februar 2008 arkiv

Bycykler efterlyses

29. februar 2008

I sommerhalvåret er bycyklerne er en fast del af Københavns bybillede, og hvert år bliver der i maj sat 2.000 bycykler ud til turisterne.

I løbet af sæsonen forsvinder en del af cyklerne. Så her, hvor cyklerne skal gøres klar til næste sæson, mangler der omkring 700.

Enkelte er observeret så langt væk som Amsterdam, men langt de fleste er blot endt i en baggård efter en sen sommernat at have fragtet en brandert billigt ud af city.

Hvis du derfor finder en bycykel eller ved, hvor der står efterladte bycykler, kan du ringe på telefon 80 30 14 34 eller sende en mail på info@bycyklen.dk.

indlæg oprettet af Jens Hvass

 

Share

Accelererende klimaforandringer

29. februar 2008

Worldwatch Institute udgiver en årlig status over den globale udvikling af vedvarende energi, Renewables Global Status Report, som netop er kommet for 2007. Det er både opmuntrende og nedslående læsning. Opmuntrende, fordi der rent faktisk på verdensplan sker en markant forøgelse af den vedvarende energi. Fra 2004 til 2007 er den vedvarende energiproduktion (bortset fra vandkraft) steget med 50%.

Solceller er den form for vedvarende energi, der lige nu vokser stærkest, og den installerede kapacitet voksede fra 2006 til 2007 med 50%. Vindkraften er den største bidragyder til vedvarende energiproduktion, og fra 2006 til 2007 steg produktionen af vindkraft med 28% og kapaciteten med hele 40%. Så der sker virkelig noget med udbygningen af den vedvarende energi.

Men stadig er langt den største del af energisektoren baseret på fossile brændstoffer, og det samlede energiforbrug meget højt, så 2007 gav også ny rekord i atmosfærens CO2-koncentration med 383.6 ppm.

2007 står som det næstvarmeste år nogensinde, med en gennemsnitstemperatur på 0,6º højere end gennemsnittet for årene 1951-80 og 0,8º højere end gennemsnittet for årene 1881-1910, og opvarmningen er højest på den nordlige halvkugle.

Selv hvis vi når dertil, at de samlede CO2-koncentratoner begynder at falde, er yderligere opvarmning uundgåelig på grund af den store inerti i klimasystemet. Se Climate Change Accelerates. På samme måde som vi først de seneste år har set de fulde konsekvenser af det 20. århundredes umådeholdne afbrænding af fossile brændstoffer, vil der gå adskillige årtier før mindskede CO2-udledninger leder til opbremsning af temperaturstigningerne, endsige slår igennem som afkøling. Derfor er der ingen tid til tøven, hvis vi skal undgå at den globale opvarmning når over 2º – den grænse som det er vurderet vi må holde os under, hvis vi skal undgå, at en række selvaccelererende mekanismer driver klimaforandringerne langt hurtigere ed vi ser i dag.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Renewables 2007. Global Status Report, Worldwatch Institute 2008 (pdf).

 

Share

Tre gigantmøller ved Avedøre Holme

28. februar 2008

Ud for kraftværket ved Avedøre Holme er der planer at opføre tre gigantiske vindmøller. Selvom tiden er kort, er planen, at møllerne skal stå klar inden klimatopmødet i København i slutningen af 2009, hvor der vil være omkring 10.000 klima-interesserede tilrejsende.

Møllernes endelige størrelse er endnu ikke afgjort, men der bliver tale om tre forskellige møller, hver med en tårnhøjde på omkring 100 m og en rotordiameter på op til 130 m. Hver mølle får en kapacitet på 3-5 MW, hvor for eksempel Middelgrundens møller blot er 2 MW og de i dag største møller er 3,5 MW, så der bliver tale om meget store møller.

Med den kombinerede forbrænding af affald, halm, kul og naturgas er kraftvarmeværket på Avedøre Holme er et meget avanceret kraftværk. Ved at placere vindmøllerne på Avedøre Holme vil man derfor inden klimatopmøde få et fornemt udstillingsvindue for dansk klimateknologi.

De tre møller vil blive opført i et samarbejde mellem DONG Energy, Danmarks Vindmølleforening og Hvidovre Vindmøllelaug. Hvidovre Vindmøllelaug får mulighed for at erhverve én af de tre møller. Dermed bliver det også muligt at købe andele i møllerne, i første omgang dog kun for beboere i Hvidovre.

Hvidovre Vindmøllelaug afholder informationsmøde tirsdag den 5. februar kl. 19 i Hvidovre.

indlæg oprettet af Jens Hvass

 

Share

Klimabevægelsen holder stiftende møde 2. marts

27. februar 2008

På søndag er der stiftende møde for Klimabevægelsen på KVL, Rolighedsvej 30. Der vil være gæstetalere, spændende workshops og diskussion, samt vedtagelse af vedtægter og valg af landsudvalg. Information har i dag en fin artikel om initiativet: At tænke klima skal bare være del af livet. Målet er at skabe et forum med fokus på, hvad man i det daglige kan gøre for at leve mere klimavenligt.

I pressemeddelelsen hedder det, at Klimabevægelsen i Danmark stiftes fordi:

Endnu en runde globale klimaforhandlinger er slut, endnu en gang er resultatet skuffende, og endnu engang udtaler tidligere FN-topfolk at det er civilsamfundet, der må presse på for at få processen på sporet. SÅ HER ER VI: Klimabevægelsen tager handsken op og bruger stemmer, hænder og fødder til at sætte fokus på klimaet.

Klimabevægelsen i Danmark bliver en del af et verdensomspændende netværk, som er en af menneskehedens mest nødvendige politiske bevægelser nogensinde. Budskabet fra FNs klimapanel er klart: Vi kan og vi skal stoppe den globale opvarmning nu, før den undergraver milliarder af menneskers livsvilkår og ødelægger liv på jorden. Men det kræver en mere seriøs klimapolitik end den, vi har i dag.

Se mere om projektet på klimabevaegelsen.dk.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Jørgen Steen Nielsen: At tænke klima skal bare være del af livet, Information 27.02.2008.

Share

Sidste chance til skibsfarten

27. februar 2008

I dag er FN’s maritime organisation, IMO, samlet i København med blot ét punkt på dagsordenen, at reducere CO2-udslippet. Skibsfarten er de seneste år vokset eksplosivt, og med en udledning på 1,2 mia. ton er det på verdensplan en af de helt store CO2-udledere. Alene Mærsk har udledninger, som nærmer sig de samlede danske udledninger på land.

IMO fik allerede i 1997 pålæg om at finde en frivillig ordning til reduktioner, men endnu er intet sket. Ifølge artiklen Skibes forurening skal sættes ned i Politiken, vil Connie Hedegaard i dag i København give IMO en sidste chance. Hvis ikke der er klare signaler om handling senest oktober i år, vil det internationale samfund gribe ind. Under alle omstændigheder ville det være oplagt ved klimatopmødet i København i 2009 at få skibs-og luftfarten ind i det samlede beregnings- og reguleringsgrundlag.

I forhold til lastbil og fly er skibsfarten stadig en billig transportform energimæssigt set. Men blot ved at sænke sejlhastigheden kan brændstofforbruget optimeres betragteligt, og det ville være indlysende at genindføre brugen af sejl. Se tidligere blog-indlæg: Mærsk producerer lige så meget CO2 som hele Danmark og Himmelsejl over Atlanten.

Måske var fremtidens fragtskib designet som en stor solfanger, så det var et CO2-neutralt flydende kraftværk, som ikke bare transporterede varer, men også kunne aflevere sin overskydende energi, når det nåede havn, frem for som nu at være storproducent af CO2.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Michael Rothenborg: Skibes forurening skal sættes ned, Politiken 27.02.2008.

Share

Paul Hawken: Sustainability as an Infinite Game

26. februar 2008

Bioneers er en New Mexico-baseret non-profit organisation som arbejder for fremme af miljømæssig og social udvikling ud fra en forståelse af vores dybe forbundethed med naturens verden og dens iboende intelligens.

Bioneers er grundlagt af forfatteren, filmmageren og økoaktivisten Kenny Ausubel, og siden 1990 har Bioneers hvert år i oktober holdt en tværfagligt anlagt konference, hvor tænkere, praktikere, forskere, kunstnere og en bred vifte af græsrodsorganisationer mødes i en afsøgning af kreative løsninger på nutidens sociale og miljømæssige problemer. Samtidig med hovedkonferencen i San Rafael samles mennesker til Beaming Bioneers mange steder i USA, hvorfra de følger aktiviteterne i San Rafael via video-transmissioner.

Videoen Biology, Resistance and Restoration: Sustainability as an Infinite Game, som kan ses nedenfor, er Paul Hawkens bidrag til Bioneers 2006. Paul Hawken er en af USAs mest fremtrædende miljøforkæmpere, en succesrig miljø-entreprenør og højt skattet journalist og forfatter. Den 51:31 min. lange video giver et godt billede af en gren af den amerikanske miljøbevægelse, hvor den bevidsthedsmæssige revolution og menneskets vågnen til en anden og langt mere deltagerpræget rolle i naturen er fuldt så vigtig som miljøteknologi og CO2-reduktioner.

Eller sagt på en anden måde – uanset vindmøller, solceller, biodiesel og andre lysende teknologiske nyskabelser når vi ikke nogen reel bæredygtighed uden at mennesket genfinder en radikalt anden og mere lydhør og afbalanceret tilstedeværelse i verden, med vækst uden ulighed og velstand uden plyndring.

Læs mere »

Share

A/B Søpassagen CO2-neutral i 2009

26. februar 2008

A/B Søpassagen, en stor andelsboligforening mellem Sortedam Dossering og Rigshospitalet, har sat sig for at blive CO2-neutral i løbet af de kommende to år. Som det fremgår af foreningens handlingsplan, vil man opnå dette gennem en sum af indsatser:

Der vil blive sat solcelleanlæg på taget for at øge produktionen af CO2-neutral energi. Samtidig vil en række tiltag mindske energiforbruget: isoleringsprojekter, termoruder på trappeopgange, fornyelse af varmeanlæggets pumpe, udskiftning af alle glødepærer til sparepærer samt mindsket brug af tørretumblere gennem reetablering af tørrelofter og udendørs tørrefaciliteter.

Vandforbruget tilstræbes nedsat gennem brugerkampagner samt udskiftning af ældre vandhaner og toiletter med stort vandforbrug. Sammen med et projekt til opsamling af regnvand fra tagfladen, som stadig er under overvejelse, skulle det kunne give en reduktion af ejendommens vandforbrug på omkring 15%.

Man har beregnet, at A/B Søpassagen i dag udleder omkring 95 ton CO2 om året, svarende til omkring 1 ton pr. husstand. De planlagte energiforbedringer på ejendommen afbøder tilsammen kun delvist de nuværende udledninger. Man vil således supplere med opkøb af CO2-kvoter op til 95 ton for at gøre A/B Søpassagen CO2-neutral.

A/B Søpassagens initiativ er et godt eksempel på, hvad man som ejerlaug og andelsboligforening kan gøre for at mindske CO2-udledningerne.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Miljøredegørelse og Handlingsplan 2007 for A/B Søpassagen, november 2007 (pdf).

Andelsforening vil være CO2-neutral, Politiken 21.02.2008.

Jørgen Steen Nielsen: Den første CO2-neutrale andelsforening, Information 27.02.2008.

Share

Andy Lipkis: Urban Dreams – Remaking Our Cities for Sustainability

26. februar 2008

Andy Lipkis har siden 1970 arbejdet for at gøre Los Angeles til en mere bæredygtig by, først og fremmest gennem omfattende træplantningsprojekter. I januar 2006 gav han en forelæsning i Los Altos, Urban Dreams – Remaking Our Cities for Sustainability, hvor han fortæller om sit arbejde og perspektiv. Forelæsningen findes som video nedenfor.

Lipkis er grundlægger og leder af TreePeople, som i en menneskealder har arbejdet for et grønnere LA. Der har gennem årene også været store kampagner for plantning af frugttræer, som kunne give mad til byens mindrebemidlede, og op til olympiaden i LA i 1984 forestod han plantningen af én million træer. Hans seneste større projektramme er TREES, Transagency Resources for Environmental and Economic Sustainability, et offentligt-privat samarbejde, som sigter på at håndtere Los Angeles-området som et bæredygtigt urbant økosystem.

Indledende siger Lipkis i forelæsningen, at store byers meget sektoriserede forvaltning er en naturlig følge af den det 20. århundredes byudvikling, men at det er et dårligt udgangspunkt for at opretholde byen som økosystem.

Omkring to tredjedele af Los Angeles’ areal er asfalteret eller bebygget. Man har derfor store problemer med at bortskaffe regnvand fra områdets indimellem voldsomme regnskyl, og jævnligt slår kloakeringskapaciteten ikke til, med oversvømmelser og udledninger af forurenet vand til følge. Det er her, den systematiske træplantning sætter ind, og det er her det får stor betydning at få reduceret den del af byens areal, som er bebygget eller forseglet med asfalt og beton for at genetablere områdets naturlige absorptionskapacitet. Lipkis kalder i den forbindelse jord for a miracle device.

Læs mere »

Share

Material World

25. februar 2008

Faith D’Aluisio og Peter Menzel lavede i 1995 en dybt fascinerende bog, Material World. A Global Family Portrait, hvor han portrætter familier fra 30 forskellige lande. I det gennemgående hovedbillede er familierne portrætteret sammen med alle deres ejendele, som er båret ud foran huset – se billederne nedenfor.

Når jeg fandt Material World frem igen ovenpå de seneste indlæg om spisevaner og bæredygtighed, er det fordi der med hver familieskildring følger en lille statistik for hvert land. Der er et helt tydeligt mønster, at vi gennemgående bruger jo mindre af vores indkomst på mad, jo rigere vi bliver. Undtagelsen er italienerne, som bruger 30% af deres indkomst på mad. Her bruger man klogt sin rigdom på at efterspørge alle mulige lokale specialiteter, her er der i sæsonen friskindsamlede trøfler, rørhatte og pigsvampe, og her kan det lade sig gøre at leve af at levere gode råvarer og produkter til et lokalt publikum.

Jeg mener at vide, at vi tilsvarende i Danmark bruger under 10% af vores indkomst på mad. For nogle år siden kunne man i Weekendavisen læse, at vi danskere brugte flere penge på at skifte køkkener ud end på den mad, vi lavede i dem. Midt i al vores nyvundne rigdom er vi kort sagt ikke ret gode til at prioritere vores sundhed.

Læs mere »

Share

Hungry Planet

25. februar 2008

I forlængelse af bogen Material World (1995), som blev en slags global øjenåbner, har Peter Menzel i samarbejde med Faith D’Aluisio lavet en anden tankevækkende fotodokumentarisk bog, Hungry Planet. What the World Eats, med billeder af 30 familier fra 24 lande i verden.

Hungry Planet har fokus på, hvad der bliver spist rundt omkring i verden og hvordan vores føde bliver til og indgår i dagligdagen. Og hvor familierne i Material World blev portrætteret med deres ejendele, er de i Hungry Planet portrætteret sammen med den mad, de spiser i løbet af en uge.

Hungry Planet er en enestående dokumentation af spisekulturer rundt omkring på kloden. Samtidig med, at det er en påtrængende dokumentation af, hvor ulige verdens goder og ressourcer er fordelt, rejser disse billeder med stadig større kraft spørgsmålet, hvad vi har gjort ved vores mad og vores spisekultur i den industrialiserede verden?

Årstiderne og det regionale tilhørsforhold er borte. Alt er pakket i plastic og cellofan, meget af det konserveret, så det kan holde i evigheder. Kioskerne og supermarkederne bugner med varer, som er direkte sundhedsskadelige i større mængder, grøntsagerne er sprøjtede og kunstgødede til mutantstørrelse, samtidig med at næringsindholdet er dalende på grund af den industrielle produktion. Og meget få af os har en kompostbunke eller en gris at lade køkkenaffaldet gå naturligt videre til.

Læs mere »

Share