Klimamøde i Bonn, fem minutter i Paris

31. august 2015

Der er nu blot tre måneder til, at verdens lande samles til COP21 i Paris for at vedtage en global klimaaftale. I den forbindelse er der i den kommende uge forberedende forhandlinger i Bonn, hvor den altdominerende opgave bliver at få forhandlingsteksten kortet ned. Ud over denne uge tilbagestår der kun en enkelt af disse forberedende forhandlingsuger, så med i alt kun ti tilbageværende forhandlingsdage inden Paris oplever lige nu et kolossalt – og kunne man fristes til at sige – nødvendigt pres for at få skabt enighed om en stærk og visionær klimaaftale, som kan guide den nødvendige omstilling og sikre vores livsgrundlag for fremtiden.

Kommissioriet for den kommende uges forhandlinger er med IISDs ord: “At ADP 2-10, Parties are “expected to produce a clearer understanding and articulation of the elements of the Paris package with regard to both workstream 1 (the 2015 agreement) and workstream 2,” including by developing “bridging proposals” and narrowing options for further negotiation.”

Ved sidste samling i juni (se blog-indlægget Klimatopmøde i Bonn 1.-11. juni) måtte man, på trods af at forhandlingerne var båret af en konstruktiv ånd og fælles oplevelse af at stå overfor en ufravigelig, monumental opgave, indse, at redigerings- og afklaringsarbejdet gik alt for langsomt. I løbet af to ugers forhandlinger blev teksten kun to sider kortere, og forhandlingstekstens format var blevet så rodet af de mange tilføjelser og ændringsforslag, at man midtvejs gav formandsskabet for forhandlingssporet, Ahmed Djoghluf og Dan Reifsnyder, til opgave at ombryde teksten, så den strukturelt set var mere håndterbar. Denne udgave forelå sidst i juli, men er stadig 83 sider lang:

UNFCCC skrev ved fremlæggelsen i juli, at: “The document provides for the first time clarity on what could be contained within the emerging legal agreement in Paris.” “It also clarifies what decisions with immediate effect could be taken at the moment the agreement is adopted.”

Men en lang række spørgsmål afventer stadig den politiske afklaring. Djoghluf og Reifsnyder har ikke kunnet træffe nogen af disse beslutninger, men kun kunnet tydeliggøre, hvilke beslutninger, der mangler at blive truffet og hvor der stadig mangler afklaring og enighed. Om så delegationerne har gjort deres hjemmearbejde på alle disse områder er mere end tvivlsomt – sandsynligvis vil de fleste af de tilbageværende centrale uenigheder først blive afklaret i Paris, når statsoverhovederne kommer med. Det har traditionelt været i processens sidste stade. Men de franske forhandlingsværter har forsøgt at vinde gehør for, at statslederne ved COP21 i stedet kommer til Paris allerede i den første forhandlingsuge, så det politiske kommer tidligere i spil.

På nuværende tidspunkt, hvor 56 lande med tilsammen omkring 70% af verdens udledninger har indgivet deres klimamålsætninger, tegner der sig et billede af, at der kan etableres en aftale i Paris, men at summen af de indmeldte klimatiltag ikke er tilstrækkelige til en 2°C-løsning. Forhandlingernes leder, Christiana Figueres, har da også forud for denne forhandlingsrundet medgivet, at: “On their own, the INDCs received before Paris are not going to keep us below a 2 degrees Celsius rise this century. But they underline a sharp and positive departure from business as usual and will form the essential foundation to reach that ultimate goal if governments agree to clearly ramp up ambition over time.”

De store spørgsmål lander nok heller ikke i den kommende uge – mange af verdens fattigste og mest sårbare lande vil insistere på en målsætning for den maksimale globale temperaturstigning på 1½°C, hvilket vil kræve en omstilling til 100% vedvarende energi langt hurtigere end noget land på nuværende tidspunkt er indstillet på, mens tyngden af udlederlande snarere vil stile efter 2°C – hvor summen af individuelle målsætninger snarere peger på 3-4°C. Tilsvarende ønsker en række af de mest sårbare lande en fuld udfasning af alle fossiler inden 2050, hvor omvendt OPEC-landene helst ikke ser nogen sådan slutdato på deres levebrød. Ideelt set var alle målsætninger juridisk bindene, så ikke de blev ændret hver gang der kom ny regering, men i praksis kan det blive endog meget vanskeligt at sikre. Samtidig er der stadig store åbne spørgsmål om finansieringen af klimaindsatsen i de fattigste lande. Og det måske mest umiddelbare problem er indsatsen fra 2015 til 2020 – at verdens lande sikrer sig at der i de først kommende år gennemføres den stærkest mulige klimaindsats frem for at vente til 2020, hvor klimaaftalen paradoksalt først træder i kraft.

Verden er således på den ene side langt fra at have den perfekte aftale, men på den anden side godt på vej til at få etableret det system, som kan navigere verdenssamfundet gennem dets historisk set største krise, så indsatsen hen ad vejen kan korrigeres og opgraderes efter behov … og det bliver der behov for. For eksempel har Australien netop indgivet sine INDC, som er helt utilstrækkelige, samtidig med at regeringens egne beregninger viser, at det kun er en ubetydelighed dyrere at gennemføre en langt mere ambitiøs klimaindsats (og den australske befolkning ønsker en stærkere klimaindsats). Så der kører lige nu et massivt pres på at lande som Australien strammer deres klimaindsats allerede inden Paris.

Om det lykkes at få lande til at styrke deres målsætning her i opløbssvinget til Paris, må tiden vise, men det er meget tunge systemer, der forhandler. Og selvom man for eksempel kunne ønske sig, at EU kom til forhandlingerne med et mandat til at øge sit 40%-reduktionsmål for 2030 til 50% i 2030, eller fremrykke de 40% til 2025, så er det usandsynligt, at det sker. Så der bliver brug for COP-forhandlinger langt på den anden side af Paris.

Den indledende pressekonference fra Climate Action Network (link til 26 min. video) giver et ganske godt rids af situationen forud for den kommende uges forhandlinger i Bonn. Man kan her høre Tasneeem Essop fra WWF sige, at: “It has long been clear that the submitted and expected INDCs won’t add up to the level of commitment needed to prevent catastrophic global warming. As a result, the agreement in Paris needs to be structured to scale up action. Key to this acceleration of ambition are commitments made every five years towards a long-term goal on mitigation. That goal needs to lead to a phase out of fossil fuels and deliver 100% renewable energy by mid century.”

Jeg vil i løbet af ugen løbende samle links og kommentarer i dette indlæg.

Update 01.09. – Efter de første to døgn synes der at tegne sig i hvert fald et par steder, hvor skoen klart trykker. African Group understregede, at “loss and damage” må være helt centrale for aftalen – her kan de rige lande meget vel komme til at fremstå meget fornægtende over for for problemer, som de historisk set har et klart ansvar overfor. Samtidig insisterer man på at nå et resultat som klart peger på 2°C eller om muligt 1½°C.

AOSIS, sammenslutningen af verdens små øsamfund, hvoraf mange står til at forsvinde under havoverfladen, hvis ikke det lykkes at få etableret en stærk klimaindsats i allernærmeste fremtid, insisterer med henvisning til NASAs seneste research, som sandsynliggør markant større havstigninger end hidtil forventet, på, at den samlede målsætning skærpes til 1½°C. AOSIS istemmer også nødvendigheden af, at “loss and damage” bliver et centralt element i Parisaftalen.

EU påpeger vigtigheden af at komme videre i substansen, at aftalen gør de enkelte landes bidrag aflæselige og kontrollerbare, samt at der etableres en mekanisme til løbende at revurdere både de enkelte landes og den samlede indsats, så den hele tiden er på rette vej i forhold til de langsigtede mål. EU har tidligere været modstræbende overfor at skulle forny målsætninger hvert femte år, og sagt at det var nok med hvert tiende, men det kunne være, at man hermed er åbne overfor mere hyppigere revurderinger og opgraderinger. EU finder det også vigtigt at afklare, hvordan tilpasning og bæredygtighed kan samkøres samt hvordan de lande, som har brug for hjælp, får den fornødne bistand.

Den arabiske gruppe fremfører, at den nuværende oplæg ikke er balanceret (rig-fattig) og ikke konsistent med retningslinjerne fra COP17 i Durban. Man fordrer inklusive og transparente forhandlinger og håber på seriøse forhandlinger forud, så sidste øjebliks rettelser undgås.

LDC (Likeminded Developing Countries) bringer en liste af aftaletekniske tilføjelser, som man finder er på kant med det oprindelige aftalegrundlag og derfor må fjernes fra teksten.

Schweiz takker for arbejdet med at ombryde teksten, og siger at det udgør at brugbart skridt videre for de videre forhandlinger, og et godt bud på, hvordan den kan struktureres, men at der stadig er mange mangler, modsigelser og gentagelser.

BASIC-landene (de store rige udviklingslande) udtrykker bekymring over utilstrækkeligheden i de udviklede landes klimamålsætninger og kalder på en samkøring af klimaindsatsen, klimatilpasningsindsatsen og en bæredygtig udvikling: “We underscore the need to shift the focus of the technical examination process from the mere identification of mitigation policy options to the identification or development of instruments that support effective and concrete implementation of such policies, based on the intrinsic social and economic value of voluntary mitigation actions and their co‐benefits to adaptation and sustainable development.”

Ved klimatmødet i Alaska i går har Indonesien ladet forstå, at man vil forsøge at stramme sin klimamålsætning inden Paris. Det var der 4-7-10 andre lande, som med rimelighed kunne gøre. Selv EU ville det klæde at gentænke sit ambitionsniveau. Det er jo nærmest voldsomt provokende ved åbningsrunden i Bonn at høre Peter Woolcott og Jo Tyndall fra Australien og New Zealand forsvare, at deres klimamål skam er yderst ambitiøse. For det er de ikke, og hvis ikke de ændres markant, bliver Paris ikke nogen 2°C-aftale, men en 3½-4°C-aftale, og dermed en katastrofe for fremtiden.

Så er der hele finansieringsproblemet – hvordan de 100 mia. $ årligt, som de fattigste lande er blevet stillet i udsigt, vil blive tilvejebragt. Efterhånden som vi her i løbet af de næste par måneder får de sidste klimaplaner ind, bliver det interessant at se, i hvor høj grad de 100 mia. $ blot er et fiktivt politisk tal, eller om de bare tilnærmelsesvist kan dække det behov, som klimaplanerne fra verdens fattigste lande kvantificerer. Her ligger der en krudttønde og venter. Hvor mange heraf skal brugs til hvad, af hvem osv.

Det er ikke kun klimaindsatsen i de fattigste lande, som mangler finansiering. Christiana Figueres måtte i hendes åbningstale konstatere, at der endnu ikke var finansiering af oktobersamlingen (de sidste fem forhandlingsdage) eller selve klimatopmødet i Paris.

Den økonomiske tilbageholdenhed og de stadig overvejelser om vi har råd til det, blev stillet alvorligt til vægs af en rapport i går fra Citigroup, som påviser, at prisen for en solid klimaindsats og prisen for ikke at foretage sig noget er stort set identiske – at det frem til 2025 kun vil være 0,1% af bruttonationalprouktet dyrere, og herefter vil være billigere end at undlade det, fordi det giver så store besparelser i energiudgiften, at verden i 2040 vil have sparet 1,8 trillioner $. Citygroup konkluderer samtidig, at den grønne omstilling ikke hæmmer væksten. Så kort sagt har vi slet ikke råd til at lade være.

Update 02.09. – Midtvejs i de fem dages forhandlinger synes der næsten at være en form for desperation over, hvor langsomt det går med afklaringen af forhandlingsteksten, og hvor mange ting, som forbliver uafklarede – det er som om at skelettet til den færdige aftale, skal stå klar i løbet af denne uge, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Marshall-øerne har i denne omgang foreslået løbende evalueringer af klimamålsætningerne hvert femte år, og det synes der at være bred opbakning om. Men finansieringsdelen – det at de rige lande ved COP15 i København i 2009 lovede at etablere en klimafinansiering på 100 mia. $ om året fra 2020 – synes stadig at flabre uvirkeligt i vinden. Her burde de rige lande sendes hjem med hjemmearbejde, så den del var løst inden de sidste fem forhandlingsdage i oktober før COP21 i Paris.

I IISDs daglige optegnelser kan man i dag under den faste rubrik “In The Corridors” læse: “At mid-point in the week-long meeting, some delegates welcomed “small, but meaningful movements” in discussions on adaptation, capacity building, transparency, and joint implementation under mitigation. Yet, even this rather muted enthusiasm did not spread evenly across all the facilitated groups, with some commenting that the inevitable “binary issues” keep coming up as soon as negotiators scratch the surface of substance.”

Hvis ikke det store forum bliver bedre til at arbejde, kommer der af nødvendighed et udspil enten fra de to ledere af forhandlingerne, eller måske fra de franske værter. Det ville på mange måder være det enkleste, men det ville også give en meget stor risiko for at gentage forløbet fra København. Så mon ikke, at det ender med, at  Djoghluf og Reifsnyder får til opgave at forestå endnu en runde med opbrydning og begyndende nedredigering, så der i god tid inden næste runde foreligger en håndterbar tekst, som samtidig holder alle væsentlige problemfelter åbne.

Man får i disse dage en næsten uimodståelig lyst til at spærre samtlige delegationer inde i Bonn indtil de havde aftalen klar.

Update 03.09. – Jaco du Toit fra WWF siger fra Bonn, at: “To the outside, it can look like this process is never getting anywhere. But we like to think of this as a big construction project. We’re building a home for future climate action, and we need to get all the pieces assembled first. But we also have to know that winter is coming, and still don’t have a home.”

Christiana Figueres siger i dag i et interview med Ed King fra RTCC, at vi nok inden Paris når op på at have klimamålsætninger (INDC) dækkende 80% af verdens udledninger.  Det står allerede klart, at disse tilsammen ikke vil føre til en 2°C-aftale – Climate Action Trackers analyser synes at indikere, at de indberettede INDC nærmere gør det til en 3°C-aftale. Det gør imidlertid ikke aftalen til en ren fiasko, men reducerer den til en første begyndelse – for Figueres vil det være en proces, som strækker sig over måske flere årtier, hvor de enkelte lande til stadighed strammer deres målsætninger. Og vi glemmer indimellem, at selv den dag, vi har fået standset CO2-udledningerne, tilbagestår der den ikke uvæsentlige opgave at få en stor del af den CO2, vi har pumpet ud i atmosfæren, så vi når tilbage omkring 350 ppm.

Figueres erkender, at det er en alt andet end enkel proces, og at den lige i disse dage er inde i en frustrerende fase. “What we’re seeing here is a very important transition point that needs to occur and is occurring in front of our eyes where the ownership and authorship of the text is beginning to be transferred from co-chairs to governments,” siger hun: “It is not pretty or linear – it’s messy for some and painful for some but it is an important part of the process. You cannot get to final part of the agreement without governments having owned for themselves what is in front of them.”

Der har været diskuteret mange principper og principielle forskelle, men en sådan forhandlingstekst bliver aldrig noget enkelt menneskes eller enkelt lands præcise vision. Tiden er nu inde til at arbejde på en tekst med kompromisets natur. I tiden frem til COP21 i Paris vil der være en hel række situationer, hvor regeringer og statsledere bliver involveret, herunder Ban Ki-moons møder med statsledere samt de franske værters løbende klimadiplomati.

Samtidig står det også klart, at selve forhandlingsprocessen har brug for mere tid. Seychellernes klimaambassadør Ronnie Jumeau siger, at der er opbygget en stor grad af politisk enighed, men at det kræver tid at lade denne materialisere i forhandlingerne. Der tales således lige nu om at forlænge den planlagte uge i oktober fra én uge til to, eller at indlægge to ekstra uger i november.

EU, USA, Australien og Schweiz synes nu at have accepteret, at en klimaaftale nødvendigvis må indeholde en eller anden form for loss and damage, og der arbejdes i denne uge (hvor der parallelt arbejdes i en lang række temagrupper) på at finde en for alle acceptabel form. Det har været et stående stridspunkt nærmest siden København, og det har skabt voldsomme frustrationer fra verdens fattigste lande, at det igen og igen er blevet afvist, udsat og skubbet til side. Men realistisk set bliver der ingen aftale i Paris, hvis ikke den også på en eller anden måde forholder sig til de fattigste landes behov for adaptation og loss and damage. De gamle industrilande, herunder ikke mindst USA, har indtil nu været meget modstræbende overfor at påtage sig et egentligt ansvar for klimaforandringernes hærgen af de fattigste landes livsgrundlag, og dertil kommer det heller ikke i Paris-aftalen. Ingen har endnu set noget færdigt udspil, men det kunne meget vel blive bygget op på en aftale fra Warszawa i 2013 og dermed holdt ude af klimaaftalen i Paris.

Munich Re vurderede i 2013, at omkostningerne ved klimarelaterede katastrofer siden 1980 er steget fra 50 mia. $ pr. år til 200 mia. $ pr. år, og denne udvikling vil sandsynligvis accelerere voldsomt i årene fremover. Selvom det har været diskuteret i adskillige år nu, synes der endnu at mangle et fælles klart billede af, hvordan et globalt forsikringssystem for klimakatastrofer, som dækker verdens fattigste lande, konkret bliver udformet. Det er endnu en størrelse, som der vil være brug for at udvikle mange år frem.

På tilpasnings-siden er der en voksende forståelse af, at det ikke nødvendigvis er en selvstændig indsats, men tværtimod med fordel kan håndteres integreret med den egentlige klimaindsats (mitigation) og bæredygtig udvikling, og der findes verden rundt stadig flere eksempler på climate-smart udvikling, som på én gang håndterer alle tre.

Tilbage i København i 2009 blev der stillet i udsigt, at der som del af en global klimaaftale ville blive tilvejebragt 100 mia. $ pr. år i klimafinansiering, men ligeledes til de fattigste landes store frustration har afklaringen af, hvordan dette rent praktisk ville udfolde sig, indtil nu svævet i det uvisse. Men nu forlyder det, at verdens rige lande ved World Bank Summit i starten af oktober vil fremlægge en plan for klimafinansieringen. Hvor langt disse 100 mia. $ pr. år så vil række i forhold til behovet, er et helt andet spørgsmål. Men WRI vurderede for nylig, at den samlede klimastøtte fra de rige lande til sydlandene pt. er oppe på 17 mia. $ pr. år, så foreløbig er de 100 mia. et godt sigtemærke.

Alden Meyer fra Union of Concerned Scientists, som har været med ved klimaforhandlingerne i årevis, opsummerede i dag for CAN situationen sådanher: “There are still opportunities to make progress on several fronts here in Bonn today and tomorrow, both in developing bridging proposals and textual solutions. After we leave Bonn, the co-chairs and their team of issue facilitators must work to produce a concise, well-organized text that will allow countries to hit the ground running on real negotiations on day one of the next session in October. We can still achieve the comprehensive, ambitious, and equitable outcome in Paris that the world needs, but there is no more time to lose.”

Update 04.09. – Trods en række frustrationer under vejs, ser det ud til at det er lykkedes her i de sidste to døgn at få en vis samling på forhandlingsprocessen i Bonn. I hvert fald er der lutter positive signaler. De to forhandlingsledere for ADP-sporet, Ahmed Djoghlaf og Daniel Reifsnyder, er på baggrund af denne uges forhandlinger blevet pålagt i god tid inden næste samling 19.-23. oktober at sammenfatte en ny og kortere udgave af en klimaaftale, som kan træde i kraft fra 2020.

Den officielle pressemeddelelse siger (i uddrag):

“At this session, countries have crystalized their positions and have requested the Co-Chairs to produce a concise basis for negotiations with clear options for the next negotiating session in October. This means that we will arrive in Paris on time without too much turbulence– not before, not later,” said Mr Djoghlaf, Co-Chair of the ADP, the negotiating body tasked with reaching the agreement that must put the world on a path to stay beneath a 2 degree Celsius temperature rise.

“What Parties are looking for now is a better basis from which to negotiate. This week, we achieved an enormous amount of clarity as to where we are going which makes this possible and allows us to speed up,” said Co-Chair Daniel Reifsnyder. …..

“In October, countries will continue their important work, basing their negotiations on a clear, consistent, comprehensive, and coherent draft of the agreement and its accompanying decisions. They will get it in shape and ready for successful completion in Paris,” he added.

The document will retain sets of options reflecting the different views and positions where governments still need to agree common landing zones.

Laurence Tubiana, Special Climate Envoy for the Government of France said: “At this session, countries have clarified all the different pieces of the puzzle. Now, all pieces of the puzzle will be assembled and this will enable the negotiations to pick up pace.” Assembling the puzzle will provide countries with the overview of options that they need for the final steps towards the new agreement.

“I am very encouraged,” said Christiana Figueres. “This session has yet again proven that all countries are moving in the direction of progress and all agree that Paris is the final destination for the new universal agreement.”

Der mangler stadig detaljer om de rige landes bud på en loss and damage-ordning. Men der er forlydender om, at USA og EU har udarbejdet et forslag om at udvide den såkaldte Warsaw Mechanism, Warsaw International Mechanism for Loss and Damage associated with Climate Change Impacts, som blev vedtaget i Warszawa i 2013, og gøre den permanent. Så der kommer en loss and damage-ordning, men den vil blive holdt udenfor selve klimaaftalen.

Fiona Harvey, mangeårig klimajournalist ved The Guardian, opsummerer i en artikel, som kalder på politisk internvenering nu for at få ryddet en række hindringer af banen inden Paris, en række centrale tilbagestående spørgsmål:

“Some of the unresolved problems include what measures could be used to scale up countries’ emissions targets in the years between 2016 and 2020, when the new targets come into effect; how the preservation of forests should be treated under the text; how to review national targets to ensure they are fair and are monitored.”

Derudover er der de klassiske nord-syd-rig-fattig-problemstillinger, og Saudi-Arabien har uden større held forsøgt at få OPEC-landene og G77 til at svække målsætningerne, for jo langsommere afviklingen af det fossile samfund kommer til at ske, jo længere varer det før olieindtægterne rinder ud. Men den forgangne uge har været forunderligt fri for russisk kritik af procedurespørgmål, kinesisk kritik af de rige landes attituder, latinamerikansk kritik af kvoteordninger, indisk modstand mod at involvere alle lande i klimaindsatsen osv. klassikere. Det har været et arbejdsmøde.

Her tre måneder før Paris står vi med en proces, som har opbakning fra samtlige verdens 195 lande. Og der synes at være en endog meget høj grad af tillid til, at de to co-chairs for ADP-forhandlingssporet, Ahmed Djoghlaf og Daniel Reifsnyder, kan bringe forhandlingsteksten sikkert videre til næste runde i oktober. Så der skal nok komme en aftale, den stærke betoning af frivilligheden i de enkelte landes klimamålsætninger gør det svært at være imod. Til gengæld gør det det også svært at få en aftale, som giver os chancer for at holde 2°C-målsætningen, selvom den sandsynligvis også overvejer hele  vejen til den endelige aftale i Paris.

Men som man kan se af grafen herover, som bygger på Climate Action Trackers analyser, så er der stadig alarmerende langt fra de indgivne INDC til samlede globale reduktioner, som modsvarer 2°C-målsætningen, for ikke at tale om 1½°C-målsætningen.

Og det er ikke løst ved, at det eller det land gør det lidt bedre, det kræver tværtimod, at alle lande gør det meget bedre. Så der er ikke plads til flere polske kulministre, Lykke Rasmussen’er, Samuelsen’er, Abbott’er, Bush’er, Abe’r, Harper’ og hvad de allesammen hedder. Det er fortid, hvis verdens skal have en fremtid.

Update 06.09. – Her i weekenden har ministre fra 18 lande holdt møde i Paris for at søge at nå til enighed om, hvordan løftet fra COP15 i København i 2009 om fra 2020 at sikre mindst 100 mia. $ pr. år som klimafinansiering skal konkretiseres. Mødet mundede ud i at tosiders dokument, som kan ses her (pdf). De underskrivende lande er Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Luxembourg, Holland, New Zealand, Norge, Polen, Sverige, Schweiz, Storbritannien, USA samt EU. Der er ikke tale nogen færdig plan, men en opsummering og en hensigtserklæring, samt en erkendelse af fremover at måtte drive processen mere transparent. Det må forbentes, at der frem mod G20-mødet i Ankara i november vil komme yderligere klarhed omkring 2020-klimafinansieringen.

Ifølge Ed King fra RTCC fortsætter mødet i Paris i morgen hvor der blandt andet på dagsordenen er emner som “finance, technology transfers and capacity building together with adaptation and loss and damages from climate change.” Kort sagt mange af de ting, hvor de rige lande må alvorligt ud af starthullerne, hvis der skal komme en god aftale ud af COP21 i Paris.

For mange af verdens fattigste lande, er denne del af en global klimaaftale uomgængeligt vigtigt, da man ikke selv har den økonomi, som gør, at man kan binde sig til at igangsætte den nødvendige omstilling. Og selvom det med klimaaftalen i Paris vil blive fastlagt, at klimaindsatsen må ske i alle verdens lande, så er der stadig en historisk dimension, hvor de lande, som har været tidligt industrialiserede, samtidig med at de har opbygget deres rigdomme, har slidt alvorligt på klodens fremtid og påført verdens fattige lande voldsomme problemer og omkostninger ved klimaforandringerne. Så spørgsmålet om klimafinansiering har ofte stået som en lakmusprøve – og ofte en prøve som var meget tæt på at slå fejl, for viljen til at tænke solidarisk, når det gælder klimaløsninger, kan stadig ligge på et meget lille sted.

På den led intensiveres klimadiplomatiet fra nu af og frem til Paris. Samtidig med klimaforhandlingerne i Bonn havde Obama indkaldt til klimatopmødedag i Alaska, og i de kommende dage har han topembedsmænd i Indien og Kina for at følge op på de bilaterale klimaaftaler.

Stillehavsøerne har i de kommende dage topmøde, hvor Australien må forvente at stå i skudlinjen for sin meget forfejlede klimapolitik. Man kunne faktisk meget vel forestille sig et sagsanlæg fra Stillehavsregionen, som krævede at Australien tog klimaudfordringen alvorligt. For de mange atolsamfund er summen af de nuværende klimamålsætninger ensbetydende med undergang. Med det vi i dag ved om havstigninger, vil selv en 2°C-løsning give en tvivlsom fremtid for verdens lavestliggende egne. Her skal man have fat i 1½°C-målsætningen, og i den skala er selv EUs klimaindsats dybt utilstrækkelig.

Selvom meget taler for at skærpe den globale klimamålsætning til max 1½°C i den forestående klimaaftale i Paris, vil det nok ikke ske. Dertil er de gamle industrilandes omstillingshastighed alt for langsom, og dertil er modviljen mod at bremse op i de store nyrige udviklingslandes vækstrater for stor. Men igen – som man kan se af kurven ovenover, er der langt dertil, at de faktiske klimaplaner tilsammen giver en 2°C-løsning. Så måske man vælger at leve med et endnu større ’emission gap’ og vedtage en ideel målsætning på 1½°C samtidig med at man i praksis bevæger sig mod en 3-4°C temperaturstigning ved udgangen af det 21. århundrede.

Her ses de to co-chairs for ADP-sporet, Ahmed Djoghlaf og Daniel Reifsnyder, på Bonn-samlingens sidste dag, hvor de sandsynligvis erklærer denne runde for vel overstået.

Update 07.09. – Den franske ministerpræsident Francois Hollande, som ganske aktivt fremstår som – og agerer som – vært for de kommende klimakonference i Paris, skar det i dag ud i pap for ministre fra 57 lande: “‘There will be no agreement… if there is no firm commitment on finance,’for developing countries.”

“$100 billion is not that much when we want to change the whole world into a no-carbon future,” istemmer Ban Ki-moons højre hånd Janos Pasztor: “For that we need trillions” – og tilføjer, at de må komme fra den private sektor. Det er synkront med det billede, Figueres synes at have, at den første klimafinansiering må komme fra nationerne, men at den fulde finansiering nødvendigvis må komme fra det private erhvervsliv, som også langt hen ad vejen vil have direkte interesse i de omfattende aktiviteter forbundet med omstillingen.

Hvor de første analyser af ugen i Bonn i fredags var præget af ord som sneglefart, da er der i dag mandag en række mindre refleksagtige reaktioner, som tegner et noget andet billede. ADP-forhandlingssporets to co-chairs går blandt andet i rette med Ban Ki-moon derom. Alden Meyer fra Union for Concerned Scientists, som har været med ved disse forhandinger i samtlige 25 år, siger direkte om den seneste uge, at han har aldrig oplevet en tilsvarende tillidsopbyggende session som den seneste uge i Bonn. Det kunne man have ønsket sig ske for 10 år siden, men det er betryggende at det sker nu.

Tydeligvis kan repræsentanter for 195 lande ikke bare i fællesskab nedredigere en tekst ved en række møder – det forsøg har vi nu ved adskillige runder i Bonn i år set ikke fungere. Arbejdet må ske mellemliggende og med fuld åbenhed, og samlingerne må bruges til at skabe fælles forståelse for de principper, som forhandlingsteksten nedredigeres efter. Og her må man sige, at de to co-chairs, Ahmed Djoghlaf og Daniel Reifsnyder, har klaret første redigeringsrunde så godt, at der kom strukturerede diskussioner ud af denne uge, og at tilliden er i top til de to, når de nu skal i gang med næste runde, som i langt højere grad bliver en nedredigeringsrunde.

Djoghlaf sammenfatter ugens resultat sådanher: “At this session, countries have crystallised their positions and have requested the co-chairs to produce a concise basis for negotiations with clear options for the next negotiating session in October….[where] countries will continue their important work, basing their negotiations on a clear, consistent, comprehensive, and coherent draft of the agreement and its accompanying decisions.”

Så en gang i løbet af første uge af oktober kan vi forvente en ny version af klimaaftalen, som ligger væsentligt tættere på den endelige aftale, som har luget alle gentagelser, som har fjernet nogen forslag, som det må vurderes, der er meget lille opbakning bag, men som stadig indeholder en lang række åbne spørgsmål – alt sammen i en klar og entydig struktur, som er let at forstå, ikke bare for forhandlerne, men for den politiske sfære, som i stadig højere grad behøver at gøre aftalen til deres og forholde sig til de uafklaretheder, som stadig tilbagestår. En tekst som med Figueres’ ord er “coherent, concise and comprehensible”.

Hvor denne uge har været præget af gruppemøder om forskellige temaer, da vil arbejdet ved næste samling i Bonn i slutningen af oktober fra første dag være bygget op om linje for linje at gennemgå forhandlingsteksten i plenum.

Vi må således forvente, at for eksempel 1½°C-målsætningen, som bakkes op af mere end 100 af verdens fattigste lande, overlever næste redigeringsrunde som parallel option til 2°C-målsætningen. Hvis den ender med at blive opgivet, sker det først i de sidste døgn i Paris, og sikkert kun med en tilsvarende passus som i København, at dette mål skal kunne genforhandles, hvis det bliver tydeligt (som det allerede er), at klimavidenskaben taler for en stramning.

Se tidligere blog-indlæg: Klimatopmøde i Bonn 1.-11. juniInterview med Christiana Figueres og Christiana Figueres – The Woman Who Could Stop Climate Change.

En række blog-indlæg belyser enkelte landes klimamålsætninger, se: Japans INDC i støbeskeenKinas INDCIslands INDCIndiens INDC i støbeskeenBrasíliens INDC i støbeskeenNew Zealands INDCJapans INDCAustraliens INDC. samt Er 1½°C-målsætningen stadig mulig?

Via UNFCCCs hjemmeside kan man følge forhandlingerne direkte under Live Webcasts, mens det under On Demand Webcasts er muligt efterfølgende at se ikke bare hovedkonferencerne, men også en række pressekonferencer og events i Bonn.

IISD laver daglige opsummeringer i to formater, dels ‘Highlights’ med billeder fra de fleste events dels en pdf-baseret Earth Negotiations Bulletin med mere mødetekniske informationer:

IISD Highlights for 31. august, 01., 02., 03. og 04. september.

IISD Earth Negotiations Bulletin for 31. august, 01., 02. og 03. september, en curtain raiser samt et 16 sider langt summary (pdf).

efter 05.09.

Matt McGrath: Real deal or meal deal? Will new climate treaty be a ‘nothing burger’? BBC News 09.09.2015.

Sara Stefanini: EU to Australia: Global warming isn’t ‘crap’, Politico 09.09.2015.

Ed King: EU: climate damage must be treated with “urgency” in Paris deal, RTCC 09.09.2015.

Alex Pashley: Ecuador seeks to unite Latin America behind climate justice crusade, RTCC 08.09.2015.

Vishawa Mohan: Climate deal: India seeks debate on ‘lifestyles’ at Paris meet, Economic Times 08.09.2015.

Colombia Submits its Climate Action Plan Ahead of 2015 Paris Agreement, UNFCCC 07.09.2015.

Kathy Marks: Climate change talks in Paris our ‘last chance’, say Pacific islands: ‘This is not politics, it’s survival’, The Independent 07.09.2015.

John Irish, Elizabeth Pineau & Emmanuel Jarry: France’s Hollande says risk climate talks could fail, Reuters 07.09.2015.

Simon Evans: Bonn climate talks ask for draft Paris text, Carbon Brief 07.09.2015.

Mariette Le Roux: Climate pact hinges on finance: conference host France, AFP 07.09.2015.

No global accord on climate change without financial commitment, says Hollande, Xinhua 07.09.2015.

Ed King: UN climate officials chide Ban Ki-moon for ‘snail’s pace’ jibe, RTCC 07.09.2015.

Tara Patel: French President Sees Risk of Failure in Global Climate Deal, Bloomberg 07.09.2015.

Bonn Climate Talks Fail to Deliver Common Grounds Undermining Hopes of Meaningful Deal in Paris, EcoWatch 07.09.2015.

Australia’s inaction on climate change set to dominate Pacific Island talks, (AAP) The Guardian 06.09.2015.

Ed King: Rich countries discuss $100bn climate finance pathway, RTCC 06.09.2015.

John Siciliano: U.N. climate talks marred by frustrations, setbacks in run-up to Paris, Washington Examiner 06.09.2015.

Rising Tide of Loss, Damage Advances Cause In UN Climate Deal, (Reuters) tempo.co 06.09.2015.

Andreas Sieber: Opinion: Short-Term Goals are the Key to an Effective Climate Treaty, IPS 06.09.2015.

Henry Gass: Frustration, and maybe progress, as Paris climate talks near, Alaska Dispatch News 06.09.2015.

Bonn Climate Talks: slow progress, Blue & Green Tomorrow 06.09.2015.

Boaz Opio: Bonn With Climate Vision, Ghana Leaks! 05.09.2015.

US Envoy to Visit India, China for Climate Talks Next Week, NDTV 05.09.2015.

Fight against climate change: Algeria’s initiative hailed in Bonn, Algeria Press Service 05.09.2015.

Renee Juliene Karunungan: Paris Will Be Make or Break for the Planet, IPS 05.09.2015.

Yasuo Takeuchi: Nations seek shared post-2050 carbon emissions goal, Nikkei 05.09.2015.

Marlowe Hood: UN climate talks plagued by twin fears, (AFP) Business Insider 05.09.2015.

fre. 04.09. – sidste forhandlingsdag

Governments ‘Green Light’ for Draft Agreement for Negotiation in October in Advance of Paris, UNFCCC 04.09.2015.

Ed King: UN climate talks inch forward as countries agree path to Paris, RTCC 04.09.2015.

Karl Ritter: Contours of landmark UN climate pact starting to take shape, (AP) The Tribune 04.09.2015.

Fiona Harvey: Climate stalemate prompts call for world leaders to intervene, The Guardian 04.09.2015.

Mariette Le Roux: New strategy to boost flagging climate talks, AFP 04.09.2015.

Matt McGrath: ‘Snail’s pace’ row over progress at UN climate talks, BBC News 04.09.2015.

Ben Garside: Diplomats tasked to return with shortened UN climate text, Carbon Pulse 04.09.2015.

Philita Clark: Compensation poses sticking point ahead of climate change talks, Financial Times 04.09.2015.

Natasha Geiling: A Major International Climate Meeting Is Wrapping Up Today. What Does It Mean For The Paris Talks? Climate Progress 04.09.2015.

Justin Worland: Climate Change Negotiators Are Undeterred by Slow Progress, TIME 04.09.2015.

Joshua Weise: Daily Tck: Day four of the UN climate talks in Bonn, tcktcktck 04.09.2015.

Jessica Shankleman: UN edges closer to Paris climate deal as co-chairs start work on draft text, Business Green 04.09.2015.

Sonya Angelica Diehn: Parties post ‘modest progress’ on climate talks, Deutsche Welle 04.09.2015.

WRI’s Jennifer Morgan Says “Countries Made Important Progress” at Bonn Climate Talks, WRI 04.09.2015.

Avaneesh Pandey: Climate Change: Negotiators In Bonn Mull Loss And Damage Options Ahead Of Paris Talks, International Business Times 04.09.2015.

Bonn climate talks: time to show UN process can work, (pressemeddelelse) Christian Aid 04.09.2015.

Mathias Söderberg: How to make a climate agreement out of a text full of brackets, Daily Kos 04.09.2015.

Jonathan Grant: UN climate talks: progress in Bonn, pwc 04.09.2015.

Sandy Dechert: First 3 Days of Bonn UN Climate Talks Achingly Slow, CleanTechnica 04.09.2015.

Lavanya Rajamani: The Climate In Bonn, Indian Express 04.09.2015.

Algeria Submits its Climate Action Plan Ahead of 2015 Paris Agreement, UNFCCC 04.09.2015.

Claudia Garcia: Tallying up the climate pledges: How close are current INDCs to reaching the 2-degree goal? Deutsche Welle 04.09.2015.

Oliver Balch: Fewer than 50% of CEOs say Paris deal would make them act on climate change, The Guardian 04.09.2015.

Megan Darby: Algeria targets 7-22% greenhouse gas emissions cut by 2030, RTCC 04.09.2015.

to. 03.09.

Ed King: Pressure mounting on UN as Bonn climate talks stutter, RTCC 03.09.2015.

Joshua Weise: Day three of the UN climate talks in Bonn, tcktcktck 03.09.2015.

M. Raven: UN climate talks in Bonn get into procedure, while momentum for action reaches new heights, Climate Action Network 03.09.2015.

Climate negotiators frustrated over snail’s pace, Online Indus News 03.09.2015.

Marlowe Hood: Nations narrow gap on make-or-break climate issue, phys.org 03.09.2015.

Ed King: US, EU considering loss and damage options for Paris deal, RTCC 03.09.2015.

Ed King: Rich countries to unveil climate finance package at World Bank summit, RTCC 03.09.2015.

Joshua S. Hill: Four Necessities For Successful Climate Financing In Developing Countries, Yvo de Boer, Cleantechnica 03.09.2015.

Ruby Russell: Led by Saudi Arabia, Persian Gulf oil countries resist tough climate agreement, Deutsche Welle 03.09.2015.

Jessica Shankleman: There is no ‘magic wand’ to solve climate change warns UN climate chief, as Bonn talks stall, Business Green 03.09.2015.

Ed King: UN climate chief expects national pledges to cover 80% of emissions before Paris, RTCC 03.09.2015.

PM Modi urges ‘climate justice’ ahead of Paris meet, (AFP) Times of India 03.09.2015.

Alister Doyle: National Emissions Plans Fall Short to Limit Climate change – UN Study, Reuters 03.09.2015.

Matt McGrath: Emissions ‘far above’ 2C target, BBC News 03.09.2015.

Alister Doyle: China slowdown needn’t hamper climate deal: U.N., Reuters 03.09.2015.

Emissions Gap – How close are INDCs to 2 and 1.5°C pathways? Climate Action Tracker 03.09.2015.

Alex Pashley: Indonesia reveals draft climate offer for 2030, RTCC 03.09.2015.

Madeleine Cuff: Majority of oil and gas companies want a climate deal, says CDP, GreenBiz 03.09.2015.

Carey L. Biron: U.S. mayors call for Paris climate accord to bolster local-level action, CityScape 03.09.2015.

Alasdair MacEwen: Why France’s new Energy and Green Growth Law is a big deal, Business Green 03.09.21015.

ons. 02.09.

Joshua Weise: Day two of the UN climate talks in Berlin, Adopt a Negotiator 02.09.2015.

Vijeta Rattani: Bonn: Developing countries push for adaptation to be included in Paris agreement, Down to Earth 02.09.2015.

Renee Juliene Karunungan: “Loss and Damage:” Climate Change’s Latest Byword, Asia Sentinel 02.09.2015.

5-year Commitment Periods: Not Just a Teenage Crush, Climate Action Network 02.09.2015.

Ewa Krukowska: Climate Envoys Urge Faster Talks as Global Deal Deadline Nears, Bloomberg 02.09.2015.

Sweden’s climate negotiator stresses the need for compromise, Radio Sweeden 02.09.2015.

Yvo de Boer: Four ways to scale up climate finance for developing countries, Business Green 02.09.2015.

Alex Pashley: Climate pledges do little to cap warming to 2C target, RTCC 02.09.2015.

Alister Doyle: National emissions plans too weak to limit climate change: study, Reuters 02.09.2015.

Peter Bird et al.: Words Matter in the Paris Climate Agreement, Huffington Post 02.09.2015.

Andrea Germanos: Nations’ Climate Pledges Set Course for Disastrous Warming: Analysis, Common Dreams 02.09.2015.

Achala C. Abeysinghe: The tough journey on the road to Paris: addressing the needs of the most vulnerable, IIED 02.09.2015.

World still on overheat, experts warn in Bonn, Deutsche Welle 02.09.2015.

Remember the Science: 2°C is Not Safe, Climate Action Network 02.09.2015.

Four Governments Present Climate Plans in Bonn, UNFCCC 02.09.2015.

Indonesia pledges to cut carbon emissions 29% by 2030, (Reuters) The Guardian 02.09.205.

Amir Saeed: Pakistan frontier province targets carbon neutrality by 2018, RTCC 02.09.2015.

Joydeep Gupta: India’s post-2020 climate plan in disarray, India Climate Dialogue 02.09.2015.

Madeleine Cuff: Fossil fuel majors say they back global climate deal, Business Green 02.09.2015.

ti. 01.09.

Ed King: Countries divided on priorities for UN climate deal, RTCC 01.09.2015.

Joshua Weise: UN Climate Talks resume in Bonn, Adopt a Negotiator 01.09.2015.

Sandy Dechert: Will Bonn meeting this week speed UN climate action? RenewEconomy 01.09.2015.

Small Islands Call For Breakthrough in Bonn, Caribbean News Service 01.09.2015.

Alister Doyle: Australia, New Zealand defend climate plans, say face high costs, Reuters 01.09.2015.

Jessica Shankleman: Pressure grows for fossil fuel divestment as climate talks enter final straight, Business Green 01.09.2015.

Batu Uprety: Supporting the LDCs on climate change adaptation, IIED 01.09.2015.

Ed King: UN chief to speed climate talks with New York leaders meet, RTCC 01.09.2015.

Tony Dokupil: Obama in Alaska warns ‘we’re not moving fast enough’ on climate change, MSNBC 01.09.2015.

Kyla Mandel: Does the UK Have a Paris Climate Plan or is the Government Calling Our Bluff? Huffington Post 01.09.2015.

John Atcheson: The Paris Climate Conference: Playing Craps With Our Planet’s Future, Common Dreams 01.09.2015.

Joydeep Gupta: Climate talks resume as weak deal the likely outcome in Paris, India Climate Dialogue 01.09.2015.

Meteor Blades: Open thread for night owls: Activists push fossil-fuel divestment for Paris climate conference, Daily Kos 01.09.2015.

Diego Arguedas Ortiz: Latin American Scientists Call for More Human Climate Science, IPS 01.09.2015.

S. Korea pledges cooperation for fight against climate change, Korea Herald 01.09.2015.

Peter Levring: Denmark’s Government Readies U-Turn on Ambitious Climate Targets, Bloomberg 01.09.2015.

World Coal Association calls on Bonn climate negotiators to take positive action to promote low emission technologies, (pressemeddelelse) Extract, World Coal Association 01.09.2015.

Deidre Fulton: New ‘Divest for Paris’ Challenge Amplifies Global Pressure Before COP21, Common Dreams 01.09.2015.

ma. 31.08.

Aline Robert: COP 21 agreement set to miss CO2 reduction target by 10 gigatons, EurActiv 31.08.2015.

Jens Matthias Clausen: Skjorteærmerne op! Bonn-forhandlinger skal sætte kursen til COP21 i Paris, Greenpeace 31.08.2015.

Alister Doyle: U.N. climate talks begin divided, but with hope for Paris accord, Reuters 31.08.2015.

Megan Darby: Climate negotiators urged to up pace at Bonn session, RTCC 31.08.2015.

Urmi A Goswami: Essence of the Paris agreement will be a co-operative approach: France’s Laurence Tubiana, The Economic Times 31.08.2015.

Darren Samuelsohn: The Debrief: What’s happening in Bonn right now? Politico 31.08.2015.

Paris climate conference faces cash crunch, DW 31.08.2015.

Michael Taylor: Indonesia looks to increase emissions cut pledge ahead of Paris meet, Reuters 31.08.2015.

Ewa Krukowska: Storm-Hit Dominica Evokes Poor-Rich Rift as Climate Talks Resume, Bloomberg 31.08.2015.

Roberta Rampton: Obama says world must reach climate deal in Paris ‘while we still can’, Reuters 31.08.2015.

Urmi A Goswami: Climate Conference: Before Paris, there’s Bonn, The Economic Times 31.08.2015.

Clock ticking as climate negotiators meet in Bonn, (AFP-Jiji) Japan Times 31.08.2015.

Bonn climate session should make progress towards the Paris outcome, ACT alliance 31.08.2015.

Ewa Krukowska & Alex Nussbaum: UN Said to Summon Leaders to Closed-Door Climate Change Meeting, Bloomberg 31.08.2015.

Unlock Ambition with the Keys to Success: 5-Year Cycles and Robust Ratchet Mechanism, Climate Action Network 31.08.2015.

Megan Darby: Former UN climate chief criticises Paris summit plans, RTCC 31.08.2015.

Dana Nuccitelli: Citi report: slowing global warming would save tens of trillions of dollars, The Guardian 31.08.2015.

The Paris outcome: Composition and placement of elements, Climate Action Network 30.08.2015 (pdf).

Nitin Sethi: UN climate talks in Bonn from Aug 31-Sept 4, Business Standard 30.08.2015.

UN climate talks: the sticking points, AFP 29.08.2015.

Strong Flow of National Climate Plans Bodes Well for Paris Nations Meet for Next Round of Climate Negotiations, (pressemeddelelse) UNFCCC 28.08.2015.

Tierny Smith: Call for a Future Powered by 100% Renewables Gains Momentum as UN Climate Talks Resume in Bonn, EcoWatch 28.08.2015.

Wael Hmaidan: Paris climate agreement can’t leave behind the most vulnerable, RTCC 28.08.2015.

Alice Bisiaux & Gillian Nelson: Climate Countdown: What Can Be Expected in the Lead Up to Paris? IISD 27.08.2015.

UN chief urges leaders to speed up climate talks, (Reuters) The Daily Star (Lebanon) 27.08.2015.

Susan Bruninga: Climate Negotiators Urged to Address Water in Paris, Bloomberg 26.08.2015.

Peter Ker: BHP says UN climate change conference will bring consensus, Sydney Morning Herald, 26.08.2015.

Arthur Neslen: Lord Stern hits out at claims about cost of climate cuts, The Guardian 26.08.2015.

Alex Pashley: Bolivia plans anti-capitalist climate summit to sway Paris, RTCC 25.08.2015.

Alex Pashley: What will a decent climate finance package in Paris look like? RTCC 25.08.2015.

Options for a Long-Term Mitigation Goal in the Paris Accord, August 2015, (CAN non-paper) Climate Action Network 19.08.2015 (pdf).

769 New Climate Commitments by States, Cities, Regions, and Businesses, UNFCCC 19.08.2015.

Thomas Spencer: UN climate talks: How to read the new COP21 negotiating text, RTCC 04.08.2015.

Madeleine Cuff: What would a Paris climate deal mean for the fossil fuel industry? Business Green 03.08.2015.

Ed King: UN releases ‘streamlined’ negotiating text for Paris climate deal, RTCC 30.07.2015.

David Waskow: What’s On the Table at Bonn Climate Talks? WRI 28.07.2015.

Adam Vaughan: Tubiana concerned over slow progress of draft Paris climate deal, RTCC 28.07.2015.

Ed King: 9 things we learnt from the latest UN climate text, RTCC 28.07.2015.

Kenton X. Chance: Caribbean Looks to France as Key Partner in Climate Financing, IPS 22.05.2015.

Saleemul Huq: Exclusion of ‘loss and damage’ would make Paris deal useless, RTCC 11.02.2015.

Weather-Related Loss & Damage Rising as Climate Warms, The World Bank 18.11.2013.

 

Share