Blå kyster

24. august 2015

Danmarks kystlinje er ved lov friholdt fra bebyggelse i en 300 m zone. Det kan synes restriktivt, men det har sikret en fantastisk natur- og oplevelsesrigdom i de danske landskaber. Og når man ser, hvordan turismens mangfoldige indretninger har udviklet sig langs kysterne mange andre steder i verden, må man sige, at der ligger megen visdom i denne fredning. Ikke bare giver det smukke landskaber og fælles adgang til havet. Det giver også den hårdt trængte danske natur en vigtig zone. For her på kanten af det dyrkbare har en stor mangfoldighed af dyr og planter tilpasset sig de ofte omskiftelige forhold på overgangen mellem land og vand. Foto fra Janne Klerk: Danmarks kyster.  

I den pakke af indsatser, som den blå regering har varslet for at få gang i økonomien i de danske landdistrikter, ligger et opgør med de planlovsbestemmelser, som lige nu gør, at det er umuligt at bygge i en 300 m bred zone langs de danske kyster. Der er dels det ideologiske, at det forbud fra central hold næsten pr. definition er at onde. Dels kan det fra lokalt hold være svært at se, hvorfor man ikke bare lige kan lave en lille ting her hos os – det ville kunne give en masse omsætning.

Under alt dette ligger nogle ret så udokumenterede påstande om, at turister i Danmark rent faktisk efterspørger turistanlæg, liggestolslandskaber, tavernaer, stranddiskoteker, underholdning og aktivitetsmuligheder. Dansk sommer er alligevel ikke til middelhavsagtige ferier, dertil er vejret endnu for ustadigt, koldt og blæsende. Selvfølgelig vil der altid kunne finde nogen, som kunne bruge disse tilbud, eller ville leje sig ind i ferieboliger, hvis de var anlagt med balkoner med udsigt direkte til strandlivet. Men når først vi har fået det, så forsvinder det ikke bare igen. Og hvis det bliver med privat ejerskab, så står sådanne lejligheder let tomme 10 måneder om året. Så det boost, det måtte give lokalområdet, giver måske stor travlhed i ferietiden, men der er ikke ret meget helårsbeskæftigelse deri, og man får let ret spøgelsesagtige bebyggelser i de øverige ni-ti måneder.

Allerede i 2014 blev der åbnet for en forsøgsordning, hvor der kunne blive tale om et etablere et begrænset antal projekter. Billedet herunder stammer fra en artikel i Berlingske Tidende, hvor man i online-udgaven kan klikke på hver af de projekter, som der er til overvejelse i denne forsøgsordning. Ved at klikke kommer der et lille billede frem samt link til yderligere projektbeskrivelser.

Herover er der klikket på projekt Cold Hawaii connecting Siberia (se pdf), et projekt ved Klitmøller i Thy. Her vil man over en 1,1 km strandstrækning, som i de senere år har tiltrukket en del surfere, lave kørevej og betonstøbt løbe-gangsti. Det er på én måde gjort i bedste danske landskabstradition, uden den store gestik, og man vil nok stadig have fornemmelse af kystlandskab tilbage, når grundprojektet er etableret. Men hvis nu det viser sig, at blive den store succes, man ønsker sig, kommer der så ikke et massivt pres på at få boder og cafeer og servicefunktioner hele vejen langs denne strækning? Og har man så ikke en vestkystudgave af Bakken hele vejen foran yderste klitrække?

Noget andet er, at kyster og klitter er dynamiske størrelser, som konstant er i bevægelse, så det der med at bygge en servicebygning ind i en klit er muligt, men klitten kan meget vel flytte sig adskillige meter på få år, ligesom kystlinjen meget vel kan flytte sig betydeligt.Så selv et projekt som Cold Hawaii opleves på den led som at trække et havnemiljøs stivhed ud i landskabet.

Flere andre af projekterne er isoleret set i orden – mindre forkølede end mange af de feriehus-lystbådehavns-projekter, som er skudt op rundt omkring i de senere år. Men i den slemmere ende er et projekt som Øen, Øhavscenter Christiansminde ud til Svendborgsund (se pdf). Hvis det blev stilen langs de danske kyster, ville det indebære en utilgivelig tivolisering af de danske kyster, og kystlandskabernes renhed ville være tabt for evigt.

“Det er vores drøm at skabe et internationalt kendt, autentisk rekreativt miljø med moderne aktiv sport, undervisning, bevægelse og gastronomi på kanten af det sydfynske øhav”, hedder det indledende i projektets prospekt. Men det virker overhovedet ikke rigtigt på sit sted, og det virker ikke rimeligt at knalde en sådan fleretages restaurant ud i Svendborgsund, for uanset at det vil give fine restaurationlokaler, så har et sådant fremmedlegeme intet at lave på et sådant sted. Og man må håbe, at Erhvervs- og Vækstministeriet har format til at sige nej til den slags overgreb mod de danske kystlandskaber.

Ved lanceringen af forsøgene sagde miljøminister Kirsten Brosbøl: “Vi ved fra svenske og norske forsøg, at det kan lade sig gøre at opføre nye anlæg ved kysterne, uden at det går ud over naturoplevelsen. Nu prøver vi det i Danmark. Vi inviterer derfor kommuner, hvor der er et stort potentiale, til at komme med bud på, hvad man kan gøre i netop deres område. Forslagene skal være gennemarbejdede, ambitiøse og tilpasset naturen, for i sidste ende er det den, mange turister kommer for at opleve.”

Hvis man holder sejlferier i de skandinaviske lande, kan det være næsten chokerende at krydse over fra den svenske Bohuslän-kyst til den norske side, for hvor svenskerne om muligt har holdt kysterne endnu mere frie af bebyggelse end de danske og byerne typisk ligger inde bag de yderste rækker af skærgårdsøer, så man har formået at bevare følelsen af at bevæge sig rundt i et urlandskab, da har nordmændene ikke haft den slags fine fornemmelser (eller tilsvarende restriktive regler). Her ligger der sommerhuse over alt, og helt uden blusel på de mest åbenlyse steder med den største udsigt horisonten rundt. Og hvor de huse, som der er på den svenske side, stort set holder sig til det hvidmalede eller det Falun-røde, så er der på den norske side fuld knald på paletten. Så der er klart nogle steder, man er bedre til at placere sig varsomt i landskabet end andre steder. Og det er jo præcist også det som er problemet med Øen ovenfor, hvor arkitekturen ingen sammenhæng har med hverken landskabet, den omgivende arkitektur eller den historiske arkitektur på egnen.

Red kysterne

Så fik vi en blå regering – og pludselig er det ikke nok at lave nogle få velkontrollerede eksperimenter, som der blev lagt op til med aftalen i 2014. Nej nu skal landskabet frisættes og kystzonebeskyttelsen ophæves. Det er som om alt tilbageværende ‘gratis’ natur skal kapitaliseres. For selvom kysterne som de henligger nu har en nærmest uvurderlig værdi for danskerne og vores gæster, så er det som om der skal være nogen som tjener på det, for at det rigtig giver mening i blå bloks perspektiv.

Som det beskrives på hjemmesiden 300meter.dk: “At bebygge de danske kyster er muligvis en vindersag for de få, men det er en tabersag for nationen. Vi vil ikke tillade, at der bliver solgt ud af vores frie natur. Lad os stå sammen og redde vores unikke kyster.”

Teksten sammenfatter her meget fint situationen, så jeg har tilladt mig at hente den ind med en opfordring til alle om at skrive under, som allerede over 100.000 danskere har gjort det:

“For næsten 100 år siden blev der for første gang vedtaget en lovgivning, der beskytter og bevarer vores smukke kyster. Det er grunden til, at vi i 2015 stadig har den vilde og uberørte natur langs den jyske vestkyst, kilometervis af hvid sandstrand og fri adgang til kysten overalt i Danmark. Den fremsynethed der dengang lå hos vores politikere har reddet vores unikke kyster fra bebyggelse og privatisering og samtidig ladet os beholde vores mest unikke natur. Det må vi endelig ikke sætte over styr!”

“Desværre er Danmarks kyster under pres for at blive bebygget. Nye politiske vinde har kastet beskyttelsen af vores kyster ud i stormvejr. Fra mange sider i folketingssalen diskuterer man livligt at reducere den nuværende strandbeskyttelseslinje, der går 300 meter fra kysterne og ind i landet. Konsekvensen heraf kan blive, at kysterne ikke længere er frit tilgængelige for alle, og at vi ødelægger noget af vores helt enestående natur. Vi vil gerne beholde 300 meter fri for byggeri – det er vel ikke for meget at bede om!”

“Ni ud af ti danskere har i en Gallup-undersøgelse fra 2014 erklæret sig enige med Danmarks Naturfredningsforening i, at de frie og ubebyggede kyster skal bevares, som de er. Derfor beder vi danskerne om at skrive under på, at vi skal beholde den nuværende lovgivning. På den måde kan vi sammen lægge et stort folkeligt pres på de politikere, der truer med at lempe reglerne – og redde den mest unikke natur, vi har. Din underskrift tæller!”

Hvis ikke allerede du har skrevet under på Danmarks Naturfredningsforenings kampagne “Vi redder kysterne”, kan du skrive under her.

Kystfredningens historie

De første enkeltfredninger, som gav den almene befolkning adgang til de danske strande, stammer tilbage fra 1917. Den første generelle beskyttelse af blev indført i 1937, hvor der blev fastsat en 100 m byggelinje samt en generel ret til at færdes til fods langs vandet. Disse enkle regler kan vi takke for, at vi i sjælden grad for et tætbeboet land som Danmark, har bevaret kystlandskabernes landskabelige værdier. I 1949 fik vi de første zonelovgivning, hvor byvæksten blev lokaliseret i til særlige udviklingsområder for at friholde det åbne land, hvilket blev fuldt formaliseret med by- og landzoneloven i 1969. Øget velfærd og fritid gjorde, at der blev bygget stadig flere sommerhuse, hvorfor der i 1977 måtte etableres et generelt forbud mod nye sommerhusområder nær kysterne. Disse regler bliver trinvis skærpet i de kommende år i takt med byernes stadige vokseværk – fra 1981 må der således ikke anlægges nye sommerhusområder nærmere end 3 km fra kysten. I 1994 bliver strandbeskyttelseslinjen øget fra 100 m til de nuværende 300 m gennem en ændring af naturbeskyttelsesloven.

Vi kan således takke fremsynede planlæggere og politikere for, at vi i dag har smukke åbne kystlandskaber med en kolossal rekreativ og naturmæssig værdi. Og det virker alt andet end betryggende, når man vil linde på disse regler ud fra rent økonomiske vækstperspektiver. For her vil særinteressen og det kortfristede motiv altid blive vægtet stærkere end fællesskabets, fremtidens og naturens interesser.

Hvis man vil have flere turister til de danske kystområder, skulle man måske gøre sig nogle tanker om, hvordan de bedst passer ind i den nuværende situation. Var det interessant i stedet at integrere dem i de mange kystnære landsbyer, hvor der er ganske mange tomme huse? Var det en idé at opdyrke en form for indenlands turisme, hvor udkants- og vandkantsdanmark i højere grad inviterede storbydanmark på besøg, i stedet for at vi alle i stadig højere grad rejser til den anden side af jordkloden – det kunne måske give en form for turisme med en længere sæson.  Var det en idé at udvikle en naturturisme, hvor det at opleve den smukke åbne uberørte let tilgængelige natur var en vigtig del frem for at den skal plastres til med anlæg for at leve op til en række stereotyper om rammer for ferie? For Danmark kommer alligevel aldrig til at konkurrere på det billige charterferie-marked med all inclusive-rejsepakker, hvor gæsterne nærmest i døgndrift opholder sig i specialindrettede reservater, om muligt med privat strand. Dertil er vores vejr, vores mentalitet og vores kystlandskaber slet ikke egnede.

Som man kan se at Berlingskes oversigt, så er det heller ikke i første omgang den slags projekter, som er på banen. Men hvis først 300 m zonen skrottes og de mere driftige kommuner får kysterne udstykket i hotel- og feriebyprojekter, så har vi taget hul på en udvikling, som aldrig kan tilbagerulles.

Dansk turisme er ikke faldet, den er blot ikke steget så meget som andre europæiske landes i de senere år. Men kystturismen er faldet, og en fjerdedel færre er på strandferie i Danmark nu en for blot få år siden. Det hænger blandt andet sammen med ændrede rejsevaner, for hvor danske kyster tidligere var stærkt besøgt af tyske arbejderfamilier, som hvert år hørte nordpå til frisk luft og hvide strande, så er rejsemarkedet i dag langt mere lagt an på flyrejser, og med de i forhold til klimaudfordringen rablende lave flypriser har også en tysk arbejderfamilie i dag råd til at tage til Thailand at bade. Selvom flybilletten er lidt dyrere, så er den luksus, man også gerne vil købe sig til, så meget billigere i lande med væsentligt lavere lønningsniveau end det danske, at selv fjerne rejsemål er blevet inkluderet i charterturismen.

Landskabsarkitekt Rikke Juul Gram skriver i en kronik i Politiken, at: “Vores lange ubrudte kystlinje er faktisk vores største egentlige naturressource – den er vores Mount Everest, vores Grand Canyon – og det at gå ned til vandet er en helt basal følelse i kroppen på hver eneste dansker, på samme måde som skiløb er det for nordmænd eller bilkørsel for en amerikaner. Der er derfor særlig grund til at gå meget forsigtigt frem, når vi taler om at bygge på vores kyster eller om at ændre kystens karakter, som i dag er både relativt uspoleret og – vigtigst af alt – offentligt tilgængelig. Kysten er vores alle sammens, og oplevelsen af kysten, horisonten og havet er det eneste urtidslandskab, vi har i Danmark og bør derfor ideelt set kun udfordres af vind og vejr. Det er vores fælles rum for eftertanke – og lige så let at ødelægge som stilhed.”

Man kan så håbe, at den nuværende Venstre-regering, som udmærket ved, at den sidder på et meget smalt mandat, vil være varsom med åbenlyst at vedtage noget, som man ved at ni ud af ti danskere er imod. Og hvis ikke Venstre selv vil holde igen, så kan man håbe på, at De Konservative, som synes i færd med at profilere sig som blå bloks grønne samvittighed, formår at slå bremserne i. For det vil være en katastrofe, hvis først kysterne bliver sat fri til almindelig plat. Men bare det at man gør sig alle disse overvejelser og anstrengelser for at opnå stadig mere vækst i en tid, hvor vi burde skrue ned og mindske presset på vores naturgrundlag, gør det klart, hvor langt der bevidsthedsmæssigt er til den dag, hvor Danmark kan fungere som et bæredygtigt ligevægtssamfund – eller bare til den dag, hvor et flertal i Danmark ser vigtigheden og nødvendigheden deraf i stedet for som nu at tale om grøn realisme – en opportunistisk attitude, hvor man godt ved, at man er nødt til lade som om man tager visse grønne hensyn, men at miljøet må vige, hvis det karambolerer med økonomiske interesser. Det er værst i blå blok, men det er overhovedet ikke kun blå blok. De Radikale og Socialdemokraterne har med en vis stolthed bestræbt sig på at drive forretningen Danmark endnu mere vækstfornuftigt end de blå forgængere i en kollisionskurs med vores naturgrundlag.

Se tidligere blog-indlæg: Folketingsvalget 2015Blå landskaber og Blå klimapolitik – eller mangel på samme.

Dorthe Olsgaard: Heftig strid om klinte-fredning, TV Øst 04.09.2015.

Ella Maria Bisschop-Larsen: 100.000 danskere siger nej til byggeri ved kysterne, Danmarks Naturfredningsforening 21.08.2015.

David Rehling: Luk de danske øer! Information 07.08.2015.

Jakob Hvide Beim & Michael Olsen: Forsker: Sælg småøer til rigmænd, Politiken 05.08.2015.

Bo Lidegaard: Derfor skal udlændinge ikke eje sommerhuse i Danmark, (leder) Politiken 31.07.2015.

Filip Knaack Kirkegaard: Lemvig vil nedrive 100 boliger, Landbrugsavisen 29.07.2015.

Erling Kjekstad: Danske utkanter som skrekken eksempel, Nationen 25.07.2015.

Marie Lind: Her er »vandkantsprojekterne«, Berlingske 25.07.2015.

Kristian Troelsen: Akademiraadet advarer ministeren, Dagens Byggeri 08.07.2015.

Hurtigt internet gør landsby attraktiv, Landbrugsavisen 06.07.2015.

Christian Bennicke: Fra beskyttelse til byggeri, (leder) Information 03.07.2015.

Christian Bennicke: Kampen om kysten, Information 02.07.2015.

Louise Lind Jensen & Stine Mie Kristiansen: Vandkants-borgmestre jubler over udsigt til flere strandhoteller, DR 01.07.2015.

Megacentre og badelande hører ikke hjemme på vores unikke kyster, (leder) Politiken 01.07.2015.

Sofie Buch Hoyer: Kunstig ø, klitpromenade og Knuthenborg-hytter på vej, Politiken 30.06.2015.

Ella Maria Bisschop-Larsen: Vil EU tillade blå miljøpolitik? (kronik) Information 29.06.2015.

Casper Dall: Ærgrelse over Løkkes grønne realisme, Information 29.06.2015.

Dorrit Saietz & Thomas Færgeman: Regeringen vil lade kysterne bebygge, Politiken 29.06.2015.

Gustav Bech: Løkke fuldender nedrivningen af Aukens livsværk, Organic Today 28.06.2015.

Venstre-udspil vil fjerne 18 procent af strandbeskyttelsen, Danmarks Naturfredningsforening, 17.06.2015.

Ella Maria Bisschop-Larsen: Lad kysterne være frie og fælles, (kronik) Politiken 15.06.2015.

Michael Rothenborg: Der skal bygges ved de danske kyster for at tiltrække turister, Politiken 14.06.2015.

Thomas Færgeman: Havet er dansk landbrugs vigtigste rammevilkår, Politiken 13.06.2015.

Skriv under på at kysterne skal bevares, Friluftsrådet 21.05.2015.

De frie danske kyster er truede. Danmarks Naturfredningsforening starter underskriftsindsamling for at bevare de frie danske kyster, Danmarks Naturfredningsforening 20.05.2015.

Jens Baes-Jørgensen: Dansk turisme halter bagefter, Kommunernes Landsforening 14.04.2015.

Anne Marie Lykkegaard: Forsker: For lidt plads i naturen presser 2.000 danske arter, Ingeniøren 05.03.2015.

 

Venstre vil lempe reglerne for byggeri ved kysten, (Ritzau) Politiken 25.02.2015.

Regeringen: Det skal være lettere at bygge ved kysten, (Ritzau) Politiken 19.01.2015.

Line Oxholm Thomsen: Det skal være lettere for kommunerne at udlægge nye arealer til kystturisme, Kommunernes Landsforening 16.01.2015.

Rikke Juul Gram: Det smukkeste vandland er Vesterhavets, (kronik) Politiken 29.12.2014.

Lars Lykke Rasmussen et al.: Mere vækst med grøn realisme, (kronik) Jyllands-Posten 25.11.2014.

 

Line Oxholm Thomsen: Aftale om vækstplan for dansk turisme på plads, Kommunernes Landsforening 30.06.2014.

Vandkantsdanmark skal have flere turister, Miljø- og Fødevareministeriet 20.06.2014.

Cathrine Bloch: Vækstplanen skal give Vandkantsdanmark et boost, (Berlingske Nyhedsbureau) Berlingske 07.05.2014.

Thoms Nørgaard Andersen: Borgmestre vil bygge tættere på kystlinjen, (Berlingske Nyhedsbureau) Berlingske 12.02.2014.

Planlovsændring skal skabe vækst i vandkantsdanmark, Estate Media 04.10.2012.

Niels Krogh Søndergaard: Løkke vil hjælpe ‘Vandkantsdanmark’, Ekstrabladet 23.08.2011.

Heine Jørgensen: Vækstminister: Jeg vil ikke gøre kysterne til et dansk Mallorca, (video), DR 09.07.2015.

David Trier Frederiksen et al. (Eds): Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen. Eksempelsamling, Miljøministeriet december 2010 (pdf).

 

Share