Stormflod i fremtidens Danmark – og resten af verden

15. juli 2009

”Kommer havet om natten i fremtidens Danmark, bliver borgerne næppe vækket af en piblen. De bliver måske snarere advaret af en elektronisk stemme. I de sydlige dele af Storkøbenhavn siger den noget i retning af:

’Vandstanden i Køge Bugt er nu mere end halvanden meter over daglig vande. Vi forudser, at den stiger yderligere inden for de næste seks timer. Se at komme ud af huset!’

De fleste af borgerne er forberedte og har formentlig gjort kufferter og vigtige ejendele klar til evakuering, efter at fremtidens medier i god tid har videreformidlet meteorologernes varsler om stormflod. Men højvandet gør det meget svært at lede de store mængder regn- og kloakvand ud i bugten … De kraftigere pumper kommunen har installeret til formålet er ikke nok til at dæmme op for en stormflod af den type, der bliver stadig mere almindelig, jo længere vi kommer ind i det 21. århundrede.” ¹

Ovenstående fremtidsscenarie er visualiseret i Michael Rothenborgs bog, Tordenregn – Danmarks fremtid i en varmere verden, der giver et bud på, hvordan det bliver at leve i Danmark i 2090’erne. Stigende vandstand i verdenshavene og stigende temperaturer over hele Jorden forstærker gensidigt hinanden, så risikoen for stormflod og oversvømmelser år for år øges – også i Danmark. At udviklingen fortsætter i denne retning, kan vi sige med baggrund i de stadigt mere raffinerede studier af forandringerne i klimaet indenfor de sidste 30 år, samt om betydningen herfor i fremtiden af vores udledninger af drivhusgasser.

FN’s klimapanel, IPCC, vurderer således i deres Fourth Assessment Report fra 2007, at der har været en trend siden midten af 1970’erne mod at storme over hele verden varer længere og bliver kraftigere, og at denne udvikling har en stærk korrelation med stigningen i de tropiske havtemperaturer. Desuden noterer IPCC sig, at der nu forekommer orkaner på steder i verden, hvor der aldrig har været orkaner før (f.eks. i dele af Sydatlanten).²Ifølge DMI er der også tendens til flere kraftige storme i Danmark. Siden 1971 har vi således haft 14 orkaner og orkanagtige storme. Det er lige så mange som i de foregående 80 år. Med andre ord: fortsætter den menneskeskabte opvarmning af jorden vil vi ikke nødvendigvis få flere storme, men vi vil få stærkere og mere ødelæggende storme.

Med hensyn til vandstanden forudsagde IPCC i sin Fourth Assessment Report en gennemsnitlig stigning af havene på omkring en halv meter.² Men tager man de allernyeste forskningsresultater i betragtning, som blev fremlagt på Københavns Universitets Klimakongres i marts i år, er den prognose efter alt at dømme for lav, og det er mere sandsynligt, at stigningen bliver på 1 meter eller mere i år 2100.³ Og stiger havet over en meter, vil det få dramatiske konsekvenser i Danmark: Saltholm vil forsvinde. Det meste af det sydvestlige Lolland kan være væk. Odense Fjord vil brede sig ind over land, og store dele af Vestjylland vil blive til øhav. (Disse konsekvenser kan dog afbødes ved at bygge diger højere eller på anden måde forbedre kystsikringen.)¹

Men det bliver selvsagt ikke bare Danmark,som kommer til at mærke kombinationen af havstigninger og stærkere storme på grund af det varmere klima. Ifølge Verdensbankens beregninger vil dette århundredes forventede stormfloder komme til at koste især udviklingslandene gigantiske beløb i skadesomkostninger: 84,9 mia. dollars i Østasien og Stillehavsområdet; 12,7 mia. dollars i Mellemøsten og Nordafrika; 8,4 mia. dollars i Sydasien; 14, 4 mia. dollars i Latinamerika og Caribien og 1,8 mia. dollars i Afrika syd for Sahara. ¹¹

Indenfor ovennævnte regioner vil skaderne også blive meget ulige fordelt. F.eks. vil 8 ud af de 10 værst ramte byer i Østasien og Stillehavsregionen være at finde i Vietnam og på Filippinerne. I Sydasien vil 3 ud af de 5 værst ramte byer være at finde i Bangladesh, og i Afrika syd for Sahara og i Mellemøsten og Nordafrika vil 4 ud af de 10 værst ramte byer være at finde i hhv. Marokko og Mozambique.¹¹

Særligt Mozambique er med sine lange, lavtliggende kyster allerede et af Afrikas mest sårbare lande overfor stormflod og oversvømmelser. Med midler fra FN og Danmark har Mozambiques National Disaster Management Institute udarbejdet et risikostudie, som givet de forventede klimaforandringer konkluderer, at en halv kilometer af Mozambiques kyst i det kommende århundrede kan risikere at blive ædt af havet. Da størstedelen af Mozambiques 21 mio. store befolkning bor langs kysten kan det udløse en menneskelig katastrofe, som kan være vanskelig at forstå, endsige overskue.¹²

Og udvandringen fra land til by forværrer risikoen for tab af menneskeliv ved havstigninger. For allerede i dag lever over 60 % af verdens kystbefolkning ifølge FN i byområder, og der kommer flere til hvert år. En af verdens største internationale hjælpeorganisationer, ActionAid, dokumenterer med en række personlige historier i rapporten Climate Change, Urban Flooding and the Rights of the Urban Poor in Africa hvordan oversvømmelser i byområder spreder sygdom, afbryder skolegang, ødelægger huse, ejendele og indkomstmuligheder.

ActionAid advarer også om, at det vil være (endnu mere) livsfarligt at bo i kystnære byer i udviklingslandene, når vandet kommer. Det skyldes, at disse byers dræningssystemer ofte er for gamle eller utilstrækkelige til at klare de oversvømmelser, som byerne har været udsat for indtil nu. Risikoen for materielle skader – eller for simpelthen at drukne – vil netop være særlig stor i de fattigste kvarterer og slumkvartererne, hvor moderne infrastruktur som asfalterede veje (for slet ikke at tale om diger) ofte er dårligt bygget og vedligeholdt – eller slet ikke eksisterer.

Så i fremtidens Danmark kan vi sikkert godt forvente at blive advaret i tide, inden vandet kommer. Spørgsmålet er, hvor mange i andre dele af verden, der vil være ligeså heldige?

Se også tidligere blog-indlæg: København inddæmmet, Synkende storbyer, Kloakeringens velsignelser, Flere skybrud i vente.

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.

Michael Rothenborg: Tordenregn – Danmarks fremtid i en varmere verden, Lindhardt og Ringhof 2009.¹

Climate Change – Fourth Assessment Report: Synthesis Report, IPCC 16.11.2007.²

Schneider, S.H. et al.: Assessing key vulnerabilities and the risk from climate change. Climate Change 2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability. Contribution of Working Group II to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, 2007.

Katherine Richardson et al.: Climate Change Synthesis Report – Global Risks, Challenges & Decisions, International Alliance of Research Universities, Copenhagen 10-12.03.2009.³

Susmita Dasgupta et al.: Sea-Level Rise and Storm Surges – A Comparative Analysis of Impacts in Developing Countries, Worldbank 14.04.2009.¹¹

Study on the impact of climate change on disaster risk in Mozambique Synthesis Report – First Draft, National Institute for Disaster Management, 02.2009.¹²

MOZAMBIQUE: Climate change adaptation can’t wait, IRIN News 28.05.2009.

ActionAid: Climate Change, Urban Flooding and the Rights of the Urban Poor in Africa – Key Findings from 6 African Countries, 10.2006.

Wikipedias artikel om de voldsomme oversvømmelser i Mozambique i 2000.

Wikipedias oversigtsartikel om IPCC’s Fourth Assessment rapport.

Share