Landskaber under ødelæggelse

5. april 2012

.
Disse billeder stammer fra Alberta, Canada, hvor udstrakte oprindelige landskaber i disse år bliver revet op med rode for at få adgang til underliggende lag af tar sand – bitumen- og tjæreholdige sandlag, som man med kolossale kraftanstrengelser kan omdanne til en tyktflydende råolie. Men prisen er voldsom, for ikke at sige ubetalelig.

Dels står et tempereret urskovsområde på 3½ gange Danmarks størrelse overfor at blive totalraseret og vandkredsløbet uhelbredeligt svinet til. Dels er forekomsterne af tar sand i området så omfattende – det vurderes, at der er i alt 169,3 billioner tønder olie i området – at afbrændingen af denne olie vil medføre en fordobling af den mængde CO2, som mennesket har pumpet ud i atmosfæren siden industrialiseringens begyndelse og dermed gøre det 100% sikkert, at verdens klimamålsætninger ikke kan overholdes, men at vi tværtimod vil se så stor en global opvarmning, at klimaforandringerne bliver selvaccelererende.

Stadig er “kun” et areal på størrelse med det dobbelte af Bornholm blevet raseret som på billederne herover, men tar-sand-forekomsterne strækker sig over 142.000 km² eller et område på størrelse med England.

Tar sand-olien er derfor blevet et af klimapolitikkens vigtigste brændpunkter. Dels har der været fokuseret meget på tåbeligheden af planlagte rørledninger fra Alberta til Stillehavsområdet og Keystone XL rørledningen tværs over kontinentet til de amerikanske raffinaderier ved den amerikanske sydkyst, så olien kan nå frem til forbrugerne. Dels står der lige nu i EU en administrativ kamp for at forbyde tar sand-olien – ikke fordi det er tar sand, men fordi der går langt mere energi til udvindingen af tar sand-forekomsterne end konventionel olie. Af samme grund troede man indtil for få år ikke, at disse forekomster nogensinde ville blive rentable at udvinde.

Dette kort viser dels størrelsesordenen af en række af verdens vigtigste olieforekomster, dels fordelingen af den CO2-udledning, som opstår i forbindelse med deres udvinding, transport, raffinering og gasafbrænding (flare), i de tilfælde, hvor gassen ikke indsamles. Man kan her se, at den samlede CO2-udledning for den canadiske tar sand olie med 26,7 g CO2 pr. MJ ligger 3-4 gange højere end olien i Nordsøen (med hhv. 8/6,2 g CO2 pr. MJ). Klimatologisk set er det bydende nødvendigt, at vi ikke brænder alle kendte fossile reserver af, hvis vi vil sikre fremtidens klima. Og dermed er det indlysende, at alle disse “ukonventionelle” olieforekomster, som er meget energikrævende og ødelæggende at udvinde, forbliver i jorden. Vi er derfor kommet dertil, at vi er nødt til at stoppe olieselskaberne i blot at fortsætte deres udvinding som hidtil, hvis vi vil sikre klodens fremtid.

Derfor er der 5. maj International Tar Sand Campagn Day og 350 Climate Impacts Day. På denne dag vil der være events over hele verden. I København vil der være fokus på at sprede viden om tjæresand og på de danske og skandinaviske virksomheder og institutioner, som investerer i tjæresand. Se programmet for dagen på www.350.dk.

 

Share