-erklæringen, som herfra trækker de nødvendige klima- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser.

Og så er der i bogen medtaget de fjorten begravelsestekster, som spændte Klimabundmødets tematik op dertil, at det blev virkelig interessant. For ligesom hver af Bundmødets 14 dage havde sit tema, så havde hver dag sin begravelse – 14 træk ved det industrielle samfund, som vi må lade bag os for at nærme os et bæredygtigt ligevægtssamfund.

Klimabundmøde-manifestet, Klima-erklæringen og De fjorten begravelsestekster findes også tilgængelige i et Klimabundmødehæfte (17 Mb pdf).

Nils Vest og Britta Lillesøe (Eds.): Billedrapport fra Klimabundmøde – Windows of Hope, Christianias Kulturforening 2010.

Se mere om Klimabundmødet på www.climatebottom.dk.

Se flere billeder fra Bundmødet på Christiania (pdf) og fra Bundmødet på Vartov (pdf) – råbilledserier til Bundmøde-udstilling på Galopperiet juli 2010.

 

Share

Hans Laurens: Sære fortællinger til en sulten planet

24. februar 2011

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Hans Laurens tirsdag den 8. marts kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “Sære Fortællinger til en Sulten Planet”.

Med dagens klimaudfordringer er vi alle i samme båd. Hans Laurens, historiefortæller og arkitekt, sender tilhørerne afsted på en dristig fortælletømmerflåde. En lyttetur der fører fartøjet fremad, mens alle gør sig parat til at modstå faretruende bølgegang og udsvævende skumsprøjt.

Hans Laurens ord er en fortælling om vores fælles ståsted, der handler om at skaffe mad hver eneste dag til Planetens mange maver. Hop med om bord og se om dine ører giver dig nye billeder om de daglige udfordringer, vi møder, når vi knokler for at mætte Kloden. Hans Laurens er kendt for at åbne op for nye måder at forstå verden på. Med sære fortællinger til en sulten jordklodes beboere kan vi måske gribe klimaudfordringerne an på en helt ny måde.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for Tirsdagsrækken (pdf).

Se program for det ekstra arangementet 15. marts: Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre! (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet www.hungryplanet.dk.

'Hungry Planet - mellem køkken og klode' er en udstilling af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

.
www.laurens.dk / www.besttellers.dk.

 

Share

What we Eat – A Worldwide Photographic Journey

21. februar 2011

Familien Casales fra Mexico sammen med den mad de spiser på en uge, foto: Peter Menzel

Madkulturen verden rundt er i konstant forandring og under indflydelse af en fortsat tiltagende industrialisering af fødevareproduktionen

Bibliotekssalen i Rundetaarn var fyldt den 15. februar, da Peter Menzel og Faith D’Aluisio stillede sig ved hver deres mikrofon. Selv om de uden problemer kan fortælle frit fra leveren, har de så meget på hjerte, at hver eneste sætning er nøje overvejet og skrevet ned. Hungry Planet er ikke bare en fotoudstilling med æstetisk smukke portrætter. Parret fra Napa i Californien bygger deres bøger på en lang proces med rejser, indsamling af data, mange måneders skrivearbejde og beregning af madens mængde og kalorieindhold.

Interessen startede med et besøg dybt inde i junglen i Papa Ny Guinea. Peter og Faith oplevede, hvordan en papkarton med tørrede nudler havde fundet vej ind til indianerne. Dernæst dukkede de første flasker cola op. Det førte dem til at stille spørgsmålet: Hvordan ændrer madkulturen sig over tid? Hvordan infiltrerer nogle landes madkultur andre landes? Og hvad betyder det, at vores mad i stigende grad er industrielt forarbejdet?

Derfor rummer bogen ’Hungry Planet’ fortællinger om madkultur verden rundt. En madkultur, som er i forandring og under indflydelse af stærke markedskræfter. Den stigende vestlige indflydelse på madkulturen i lande, der traditionelt har spist sundt, betyder blandt andet, at sygdommen diabetes breder sig ukontrollabelt i både USA og de lande, der importerer de industrielt forarbejdede fødevarer fyldt med tomme kalorier, som burgere, pizzaer og Coca Cola.

Læs mere »

Share

Carolyn Steel: Hungry City – Storbyens fornemmelse for mad

18. februar 2011

Carolyn Steel holder foredrag i Rundetaarn den 1. marts kl. 19.15 – 21.00.

Storbyens madforsyning skal være synlig i bybilledet, mener arkitekt og byplanlægger Carolyn Steel.

Hver dag transporteres store forsyninger af mad ind til klodens storbyer. Op gennem tiderne har byernes planlægning været tæt forbundet med behovet for at kunne fragte mad ind fra oplandet til de centrale markedspladser. De var naturlige mødesteder, fælles rum i byen, hvor man kom hver dag, og hvor der også blev udvekslet nyheder og sladder. Carolyn Steel peger på, at storbyboere har fortrængt, at de stadig er lige så afhængige af natur og kulturlandskabet, som vores forfædre var det.

At bo i byen har mange miljømæssige, sociale og kulturelle fordele. Der er kollektive transportsystemer og velisolerede huse, som optager en mindre bid af landjorden. Der er kortere transportveje og lettere adgang til kulturliv, uddannelser og job. Men det er et grundlæggende problem, at fødevareproduktionen foregår så adskilt fra livet i byen. Vi beundrer skønheden i den uberørte natur, men ignorerer at vores behov for mad skaber et produktionslandskab – som ikke er en Morten Korch idyl med bonderoser og gadekær. Landområderne har udviklet sig til et affolket Udkantsdanmark, som ingen vil være ved.

Læs mere »

Share

Hungry Planet skoletjeneste

15. februar 2011

Blandt fotografier af alverdens familier sammen med hvad de spiser på en uge, bliver børn og unge fra skoleklasser og andre institutioner indført i temaerne, der er forbundet til fotoudstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode. Der sættes spot på løsninger, som er med til at nedsætte vores CO2-udledninger, og som skaber mere bæredygtige samfund, der producerer sunde og alsidige fødevarer til planetens mange beboere.

’Hvad er mad?’ spørger Charlott Christensen indledningsvist sine besøgende i skoletjenesten, og ‘hvad sker der, når vi spiser?’. For nok er der brug for fokus på problemer og løsninger, men mad er også en sanselig oplevelse, der sætter gang i mundvandet, og som sender os afsted ud efter de livgivende komponenter, der holder kroppen i gang. Jo mere vi har gode oplevelser med alsidig, sund og bæredygtig mad, des mere går vi efter lignende løsninger, når vi næste gang skal stille sulten.

.
9. klasse fra Copenhagen Euroschool i Rundetaarn 09.02.2011. Foto: Henning Sjøstrøm.

Med udsigt til at blive 9 milliarder mennesker på kloden i 2050 er det noget af en balanceakt at skabe en bæredygtig fødevareproduktion, der både tager hensyn til de mange munde, der skal mættes, og samtidig ikke udpiner eller opbruger vores ressourcer.

I skoletjenesten sendes eleverne ud i mindre hold for at se nærmere på udstillingens portrætter, hvor familier fra hele verden er fotograferet med den mad, som de spiser på en uge. Fotografierne inviterer til at dykke ned i adskillige temaer, der på én gang berører mad og klima. Familiernes valg af kød, grønt, frugt, færdigvarer og emballering af mad er let at få øje på. Men også dyrkningsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarerne er nogle af de mere ‘usynlige’ emner, som ligger bag familiernes – og vores egne – spisevalg. Skoletjenesten arbejder med mange af de bagvedliggende emner med en række temaplancher. Med dem bliver eleverne introduceret for initiativer, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, der engagerer og påvirker både samfundet og individet.

Læs mere »

Share

Bo Lille og Saxi: Haiku-digte til en Sulten Planet

14. februar 2011

En årstidsangivelse, en komplementær modsætning, 17 stavelser i en 5-7-5-rytme … det er i al sin enkelthed opskriften på et haiku, en form for fortættet digtekunst, som den japanske kultur har forfinet siden begyndelsen af 1600-tallet. Haiku bygger videre på en lang tradition for tilsvarende digtformer, som kan føres tilbage til Tang-dynastiets kinesiske digtetradition (dansk broncealder), hvor det typiske digt havde 4 strofer à 7 tegn, som ikke skulle rime, som når en pølse skal spises med følelse, men hvor stroferne fulgte fælles intonationsmønstre.

I det moderne haiku er der ikke nødvendigvis nogen årstidsangivelse eller komplementær modsætning, det med de 17 stavelser tages ikke så tungt, og i transformationen til de vestlige sprogs alfabeter er hele det visuelle univers, som skrifttegnenene fremmaner, fordampet. Endda er det som skribent, læser og lytter let at lade sig indfange af haiku-digtets stadige legen med det store i det små og dets uafladelige søgen mod den ultimative afklarethed, enkelhed og præcision.

Bo Lille er blandt de danske forfattere, som gennem en årrække har arbejdet seriøst med haiku-formen – ofte med stærke samfundskritiske undertoner. En af de oplevelser fra Klimabundmødet i 2009, som stadig står lysende klart, er mødet med Bo Lilles haikugruppes klimahaiku. Derfor var det nærliggende at spørge, om Bo Lille ville haiku-introducere udstillingen Hungry Planet. Sammen med basklarinettisten Saxi har han taget udfordringen op, og 22. februar kan vi i Rundetaarn opleve “Haiku-digte til en Sulten Planet”.

Her blot et enkelt af Bo Lilles haiku, brutalt flået ud af sammenhængen:

Her: aircondition
Der: overlevelseskamp
CO2-logik

Bo Lille et al: Klimahaiku 2009, Klimabundmødet 2009.

Bagefter vil man kunne fortsætte ud i udstillingens virtuelle verdensomrejse. Sing Tehus vil være til stede på aftenen og efterfølgende servere en kop god japansk grøn te.

Billetter à 40 kr. kan bestilles via Rundetaarns billetservice.

Aftenens arrangement er støttet af Statens Kunstfond.

indlæg oprettet af Jens Hvass

www.bolille.dk.

Bo Lille et al: Klimahaiku 2009, Klimabundmødet 2009.

Se mere om haikuwikipedia.org.

Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

 

Share

Peter Menzel & Faith D’Aluisio: What We Eat

10. februar 2011

Peter Menzel og Faith D’Aluisio (i midten) sammen med familien Aymes fra Ecuador og den mad de spiser på en uge. Fotoopstilling til bogen Hungry Planet (2005).

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Peter Menzel & Faith D’Aluisio tirsdag den 15. februar kl. 19:15 i Rundetaarn fortælle om deres arbejde under titlen “What We Eat – A Worldwide Photographic Journey.”

Menzel og D’Aluisio har arbejdet tæt sammen i nu to årtier. I 1995 udgav de Material World – en bog, som er bygget op om portrætter af familier fotograferet sammen med alle deres ejendele flyttet ud foran deres hjem. Dette geniale hovedgreb i Material World giver et enestående indblik i, hvor forskelligt vi lever og indretter os rundt omkring på denne klode. Og det har præget parrets videre arbejde.

I 1998 udgav forfatter-fotograf-parret bogen Man Eating Bugs – som følger, hvordan mennesker verden over med stor fornøjelse spiser insekter og ikke mindst deres larver og pupper.

I 2005 udkom bogen Hungry Planet. Den skildrer familier fra hele verden sammen med den mad, de spiser på en uge. Peter Menzels fortællingsmættede billeder herfra udgør kernen i udstillingen Hungry Planet, som kan ses i Rundetaarn frem til 27. marts.

I 2010 udgav forfatter-fotograf-parret bogen What I Eat, Around the World in 80 Diets, som følger op på Hungry Planet og skriver sig endnu mere præcist ind i den fedmeepidemi, som i kølvandet på den industrialiserede mad har ramt USA og store dele af den vestlige verden.

I foredraget i Rundetaarn 15. februar vil Menzel og D’Aluisio give os et indblik i deres arbejde med disse tre bøger, som forbilledligt levendegør og kropsliggør statistik, tendenser og kulturelle forskelle omkring mennesker og deres mad verden rundt. Kalorier og kultur – overernæring og underernæring sættes ind i en ramme, hvor vi kan sammenligne vores egne madvaner med andre kulturers i en forrygende virtuel rejse verden rundt.

Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Peter Menzel på TED-MED 2009.

www.menzelphoto.com: galleries / books / biography.

Faith D’Aluisio: Hvad skal vi have at spise? Samvirke 01.11.2005.

Philip Greenspun: Interview with Peter Menzel and Faith D’Aluisio, photo.net april 2007.

Elizabeth Wadell: Hungry Planet by Peter Menzel and Faith D’Aluisio, The Quarterly Conversation.

Se tidligere blog-indlæg: Material World og Hungry Planet.

A Worldwide Day’s Worth of Food, time.com billedserie fra What I Eat.

www.whatieat.org.

 

Share

Salat-slaver

7. februar 2011

The Guardian bringer i dag en video-reportage fra den spanske solkyst, Spain’s salad growers are modern-day slaves, say charities, om de nærmest slaveagtige vilkår, mange af de agurker, tomater, paprika og salathoveder, som sælges i de nordeuropæiske supermarkeder, produceres under. I titusindvis af daglejere, de fleste af afrikansk herkomst, lever her under kummerlige vilkår, uden rettigheder, uden identitetspapierer, uden værdighed, uden muligheder for at tage hjem.

I videoen siges det, at presset fra de nordeuropæiske supermarkedskæderes indkøbere er voksende, og fører til det hårde pres på arbejdslønnen. I et paper, Costa del Polythene: a sea of plastic,¹ vurderer Barcelona Field Study Centre, at arbejdslønnen ved grøntsagsproduktion på Solkysten ligger under en tredjedel af, hvad den er i Holland.

Når man samtidig ved, hvor generøst pesticidsprøjten bruges under mange af disse plastic-drivhuse, som sine steder totalt har overtaget landskabet, er det på tide, at vi som forbrugere får klar besked om, hvordan vores fødevarer er produceret, så vi får en reel mulighed for at kunne vælge fra.

Læs mere »

Share

Søren Espersen: Vild mad – vildt godt

1. februar 2011

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Søren Espersen tirsdag den 8. februar kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “vild mad – vildt godt”, hvor han fortæller om den vildtvoksende mad, som naturen bugner med overalt omkring os.

Søren Espersen, grundlægger af kulturlandskab.dk, tager i sit virke udgangspunkt i naturens spisekammer. Der findes store mængder spændende og alsidig mad i alle landskaber. Helt ind mellem højhusene kan man finde den, hvis man først har øje for det. Og med fritgående husdyr på naturområder kan vi forme et kulturlandskab, hvor der både er plads til høj biodiversitet og til menneskets tilvejebringelse af føde.

Et levende naturområde med græs- og urtegumlende køer såvel som plads til sommerfugle, fugle og frøer, giver gode betingelser for vild og nærende mad. Områder, hvor mange forskellige plante- og dyrearterlever side om side, vidner ofte om et balanceret stykke natur, med næringsstoffer i de rette doser, og uden forstyrrelser fra sprøjtegifte. Fra dyr, som græsser på naturarealer, får vi sund og velsmagende mælk og kød samtidig med, at et mangfoldigt planteliv kan give et varieret udbud af næringsrige og smagsmættede oplevelser til middagsbordet.

Bag husdyrfoder, landbrugsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarer er der spundet lange tråde af klima- og miljøbelastninger. Med en afkortning af madens vej fra jord til bord, hvor vores fødevalg inkluderer flere lokale vilde planter samt mere kød og mælk fra naturarealer, kan vi være med til at lette klimabelastningen. Med lokalt produceret naturkød og indsamling af vilde bær, nødder, svampe og grøntsager rykker vi samtidig tættere på årstiden med dens skiftende udbud af vidunderlige smagsoplevelser.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for de seks foredrag i Tirsdagsrækken (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet www.hungryplanet.dk.

'Hungry Planet - mellem køkken og klode' er en udstilling af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn Indlæg ved Gazelle Buchholtz.
.

Læs mere »

Share