16. februar 2008 arkiv

Økologiske produktivkræfter, homøostase- og HOT-model

16. februar 2008

Den måde, hvorpå mennesket gennem tiderne har indvundet og anvendt energi, er et grundlæggende kultur-karakteristika. Samtidig med at brugen af fossil energi som kul, olie, gas og uran muliggjorde udviklingen af det industrielle samfund, er mange af de problemer med økologi og bæredygtighed, som vi står overfor i dag, direkte forbundet med den måde, hvorpå vi bruger energi.

I bogen Økologiske produktivkræfter (1977) analyserer Jesper Hoffmeyer, hvordan markante skift i kulturernes homøostase gennem tiderne modsvares af ændringer i den måde, hvorpå vi har brugt energi. Homøostase er et begreb fra den moderne systembiologi. Det betegner en form for fastholdt ligevægt i et økosystem, hvor de enkelte arter gennem feedback-mekanismer opretholder en slags balance. Balancen kan forskubbe sig gennem en række ændringer i systemets stimuli og vilkår, men systemet har en iboende dynamik frem (eller tilbage) mod en given homøostatisk balance.

Hoffmeyer sammenfatter analysen i en slags bjerglandskab, hvor der i hver dal hersker en given balance mellem fundamentale kulturelle størrelser. Udviklingen gennem tid er betegnet ved et tog, som under store anstrengelser strider sig op ad bjergsiden for, når det kommer til toppen, at få en kolossal acceleration, når det starter turen ind (ned) i næste dal. For hver ny dal er det ikke bare den teknologi, hvormed mennesket udvinder og bruger energi, som ændrer sig. Samtidig ændres vores organisationsmåde, vores bevidsthed og verdensforståelse – i en homøostatisk reorganisering. Når først toget er vel nede i næste dal, har disse størrelser en tendens til at fastholde hinanden i en form for homøostatisk balance.

Planter omsætter solenergi gennem fotosyntesen i bladenes grønkorn og fungerer herved som naturens solfangere. Dette er basis for alt dyreliv, ligesom det er forudsætningen for menneskets eksistens. Ifølge Hoffmeyer er der tale om en kvantespringsagtig udvikling af homøostasen fra jæger-samler-samfundets beroen på, hvad naturen af sig selv frembyder, over nomadefolkenes organiserede husdyrhold til agersamfundenes systematiske underlæggen sig økosystemerne, som gav basis for byudvikling omkring handelspladserne og en langt mere kompleks samfundsorganisation. Vores bevidsthed og verdensforståelse har ændret sig sideløbende.

Læs mere »

Share

Privatiseringens svøbe

16. februar 2008

Van Goghs billede af den barmhjertige samaritan, malet efter Delacroix i 1890Overlæge Ole J. Hartling har til Politiken 14. februar skrevet en yderst læseværdig kronik, Solidariteten på spil, om konsekvenserne af den snigende privatisering af det danske hospitalsvæsen. Frem for at sikre sig en god pleje for alle, køber man sig gennem særaftaler ret til positiv særbehandling og muligheden for at kunne springe over ventelisterne.

Den europæiske hospitalskultur bygger på lignelsen om den barmhjertige samaritan. Ordet hospital betyder oprindelig ‘et sted for fremmede’, hvor døren var åben for alle uanset herkomst. Men den stadig mere udbredte brug af private sygdomsforsikringer, som så at sige fodrer den private sektor, udgør en alvorlig trussel for ligheden, værdigheden og kvaliteten i det danske hospitalsvæsen.

Vi er ifølge Hartling stærkt på vej derhen, at den danske læge ikke kan opfylde en central passage i lægeløftet om “stedse [at ville] bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.”

Læs mere »

Share