Strøtanker om bæredygtighed

I forlængelse af udstillingen ’Hungry Planet’ i Rundetaarn og med særligt udgangspunkt i tirsdagsforedraget ’Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre’, ville Miljøpunkt Indre By-Christianshavn sætte fokus på madspild som en betydelig del af vores individuelle klimafodaftryk. Det gjorde vi ved at opsætte et madspildsbjerg ved Rundetaarn tirsdag d. 22. marts. Bjerget bestod af 252 kg rødbeder og økologiske gulerødder i poser, hvilket svarer til den mængde mad en dansk familie på fire personer i gennemsnit smider ud hvert år. Mange af de forbipasserende på vej ned ad Købmagergade kiggede nysgerrigt efter madbunken. Alle var overraskede over den enorme mængde mad, der bliver spildt, og flere gange hørte vi kommentaren: ”Så meget smider jeg altså ikke ud.”

[nggallery id=150]

.
Hver dansker smider i gennemsnit 63 kg mad i skraldespanden i stedet for at spise den. Faktisk ryger der så meget spiseligt mad i skraldespanden, at alle kunne stoppe små 3.000 kroner i lommen hvert år, hvis vi stopper vores madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad arbejder for at komme madspild til livs, fordi de ser, hvor meget det påvirker verden omkring os. Vores overforbrug af fødevarer hænger direkte sammen med udledningen af drivhusgasser, vores klimafodaftryk og et unødvendigt stort forbrug af vores i forvejen knappe ressourcer. Derudover er der et etisk ansvar forbundet med at begrænse madspild; på verdensplan dør ca. 15 millioner børn af sult årligt.

For at sikre, at vi ikke selv medvirkede til madspild, aftalte vi med fødevareBanken, at de til slut ville komme og hente madposerne. Nonprofitorganisationen fødevareBanken er opstået som svar på to samfundsproblemer: madspild og madfattigdom. De etablerer aftaler med aktører i fødevarebranchen om at afhente overskydende fødevarer, som de derefter videredistribuerer til sociale hjælpeorganisationer og projekter i Danmark, som er i direkte kontakt med samfundets svageste borgere.

Det var tydeligt, at mange på Købmagergade mente, det var et godt initiativ med en event, og at det er en god idé at begrænse sit madspild. Den eneste, der kan begrænse dit personlige madspild, er dig selv, og du kan gøre det ved at følge disse råd: 1) køb kun det du skal bruge, 2) tilbered kun den mængde du kan spise og 3) hvis der alligevel er rester, spis dem dagen efter.

Indlæg ved Janus Juell-Sundbye.

Debatmøde om, hvordan København bliver en grønnere by

Debatmødet 22. marts indledes med et oplæg om ‘Københavns Grønne Visioner’ af Jon Pape, Centerchef for Park og Natur i Københavns Kommune. Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus viser eksempler på byforgrønnelse, skolehaver, storbyhaver og generationshaver, som samtidig fungerer som sociale fællesskaber, hvor borgerne i et område kan mødes på tværs af generationer og kulturer.

“Med borgermødet håber vi at få en debat om, hvordan Lokaludvalgene og Miljøpunkterne bedst kan støtte borgere, der ønsker en grønnere by, siger Bent Lohmann, der er formand for Indre By Lokaludvalg. Sammen med Miljøpunkterne kan vi hjælpe med at skabe kontakt mellem byens forskellige netværk og borgergrupper, og vi kan formidle borgernes ønsker til Københavns Kommune. Flere grønne rum i byen går godt i spænd med borgernes ønsker om en sundere by med bedre vilkår for cyklister og gående, færre biler og mindre luftforurening. Mange steder optager bilerne områder i byen, som i stedet kunne være oaser og åndehuller for byens borgere.”

Carolyn Steels oplæg 1. marts handlede om, hvordan Københavns byudvikling er formet af, at byens voksende befolkning skulle forsynes med mad fra oplandet. Friske fødevarer blev fragtet i kærrer ind ad Københavns porte og ad kanalerne til byens torve. I dag sker indkøbene fortrinsvis i supermarkeder og kurvene fyldes af en overvægt af industrielt forarbejdede madvarer. Markederne havde også en social funktion i byen på samme måde, som måltidet har det i familien. Det er her, vi udveksler historier og sladder om vigtige begivenheder i nærområdet. Derfor har storbyerne brug for flere sociale mødesteder om mad, var Carolyn Steels budskab.

I Berlin og London og andre storbyer er der opstået fællesskaber om at dyrke frugt og grønt, som giver borgerne mulighed for at møde hinanden på tværs af kulturer og generationer. Også København har brug for byhaver, som kan formidle fortællingerne om, hvordan tomater smager, når de har fået den rette mængde sol og vand, og hvordan friske ærter fra bælgen er mere sprøde end dem på frost.

Besøger du Indre Bys gamle haver i høsttiden, kan du finde solmodne ferskner i Kunstindustrimuseets gård, vindruer i Konsistoriegården og figner i Bispegården. Kun ganske lidt plads kræver de små intense oplevelsesrum, der ånder lys og duft og smag, afskærmet fra byens tumult.

Debatmøde 22. marts i Rundetaarn kl. 19.15 – 21.00

Deltagelse er gratis, men tilmelding på www.rundetaarn.dk.

Der er mulighed for at se udstillingen efter debatmødet.

Find detaljeret program på www.hungryplanet.dk.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Karsten Ifversens: Arkitekt: Det er måltidet, der civiliserer os, Politiken 06.03.2011.

Under overskriften Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre! har Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 15. marts inviteret en række foreninger og organisationer til at fortælle om, hvordan de arbejder for at mindske borgernes klimafodaftryk fra fødevarer. Det kan blandt andet ske ved bevidst indkøb og forbrug af fødevarer og ved at mindske madspild. Grundlæggende handler det om, at byens borgere og særligt byens børn får større viden om bæredygtige fødevarer blandt andet ved bedre adgang til skolehaver og grønne rum i byen med mere spiseligt frugt og grønt.

Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser fra en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Niras’ beregninger af klimafodaftrykket i Region Hovedstaden viser, at fødevarer udgør 22% af en borgers klimafodaftryk.

En markant del af klimavirkningen fra landbruget er metangas, som ikke bliver i atmosfæren så længe som CO₂, men som tilgengæld har en langt kraftigere drivhusgaseffekt. Hvis man derfor ser på klimaeffekten over kortere tid, så har vores fødefareproduktion en endnu større del af den øjeblikkelige klimavirkning.

I en artikel i World Watch Magazine i 2009 blev det således beregnet, at verdens kødproduktion tegner sig for omkring halvdelen af de øjeblikkelige drivhusgasudledninger – se blog-indlægget Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion.

Det giver derfor, som Jørgen Steen Nielsen formulerede det ved åbningen af udstillingen Hungry Planet, god mening at drive klimakamp med kniv og gaffel.

Så vær med til Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!
15. marts i Rundetaarn kl. 19:15-21:00.

Program

Velkommen
ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Klimafodaftrykket fra fødevarer
Kasper Dam Mikkelsen, Klimachef ved Niras A/S.

’Urban Farming – mad tættere på byen’
Mie Kongstad Søgaard, Københavns Madhus.

Fælles indkøb af lokalt producerede økologiske fødevarer
Carsten Lunding, Københavns Fødevarefællesskab.

’Derfor er vi skraldere’ – privat indsamling af overskudsmad
Yael Sholeva og Daniel Sholeva, gratismad.com.

Stop spild af Mad!
Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad!

Fødevarebanken – organiseret indsamling af overskudsfødevarer
Thomas Fremming, direktør for og stifter af Fødevarebanken.

Afrunding og opsamling

Efterfølgende vil der være mulighed for at se udstillingen Hungry Planet.

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download program for 15.03.: Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre! (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Hovedrapport, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 1 – Handlingskatalog, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 2 – Metoderapport, Niras 01.02.2011 (pdf).

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Hans Laurens tirsdag den 8. marts kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “Sære Fortællinger til en Sulten Planet”.

Med dagens klimaudfordringer er vi alle i samme båd. Hans Laurens, historiefortæller og arkitekt, sender tilhørerne afsted på en dristig fortælletømmerflåde. En lyttetur der fører fartøjet fremad, mens alle gør sig parat til at modstå faretruende bølgegang og udsvævende skumsprøjt.

Hans Laurens ord er en fortælling om vores fælles ståsted, der handler om at skaffe mad hver eneste dag til Planetens mange maver. Hop med om bord og se om dine ører giver dig nye billeder om de daglige udfordringer, vi møder, når vi knokler for at mætte Kloden. Hans Laurens er kendt for at åbne op for nye måder at forstå verden på. Med sære fortællinger til en sulten jordklodes beboere kan vi måske gribe klimaudfordringerne an på en helt ny måde.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for Tirsdagsrækken (pdf).

Se program for det ekstra arangementet 15. marts: Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre! (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

.
www.laurens.dk / www.besttellers.dk.

Familien Casales fra Mexico sammen med den mad de spiser på en uge, foto: Peter Menzel

Madkulturen verden rundt er i konstant forandring og under indflydelse af en fortsat tiltagende industrialisering af fødevareproduktionen

Bibliotekssalen i Rundetaarn var fyldt den 15. februar, da Peter Menzel og Faith D’Aluisio stillede sig ved hver deres mikrofon. Selv om de uden problemer kan fortælle frit fra leveren, har de så meget på hjerte, at hver eneste sætning er nøje overvejet og skrevet ned. Hungry Planet er ikke bare en fotoudstilling med æstetisk smukke portrætter. Parret fra Napa i Californien bygger deres bøger på en lang proces med rejser, indsamling af data, mange måneders skrivearbejde og beregning af madens mængde og kalorieindhold.

Interessen startede med et besøg dybt inde i junglen i Papa Ny Guinea. Peter og Faith oplevede, hvordan en papkarton med tørrede nudler havde fundet vej ind til indianerne. Dernæst dukkede de første flasker cola op. Det førte dem til at stille spørgsmålet: Hvordan ændrer madkulturen sig over tid? Hvordan infiltrerer nogle landes madkultur andre landes? Og hvad betyder det, at vores mad i stigende grad er industrielt forarbejdet?

Derfor rummer bogen ’Hungry Planet’ fortællinger om madkultur verden rundt. En madkultur, som er i forandring og under indflydelse af stærke markedskræfter. Den stigende vestlige indflydelse på madkulturen i lande, der traditionelt har spist sundt, betyder blandt andet, at sygdommen diabetes breder sig ukontrollabelt i både USA og de lande, der importerer de industrielt forarbejdede fødevarer fyldt med tomme kalorier, som burgere, pizzaer og Coca Cola.

Læs mere »

Carolyn Steel holder foredrag i Rundetaarn den 1. marts kl. 19.15 – 21.00.

Storbyens madforsyning skal være synlig i bybilledet, mener arkitekt og byplanlægger Carolyn Steel.

Hver dag transporteres store forsyninger af mad ind til klodens storbyer. Op gennem tiderne har byernes planlægning været tæt forbundet med behovet for at kunne fragte mad ind fra oplandet til de centrale markedspladser. De var naturlige mødesteder, fælles rum i byen, hvor man kom hver dag, og hvor der også blev udvekslet nyheder og sladder. Carolyn Steel peger på, at storbyboere har fortrængt, at de stadig er lige så afhængige af natur og kulturlandskabet, som vores forfædre var det.

At bo i byen har mange miljømæssige, sociale og kulturelle fordele. Der er kollektive transportsystemer og velisolerede huse, som optager en mindre bid af landjorden. Der er kortere transportveje og lettere adgang til kulturliv, uddannelser og job. Men det er et grundlæggende problem, at fødevareproduktionen foregår så adskilt fra livet i byen. Vi beundrer skønheden i den uberørte natur, men ignorerer at vores behov for mad skaber et produktionslandskab – som ikke er en Morten Korch idyl med bonderoser og gadekær. Landområderne har udviklet sig til et affolket Udkantsdanmark, som ingen vil være ved.

Læs mere »

Blandt fotografier af alverdens familier sammen med hvad de spiser på en uge, bliver børn og unge fra skoleklasser og andre institutioner indført i temaerne, der er forbundet til fotoudstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode. Der sættes spot på løsninger, som er med til at nedsætte vores CO₂-udledninger, og som skaber mere bæredygtige samfund, der producerer sunde og alsidige fødevarer til planetens mange beboere.

’Hvad er mad?’ spørger Charlott Christensen indledningsvist sine besøgende i skoletjenesten, og ‘hvad sker der, når vi spiser?’. For nok er der brug for fokus på problemer og løsninger, men mad er også en sanselig oplevelse, der sætter gang i mundvandet, og som sender os afsted ud efter de livgivende komponenter, der holder kroppen i gang. Jo mere vi har gode oplevelser med alsidig, sund og bæredygtig mad, des mere går vi efter lignende løsninger, når vi næste gang skal stille sulten.

[nggallery id=148]

.
9. klasse fra Copenhagen Euroschool i Rundetaarn 09.02.2011. Foto: Henning Sjøstrøm.

Med udsigt til at blive 9 milliarder mennesker på kloden i 2050 er det noget af en balanceakt at skabe en bæredygtig fødevareproduktion, der både tager hensyn til de mange munde, der skal mættes, og samtidig ikke udpiner eller opbruger vores ressourcer.

I skoletjenesten sendes eleverne ud i mindre hold for at se nærmere på udstillingens portrætter, hvor familier fra hele verden er fotograferet med den mad, som de spiser på en uge. Fotografierne inviterer til at dykke ned i adskillige temaer, der på én gang berører mad og klima. Familiernes valg af kød, grønt, frugt, færdigvarer og emballering af mad er let at få øje på. Men også dyrkningsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarerne er nogle af de mere ‘usynlige’ emner, som ligger bag familiernes – og vores egne – spisevalg. Skoletjenesten arbejder med mange af de bagvedliggende emner med en række temaplancher. Med dem bliver eleverne introduceret for initiativer, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, der engagerer og påvirker både samfundet og individet.

Læs mere »

En årstidsangivelse, en komplementær modsætning, 17 stavelser i en 5-7-5-rytme … det er i al sin enkelthed opskriften på et haiku, en form for fortættet digtekunst, som den japanske kultur har forfinet siden begyndelsen af 1600-tallet. Haiku bygger videre på en lang tradition for tilsvarende digtformer, som kan føres tilbage til Tang-dynastiets kinesiske digtetradition (dansk broncealder), hvor det typiske digt havde 4 strofer à 7 tegn, som ikke skulle rime, som når en pølse skal spises med følelse, men hvor stroferne fulgte fælles intonationsmønstre.

I det moderne haiku er der ikke nødvendigvis nogen årstidsangivelse eller komplementær modsætning, det med de 17 stavelser tages ikke så tungt, og i transformationen til de vestlige sprogs alfabeter er hele det visuelle univers, som skrifttegnenene fremmaner, fordampet. Endda er det som skribent, læser og lytter let at lade sig indfange af haiku-digtets stadige legen med det store i det små og dets uafladelige søgen mod den ultimative afklarethed, enkelhed og præcision.

Bo Lille er blandt de danske forfattere, som gennem en årrække har arbejdet seriøst med haiku-formen – ofte med stærke samfundskritiske undertoner. En af de oplevelser fra Klimabundmødet i 2009, som stadig står lysende klart, er mødet med Bo Lilles haikugruppes klimahaiku. Derfor var det nærliggende at spørge, om Bo Lille ville haiku-introducere udstillingen Hungry Planet. Sammen med basklarinettisten Saxi har han taget udfordringen op, og 22. februar kan vi i Rundetaarn opleve “Haiku-digte til en Sulten Planet”.

Her blot et enkelt af Bo Lilles haiku, brutalt flået ud af sammenhængen:

Her: aircondition
Der: overlevelseskamp
CO2-logik

Bo Lille et al: Klimahaiku 2009, Klimabundmødet 2009.

Bagefter vil man kunne fortsætte ud i udstillingens virtuelle verdensomrejse. Sing Tehus vil være til stede på aftenen og efterfølgende servere en kop god japansk grøn te.

Billetter à 40 kr. kan bestilles via Rundetaarns billetservice.

Aftenens arrangement er støttet af Statens Kunstfond.

www.bolille.dk.

Bo Lille et al: Klimahaiku 2009, Klimabundmødet 2009.

Se mere om haiku på wikipedia.org.

Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

Peter Menzel og Faith D’Aluisio (i midten) sammen med familien Aymes fra Ecuador og den mad de spiser på en uge. Fotoopstilling til bogen Hungry Planet (2005).

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Peter Menzel & Faith D’Aluisio tirsdag den 15. februar kl. 19:15 i Rundetaarn fortælle om deres arbejde under titlen “What We Eat – A Worldwide Photographic Journey.”

Menzel og D’Aluisio har arbejdet tæt sammen i nu to årtier. I 1995 udgav de Material World – en bog, som er bygget op om portrætter af familier fotograferet sammen med alle deres ejendele flyttet ud foran deres hjem. Dette geniale hovedgreb i Material World giver et enestående indblik i, hvor forskelligt vi lever og indretter os rundt omkring på denne klode. Og det har præget parrets videre arbejde.

I 1998 udgav forfatter-fotograf-parret bogen Man Eating Bugs – som følger, hvordan mennesker verden over med stor fornøjelse spiser insekter og ikke mindst deres larver og pupper.

I 2005 udkom bogen Hungry Planet. Den skildrer familier fra hele verden sammen med den mad, de spiser på en uge. Peter Menzels fortællingsmættede billeder herfra udgør kernen i udstillingen Hungry Planet, som kan ses i Rundetaarn frem til 27. marts.

I 2010 udgav forfatter-fotograf-parret bogen What I Eat, Around the World in 80 Diets, som følger op på Hungry Planet og skriver sig endnu mere præcist ind i den fedmeepidemi, som i kølvandet på den industrialiserede mad har ramt USA og store dele af den vestlige verden.

I foredraget i Rundetaarn 15. februar vil Menzel og D’Aluisio give os et indblik i deres arbejde med disse tre bøger, som forbilledligt levendegør og kropsliggør statistik, tendenser og kulturelle forskelle omkring mennesker og deres mad verden rundt. Kalorier og kultur – overernæring og underernæring sættes ind i en ramme, hvor vi kan sammenligne vores egne madvaner med andre kulturers i en forrygende virtuel rejse verden rundt.

Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

Peter Menzel på TED-MED 2009.

www.menzelphoto.com: galleries / books / biography.

Faith D’Aluisio: Hvad skal vi have at spise? Samvirke 01.11.2005.

Philip Greenspun: Interview with Peter Menzel and Faith D’Aluisio, photo.net april 2007.

Elizabeth Wadell: Hungry Planet by Peter Menzel and Faith D’Aluisio, The Quarterly Conversation.

Se tidligere blog-indlæg: Material World og Hungry Planet.

A Worldwide Day’s Worth of Food, time.com billedserie fra What I Eat.

www.whatieat.org.

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Søren Espersen tirsdag den 8. februar kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “vild mad – vildt godt”, hvor han fortæller om den vildtvoksende mad, som naturen bugner med overalt omkring os.

Søren Espersen, grundlægger af kulturlandskab.dk, tager i sit virke udgangspunkt i naturens spisekammer. Der findes store mængder spændende og alsidig mad i alle landskaber. Helt ind mellem højhusene kan man finde den, hvis man først har øje for det. Og med fritgående husdyr på naturområder kan vi forme et kulturlandskab, hvor der både er plads til høj biodiversitet og til menneskets tilvejebringelse af føde.

Et levende naturområde med græs- og urtegumlende køer såvel som plads til sommerfugle, fugle og frøer, giver gode betingelser for vild og nærende mad. Områder, hvor mange forskellige plante- og dyrearterlever side om side, vidner ofte om et balanceret stykke natur, med næringsstoffer i de rette doser, og uden forstyrrelser fra sprøjtegifte. Fra dyr, som græsser på naturarealer, får vi sund og velsmagende mælk og kød samtidig med, at et mangfoldigt planteliv kan give et varieret udbud af næringsrige og smagsmættede oplevelser til middagsbordet.

Bag husdyrfoder, landbrugsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarer er der spundet lange tråde af klima- og miljøbelastninger. Med en afkortning af madens vej fra jord til bord, hvor vores fødevalg inkluderer flere lokale vilde planter samt mere kød og mælk fra naturarealer, kan vi være med til at lette klimabelastningen. Med lokalt produceret naturkød og indsamling af vilde bær, nødder, svampe og grøntsager rykker vi samtidig tættere på årstiden med dens skiftende udbud af vidunderlige smagsoplevelser.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for de seks foredrag i Tirsdagsrækken (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.
.

Læs mere »