Vild med vilje – år 2

26. juni 2012

Habitats står med projektet Vild med Vilje bag opblomstringen af vilde planter på et par grønne områder ved den trafikerede Nørre allé. Her får vegetation lov til at gro med minimal menneskelig indgriben, for andet år i træk. Og det kommer der mange forskellige planter ud af. På områder der almindeligvis ikke huser meget andet end en velfriseret græsplæne, vokser der nu mindst 60 plantearter i et sindigt lag-på-lag system.

Den naturlige planteverden slår på mangfoldighed i mange ’etager’. Det tætte bunddække består blandt mange arter af brunelle, krybende potentil og typiske vejkantsplanter som græsser, kløver, tusindfryd og vejbred. I næste lag ses højere planter, hvor blandt andet snerler kravler op langs medvoksende plantearter for at strække sig mod de livgivende solstråler. I en gradueret bølge, rejser sig bynke, kamille, gåsefod og hulsvøb. De rå skræpper og tidsler står i kontrast til de sarte hjerteformere hyrdetasker, hvoriblandt også svampe pibler frem i planternes fugtige skyggeland. Brændenælder blander sig med farverige smørblomster, ager-sennep, pileurt og tråd-ærenpris, som med duft og farve trækker insekter til sig.

I den ene side af arealet er vegetationen lav og har en langt større variation af plantearter i modsætning til jordstykket 20 meter længere væk, hvor en tættere og højere beplantning med lavere artsrigdom hersker. For at bevare en rig artsvariation slås vegetationen to gange om året, og de afskårne planter fjernes for ikke at ’overfodre’ jorden med næringsstoffer. På disse kanter findes allerede en overflod af kvælstof i både jorden og luften. Selv når jorden ikke gødes, er luftens indhold af kvælstof højt grundet de mange bilmotorer, der farer tæt forbi området.

De bymæssige forhold udstikker rammerne for enhver bynatur. Ved at støtte hele natursystemer (og ikke kun opsætte sporadiske isolerede planter) der ideelt set kan være mere eller mindre selvfungerende, lettes integrationen af naturen i byen. Det giver en mere robust og velafbalanceret natur. Fra The Land Institute i Kansas, hvor man studerer samspillet mellem præriens planter, til danske arkitektfirmaer, der undersøger biotoper som kan etableres på tage og facader, har man fundet ud af vigtigheden i at aflure naturens principper og at styrke de naturlige livsprocesser. Planterne har gennem flere hundrede millioner af år tilpasset sig hinanden og omgivelserne, og via deres erfaringer og vækstmetoder kan vi udvinde en lang række goder for mennesket.

Jo mere, at artsrige og ’selvkørende’ systemer får plads i byen, des mere får vi glæde af deres funktioner som at optage regnvand, rense luften og som byens grønne oaser med berigende livsmuligheder for fugle, insekter, smådyr og mennesker. Demonstrationsjorde og -systemer i byen støtter kendskabet og udviklingen af en stærkere bynatur. Og det kan føre bymennesket tættere på sine oprindelige rødder, planterne, der giver os ilt, føde, et stærkere helbred og som – hvis vi giver dem lov – kan huse en større biologisk mangfoldighed. Det kræver visioner, vilje og viden at udvikle urbane steder, hvor de naturlige processer kan folde sig ud. Så tak til Vild med Vilje og andre initiativer, der stimulerer vores grønne sanser og giver os indsigt i væksternes virkelige betingelser.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Se tidligere blog-indlæg: Vild med vilje.

 

Share