Strøtanker om bæredygtighed

I går blev en flok dokumenter ved en fejl lækket fra Heartland Institute, en amerikansk tænketank, som arbejder for et minimalstats-dereguleret samfund med færrest mulige hindringer for den frie (økonomiske) aktivitetsudfoldelse. Klimaudfordringen bliver fra et sådant ståsted let et skalkeskjul for gennemførelsen af allehånde reguleringer af samfundet – CO₂-afgifter, forventninger om at forureneren betaler og andre uhyrligheder. Og Heartland Institute har i de senere år stillet sig helt centralt i klimafornægtelsesindustrien.

De lækkede dokumenter, som er tilgængelige fra DeSmogBlog,¹ giver et alt efter temperament et glimrende/foruroligende/skræmmende indblik i, hvor systematisk klimafornægtelsesindustrien arbejder. Man kan blandt andet se planer for systematisk at forstyrre og miskreditere skolernes klimaoplysningsarbejde. Og det står hermed endeligt klart, hvor direkte en række af de største støjsendere er direkte finansieret af en institution som Heartland.

Heartland støtter således en række af de centrale bloggere og hjemmeside-administratorer i klimafornægtelsesindustrien som Alan Watts, Fred Singer, Bob Carter og Craig Isdo (som udgiver nyhedsbrevet CO2Science), som ud over sit salær på 100.000$ får 11.600 $ pr. måned fra Heartland.²

Og de lækkede dokumenter giver også et indblik i, hvilke virksomheder, som har interesse i, at den globale konsensus om den menneskeskabte opvarmning forstyrres længst muligt. Blandt bidragyderne finder man store virksomheder som GlaxoSmithKline, Altria, Reynolds America, Pfizer, Eli Lilley, General Motors og Microsoft (omend kun med mindre beløb). Heartland har tidligere fået støtte fra Exxon Mobil and Philip Morris og fik i 2011 en støtte på 200.000$ fra Charles G. Koch Foundation, en af USAs store klimafornægtelsessponsorer. Størstedelen af Heartlands budget er finansieret af en anonym bidragyder.

Heartland bekræftede først, at dokumenterne var lækkede (og dermed at de var ægte), men har siden erklæret, at strategidokumentet² er et falsum – og man er ikke bleg for på sin hjemmeside at erklære, at det er venstreorienterede, som står bag. Det kunne dog meget vel være, at der i USA også var en enkelt republikaner eller tre, som var trætte af den absurde klima- og videnskabsfornægtelse, som Tea Party-bevægelsen har fået det republikanske parti viklet ind i til halsen.

Det har vakt harme – og der venter måske en skattesag forude om – at Heartland Institute har skattefritagelse som en godgørende organisation samtidig med, at man arbejder målrettet på at misinformere om klimavidenskaben. Ligeledes falder støttebeløbet fra General Motors, som har modtaget en omfattende redningspakke af skatteydermidler, mange for brystet. Jeg dog vil ikke her gå længere ind i problematikken, blot henvise til den omfattende dækning af sagen på The Guardian og New York Times.

Foreløbig kører der en underskriftsindsamling mod General Motors’ videre Heartland-støtte.

I sin artikel om klimafornægtelsens natur, Capitalism vs. the Climate (som er oversat her på bloggen), åbner Naomi Klein en reportage fra en af Heartlands mange (anti)klimakonferencer.

Se tidligere blog-indlæg om klimafornægtelsen: Republikanske afveje, Not my cup of tea, Naomi Klein: Kapitalismen versus Klimaet, Hovedet i busken, Noam Chomsky om klimafornægtelsens dynamik, Amerikansk klimasabotage, Skeptikerne i gabestokken og Skeptic Arguments sorted by taxonomy.

Richard Littlemore: Heartland Confirms that it Mistakenly Emailed Internal Documents , DeSmogBlog 15.02.2012.¹

Richard Littlemore: Mashey Report Confirms Heartland’s Manipulation; Exposes Singer’s Deception, DeSmogBlog 14.02.2012.

Richard Littlemore: Heartland Insider Exposes Institute’s Budget and Strategy, DeSmogBlog 14.02.2012.

John Mashey: Fake science, fakexperts, funny finances, free of tax, DeSmogBlog 14.02.2012.

Brendan Demelle: Heartland Institute Exposed: Internal Documents Unmask Heart of Climate Denial Machine, DeSmogBlog 14.02.2012.

Confidential Memo: 2012 Heartland Climate Strategy, January 2012 (pdf).²
.

Michael Hiltzik: Subterfuge vs. propaganda in global warming debate, Los Angeles Times 29.02.2012.

Suzanne Goldenberg: Heartland associate taught ‘biased’ climate course at Ottawa university, The Guardian 28.02.2012.

Suzanne Goldenberg: Peter Gleick on leave from Pacific Institute over Heartland leak, The Guardian 25.02.2012.

George Monbiot: Anything to declare, Mr Booker? We need transparency about Heartland, The Guardian 24.02.2012.

Laird Harrison: Renowned U.S. climate scientist comes under fire, Reuters 23.02.2012.

Evan Lehmann: Heartland’s president once believed in climate change, but now says it’s a ‘myth’, E&E Publishing 23.02.2012.

Leslie Kaufmann: Behind the Controversy, an Effort to Rewrite Curriculum on Climate Change, New York Times 23.02.2012.

Don’t cloud young minds, New Scientist 22.02.2012.

Darren Samuelsohn: Heartland president details curriculum questioning climate science, Politico 22.02.2012.

David Suzuki: Denying Climate Change is Worse Than Stealing, Huffington Post 22.02.2012.

Suzanne Goldenberg: Gleick apology over Heartland leak stirs ethics debate among climate scientists, The Guardian 21.02.2012.

Bob Ward: Heartland Institute leak exposes strategies of climate attack machine, The Guardian, 21.02.2012.

George Monbiot: We need to know who funds these thinktank lobbyists, The Guardian 20.02.2012.

Jaeah Lee: Which Major Corporations Are Backing a Climate-Denier Think Tank? Mother Jones 18.02.2012.

Stephen Hume: Hume: Fake skeptics of climate change won’t be swayed by good science, Vancouver Sun 18.02.2012.

Ben Chubby: Web leak shows trail of climate sceptic funding, Sydnet Morning Herald 18.02.2012.

Stephanie Pappas: Classrooms Become Next Battleground for Climate Change Skeptics, Live Science 17.02.2012.

Suzanne Goldenberg: Heartland Institute faces fresh scrutiny over tax status, The Guardian 17.02.2012.

Christina Roberts: Who Would Be a Climate Skeptic? Huffington Post 16.12.2012.

Nela Banerjee: Climate change doubter Heartland Institute documents leaked, Los Angeles Times 16.02.2012.

Darren Samuelsohn: Heartland Institute raising money off ‘Denialgate’, Politico 16.02.2012.

Nora Doyle Burr: Heartland’s leaked documents show how climate skepticism spreads, Christian Science Monitor 16.02.2012.

Suzanne Goldenberg: Heartland Institute ‘fights back’ over publication of confidential documents, The Guardian 16.02.2012.

Susanne Goldenberg & Dominic Rushe: Climate science attack machine took donations from major corporations, The Guardian 16.02.2012.

Leo Hickman: Leaked Heartland Institute documents pull back curtain on climate scepticism, The Guardian 15.02.2012.

Suzanne Goldenberg: Leak exposes how Heartland Institute works to undermine climate science, The Guardian 15.02.2012.

Suzanne Goldenberg: Heartland Institute claims fraud after leak of climate change documents, The Guardian 15.02.2012.

Leo Hickman: Climate sceptics – who gets paid what? The Guardian 15.02.2012.

Justin Gillis & Lelslie Kaufmann: Leak Offers Glimpse of Campaign Against Climate Science, New York Times 15.02.2012.

Andrew C. Revkin: The Heartland Files and the Climate Fight, New York Times 15.02.2012.

Andrew C. Revkin: Exxon and the Climate Fight, New York Times 08.02.2010.

  .

Naomi Klein er journalist og forfatter til to bøger, der har vundet verdensry: No Logo og The Shock Doctrine. Hun er konstant på farten, fordi der hele tiden er bud efter hende. Efter bøgerne om de multinationale firmaers magt og deres strategier for at skabe profit gennem kriser, har hun, ikke overraskende, erklæret klimakampen som vor (frem)tids vigtigste spørgsmål.

I den artikel, som du nu står over for at tage hul på, udfolder hun dette tema. Ikke som den kølige iagttager, men som den passionerede anbefaler af enhed mellem alle kræfter, som støtter kampen for civilisationens fortsættelse og dens forudsætning: den nødvendige kamp mod de korporative kræfters overtagelse af samfundsøkonomien. Hun forsvarer de lokale samfund, den folkelige magt over produktionens formål og organisering, og naturen som altings grundlag.

Hendes hovedtese er, at vi ikke har hverken tid eller råd til en overenskomst med den fossile industri og dem, der er afhængige af den, hvis vi skal nå at redde verden fra den klimakatastrofe, som trænger sig ind på os fra alle sider og bruges af de selvsamme korporative magter i et forsøg på at slavebinde verdens befolkning, uanset omkostningerne. Hun peger på mange alternative veje, vi kan vælge, og hendes konklusion er krystalklar: Der er ingen mulighed for et kompromis mellem på den ene side kampen for at redde civilisationen og på den anden side de store firmaers interesser. Det er enten eller.

Det er klart, at denne konklusion, for mange, synes meget drastisk. Jeg synes, at man skal lade tvivlen komme Naomi Klein til gode, og læse artiklen. Nedenfor er der oceaner af plads til at diskutere, om hun har ret. God læselyst og et varmt ønske om en frugtbar debat. Især kunne det være interessant at høre fra dem, som føler sig udfordret at artiklen.

Niels-Holger Nielsen

 

Kapitalismen vs. klimaet

af Naomi Klein

Herren på fjerde række har et spørgsmål.

Han præsenterer sig som Richard Rotchild, og fortæller forsamlingen, at han stillede op til valget til lokalrådet i Marylands Carroll County, fordi han var kommet til den konklusion, at politikker til bekæmpelse af global opvarmning faktisk var ‘et angreb på amerikansk middelklassekapitalisme.’ Hans spørgsmål til panelet, som sidst i juni måned var forsamlet på et Marriott-hotel i Washington, DC, lød således ‘I hvilken udstrækning er hele denne bevægelse simpelthen en grøn trojansk hest med maven fyldt af marxistiske socioøkonomiske doktriner?”

Her på Heartland Institutes⁽¹⁾ 6. internationale konference om klimaforandring, den fremmeste forsamling af ‘de, der er dedikeret til benægtelsen af den overvældende videnskabelige konsensus om den menneskelige virksomheds opvarmning af planeten’, er dette spørgsmål retorisk. Det er som at spørge en forsamling af tyske centralbankfolk hvorvidt Grækenland er upålideligt. Paneldeltagerne lader sig naturligvis ikke fragå en sådan lejlighed til at fortælle spørgeren, hvor evigt ret han har.

Chris Horner, et seniormedlem ved Competitive Enterprise Institute⁽²⁾; han excellerer i at forulempe klimavidenskabsfolk med sagsanlæg og forsøg på fiskeri i oprørte vande angående ‘Frihed til Information’⁽³⁾ bemægtiger sig mikrofonen. ‘Man kunne tro, at dette handler om klimaet’, siger han dystert, ‘og det er der da også mange, der gør, men det er ikke en fornuftig antagelse.’ Horner, hvis tidligt grånede sølvhår får ham til at ligne en højrefløjsudgave af Anderson Cooper⁽⁴⁾ ynder, at tage Saul Alinsky⁽⁵⁾ til indtægt: “Sagen er ikke sagen”. Sagen er helt klart at “intet frit land ville gøre imod sig selv, hvad denne agenda foreskriver…. Ifølge den er det første skridt at fjerne vores påtrængende frihedsrettigheder, som til stadighed står i vejen.”

At hævde, at klimaændringer er en sammensværgelse for at stjæle amerikanske frihedsrettigheder er temmelig tamt i forhold til Heartland-standarden. I løbet af denne todages konference vil jeg lære, at Obamas kampagneløfte om at støtte lokalt ejede biodiselfabrikker i virkeligheden handlede om “grøn kommunitarisme” sammenlignelig med “maoist”planen om, at der skulle være en “højovn” i enhver baghave” (Cato-instituttets Patrick Michaels⁽⁶⁾). At klimaændringer er et skalkeskjul for Nationalsocialisme (tidligere senator for republikanerne og pensioneret astronaut Harrison Schmitt). Og at miljøforkæmpere er som aztekekerpræster, der ofrer utallige mennesker for at formilde guderne til at ændre vejret (Marc Morano, udgiver af benægternes nøgle-website, ClimateDepot.com).

Først og fremmest vil jeg komme til at høre forskellige versioner af den holdning, som udtryktes af lokalrådspolitikeren på fjerde række: At klimaændringer er en trojansk hest skabt til at afskaffe kapitalismen og erstatte den med en eller anden form for økosocialisme. Som konferencetaler Larry Bell rammende udtrykte det i sin nye bog ‘Korruptionens Klima’: klimaforandring “har ikke meget at gøre med miljøets tilstand, men derimod meget at gøre med at baste kapitalismen og ændre den amerikanske livsform til fordel for en global omfordeling af velstand.”

Læs mere »

Naomi Klein havde tidligere på ugen en tankevækkende (og ganske lang) artikel i The Nation om klimasagens stilling i USA. Hvor 71% af alle amerikanere i 2007 var enige i, at fortsat afbrænding af fossile brændstoffer ville føre til klimaforandringer, så var det i 2009 nede på 51% og i juni 2011 blot 44%. I visse dele af USA er det i dag kun én ud af fem republikanere, som vedkender sig, at klimaforandringer er menneskeskabte. Og hvor der for få år siden var forståelse for klimaudfordringen både til højre og til venstre på den politiske scene, så er det lykkedes inden for det republikanske parti at skabe en skinger konspirationsforståelse, hvor klimasagen og dens fortalere er både anti-kapitalistisk og anti-amerikansk.

Artiklen starter med en lille stemningsrapport fra ‘Heartland Institute’s Sixth International Conference on Climate Change’, hvor klimafornægtere fra hele verden over to dage mødes for at samle kræfterne mod klimaforkæmperne, som blot er ude på at gafle dollars til dem selv. Klimaforandringer, “the global warming con”, er blot en trojansk hest med det formål at promovere socialismen. Det er faktisk ganske morsomt, hvis ikke det var for, at det er så aldeles tragisk.

Klein påpeger, at hvor disse klimafornægtere er helt galt på den med deres alternative klimavidenskab (klimafornægterne opererer i et totalt usammenhængende forklaringsunivers), så er klimafornægternes forståelse af, hvilke løsninger, der skal til for at håndtere klimaudfordringen, ganske præcis. En konsekvent håndtering af klimaudfordringen vil føre til et samfund med mere omfordeling, mere planlægning, mere fællesskab, langt stærkere kontrol af det frie markeds excesser og meget mere af det, som karakteriserer det socialistiske samfund.

Naomi Klein har fat i noget centralt i med sin fornægtelsesanalyse – at det er vigtigt, hvis man vil imødegå klimafornægterne og klimafornægtelsen, så mere at gøre det på værdisiden end på klimaspørgsmålet, som så at sige blot er et lag af støj for at skjule, hvad de fleste med en blot gennemsnitlig begavelse skulle kunne indse (og måske for længst har indset), at det ikke kan fortsætte videre som nu.

Naomi Klein: Capitalism vs. the Climate, The Nation 09.11.2011.

Naomi Klein: Occupy Wall Street: The Most Important Thing in the World Now, The Nation 08.10.2011.

Andrew Revkin: Naomi Klein’s Inconvenient Climate Conclusions, New York Times 07.12.2011.