Concito: Vi har direkte indflydelse på 80% af vores klimapåvirkning
28. februar 2011
Concito barslede lige inden jul med en ny rapport, Forbrugerens klimapåvirkning,¹ som rejser spørgsmålet, om vi i Danmark har prioriteret rigtigt i de hidtidige CO2-sparekampagner. Indledende fastslås det, at fokus i Danmark overvejende har været på forbrugerens udslip gennem forbruget af el, brændstof og varme, selvom det kun udgør ca. 20% af den enkeltes globale udledning. Hele 80% af udledningen er knyttet til de varer og serviceydelser, som vi som forbrugere køber eller får stillet til rådighed.
Den enkelte danskers udslip af drivhusgasser bliver ofte angivet til at være 12-13 tons CO2e pr. år. Dette fremkommer ved at dividere det nationale danske udslip med de 5,5 millioner borgere i Danmark. Dette giver dog ikke noget retvisende billede, idet stadig flere af de varer og ydelser, som vi forbruger, i dag er produceret i andre lande og dermed medfører et udslip i disse lande. De samlede globale udledninger af drivhusgasser fra hver dansker ligger således snarere omkring 19 ton CO2e pr. år.
De klassiske indsatsområder som el og varme til private husstande og brændstof til personbiler udgør således kun 20% af det samlede udslip fra en dansker, medens mad udgør en tilsvarende mængde. Resten er relateret til øvrige varer og ydelser, som flyrejser, elektronik, byggematerialer, tøj, produktion af biler, offentligt forbrug, infrastruktur, etc. Concitos kortlægning af de enkelte varegrupper viser på den ene side, at udledningen af drivhusgasser er væsentlig højere end de fleste tror. Samtidig er mulighederne for den enkelte for at nedbringe sit udslip tilsvarende større.
I Concitos rapport siges det, at de forudsætninger, man har sat for beregningen af udledningerne fra vores animalske føde er sat lavt.
Fra anden side har det været påvist, at de hidtidige beregninger (FAO 2006²), som vurderede at verdens kødproduktion afstedkommer 18% af verdens samlede udledninger, ligger alt for lavt, og at den animalske produktion alene tegner sig for op imod halvdelen af de samlede øjeblikkelige drivhusgasudledninger.³
Se det tidligere blog-indlæg: Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, som gennemgår disse beregninger.
Det korte af det lange er, at Concitos rapport understreger vigtigheden af, at vi bliver bedre til at se klart, hvilke indsatser, som skal til på hvilke niveauer. Hvor mange af de ting, vi indtil nu har bedt borgerne om at gøre i klimaets og miljøets navn med rette kunne håndteres mere effektivt gennem at ændre rammevilkårene.
Dette er baggrunden for, at vi med udstillingen Hungry Planet har sat fokus på den store mulighed, vi hver især har for at styrke vores egen og planetens sundhed gennem at ændre vores spisevaner. Der ligger i vores løbende forbrugsvalg en række meget vigtige klima-konsekvenser, som vi skal have mere viden for at kunne træffe kvalificerede valg, men som vi nødvendigvis selv må træffe, hvis ikke vi skal ende i det totale formynderi.
indlæg ved Jens Hvass.
Torben Chrintz: Forbrugerens klimapåvirkning, Concito 18.12.2010 (pdf).¹
H. Steinfeld et al.: Livestock’s Long Shadow. Environmental Issues and Options, FAO, Rom 2006 (pdf).²
Robert Goodland and Jeff Anhang: Livestock and Climate Change, Worldwatch Magazine vol. 22 no. 6 nov.-dec. 2009, pp. 10-19 (pdf).³
Nu er der udkommet en billedrapport fra det mangfoldige arrangement. 96 sider med fotografier, billedtekster og klimaerklæringer, samt hvad der siden er sket på området – lige fra Christiania til Bolivia. Der bliver reception med panel i Gallopperiet d. 3. marts kl. 11.30, hvor der også vil blive fortalt om Christianias planer for de kommende års miljøtiltag med ressourcebesparende foranstaltninger.
Og så er der i bogen medtaget de fjorten begravelsestekster, som spændte Klimabundmødets tematik op dertil, at det blev virkelig interessant. For ligesom hver af Bundmødets 14 dage havde sit tema, så havde hver dag sin begravelse – 14 træk ved det industrielle samfund, som vi må lade bag os for at nærme os et bæredygtigt ligevægtssamfund.
Hans Laurens ord er en fortælling om vores fælles ståsted, der handler om at skaffe mad hver eneste dag til Planetens mange maver. Hop med om bord og se om dine ører giver dig nye billeder om de daglige udfordringer, vi møder, når vi knokler for at mætte Kloden. Hans Laurens er kendt for at åbne op for nye måder at forstå verden på. Med sære fortællinger til en sulten jordklodes beboere kan vi måske gribe klimaudfordringerne an på en helt ny måde.
Billetter à 40 kr. kan bestilles via 
Hver dag transporteres store forsyninger af mad ind til klodens storbyer. Op gennem tiderne har byernes planlægning været tæt forbundet med behovet for at kunne fragte mad ind fra oplandet til de centrale markedspladser. De var naturlige mødesteder, fælles rum i byen, hvor man kom hver dag, og hvor der også blev udvekslet nyheder og sladder. Carolyn Steel peger på, at storbyboere har fortrængt, at de stadig er lige så afhængige af natur og kulturlandskabet, som vores forfædre var det.
I skoletjenesten sendes eleverne ud i mindre hold for at se nærmere på udstillingens portrætter, hvor familier fra hele verden er fotograferet med den mad, som de spiser på en uge. Fotografierne inviterer til at dykke ned i adskillige temaer, der på én gang berører mad og klima. Familiernes valg af kød, grønt, frugt, færdigvarer og emballering af mad er let at få øje på. Men også dyrkningsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarerne er nogle af de mere ‘usynlige’ emner, som ligger bag familiernes – og vores egne – spisevalg. Skoletjenesten arbejder med mange af de bagvedliggende emner med en række temaplancher. Med dem bliver eleverne introduceret for initiativer, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, der engagerer og påvirker både samfundet og individet.
Bo Lille et al: 
Menzel og D’Aluisio har arbejdet tæt sammen i nu to årtier. I 1995 udgav de 
I 
Søren Espersen, grundlægger af 
Udstillingen 
