Dongtan EcoCity

2. maj 2008

I nærheden af Shanghai er planlægningen af Dongtan EcoCity i fuld gang. Første etape af bebyggelsen med bolig og arbejde til 10.000 mennesker skal stå færdig inden Verdensudstillingen i Shanghai i 2010, så der bliver travlhed den kommende tid.

Det er ikke en hvilken som helst by, der er på tegnebordet – tværtimod vil Dongtan sætte helt nye standarder for bæredygtige byer. Bydannelsen er meget kompakt, men stadig kun 3-6 etager høj. I Shanghai, som har set mere end 2.000 nye skyskrabere i det seneste årti, peger Dongtan i en radikalt anden retning. Arbejdspladser er systematisk indarbejdet, så pendlingstrafik er minimeret – man regner på den konto alene med at kunne spare 400.000 ton CO2. Der vil kun være adgang for køretøjer på el og biobrændstof, så det vil samtidig blive en sund by, uden den smog og partikelforurening, som nu hærger stort set alle verdens storbyer. Alt er ressource- og energi-minimeret, og den nødvendige energi for de omkring 80.000 indbyggere og 50.000 arbejdspladser vil blive tilvejebragt gennem vindmøller, biogas fra toiletter og avner fra risdyrkningen. Heri ligger besparelser på andre 350.000 ton CO2, og Dongtan er projekteret til at være en CO2-neutral by.

Der er træer og grønt over alt i Dongtan – også på tagene. Mellem bebyggelserne er der indarbejdet højproduktive gartnerier, således at fødevareproduktionen for området vil forblive lige så høj eller højere, når byen står fuldt udbygget. Samtidig er der planlagt en systematisk vandgenvinding og -udveksling mellem beboelse og landbrugsproduktion, så vandforbruget vil være mindre end nu, selv efter at Dongtan er fuldt udbygget.

Dongtan ligger ud til et stort fuglereservat, som er omfattet af Ramsar-konventionen. Et meget stort antal fugle passerer her på vej mellem vinterkvarterer på Australien og sommerkvarterer i Kina, Japan og Sibirien.


Billederne herover viser, hvordan man forestiller sig Dongtan kommer til at tage form.

Det er det engelske ingeniørfirma Arup, som står bag Dongtans masterplan. Arup er grundlagt af danskeren Ove Arup i 1946. Arup lever ikke mere, men firmaet er fortsat i hans navn og har i dag afdelinger i 30 lande med i alt omkring 9.000 ansatte, heraf 1.500 i Kina. Arup arbejder med meget bredt sammensatte teams for at kunne håndtere den i ekstraordinært helhedsorienterede arbejdsmetode. Således er der i blandt de omkring 100, som arbejder på Dongtans masterplan, både økonomer, miljøeksperter, eksperter i marine arbejder, grafiske designere, ornitologer, byplanlæggere, arkitekter, ingeniører og en enkelt filosof.¹

“Dongtan’s master plan – hundreds of pages of maps, schematics, and data – has almost nothing to say about architectural style. Instead, it outlines the world’s first green city, every block engineered in response to China’s environmental crisis. It’s like the source code for an urban operating system,” skriver Douglas McGray i Wired Magazine: “‘We’re not focused on the form,’ Gutierrez [fra Arup] explains. ‘We’re focused on the performance of the form.’ He and his team imagine a city powered by local, renewable energy, with superefficient buildings clustered in dense, walkable neighborhoods; a recycling scheme that repurposes 90 percent of all waste; a network of high tech organic farms; and a ban on any vehicle that emits CO2.”¹

.
Billederne herover stammer fra en præsentation af Dongtan-projektet, som Roger Wood fra Arup lavede ved en kongres i Perth sidste år.

Det virkelig spændende ved Arups masterplan for Dongtan er således firmaets metode. Man har ved hjælp af modeller og forståelsesværktøjer, som formår at integrere og afbalancere et bysamfunds mange processer og interaktioner med omgivelserne, udviklet et bæredygtighedsmæssigt optimeret scenario. Her er der virkelig meget at lære i forhold til Københavns nye bydannelser ved Carlsberg, Nordhavn og Refshaleøen – og i forhold til den stadig meget skarpe sektoriserede håndtering af byen, som gennemsyrer de fleste bysamfund og gør dem meget dårligt rustet til at håndtere bæredygtighedsproblemer.

.
Herover har jeg medtaget nogle få supplerende slides fra en præsentation ved et borgermøde om udviklingen af Nordhavn for blot 14 dage siden, hvor Malcolm Smidt fra Arup fortalte om Dongtan (flere på vej).

Malcolm Smidt startede i DFDS’ færgeterminal med at definere bestræbelsen for en bæredygtig by i forhold til ni strategier, principper og lovmæssigheder ved naturen, som Janine Benyus opstiller i sin bog Biomimicry. Innovation Inspired by Nature (den mest inspirerende bog jeg har læst meget længe), og ledespørgsmålet, hvordan kan vi indlejre fremtidens byer i et modent økosystem?

1) Naturen kører på sollys.
2) Naturen bruger kun den energi, den behøver.
3) Naturen lader form følge funktion.
4) Naturen genbruger alt.
5) Naturen belønner samarbejde.
6) Naturen beror på [banks on] diversitet.
7) Naturen fordrer lokal ekspertise.
8) Naturen overvinder excesser indefra.
9) Naturen kender [taps] begrænsningens styrke.

Janine Benyus: Biomimicry. Innovation Inspired by Nature, p. 7.

Det kan lyde abstrakt, men det er nøjagtigt den lydhørhed overfor naturens virkemåde, som skal til, hvis vi skal vende vores byer til noget mindre ubæredygtigt, og det er tankevækkende, at det er ingeniører, som i disse år er længst fremme i erkendelsen af utilstrækkeligheden og ubehjælpsomheden i de teknologiske løsninger (i sig selv) og nødvendigheden i en holistisk/systemisk tilgang, hvor byen udvikles på en forståelse af naturen og dens dynamik frem for på naturfortrængning -nedbrydning og -konsum.

Der er mange ting at fremhæve ved Arups tilgang. Men et centralt punkt er, at man forholder sig præcist til vores økologiske fodaftryk. Vi har i dag på verdensplan cirka 1,9 hektar opdyrkeligt land til rådighed pr. indbygger (se blog-indlægget Europe 2007: Gross Domestic Product and Ecological Footprint). Men det europæiske fodspor ligger på 4,7 gh og for Danmark på hele 5,75 gh – eller det tre-dobbelte, hvilket vil sige, at vi bruger som vi havde tre kloder til rådighed. En by som Houston ligger på hele 12 gh. Dongtan har et globalt fodaftryk på blot 2,3 gh, hvilket er særdeles lavt for en urban situation. Arup har således med Dongtan vist, at det er muligt at lave attraktive levevilkår på et for kloden bæredygtigt niveau.

Vi har i de seneste år set, hvordan vores økologiske råderum bliver stadig mere snærende, og vi bruger i dag globalt set mere end kloden producerer. Hvis for eksempel det nuværende amerikanske transportbehov skulle dækkes fuldt ud ved biobrændstof fremstillet af majs, ville det kræve et majsareal på omkring 2 millioner km², hvilket svarer til det meste af det amerikanske prærieland eller cirka 45 gange Danmarks areal.

I den udstrækning, indsigten om vores økologiske råderum og forståelsen af naturens principper, strategier og lovmæssigheder som i Benyus’ natur-kanon blev en del af vores forståelse af situationen, ville mange af de planer, vi nu laver for ‘en bæredygtig fremtid’ komme til at se markant anderledes ud. Men politisk set er vi endnu krampagtigt fastholdt i et vækstparadigme, hvor mere og større pr. definition er bedre og vækstkurverne fra den industrielle æra stadig forlænges brutalt ind i fremtiden. Der er endnu ikke mange stemmer i at have indset, at vi måske også skal dele ikke bare med mennesker i andre dele af verden, men også de kommende generationer.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Douglas McGray: Pop-Up Cities: China Builds a Bright Green Metropolis, Wired Magazine 24.04.2007.¹

Fra Arups hjemmeside er der adgang til fire små videosekvenser med Peter Head fra Arup: ‘Cities & Urbanism’, ‘The Eco-City of Dongtan’, ‘Ecological Footprint’ og ‘Future Cities’.

Roger Wood (Arup): Dongtan presentation, PIA (Planning Insitute of Australia) Congress, Perth 2007 (2,67 Mb pdf).

Ulrik Andersen: Sådan bygger Kina en grøn storby fra grunden, Ingeniøren 26.08.2008.

Dongtan homepage (link til den engelsksprogede sektion).

Dongtan Eco-city, Arup 23.08.2005.

Arup unveils plans for world’s first sustainable city in Dongtan, China, Aarup pressemeddelelse 24.08.2005.

Jean-Pierre Langellier and Brice Pedroletti: China to Build First Eco-City, Guardian Weekly 07.05.2006.

Francesca de Châtel: Chinese eco-city heralds revolution in urban living, CNN 22.08.2007.

Rujun Shen: Green city to rise from river wetlands, The Gazette 02.08.2008.

 

Share