Biodiversitet IV – Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis?

7. september 2012

I den del af Amazon-bækkenets regnskov, som strækker sig ind i Ecuador, finder man Yasuní nationalpark. Her har naturens opfindsomhed – den proces mod stadig større mangfoldighed, som er iboende alle naturens økosystemer, og som over tid udvikler stadig nye former og varianter – haft særlig gode kår, og man regner med, at Yasuní er det sted i verden, hvor man finder den største artsmangfoldighed. Man finder her også to af verdens efterhånden meget få ukontaktede stammefolk. Biodiversitetsmæssigt er Yasuní således et enestående skatkammer, som fortjener fuld beskyttelse og bevarelse for eftertiden.

Men i 2007 fandt man under en del af Yasuní kolossale forekomster af olie – 846 millioner tønder råolie med en anslået værdi på 7,2 mia. $. I et fattigt land som Ecuador, hvor 38% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og 70% af landets indtægter kommer fra olieeksport, er det en endog meget vanskelig situation.

Ecuador er faktisk et af de lande, som har indskrevet naturens rettigheder i sin grundlov – Pachamama, Moder Natur, er et vilkår for menneskelig eksistens, som har en egen ret til at eksistere, og ikke blot en ressource, som vi mennesker kan skalte og valte med – eller forhåbentligt blive bedre til at forvalte. Men de første olieledninger er begyndt at finde vej til området.

Billederne herover er fra en serie i The Guardian¹ med eksempler på den kolossale variation, som naturen har udviklet i Yasuní-parken. Fællestemaet er camouflage – øverst til venstre er det et insekt, som ligefrem har fået slidmærker på sine meget bladagtige vinger, til højre gå en fugl næsten i ét med en grenstub samtidig med at den gemmer sin unge under bugfjerene. I midten til venstre har en frø taget inspiration fra visne blade, mens man til højre ser en edderkop putte sig. Nederst har et insekt i den grad tilpasset sig livet i mosset, og til højre har en variant af knæleren fundet sit bedste army camouflage-antræk frem.

Yasunís biodiversitet er enestående. På blot en enkelt hektar (omtrent to fodboldbaner) kan man finde en større biodiversitet end i hele USA og Canada tilsammen. Det er kort sagt regnskoven, når den er allerfrodigst, og i Yasuní, som af udstrækning svarer til en femtedel af Danmark, kan man finde omkring 40% af alle Amazon-bækkenets arter.

I Danmark har vi måske 50 hjemmehørende træarter – i Yasuní kan man finde 2.200 forskellige, og Terry Erwin fra Smithsonian Institution anslår, at der i Yasuní er mere end 100.000 forskellige insektarter pr. hektar.

Når et område som Yasuní har udviklet en så exceptionel biodiversitet, hænger det sammen med et sammenfald af flere faktorer. Klimaet er ikke bare tropisk, men den høje fugtighed er til stede året rundt, og temperaturen når aldrig under 10ºC. Og så var området her isfri under sidste istid.

På kortet til højre er indtegnet områder, som har den højeste biodiversitetstæthed for henholdsvis pattedyr, fugle, padder og planter (defineret som værende blandt de højeste 6,4% på verdensplan). Det helt usædvanlige ved Yasuní, som ligger lige til højre for stjernen (Ecuadors hovedstad Quito), er, at stedet har en særlig høj biodiversitetstæthed for både pattedyr, fugle, padder og planter. Dette er helt unikt på verdensplan. Derfor blev området i 1989 erklæret for UNESCO Biosphere Reserve.

Med oliefundene under Yasuní er det derfor en kolossal økologisk rigdom, som er på spil. Derfor fremlagde Ecuador i 2007 for FN den plan, at verdenssamfundet kompenserer landet for at lade olien blive i jorden, det såkaldte Yasuní ITT-projekt (hvor ITT står for navnene på tre oliefelter under Yasunís regnskov: Isphingo, Tambococha & Tiputini). Der er tale om et beløb i størrelsesordenen halvdelen af indtægterne fra olien, som skal går til en stor fond, som herefter vil forestå en række infrastruktur-, klima- og bæredygtighedsprojekter i Ecuador.

For nylig fremhævede Bill McKibben i en artikel i Rolling Stone, at vi nødvendigvis må lade omkring 80% af de nu kendte kul- og olieforekomster forblive i jorden, hvis vi vil overholde verdenssamfundets beslutning om ikke at komme over 450 ppm og holde den globale temperaturstigning på under 2ºC (se blog-indlægget Bill McKibben: Global Warming’s Terrifying New Math). På den baggrund giver det god mening at vælge at udvinde de 20% af de kendte reserver, som vi klimamæssigt har plads til at udvinde (og afbrænde), på de steder, hvor det miljømæssigt sker med mindst skade og risiko. Og på den måde giver Yasuní ITT-projektet god mening.

Derfor er der megen opmærksomhed omkring det af Ecuador foreslåede kompensationsprincip. Hvordan kompenserer vi Ecuador for at frede Yasuní? Hvem kan og vil gøre det? Og hvordan sikrer vi os dernæst, at et så stort område som Yasuní rent faktisk forbliver beskyttet?

Kompensationstanken har med stort held været praktiseret i det små af Seacology, en lille NGO, som har til formål at bevare natur og levevilkår for oprindelige folkeslag på øer rundt omkring i verden. Med meget små midler og et stort lokalt engagement er det lykkedes for Seacology at skabe mange små reservater for biodiversitet og videreførelse af oprindelig levevis. Måske man har lavet en lille skolebygning med solfangeranlæg, mod at en landsby freder en yngleplads for havskildpadder og en skovbiotop. Det gode vide den lille skala er, at man får de lokale involveret som vagter og bestyrere, som medansvarlige (se blog-indlægget: Seacology og CO2-kompensation).

Selv hvis man får stoppet olieudvindingen i Yasuní, står skovhuggere, krybskytter og saftudvindere, kvægavlere og svidjebrugere klar til at få deres del af Yasunís overflødighedshorn. Det vil kræve en kolossal indsats – og en omfattende bevidsthedsændring – at bevare Yasuní.

Zoologen Rob Williams siger til The Guardian: “With a bow and arrow, it was hard to kill an animal like the tapir, but now it’s easy. That’s why we are seeing overhunting and falling densities of wildlife. … The biggest conservation issue in the Amazon is the indigenous people in protected areas, but no one wants to talk about it.”³

Spørgsmålet er, om kompensationsprincippet kan håndtere et område som Yasuní, som af udstrækning omtrent svarer til en femtedel af Danmark? – og om princippet kan bruges globalt?

Kunne man forestille sig, at verdenssamfundet tilsvarende lavede en aftale med Grønland og de arktiske lande om, at der ikke skal bores efter olie i det arktiske område – eller at der ikke skal ledes efter gasforekomster i Danmarks undergrund?

Spørgsmålet bliver dernæst, om alle har ret til kompensation – skal for eksempel et rigt land som Canada betales for at lade sine tar sand-forekomster forblive urørte? Skal vi i Danmark have penge for ikke at risikere vores grundvand ved fracking? Nej, et sted må grådigheden og købmandskabet have sin grænse.

Jeg har i det følgende medtaget en række videoer, som på forskellig måde belyser muligheder og udfordringer ved Ecuadors forslag til verdenssamfundet om at medfinansiere fredningen af Yasuní.


.
Denne 4:29 min. tegnefilm giver en god første introduktion til kompensations-tanken bag Yasuní ITT.
.


.
Denne 6:39 min. Yasuní National Park Documentary, introducerer tilsvarende kompensationsprincippet, men med levende billeder.
.


.
I denne 21:45 min. video, Yasuní everything for life, følger man en lille båd gennem Yasuní, og en biolog fortæller under vejs om Yasunís enestående biodiversitet.
.

I denne 26:07 min. lange video, The economic model to save ITT – Yasuní, gennemgår Dr. Carlos C. Larrea fra Universidad Andina Simón Bolivár den økonomiske model for, hvordan Yasuní National Park kan bevares.
.


.
Denne 75:06 min. video viser en forelæsning af Ecuadors præsident Rafael Correa: A Concrete Alternative from Ecuador in the Midst of Climate Rhetoric: Yasuní-ITT, som han holdt ved Milano School of International Affairs, Management, and Urban Policy 23.09.2011.

Men hvorfor udsteder et land som Ecuador, som i sin grundlov anerkender naturens rettigheder, overhovedet koncessionsrettigheder til olien under Yasuní? Det er ikke den eneste olie, Ecuador har. Det er ikke engang det største oliefelt i Ecuador. Der lever oprindelige folkeslag på området, som burde have deres land i fred uanset hvad. Jeg finder det rigtigt, at hele verden er med til at beskytte og bevare Yasuní. Men vi er igen ved at rode os ud i fejllæsninger, hvis naturbevarelse skal ske ud fra sådanne økonomiske kalkuler. Har Ecuador, som i sin grundlov har stadfæstet naturens rettigheder, “ret” til kompensation fra verdenssamfundet for ikke at ødelægge sin natur?

Vi er her langt inde i den moderne civilisations dilemma, at vi ikke bare kan destruere vores fremtidige livsgrundlag, men er i fuld gang med at gøre det.

Scott Wallace: Rain Forest for Sale, National Geographic januar 2013.

John Vidal: Can oil save the rainforest? The Guardian 20.01.2013.

Jonathan Watts: Ecuadorean tribe will ‘die fighting’ to defend rainforest, The Guardian 13.01.2013.

Yasuní’s most unusual species – in pictures, The Guardian 03.09.2012.¹

Jonathan Watts: World’s conservation hopes rest on Ecuador’s revolutionary Yasuní model, The Guardian 03.09.2012.

Jonathan Watts: Wildlife at risk as Amazon tribes come under threat from oil exploration, The Guardian 03.09.2012.³

Eric Marx: With $116 Million Pledged, Ecuador Moves Forward With Plan to Protect Rainforest, Science Magazine 13.01.2012.

Ecuador vows to push Yasuni jungle protection plan, Reuters 30.12.2011.

Melissa Fyfe: Meet cash deadline or the drillers move in, Sydney Morning Herald 29.10.2011.

Bryan Walsh: Can Ecuador Trade Oil for Forests? Time Magazine 11.10.2011.

Dave Graham: “Poor” start to jungle protection plan: Ecuador, Reuters 23.09.2011.

John Vidal: Ecuador: four months to save the world’s last great wilderness from ‘oil curse’, The Guadian 14.08.2011.

Esmé McAvoy: Your chance to save Ecuador’s rainforest, The Guardian 17.07.2011.

Gonzalo Ortiz: Fate of Untapped Oil Hangs in the Balance – of Trust Fund, IPS News 14.07.2013.

Eric Marx: Germany’s Withdrawal of Funding Threatens Plan to Save Ecuador Forest, Science Magazine 09.06.2011.

Gonzalo Ortiz: Plenty of Promises but Little Cash for Leaving Oil Untapped, IPS News 11.11.2010.

Hugh Bronstein: Ecuador passes the hat for Amazon protection plan, Reuters 15.09.2010.

Kelly Hearn: Deep in Ecuador’s Rainforest, A Plan to Forego an Oil Bonanza, environment 360 13.09.2010.

John Vidal: Oil: Can Ecuador see past the black stuff? The Guardian 28.09.2010.

Joseph Henry Vogel: Yasuní and the New Economics of Climate Change, CNN 23.08.2010.

John Vidal & Rory Caroll: Ecuador signs $3.6bn deal not to exploit oil-rich Amazon reserve, The Guardian 04.08.2010.

Gonzalo Ortiz: Ecuador Signs Deal Not to Drill in Amazon Nature Reserve, IPS News 04.08.2010.

Jeremy Hance: Bold rainforest idea makes good: Ecuador secures trust fund to save park from oil developers, Mongobay 03.08.2010.

Gonzalo Ortiz: Crunch Time for Ecuador’s Biological Treasure Trove, IPS News 21.04.2010.

Gonzalo Ortiz: Environmental Inspection in Yasuni Park, IPS News 09.04.2010.

Margot S. Bass et al.: Global Conservation Significance of Ecuador’s Yasuní National Park, PlosOne 19.01.2010.

Kevin Koenig: Yasuní-ITT: Chronicle of a Death Foretold? AmazonWatch 19.01.2010.

Ecuador to be paid to leave oil in the ground, Mongabay.com 23.12.2009.

M. Finer et al.: Ecuador’s Yasuní Biosphere Reserve: a brief modern history and conservation challenges, Environmental Research Letters 24.08.2009 (pdf).

Haroon Siddique: Pay-to-protect plan for Ecuadorian rainforest on the brink, The Guardian 09.10.2008.

Daniel Gordin: Ecuador seeks oil ‘compensation’, BBC News 21.09.2007.

Kintto Lucas: Support Grows for Letting Sleeping Amazon Oil Lie, IPS News 23.08.2007.

Yasuní National Park / Yasuní-ITT Initiative, Wikipedia.

 

Share