Bernies klima

15. april 2016

Bernie Sanders har i sin kampagne for at blive den demokratiske kandidat til præsidentvalget i USA til november givet klimaindsatsen en central placering – og ikke kun ved at ønske sig lidt flere solceller, vindmøller, elbiler og smart technology. Han har tværtimod sat klimapolitikken ind i et stort anlagt politisk og socialt perspektiv, hvor han samtidig adresserer retfærdighedsaspektet, det intergenerationelle, den morale forpligtelse og de eksisterende magtstrukturer, som foreløbig er lykkedes med at forsinke den nødvendige klimaindsats med adskillige årtier. 

Tilbage i juli sidste år skrev jeg et indlæg om Hillary Clintons klimapolitiske linje – Hillarys klima – som forsøgte at indkredse, i hvilken udstrækning man ville kunne forvente, at hun, hvis hun blev Obamas efterfølger, videreførte hans påbegyndte klimapolitik. I mellemtiden er Bernie Sanders kommet på banen som udfordrer til nomineringen som demokraternes præsidentkandidat. Bernie har i høj grad formået at udfordre Hillary, ikke mindst på klimaområdet, hvilket også afspejler sig i, at flere og flere af de løbende opdateringer i blog-indlægget om Hillarys klimapolitik handlede lige så meget om Bernies klima. For med Bernie på banen har hun været nødt til løbende at skærpe sin klimaposition for om muligt at vinde lidt af Bernies indhug i de unges stemmer tilbage. Så nu, hvor der om mindre end en uge er primærvalg i New York, hvor klima og miljø ser ud til at få en vis rolle, var det på plads at lave en pendant om Bernies klima og se på, hvordan han har været med til at sætte klimadagsordenen i det demokratiske primærvalg og i hvilken grad, de to demokratiske kandidaters klimaperspektiv er forskelligt.

Som oftest er det demokratiske primærvalg for længst afgjort, når det når til New York. Men i år er det anderledes. En sejr – eller i hvert fald et godt resultat i New York nu 19. april – er uomgængeligt vigtig for begge de tilbageværende kandidater. I en række primærvalg i det sydlige USA, som traditionelt er ganske konservativt, vandt Hillary stort tidligere på foråret, ikke mindst takket være en massiv opbakning fra de afro-amerikanske vælgere. Så hun vil med en en stor sejr i New York om ikke lukke ballet endeligt, så gøre det endnu mere usandsynligt, at Bernie kan nå at indhente hende. For Hillary er New York hjemmebane. Hun har været senator for staten New York i to fireårsperioder, så alle kender hende. Hun er da også storfavorit til at vinde nu på tirsdag, og hvis Bernie skulle gå hen og vinde i New York eller bare komme tæt på, så vil det psykologisk set være en gigantisk lussing, efter at hun for blot en måned siden var urørligt foran. For Bernie er New York tilsvarende vigtig, hvis han skal gøre sig håb om at stå med flest forpligtede delegerede, når primærvalgende er ovre. Han har indhentet noget på det seneste, men er stadig mere end 200 bagefter.

Denne graf fra Real Clear Politics, som hører til blandt de mest anerkendte meningsmålings-analytikere, viser forholdet mellem Hillary og Bernie i det sidste halve år. Hvis man gik et år tilbage, ville man se Hillary endnu meget mere foran. I den sammenvejede kurve er Hillary nu kun en enkelt procent foran Bernie på landsplan. Og i går bragte Reuters en undersøgelse, som for første gang i hele denne valgkamp viser, at der er flere demokratiske vælgere, som ønsker Bernie som demokraternes kandidat end Hillary. Samtidig er Bernie den eneste af begge partiers kandidat, som der er flere, som har en positiv holding til end en negativ – hvilket kunne tolkes som om, at han kunne blive en mere samlende figur, og at hans relative ukendthed på den nationale scene gør, at der endnu ikke har udviklet sig det samme kompleks af fastgroede antipatier som det er tilfældet for de øvrige fire kandidater. Men i virkelighedens USA bliver der ved primærvalgene stemt i én stat ad gangen. Og næste gang er i New York 19. april.

Bernie vundet de seneste otte primærvalg i træk, nogle af dem med op til 80% af stemmerne, og har i løbet af den seneste måned opbygget et solidt momentum, som han får stærkt brug for, hvis det også skal lukkes ham på målstregen at hente Hillary. Her mindre end en uge inden valgdagen er Hillary stadig 10-12% foran i målingerne, men for blot en måned siden var Bernie hele 48% bagud i New York, så bevægelserne har været massive. Spørgsmålet er blot, om samme udvikling fortsætter også her i de sidste dage op til valget.

US Uncut bragte for et par dage siden en plan for, hvordan Bernies hold vil indhente de sidste 10%. Det er selvfølgelig en bred indsats, men det vigtigste er 1:1-kontakterne, og man regner med i den kommende weekend at involvere 15.000 frivillige til at ringe til i alt 2 mio. demokratiske vælgere (link). Om det kan gøre udslaget, må vise sig, men i de stater, hvor denne del af arbejdet har fungeret godt, har Bernie formået på valgdagen at performe langt bedre end målingerne. I det hele taget synes Bernies kampagne at sætte nye standarder for ikke bare hvor mange penge, man kan samle ind via små bidrag fra almindelige mennesker (han har flere midler at gøre med end Hillary, selvom hun har alle de store donatorer i ryggen), men nok så meget, i hvor høj grad man kan involvere frivillige. Og her er Bernies evne til at samle og inspirere store grupper af mennesker helt central. For blot to dage siden samlede han den måske største skare nogen sinde til et politisk arrangement i New York, da han foran Washington-parkens triumfbue talte for skønsmæssigt 27.000 mennesker. Så hvis der var en måned til valgdagen, synes sagen klar. Men på tirsdag ved vi, om det lykkes Bernies at finde de sidste 10 procent. De amerikanske stemmeprocenter er gennemgående lave, så det handler ikke så meget om at overtale inkarnerede Hillary-vælgere til at skifte hest, som om at motivere mennesker, som ellers ikke ville have stemt, til at stemme.

I andre starter kan alle medvirke i primærvalgene. Men reglerne er forskellige fra stat til stat, og i New York er det kun registrerede demokratiske vælgere, som kan stemme på tirsdag. Fristen for at lade sig registrere som demokratisk vælger var allerede tilbage i oktober sidste år, inden valgkampen var kommet i gang. Således kan Bernie ikke på samme måde som i andre stater bringe sine uafhængige vælgere ind, indsatsen må rettes mod de allerede registrerede. Der er da også efterfølgende lagt op til en storvask af primærvalgsreglerne, for de fremstår i mange stater som alt andet end demokratiske – som noget man når det kommer til stykket ikke for alvor ønsker at involvere den amerikanske befolkning i.

Valgkampen mellem Bernie og Hillary var længe helt uden personlige mislyde, men her i de seneste uger op til New York har tonen fået en noget anden lyd. Og opgejlet af blandt andet Washington Post har de brugt en del kræfter på at udfolde, hvorfor hinanden ikke var kvalificeret til posten som præsident – hvilket er en lidt absurd diskussion, i og med at de hver især er topkvalificerede. Men selv en lille skæv bemærkning bliver voldsomt eksponeret i pressen, som stadig har meget lettere ved at håndtere konflikter og usagligheder end politisk essens. Og ligesom hele New Yorks establishment holder med Hillary, så har hun de store mediekoncerner i ryggen, så hun får systematisk bedre mediedækning end Bernie.

I går aftes var der to timers debat mellem Hillary og Bernie direkte transmitteret fra Brooklyn. Og nej, klimaspørgsmålet kom igen ikke til at fylde ret meget. Men under vejs spurgte Sanders direkte Hillary, om hun støtter en carbon tax – og hun undlod fuldstændig at svare, hvilket må tolkes som et nej. Hillary måtte også sige, at når hun til forskel fra Sanders ikke gik ind for et fuldt stop for fracking (som man for nylig har vedtaget i staten New York), var det for at kunne spare det mere på kullene. Og det er Hillary som stadig finder, at det giver mening at forske i CCS-teknologi, for at man kan fortsætte kulafbrændingen, mens Sanders med sit perspektiv har langt lettere ved at acceptere grænser. Han er således også klar til at afvikle den amerikanske atomindustri – ikke fra dag til dag, men ved et udfase de eksisterende reaktorer, efterhånden som de når skelsår, og ikke blindt give dem forlænget driftsperiode ud over den tid, de oprindelig er designet til. Her er Hillary mere på bølgelængde med Obama, som har forsøgt at hjælpe den hårdt trængte amerikanske atomindustri videre. Men konkurrencen fra de stigende mængder af gas og vedvarende energi gør det stadig mere urentabelt at drive ældre atomkraftværker i USA.

Klimaspørgsmålet er ellers et af de områder, hvor de har reelle uenigheder, ikke af den banale slags, som hærger den republikanske side af det amerikanske politiske spekter – om klimaforandringer blot er en hoax, og hvis de eksisterer, om de så er meneskeskabte – men om hele den måde, hvorpå vi må ændre kurs og lægge det fossile samfund bagude. Hillary har nok villet gøre sig til fortsætteren af Obamas klimapolitik, og på det praktiske plan ser det ud til, at hun vil fortsætte som han har startet, hvis det bliver hende, som overtager Det Hvide Hus. Men hun har nøgternt set ikke Obamas klimaperspektiv. For hende er det en sum af små indsatser, som må komme i takt med at man kan blive enige derom. Her holder Bernie hele tiden det store billede op, at vi qua klimafornægtelsen har mistet årtier på ikke at gøre noget, og derfor er nødt til at iværksætte ganske radikale forandringer – hvilket på ingen måde forskrækker ham, for der er i forvejen meget, som han ønsker at forandre. Han ved, at man ikke kan forhandle med klimaet. Han ved, at der er stærke kræfter, som åbent og ikke mindst i det skjulte modarbejder klimaomstillingen. Han ser nord-syd-uretfærdighederne, og at den amerikanske fornægtelse har givet og giver problemer i hele verden. Han ser den intergenerationelle konflikt, at hver gang vi tøver, blot gør problemerne for de kommende generationer endnu større, og i disse år er i fuld gang med at forpasse mulighederne for at bevare de nuværende kystbyer, fordi vi stadig er i fuld gang med at lægge i kakkelovnen til havstigninger på mange meter. Når Bernie i 2011 som en af de første politikere overhovedet meldte ud, at Keystone XL må bremses, så skete det ud fra et klimaperspektiv, mens når Hillary tøvende og meget sent i processen endelig istemmer, at hun ikke finder at Keystone XL er nogen god idé, så er det ud fra gustent politisk overlæg om, at der nok er flere venner og stemmer at få ved ikke endnu en gang at have placeret sig på den forkerte side af historien. Når Bernie melder ud, at al eftersøgning efter olie og gas i det arktiske område må bremses, så sker det ud fra en forståelse af klimaudfordringens natur, men når Hillary kort tid efter istemmer, så sker det ud fra politiske overvejelser i et forsøg på ikke at miste alle de unge stemmer, for hvem klimaspørgsmålet er blevet det vigtigste. Når Bernie, som han i udstrakt grad har gjort det i denne valgkamp, kobler klimaudfordringen med den skævvridning af indkomstfordelingen, som er sket i USA – hvor det store flertal igennem de seneste par årtier gradvist er blevet fattigere og fattigere, mens den forøgede rigdom i USA udelukkende er tilfaldet de i forvejen allerrigeste, så får han en stor og stærk fortælling, hvor løsningen af klimaudfordringerne samtidig er løsningen af beskæftigelsessituationen og ulighedssituationen (ved at en markant øget beskatning af de rigeste går til klimaomstillingen og opbygningen af en ny infrastruktur), og han får et samlet narrativ, som samtidig med at det er populistisk af tilsnit, faktisk bygger på en ganske avanceret, helhedsorienteret samfunds- og klimaforståelse. Så uanset om det lykkes for Bernie at vinde nomineringen – hvilket nok er en større udfordring end efterfølgende at vinde præsidentvalget – så må han med en vis glæde kunne se tilbage på denne primærvalgsproces som en kolossal uddannelsesproces, hvor han har haft i hundredetusindvis af unge mennesker i tale. I hvert fald den unge generation vil forstå den sammenhæng, de lever i, og de udfordringer deres fælles fremtid står overfor, på en helt anderledes velfunderet måde, end før.

Med Bernies kampagne fået en en central placering i det demokratiske primærvalg – og ikke kun ved foreslå lidt flere solceller, vindmøller, elbiler og smart technology. Han har tværtimod sat klimapolitikken ind i et stort anlagt politisk og socialt perspektiv, hvor han samtidig adresserer retfærdighedsaspektet, det intergenerationelle, den morale forpligtelse og de eksisterende magtstrukturer, som foreløbig er lykkedes med at forsinke den nødvendige klimaindsats med adskillige årtier.

Og det er måske meget sigende for forskellen mellem de to, at hvor Hillary har prist den nylige klimaaftale i Paris som en stor succes, så har Bernie lakonisk om Paris-aftalen sagt, at “while this is a step forward it goes nowhere near far enough. The planet is in crisis. We need bold action in the very near future and this does not provide that.”

Vi kunne i den grad bruge en dosis Bernie i den danske klimapolitiske scene. For den danske klimaindsats er i fuld gang med at degenerere til simpel købmandsregning, som ikke formår at se det store billede og tage de nødvendige konsekvenser heraf.

De små billedkvadrater i illustrationerne herover stammer alle Sanders’ online-kampagner på Facebook og Twitter. Billedet til venstre umiddelbart herover viser Hillary som ung bakke op om en republikansk kandidat, mens Bernie marcherer med Martin Luther King – det er langt hen ad vejen lykkedes Bernie og hans kampagne at udstille Hillary som en flipflopper, som igennem hele sin politiske karriere på en lang række centrale punkter har skiftet standpunkt alt efter, hvad som var politisk opportunt, mens Bernie har ladet principperne og idealerne styre med en forbilledlig og sjælden konsistens – også når det var svære standpunkter at vinde gehør for på den korte bane.

Billedet til højre eksemplificerer fint, hvordan han med et enkelt billede af Koch-brødrene (som i andre sammenhænge er gjort til de store investorer i den amerikanske klimafornægtelse, for eksempel bruger de i disse år enorme beløb på at miskreditere el-bilen) får koblet en hel række af sine vigtigste kampagneindsatser om en mindsteløn, man kan leve for, og et retfærdigt politisk system, hvis aktører ikke som nu er købt af en lille håndfuld milliardærer.

.
I denne video kan man se skuespiller Rosario Dawson introducere Bernie. Det er interessant at høre, for det er en noget anden form for politisk analyse, end vi er vant til, som formår at spænde mellem det sociale og det miljømæssige – mellem på den ene side det nødvendige hensyn til samfundets fattigste og dårligst stillede og på den anden side vores klima- og bæredygtighedsudfordring, som kræver øjeblikkelige, ganske radikale forandringer.

Dawson er blandt dem som har endorsed Bernie Sanders – der er på den led en håndfuld fremtrædende skikkelser, som slutter op om Bernie. Men det er en lille bondehær, når men ser på det korps af støtter, som står bag Hillary Clinton. Hun har støtte fra hele det demokratiske partiapparat, fra et flertal af fagforeninger osv. Så sent som i denne uge fik Bernie det første endorsement fra en senator – Hillary har fra 44. Mere problematisk har hun støtte fra store dele af medieverdenen, hvilket systematisk giver Hillary både mere og bedre presse end Bernie.

Når Bernie overhovedet er kommet dertil, hvor han er, så er det da også i langt højere grad lykkedes via medier som Twitter og Facebook, hvor information og nyheder cirkulerer uden om de etablere mediers redaktionelle filtre. Ikke mindst Twitter er i høj grad Bernie-landskab. Således kunne man efter Hillarys seneste nederlag i Wisconsin se, hvordan en Hillary-kampagne på Twitter med hashtag #HillarySoQualified i løbet af få timer var vendt fuldstændig på hovedet, fordi Bernie-tilhængere vendte intentionen med tråden fuldstændigt på hovedet. Så mon ikke Hillarys kampagnestab tænker sig om en ekstra gang, før man en anden gang udfordrer Bernies unge støtter på Twitter.

Fra mange sider har det længe lydt, at Bernie lige så godt kunne give op nu, for han havde alligevel ikke en chance. Det ville give Hillary fred til at vende sig mod hovedfjenden, den republikanske udfordrer. Men der er intet der tyder på, at Bernie har tænkt sig at standse nu. Han har pengene, han har begejstringen, han har en kolossal opbakning blandt frivillige, som i mange stater har været i stand til mere end at kompensere for den systematisk manglende mediedækning. Måling efter måling viser, at han i et præsidentvalg ville stå stærkere overfor hver af de tilbageværende republikanske kandidater end Hillary. Og han kan jo se, at hans bevægelse fra at være en underdog, som ingen regnede med ville have nogen chance, har udviklet sig dertil, at han er snublende tæt på at være lige med Hillary.

.
I denne video giver Myles Dyer fem grunde til, at der stadig er en vej til sejr for for Bernies kampagne:

#1 – We have the momentum.
#2 – We have the money.
#3 – We are wising up to traditional politics.
#4 – We have the information.
#5 – We have a global movement.

Man kunne tilføje, at Bernie har the youth vote. Bernies vision vækker en fantastisk genklang blandt de unge, som massivt støtter op omkring ham og lader sig begejstre af ham. Det er i høj grad gennem et stort frivilligt arbejde fra først og fremmest unge, at det overhovedet har været muligt, at Bernie er kommet så langt som han er, selvom alle (traditionelle) odds er imod ham. Det er den begejstring, den vilje til forandring, som overhovedet gør det muligt at lave en strategi, hvor (unge) 15.000 mennesker bruger de kommende døgn på at ringe til 2 millioner potentielle vælgere. Og uanset hvor store reklamebudgetter, man har til rådighed, er det denne direkte kontakt og denne gejst og følelse af at være med til begyndelsen på noget stort, som tilsammen bliver afgørende for, om det lykkes Bernie og hans folk at lande et bedre resultat end meningsmålingerne, som vi efterhånden har set det ske i mange stater.

Natten til tirsdag i næste uge ved vi, om det lykkedes i slutspurten at finde de sidste 10-12% Bernie-tilhængere i New York. Ved primærvalget i Michigan for blot en måned siden var han til det sidste 21% bagud i meningsmålingerne, men fik alligevel flertal på valgdagen. Så han har før indhentet større forspring. Men situationen i New York er en noget anden, alting er større og mere komplekst her, og der skal rigtig meget til at forskubbe balancen blandt de omkring 6 mio. demokratiske vælgere.

“‘We won’t see a presidential candidate like Bernie again in our lifetimes.’ As I heard these words, spoken by a woman at a Sanders campaign event recently, I felt a chill go through me. Because I knew she was right. We won’t.” (link) Sådan indleder forfatter, filosof og magiker John Sanbonmatsu en artikel i Huffington Post, og det synes at ramme præcist ind i den begejstring, som gør, at i tusindvis af først og fremmest unge i disse dage lægger alt hvad de har i hænderne fra sig for at deltage i arbejdet med at få Bernie valgt.

Umiddelbart efter den store to-timers debat mellem Hillary og Bernie på CNN i går aftes var Bernie på vej med fly til en lynvisit i Vatikanet, hvor han var inviteret til at tale ved en konference i Det Pavelige Akademi. Det har vakt undren, at han på den led tager 1½ døgn ud af sin kampagnekalender, men Bernie, som ikke mindst efter Pave Francis’ klimaedikt Laudato Si er stor beundrer af Francis, ser ham som en stor transformativ kraft og siger blot, at han simpelthen ikke følte, at han kunne afslå en sådan indbydelse. Det at den katolske kirke inviterer den kandidat i primærvalgene, som er jøde og socialist, til Vatikanet for at dele erfaringer, kan måske også gå hen at blive Bernies til dato allervigtigste endorsement – perfekt timet her umiddelbart inden New Yorks mange katolske vælgere skal til stemmeboksene. Så lad mig slutte dette lille rids af Bernies klima med slutningen af Bernies tale ved konferencen i Vatikanet i tidligere i dag, som meget godt udfolder det moralske imperativ, som Bernie oplever, og som nok er den vigtigste nøgle til at forstå både hans affinitet med Pave Francis og hans evne til at inspirere og begejstre den amerikanske ungdom:

“Some might feel that it is hopeless to fight the economic juggernaut, that once the market economy escaped the boundaries of morality it would be impossible to bring the economy back under the dictates of morality and the common good. I am told time and time again by the rich and powerful, and the mainstream media that represent them, that we should be “practical,” that we should accept the status quo; that a truly moral economy is beyond our reach. Yet Pope Francis himself is surely the world’s greatest demonstration against such a surrender to despair and cynicism. He has opened the eyes of the world once again to the claims of mercy, justice and the possibilities of a better world. He is inspiring the world to find a new global consensus for our common home.

I see that hope and sense of possibility every day among America’s young people. Our youth are no longer satisfied with corrupt and broken politics and an economy of stark inequality and injustice. They are not satisfied with the destruction of our environment by a fossil fuel industry whose greed has put short term profits ahead of climate change and the future of our planet. They want to live in harmony with nature, not destroy it. They are calling out for a return to fairness; for an economy that defends the common good by ensuring that every person, rich or poor, has access to quality health care, nutrition and education.

As Pope Francis made powerfully clear last year in Laudato Si’, we have the technology and know-how to solve our problems – from poverty to climate change to health care to protection of biodiversity. We also have the vast wealth to do so, especially if the rich pay their way in fair taxes rather than hiding their funds in the world’s tax and secrecy havens- as the Panama Papers have shown.

The challenges facing our planet are not mainly technological or even financial, because as a world we are rich enough to increase our investments in skills, infrastructure, and technological know-how to meet our needs and to protect the planet. Our challenge is mostly a moral one, to redirect our efforts and vision to the common good. Centesimus Annus, which we celebrate and reflect on today, and Laudato Si’, are powerful, eloquent and hopeful messages of this possibility. It is up to us to learn from them, and to move boldly toward the common good in our time.”

 

Update 17.04. – efter den seneste meningsmåling fra CBS/YouGov, er spændet mellem Bernie og Hillary i dag skrumpet yderligere, så der nu kun er 10% forskel /43/53%. Målingen er, som de fleste, som foreligger på nuværende tidspunkt, foretaget 13.-15. april, før den store debat på CNN.

Paul Rosenberg har i dag på Salon en ganske interessant og læseværdig analyse af, hvordan ledende medier i høj grad er med til at støtte det skift i strategi fra Clintons kampagne efter Bernies ottende sejr i træk i Wisconsin, hvor Clinton-lejren i ndledte en ny strategi: “disqualify, defeat, and worry about uniting the party later.” Efterfølgende har medierne nærmest produceret kritikpunkter, som kan underbygge det narrativ, at Sanders er ukvalificeret og en idealistisk drømmer uden konkrete planer for, hvordan det kan virkeliggøres, samtidig med at hans imponerende valgsejre igen og igen nærmest forties (link).

Det har været rigtig grimt at se på – det er dér, jeg normalt blot står af, når politikere igen og igen gentager de samme usandheder, selv efter at de er blevet tilbagevist, og vedkommende (Hillary & co) hele vejen igennem har vidst, at det ikke er sandt. Men det viser måske mest af alt, hvor presset, Hillarys kampagne har følt det at man ikke kunne komme dertil, hvor kandidaturen var sikret.

Update 18.04. – En enkelt meningsmåling søndag viste en føring på blot 6% i New York, og der har været tendens til, at Bernie i snit fået flere stemmer end meningsmålingerne (har set referencer til at Bernie i snit får et 6,8% bedre resultat på valgdagen end meningsmålingerne) men i de vejede prognoser står Hillary stadig her dagen før valgdagen til at vinde med 10% eller mere. Real Clear Politics samenvejning viser lige nu en forskel på 13%.

Søndag samlede Bernie igen store skarer: 28.300 i den Brooklyns zoologiske have er ny rekord. Til sammenligning talte Bill Clinton søndag for omkring 500 Upstate, mens Hillary på Staten Island talte i et lokale, hvor der kun kunne være 350 mennesker, og senere til et åbent arrangement til under 1.000 mennesker. Og hvor Bernie her i de sidste døgn bruger mange kræfter på at definere forskellene mellem Hillary og hans kampagne (til forskel fra at han indtil for 1½ uge siden talte ‘ren’ vision og så godt som ikke nævnte sin modstander), så er Hillary tilbage i først og fremmest at definere sig i forhold til republikanerne.

I 2008 var der i alt 1,9 mio. demokratiske vælgere, som stemte i primærvalgene, så det er en stor og kompleks vælgerskare, som ikke sådan lige lader sig flytte. Partiskifte skulle meddeles senest sidste år i oktober, og nye vælgerregistreringer havde deadline i marts, så den mobilisering af de unge og universitetsmiljøerne i ugerne umiddelbart op til et primærvalg, som har været en vigtig del af Sanders’ markante slutspurter, har sandsynligvis sværere ved at tilføre resultatet i New York et kvantespring. Her skal samtlige stemmer findes blandt blandt dem som allerede er registreret en som demokratisk vælger eller som uden partitilknytning.

Når det endda bliver spændende at se, om Sanders’ folk er lykkedes at lave det sidste ryk, er det fordi de har et kolossalt intenst 1:1 arbejde med i tusindvis af frivillige, som kontakter petentielle vælgere direkte 1:1. Det centrale element i Bernies kampagneplan for New York var således her i den sidste weekend at lave 2 mio. telefonopkald, og her mandag morgen er der rundsendt information, at man nåede over 3 mio. telefonopkald. Det er organiseret i såkaldte phonebanks, hvor mennesker mødes i grupper og herfra laver kontaktarbejdet. Det gør det sjovt, det gør det let at dele erfaringer, og der er sat programmer op, så man kan få al mulig hjælp. Men det bliver gjort at frivillige, hvilket er med til at give en sådan kampagne en autencitet og en gennemslagskraft, som er meget vanskelig at matche, hvis man ‘kun’ har mange penge at gøre godt med.

Som man kan se af invitationen til at medvirke herover, så har en undersøgelse fra Yale vist, at den direkte kontakt, hvor man banker på folks døre, er det, som giver det allerbedste resultat, man regner her med at vinde én ekstra stemme for hver 14 besøg. Samme undersøgelse når frem til, at hver der går 35 telefonopkald på en ekstra stemme. Hvis det holder stik, svarer det til tæt på 100.000 ekstra stemmer, hvilket igen svarer til omkring 5% af antallet af afgivne stemmer ved primærvalget i New York i 2008 (hvor Hillary her vandt over Obama selvom hun endte med at tabe nomineringen).

Selvom det at Bernie som den eneste kandidat overhovedet igen og igen formår at samle i tusindvis af mennesker omkring sine valgmøder ikke i sig selv betyder, at alle disse mennesker går hen at stemme, så er det i en situation, hvor hans budskaber i stor udstrækning forties fra de store medier, givet med til at give flere kendskab til hans vision. Og den begejstring, som disse events genererer, er essentiel både som benzin og som kit for det gigantiske fodarbejde, som Bernies stab og mange frivillige udfører.

Update I 19.04. – Ifølge Real Clear Politics er Bernie her de seneste meningsmålinger i går stadigvæk 11,7% efter Hillary. Ganske tankevækkende var Bernie frem til slutningen af marts omkring 30% bagefter, hvorefter billedet pludselig ændrer sig. Enkelte undersøgelser har vist Hillarys forspring helt ned til blot 6% (de seneste målinger spænder mellem 6% og 17%), men det vejede gennemsnit har på intet tidspunkt været under 11%, og kurven synes  umiddelbart at vise, at de seneste tre ugers meget intense valgkamp, nærmest ikke har formået at flytte noget. Eller også er denne tilsyneladende status quo blot et billede på, at disse målinger med alle deres forskellige spørgeteknikker kun i begrænset omfang at indfange vælgerbevægelserne.

Selvom de fleste således regner med, at Hillary engang i nat står med flest stemmer, bliver der taget store forbehold. For i stat efter stat har meningsmålingerne vist sig at ramme så meget ved siden af, at ingen tør tage noget for givet, og meningsmålingerne synes systematisk at undervurdere Bernies styrke – i det nok mest grelle eksempel var Bernie 20-25% bagefter i målingerne op til primærvalget i Michigan, men vandt alligevel snævert. Så nøgternt set ved vi ikke noget før valgstederne lukker i New York i aften kl 9 lokal tid.

Bernie har i de seneste dage sagt, at han kunne vinde, hvis valgdeltagelsen var høj – normalt er valgdeltagelsen laves blandt de unge, hvor Bernie har haft omkring to tredjedele af stemmerne, så det at få New Yorks unge til stemmeurnerne er klart hans bedste chance – hvis alle unge stemte, ville han vinde komfortabelt. Endda vil det være mere overraskende, hvis Bernie vinder, end hvis det blev Hillary, som fik flest stemmer i det demokratiske primærvalg i New York. Flere politiske iagttagere har givet udtryk for, at selv et snævert nederlag på 5-6% ville være en moralsk sejr for Sanders, og det vil givet øge frustrationen i Clinton-lejren, som gerne så primærvalget afgjort på nuværende tidspunkt, så hun kunne koncentrere sig om de republikanske modstandere. Næsten uanset valgresultatet i dag er det nærmest det eneste, som er givet ikke vil ske. For Bernie føler sig forpligtet af hele den bevægelse, han er blevet katalysator for og har igen og igen sagt, at han er indstillet på at forfølge sin chance fuldt ud. I løbet af det sidste halve år har han på landsplan indhentet et forspring på mere end 50%, så uge for uge, i takt med at den amerikanske befolkning overhovedet bliver klar over hans eksistens, øges hans chancer.

Bernie selv markerede her til morgen, at han var optimistisk med hensyn til valgresultatet, men skuffet over, at 3,2 mio. uafhængige vælgere ikke havde mulighed for at stemme i New York. TV-vært på MSNBC Rachel Maddow (som har eget politisk analyseprogram på alle hverdage 9PM) påpegede det lidt besynderlige, at hvor kandidaterne så godt som altid søgte at holde igen og nedtone forventningerne, hvis de stor til at tabe, så havde Bernie tværtimod i de seneste dage understreget, at han troede på muligheden for en sejr (dog altid med forudsætningen, hvis valgdeltagelsen er høj). Så hun luftede den formodning, at han måtte have tilbagemeldinger fra hans mange folk som går dør til dør om, at Sanders endnu en gang i slutspurten var ved at overhale meningsmålingerne.

Jeg skal afstå fra at spå om valgresultatet og blot tilføje, at ikke bare USA, men hele verden nok være bedre tjent med Bernie Sanders som Obamas arvtager end Hillary Clinton, for Bernie har et langt stærkere perspektiv for at slutte fred i verden, ikke bare politisk set, men nok så meget for at få demonteret det industrialiserede samfunds nuværende krig med vores naturgrundlag, som hastigt nærmer sig irreversible klimatologiske tipping points og økosystemers sammenbrud. Jeg har således det håb for resultatet i New York, at det i det mindste giver Bernie og hans kampagne et godt grundlag for at fortsætte kampagnen. For han har i den grad været med til at sætte klimaet på dagsordenen i (den demokratiske del af) primærvalget, og han har formået på en lang række områder at få Hillary til at skærpe sin klimaprofil. Bernies klimapolitik har det klimaperspektiv og de stadige referencer til den overordnede problematik, som vi så begrædeligt savner i vores hjemlige politiske scene, hvor det principielle for længst er gledet i baggrunden for en stum for stump købmandsregnings-komfortabel tilgang, hvor den største transformatoriske proces siden industrialiseringen ikke må koste noget og ikke være nogen til besvær.

Update II 19.04. – Doug Johnson Hatlem, som ud over at være gadepræst, filmmager og hjemløseadvokat løbende skriver om primærvalgene på Counterpunch, hvor han faktisk har en ganske høj score, når det gælder forudsigelsen af primærvalgene. Blandt andet har han langt bedre end analyseinstitutterne foregrebet Bernies slutspurter. Han har i dag barslet med sin prognose for New York, som bygger på ganske omfattende analyser valgdistrikt for valgdistrikt. Samlet set får Sanders ifølge Hatlem 50,1% af stemmerne og Hillary 49,9% – dog sådan at Hillary vinder 126 delegerede mod Bernie 121, da de tildeles proportionalt i de enkelte distrikter (link).

Et sådant resultat kan vise sig at være ønske tænkning, men der er rapporteret stort fremmøde på valgstederne. Hvis dette ender med at blive resultatet, vil det psykologisk set være en kæmpe sejr til Bernie, og et gigantisk knæk for Hillary, som må se sig slået i de seneste ni ud af ti primærvalg.

Bernie var rundt i Brooklyns gader her til morgen, men er fortsat til Pennsylvania, hvor der allerede næste tirsdag er primærvalg, samtidig med Rhode Island, Connecticut, Delaware og Maryland. Her er billedet i høj grad tilsvarende, hvad vi har kunnet se i New York, at Hillary stadig er 10-15-20% foran, men indtil for nylig har været 30-40-50% foran, hvilket har fået flere til at konkludere, at Bernies modstander ikke er Hillary, men tiden.

Update III 19.04. – Der er lige nu 2 timer til, at valgstederne lukker i New York (kl. 9 PM), men de første præliminære detaljer fra exit polls er allerede på banen. Man får ikke direkte noget om stemmeafgivelsen, men en række andre informationer. For eksempel finder 83% af de demokratiske vælgere, at Bernie er tillidsvækkende (trustful), og blot 12 % svarer nej dertil, mens blot 60% finder Hillary tillidsvækkende.

CNNs exit polls (blandt demokratiske vælgere) finder 48% det rigtigst at fortsætte Obamas linje, mens 38% ønsker en mere liberal kurs og 10% en mindre liberal kurs. Så der synes at være flere som ønsker at bevæge sig mod Bernie end mod Hillary. I en CBS exit poll finder 49%, at Hillary har ført den mest unfair kampagne, mens 32% peger på Sanders.

Update IV 19.04. – Valgstederne er nu lukket for få minutter siden, og CNNs præliminære exit polls giver Hillary har et forspring på blot 4%. Hvis det holder aftenen igennem, er det et endog meget bedre resultat for Bernie, end de seneste dages målinger har indikeret, og signal om, at demokraternes primærvalg langt fra er afgjort. I aldersgruppen 18-24 har Bernie hele 85% af de demokratiske stemmer, mens 70% af vælgerne over 65 stemmer på Hillary.

9:48 PM lokal tid bliver Hillary erklæret for vinder med 38% af stemmerne talt op. Og stillingen er 60-40 til Hillary. Omvendt er der Upstate-resultater (som der endnu mangler mange af), hvor Bernie har fået 90% af stemmerne, så det burde udligne sig noget. Men noget kunne tyde på, at exit polls har peget på en meget mere lige situation end det endelige resultat.

Update 20.04. –  Med 99% af stemmerne talt op står Hillary her til aften dansk tid til at vinde med en margin på 15,8% – 139 delegerede overfor 106, så Sanders er kommet yderligere 33 delegerede bagud.

En vigtig grund til Hillarys valgsejr er de meget lukkede valgregler, som holder betydelige vælgergrupper, hvor Bernie står stærkt, udenfor. De steder, hvor uafhængige vælgere har haft mulighed for at stemme i demokratiske primærvalg, har Bernie typisk fået to tredjedele af disse stemmer. Hvis blot en tredjedel af de 3,2 mio vælgere, som er registreret som uafhængige, havde stemt, ville han fra denne gruppe have fået stemmer nok til at få flertal i New York. Så nok tabte han til Hillary, men han tabte nok så meget til New Yorks meget restriktive valgregler. Og med mere åbne valgregler, som man finder det i mange andre stater, ville han sandsynligvis få en del flere stemmer end Hillary.

Hvor Bernie inden valget i går i snit skulle vinde 57% af de tilbageværende delegerede for at ende med at få flest forpligtede delegerede, så er situationen dagen derpå den, at Bernie skal vinde 59% i de tilbageværende 17 primærvalg – hvilket teoretisk er muligt, men i praksis kan vise sig nærmest uoverstigeligt, også fordi mange af de resterende primærvalg har samme restriktive regler for, hvem som kan deltage, som i New York. Så der er lagt op til strategi-granskning i Bernies lejr – giver det stadig mening at forfølge målet om sejr, og i givet fald hvordan?

Dette diagram over de resterende 17 primærvalg er udarbejdet af Nate Silver og hans stab på fivethirtyeight.com. Første kolonne viser, hvor mange delegerede, som er på valg. Anden kolonne angiver, hvor stor en andel heraf Bernie Sanders skal have i de resterende delstater for midt i juni at stå med flertal af delegerede (2.026), hvis han i hver af disse stater skal overperforme lige meget i forhold til de demografiske forskelle og deraf følgende vælgerforskydninger. Tredje kolonne viser, hvor mange procent af stemmerne han i givet fald skal have flere end Hillary Clinton. Således skal han i North Dakota, som ligger godt til ham, have 56% flere stemmer end Hillary, eller 73% af stemmerne, og i Californien 59% af stemmerne, mens han i tre af de sværeste valg (Maryland, Delaware og DC) stadig kan tillade sig at tabe med nogle få procent og stadig nå 2.026 delegerede pr. 14.06, hvor det sidste primærvalg afholdes i Washington DC. Yderst til højre har jeg tilføjet datoerne for de enkelte primærvalg og markeret de fem stater med violet farve, hvor der er valg allerede 26.04., om mindre end en uge. Inden de (overvejende Hillary-venlige) amerikanske medier lægger Bernie endeligt i graven – der er her dagen efter fuld gang i metaforer som ’sidste søm til liglisten’ – er det måske værd at holde fast i, at Bernie klarede sig bedre overfor Hillary end Obama i 2008, og at Obama dengang var længere bagefter Hillary, end Bernie er det i dag, og alligevel endte med at blive nomineret og blive præsident.

Hvis man afsluttende skulle se på klimaspørgsmålets rolle i New Yorks primærvalg, så har det været fuldstændigt fraværende på den republikanske side. I Brooklyn-debatten 14.06. brugte Hillary og Bernie et helt kvarter på klimaspørgsmålet, men ellers er billedet igen, at det nok bliver håndteret på de store valgmøder, hvor der er tid til at udfolde en samlet vision, og at det har været helt centralt for mobiliseringen af arbejdet i Bernies lejr, men at det er for komplekst til at finde fodfæste i den fræsende medievirkelighed, som omgiver et valg som dette. Der er tydeligvis ingen medier, som orker at skrive om fracking, A-kraft, klimatilpasning og CO2-reduktioner, når der er personlige angreb og perfiditeter at svælge i – og hvis ikke lige der er det, så kan man, som vi har kunnet se det her i New York, fremprovokere dem. Man kan håbe, at demokraternes debat på den anden side af New York genfinder kammertonen og pladsen til at sætte visionerne i centrum, for vi har i de seneste to uger set masser af mudderkastning og mindre flatterende træk ved begge kandidater. Det fortæller også sit – for eksempel var der en sekvens i Brooklyn-debatten, hvor Bernies siger, at vi (USA) var nødt til også at vise palæstinenserne respekt og værdighed, hvis vi ville gøre os noget håb om at opnå fred i Mellemøsten. Hillarys svar her næsten stråler af had: Jamen Israel har lov til at forsvare sig. Her så man inden for få sekunder, i hvor høj grad valget også er et valg mellem en kriger, som har alt for let til at gribe til våben, og fredsmager, som har indset, at man med verdens største militær måske kan vinde en krig, men kun vanskeligt kan vinde en fred.

Update 22.04. – der er i dagene siden New York-valget blevet spekuleret meget i, om Bernie havde nogen chance eller om det var tid at sige tak for kampen. Men alt tyder på, at han følger alle muligheder op til det sidste. Men hvis billedet er det samme efter på tirsdag, hvor der er hele fem primærvalg på samme dag, vil presset for at han tager konsekvensen givet vokse.

Dette kort, som er opdateret efter valget i New York 19.04., giver en fornemmelse af, i hvor høj grad stemmefordelingen mellem Hillary og Bernie følger en nord-syd-deling, hvor Hillary er stærk i syden. Bernies lejr kan med en vis ret sige, at der blandt de tilbageværende stater er flere, hvor demografien passer dem.

Hvor New York næsten druknede i meningsmålinger, så er de fem stater, hvor der er valg på tidsdag, meget usystematisk målt, ikke mindst i de mindste af staterne. Billedet er dog stort set samstemmende, at Bernie er bagefter, men stadigt indhentende, og spørgsmålet er igen det samme, om hans kampagne kan nå ud til folk dertil, at han får indhentet det sidste, eller om han taber til uret. I den største af de fem stater, Pennsylvania, var han i den næstseneste undersøgelse 17% bagefter, og i den seneste for medio april blot 13% bagefter. Midt i marts var han i Pennsylvania 25% bagefter og i februar hele 31% bagefter.

Update 23.04. – Næsten øverst i dette indlæg er der en graf fra Real Clear Politics, som viser, hvordan Hillarys forspring til Bernie fra ved nytårstid at være på omkring 25% er indsnævret, så forskellen nu kun er 2-3% – en enkelt undersøgelse har endda vist Bernie et mulehår foran på landsplan. Det er et interessant tal som i høj grad viser, hvordan Bernies budskab fænger, efterhånden som han overhovedet bliver kendt for vælgerne. Og grunden til at han klarede sig så dårligt i Sydstaterne er måske lige så meget, at folk endnu ikke kender ham, som at de ikke kan lide hans politik.

Grafen umiddelbart herover stammer fra en artikel i dagens Huffington Post (link). Her har man adskilt de stater, hvor der har været valg og dem hvor der ikke har været valg, og hver viser det sig, at fremgangen for Bernie er endnu større i de stater, hvor der endnu ikke har været valg. Så pr. 17. april stod de helt lige, med 45% hver, i de tilbageværende valg. Hvis så denne tendens, hvor Bernie i snit har mindsket Hillarys forspring med 5% pr. måned, holder frem til den sidste store valgdag 7. juni, så vil han til den tid være 7-8% foran, og det vil ikke være usandsynligt at lave den slutspurt, som gør, at de ender med at stå næsten lige i forpligtede delegerede. Når Bernie ikke bare har smidt håndklædet i ringen, er det givet fordi han og hans kampagne hele tiden ser, hvordan tiden på denne måde arbejder for ham.

Så selv hvis næste runde på tirsdag ikke bliver lutter sejre – her står Hillary stærkest i de fleste af staterne – så er der en overvejende sandsynlighed for at han bliver ved.

Update 25.04. – Her blot en lille prognose-update dagen inden næste runde af primærvalg i fem stater i det nordøstlige USA, med antallet af delegerede på valg i parentes: Pennsylvania (189), Rhode Island (24), Connecticut (55), Delaware (21) og Maryland (95). Meningsmålingerne viser igen, at Hillary står stærkest. Men igen ser man Bernie indsnævre forspringet. I den seneste undersøgelse for Rhode Island er han således for første gang foran, med 3%. I den seneste måling i Connecticut er Bernie kun 2% efter, Delaware har kun en enkelt måling, som viser Hillary foran med 7% I Maryland er Hillary til gengæld stabilt omkring 35% foran, og i Pennsylvania, hvor der er langt flest mandater på spil, er Hillary i det vejede gennemsnit 17% foran, men i den seneste måling blot 10%. Så Bernie skal overperforme i forhold til målingerne (som han i gennemsnit har gjort med 6-7%, selvom det glippede i New York) blot for at få halvdelen af de delegerede. Det ved vi allerede meget mere om natten til onsdag. Men spørger man Nate Silver, som opnåede nærmest kultstatus ved new York Times som meningsmålingsanalytiker, så har Hillary mere end 99% chance for samlet at få flest delegerede i morgen tirsdag. Hvis det i morgen går som Nate Silver læser meningsmålingerne, så står Hillary til samlet i de fem stater at øge sit forspring med 66 mandater. Bernie vil herefter skulle have tæt ved to tredjedele af de delegerede i de resterende primærvalg for at ende med at vinde.

Update 27.06. – Efter gårsdagens valgresultat, hvor Hillary vandt i fire af de fem stater – Bernie var tæt på i Connecticut men lykkedes kun at få flertal i Rhode Island – har hun øget sit forspring med   58 mandater. Bernies chancer for at få flertal blandt de nominerede nærmer sig hermed det teoretiske – han skal vinde 64% af de tilbageværende delegerede for at indhente Hillary – for kun et fåtal af de tilbageværende stater har de åbne primærvalg, hvor Bernie erfaringsmæssigt har klaret sig bedst. Presset for at han trækker sig for at give Hillary ‘fred’ til at positionere sig i forhold til præsidentvalget vil således givet tage til i de kommende dage, selvom den sang har lydt siden Iowa. Endda synes han indstillet på at fortsætte, og ganske mange markerer da også det modsatte synspunkt, at det netto styrker chancerne, at kampen fortsætter.

Men set udefra er den venskabelighed og borgfred, som længe prægede opgøret, mere eller mindre forsvundet, og opgøret er i forlængelse af slaget om New York blevet noget mere personligt. Selvom de nok begge er lige gode om det  (og man sikkert vil se, at det er Hillary-støttende medier som forud for New York lykkedes at fremprovokere dette) så er det nok et større tab for Bernie på den måde at være tæt på at tabe til sine indledende løfter om at gå uden om det personlige og føre en rent sagsbaseret kampagne.

I går aftes, mens alle ventede på valgresultaterne, hørte jeg en næsten fuld Bernie-præsentation i West Virginia, hvor han allerede er i gang, og hvor han overfor næsten 10.000 unge virker nærmest alfaderlig i sin måde at indføre unge mennesker i sin politiske analyse.

Man kan mærke, at han elsker det, og at de elsker ham. Selvom klimaspørgsmålet forlængst er væk fra medievirkeligheden, så får det her plads til at blive udfoldet og sammenkørt med Bernies’ ganske stærke analyse af, hvilke stærke kræfter, som modarbejder forandring.

Hvis denne bevægelse, som det ofte bliver beskrevet som, får lov at fortsætte, så ville det demokratiske parti stå med en virkelig veludrustet næste generation. Og det establishment i og omkring partiet, som ser ud til i denne omgang at afværge Bernies forsøg på fornyelse, må se i øjnene, at de unge vælgere, hvoraf op imod 80% støtter Bernie, ikke i længden lader sig spise af med det højredrejede demokratiske parti, som Hillary repræsenterer.

Samtidig med at hele det store medieapparat nu flyder over med analyser af, at Bernie ikke mere har nogen chancer for at vinde nomineringen, så cirkulerer så info-grafik tilsvarende den herover lige nu på Facebook og Twitter. Hvis ‘bare’ Bernie kunne få 75% i Californien … Han er kun få procent bagefter i meningsmålingerne, og det californiske primærvalg er først 7. juni. Og med det noget ophidsede New York-valg bagude, hvor han blev beskudt og bagtalt fra alle sider og tydeligvis følte at han var nødt til at slå igen, ser vi igen Bernie fra sin rundere, mere overskudsagtige side.

To eksempler på den stadige strøm af små meddelelser, som Bernies kampagne med stor succes cirkulerer på sociale medier som Twitter og Facebook. 

Update 02.05. – Her dagen inden næste primærvalg i Indiana er Bernie en måling i dag blot 4% efter Hillary, hvor det vejede gennemsnit giver hende et 6,8% forspring (link). Men det er et af de mere usikre resultater, for til forskel fra resten af USA er det i Indiana forbudt at lave polls via telefonrobotter, så traditionelt har man haft få, dårlige og ofte misvisende målinger i Indiana, også fordi primærvalg for det meste er afgjort på dette tidspunkt i forløbet. Bernie har investeret massivt i udfaldet, alene i dag havde han tre store rallies med hver mange tusinde deltagere og han har annonceret massivt, mens Hillary nærmest er blevet væk og ikke vil være i Indiana i morgen. En sejr til Bernie ville være utrolig vigtig for hans kampagne efter det bastante tilbageslag i New York. og selvom mere og mere peger på, at det bliver Hillary, som bliver demokraternes kandidat til Det Hvide Hus, så er Bernie tydeligvis ikke til sinds at bøje af, men går målrettet efter yderligere indrømmelser i Hillarys politiske platform, som han igennem det sidste år nøk for nøk har trukket længere til venstre. Ikke mindst på klimaområdet har Hillary tydeligvis følt det nødvendigt at melde klarere ud for at tækkes Bernies mange unge vælgere.

Update 03.05. – Her ved midnat dansk tid er valgstederne lukket i det østlige Indiana, mens der stadig er mulighed for at stemme endnu en time i den vestlige del, som kører efter central time. De store cable news-kanaler venter derfor endnu en time med deres exit polls, men der har været meddelt en række exit poll detaljer, som ikke direkte har med valgresultatet at gøre. Igen ser man det tankevækkende, at mens 54 % svarer ja (og 43% nej) til, at Hillary er ‘honest and trustworthy’, så er de tilsvarende tal for Bernie 84% ja og kun 12% nej. Så han står i særklasse som den kandidat fra begge partier, som nyder den største personlige agtelse. Der er også kommet tidlige exit poll-tal, som siger, at blandt de demokratiske vælgerne betragter 70% sig som liberale, 26% sig som moderate, og 4% sig som konservative. Dette kunne indikere, at Bernie kunne overraske positivt i dagens valg.

Nate Silver skriver i en kommentar få minutter før midnat, at selvom målingerne giver nogle få procents fordel til Hillary, så er befolkningssammensætningen i Indiana sådan, at Nate Silver & fivethirtyeight.coms demografiske model forudsiger en 7% sejr til Bernie – forstået sådan, at hvis de enkelte befolkningsgrupper i Indiana stemmer på samme måde, som de har gjort i de øvrige stater indtil nu, så står Sanders til at få 7% flere stemmer end Hillary.

Dette passer med de tidligste exit polls, som Huffington Post har offentliggjort (før alle valgsteder er lukket!), som giver Bernie et forspring på 12% (56%/44%) – en anden siger 10% (55%/45%). Men omvendt er Hillary nogle få procent foran i de første stemmer, som er indberettet, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at de er forud afgivne stemmer, hvoriblandt der vil være en overvægt af ældre vælgere, som i høj grad støtter Hillary. Med 4% af stemmerne indberettet var Hillary hele 11% foran, men med godt 12% af stemmerne optalt var Bernie under 2% bagud, og 1:30 dansk tid indhentede Bernie Hillary med 17% af stemmerne talt op. Med 50% af stemmerne talt op var Bernie 5% foran. Kl. 3:15 dansk tid med to tredjedele af stemmerne optalt og Bernie 6,6% foran tog TV-stationerne sig endelig sammen og begyndte at erklære Bernie for vinder af det demokratiske primærvalg i Indiana. Der mangler stadig resultater fra nogle bykredse, hvor Hillary forventes at stå stærkt, så man må forvente, at Bernies forspring vil være let faldende i den sidste fase af optællingen. Men bevægelserne nu så langsomme, at det endelige resultat synes at lande på et forspring til Bernie på omkring 5%.

Al valgvirakken i aften er at finde i den republikanske lejr, hvor Trump nu har fået så mange delegerede, at han er urørlig, og hans hovedmodstander Ted Cruz har trukket sig. Gys. Ud over at være klimaskeptiker af værste skuffe er Trump racist og mandschauvinist – hvilket kan ende med at blive det forløsende i denne situation, for det vil være meget vanskeligt at vinde et valg, hvor man har lagt sig ud med både latinoer, afro-amerikanere, muslimer og kvinder. Hvis ikke det var fordi Hillary er næsten lige så upopulær, tegnede det til en landskreds-sejr for demokraterne.

Selvom valget i Indiana nøgternt set ikke har forbedret Bernies chancer – han skal stadig vinde næsten to tredjedele af de resterende delegerede for at ende med at have flest forpligtede delegerede – så er det psykologisk set en kolossalt vigtig sejr, som vil holde håbet i live og give Bernies kampagne et tiltrængt boost. Der mangler stadig 13 primærvalg, og i flere af de tilbageværende store stater kan udviklingen meget vel blive som i Indiana, at Bernie med sit massive kontaktarbejde og store aktivering af unge førstegangsvælgere formår i opløbssvinget at rykke 10-15% i forhold til meningsmålingerne. Bernie står nu til at få en rigtig god maj, med gode chancer for sejre i både West Virginia 10. maj og Oregon 17 maj. Og det gør det også mere sandsynligt, at han kan 7. juni kan vinde Californien, hvor omkring halvdelen af de resterende delegerede er på valg.

Seth Abramson (som nok må regnes som uforbedrelig Bernie-elsker) skriver i Huffington Post, at det vil støtte Bernies kampagne på flere fronter, at Ted Cruz nu er ude af billedet (link): 1) Hvor Bernie har været ekstremt underbelyst i medierne indtil nu, så vil fokus mere entydigt blive rettet med det demokratiske primærvalg, nu hvor ret republikanske er afgjort. 2) Abramson ser en betydelig del af Cruz-vælgerne skifte ikke til Trump, men til Bernie. 3) Trump vil nu bruge al sit krudt på Hillary, så hun skal klare to fronter samtidig og vil sandsynligvis blive den reaktive i primærvalget, samt 4) Bernie må nu ses som favorit til at vinde de fleste – og måske samtlige – af de tilbageværende opgør. 5) Det vil føre til, at demokraterne får en ‘contested’ nominering, hvor beslutningen om, hvem som skal repræsentere det demokratiske parti, først bliver afgjort på partikonventet i Philadelphia i juli, og at resultatet her langt fra er givet, selvom Bernie stadig er bagefter i delegerende.

Hillary grundlagde sit store forspring i en række sydstater, hvor en stor afro-amerikansk befolkning massivt stemte på Hillary. Dette har pint Bernie, kan man mærke, også fordi han af et ærligt hjerte mener, at hans politik – for eksempel hævet mindsteløn, gratis/skattebetalt uddannelse og sundhedsvæsen – objektivt set er bedre for den afro-amerikanske befolkning end Hillarys. Samtidig er det var Bernie, som i sine unge dage demonstrerede med Martin Luther King, mens Hillary en kort tid flirtede med det republikanske parti. Men han har ikke været kendt ud over i snævre politisk aktive kredse. Og det har vist sig at tage tid at blive kendt. Så en af de for Bernie-kampagnen mest glædelige ting ved primærvalget i Indiana er, at Bernie fik 51% af stemmerne i Marion County, Indianas største county, som omfatter hovedstaden Indianapolis og dens betydelige afro-amerikanske befolkning. Så det synes endelig som om at hans budskab begynder at trænge igennem også her. Det kan blive vigtigt ikke mindst i Californinen.

Update 04.05. – ved middagstid dansk tid var 97,9% af stemmerne indberettet, og stillingen var 52,5%/47,5%. Et døgn efter at valgstederne lukkede, er optællingen nået til 99,9%, og procentfordelingen har ændret sig en smule til 52,7%/47,3%, så Sanders ender med et forspring på 5,4%.

Klimapolitisk set er det klart vigtigste fra et globalt perspektiv, at det bliver en demokrat, som vinder. Det sagt, er der markante forskelle, og diagrammet herover giver et fint overblik over forskellene mellem Hillarys og Bernies klimapolitik. Hillary er på alle leder de små skridts advokat – incrementalist, som det i denne kampagne er blevet karakteriseret – hvor Bernie er de store linjers mand og forstår, at der må tages principielle beslutninger, hvis vi skal være i stand til at klare klimaudfordringen. Hvor Bernie i høj grad fører en klimapolitisk linje med genklang i den amerikanske miljøbevægelse, da har Hillary igennem primærvalgene præsenteret sig som den store viderefører af Obamas politik (selvom hun udenrigspolitisk har langt lettere ved at gribe til våben!).

Obamas klimaindsats er i bedste fald en begyndelse – i de sidste to år er de amerikanske udledninger igen steget, i takt med at den økonomiske aktivitet i USA er vokset – men med et flertal i begge Kongressens kamre, som siden 2010 har blokeret for alle tiltag, har Obama måttet ty til administrative (incrementale) justeringer for overhovedet at få fat. Og den største blok heri, EPAs regulering af energisektorens udledninger, er stadig ikke kommet længere end til retssalene. Hillarys klimaindsats går videre end Obamas, først og fremmest fordi den rækker længere frem i tiden. Men det vil være helt utilstrækkelig i forhold til den Paris-aftale, som Obama og USA har været aktivt medvirkende til.

Her er det som om, at politikere glemmer, hvor travlt vi har, når de står og glæder sig over små skridt, som i det store perspektiv er helt og aldeles utilstrækkelige. Og her er det, at det ville være en fantastisk gave til den globale klimaindsats, hvis et klimaperspektiv som Bernies vitterligt nåede frem til Det Hvide Hus.

.
Update 07.05. – Rachel Maddow bragte i går aftes i sit TV-program på MSNBC et 40 min. langt interview med Bernie Sanders, hvor hun forsøger at spørge ind til Bernies intentioner med at fortsætte primærvalgsprocessen i en situation, hvor mange har opfordret ham til at bøje af, så Hillary fik fred til kampen mod Trump.

Men det synes 100% sikkert, at dette ikke vil ske. Bernie har stadig et håb om at vinde nomineringen, han betragter sig som en bedre kandidat, dels qua sine policies, men nok så meget fordi han ser sig selv stå stærkere end Hillary, når det gælder opgøret med Trump i november.

På et rally i dag i Sacramento fyldte Bernie Sanders efter sigende et stadion til bristepunktet med 16.000 mennesker inde på selve stadion og yderligere 10.000 mennesker, som måtte følge med fra udenfor. Så dampen er på ingen måde gået af hans kampagne, og han står til ikke bare et godt valgresultat i dag i West Virginia, men står med chancer for at vinde de sidste 8-9 stater. Spørgsmålet er blot, om det er nok til at indhente Hillarys forspring. Ved store møder som disse bliver der stadig i stor udstrækning talt klimaudfordringer og klimaindsats. Men i denne fase af primærvalgene er klimaspørgsmålet fuldstændig ud af mediernes bevågenhed.

Update 10.05. – I dag er der primærvalg for det demokratiske parti i West Virginia. Der har været lavet meget få målinger her, og med blot 29 delegerede er det en af de små valgdage. Tilbage i 2008 vandt Hillary sikkert over Obama i West Virginia med en sejr 41% af stemmerne, men meget tyder på, at det vil gå anderledes i dag. Fivethirtyeight.coms vejede model giver Bernie et forspring på 7%, mens den justerede, vejede model giver ham et 4% forspring, det samme som Huffington Post Pollster. Real Clear Politics siger +6% til Bernie. Valgstederne lukker halv to midnat dansk tid, så det kan blive langt ud på natten, før resultatet er afklaret.

Afstemningen synes dog at have været så klar, at Bernie fra en række stationer blev erklæret for ‘projected winner’ umiddelbart efter at valgstederne lukkede. Hvor Hillary ifølge exit polls har fået 50% af demokratisk registrerede vælgere mod Bernies 48%, da har Bernie fået 73% af de uafhængige vælgere mod Hillarys 23%. Samlet siger exit polls, at 57%/43%, dvs. 14% flere stemmer til Bernie. Men der har indtil nu været en del usikkerhed på disse exit polls.

I forholdet mellem Hillary og Bernie synes nogle af de sædvanlige mønstre at repetere sig selv. Bernie står voldsomt stærkt blandt de helt unge vælgere, mens Hillary står stærkest blandt kvinderne. Men her i West Virginia har Bernie usædvanligt fået flere stemmer blandt vælgere over 65 år og har generelt klaret sig bedre blandt kvindelige vælgere (52%/38%). Om det er særligt for West Virginia eller en mere generel udvikling, som også vil slå igennem i de kommende primærvalg, må tiden vise.

West Virginia er regnet for en af de mest konservative stater. Samtidig har omkring 30% af alle, som stemmer demokratisk, mindst én i familien, som arbejder i eller med kulindustrien, som i disse år er i drastisk (for nu ikke at sige fantastisk) tilbagegang. Alene sidste år faldt det amerikanske kulforbrug med 29%, men stater som West Virginia har intet gjort for at forberede sig til et liv efter kullene, så utilfredsheden er massiv. Og selvom Hillary (ligesom Bernie) har udarbejdet en politik for omskoling af kularbejdere til vedvarende energiarbejdere, så er hun blevet hængt ud for en udtalelse, at der skulle lukkes mange flere kulminer. Her er det omvendt lykkedes for Bernie at fremstå som fornuftig i forhold til at hjælpe de mange i kulindustrien godt videre.

Med to tredjedele af stemmerne optalt stod Bernie til at vinde med 14,6% og en stadig let stigende tendens. Og med så stor en del af stemmerne talt op i så demografisk set relativt egal stat vil det være ret tæt på det endelige resultat.

Næste morgen med 96,7% af stemmerne talt op, har Bernie 51,4% og en 15,4% føring. Det giver Bernie 5 flere forpligtede delegerede end Hillary, men hun har et forspring på superdelegerede fra West Virginia på 5, så vi står med endnu et eksempel på, at selv en betydelig valgsejr bliver neutraliseret af et valgsystem, som ikke synes at overleve dette primærvalg.

Update 16.05. – I morgen er der endnu to demokratiske primærvalg på programmet, Oregon og Kentucky. I betragtning af, hvor mange opinionsundersøgelser, der bliver lavet i USA, så er det påfaldende, at der stort set ikke findes målinger, som kan give nogen indikation om resultatet for disse to stater. Demografisk set kunne ikke mindst Oregon ligne Bernie-territorium, og Hillarys kul-fortalelser vil også give hende problemer i morgendagens valg, men omvendt har både Oregon og Kentucky ganske restriktive regler for, hvem som kan stemme, som udelukker independents, så en betydelig del af Bernies potentielle vælgere vil ikke have mulighed for at stemme på ham. Så resultatet kan meget vel tænkes at blive som i West Virginia, en sejr til Bernie stor nok til at være et psykologisk nederlag for Hillary, men omvendt så lille, at hans drøm om at nå lige så mange forpligtede delegerede som Hillary vil kræve en uopnåeligt meget større valgsejr på den sidste store primærvalgdag 7. juni. Og vi har da også set, at Hillary, som ellers havde nedtonet primærvalgsindsatsen, i de seneste dage har spenderet ganske massivt på TV-annoncer i Kentucky. For et nederlag her vil være svært at kapere her efter at hun sidst vandt Kentucky over Obama med 65% over 29% og Bill Clinton her vandt de to foregående primærvalg.

Update 17.05. – Langt over midnat dansk tid, og med 95,2% af stemmerne talt op har Bernie 0,3% flere stemmer end Hillary efter at det i flere timer har skiftet, hvem der har haft flest. Men der mangler stadig flest stemmer fra bydistrikter, hvor Hillary har flest stemmer, så det er stadig for tidligt at sige andet end at det er meget tæt. Med 99,7% af stemmerne er Hillary 0,4% foran, så det ligner en ultra-snæver sejr til Hillary. Men nok et skuffende resultat for begge – og Bernie skal nu vinde en endnu større andel af de restrende primærvalg for at nå på omgangshøjde med Hillary.

Oregon ligger længere mod vest, så dér er optællingen endnu ikke begyndt.

Update 18.05. – Det endelige resultat for Kentucky blev, at Hillary med under 2.000 stemmer flere fik en halv procent flere stemmer end Bernie. Til gengæld Har Bernie i Oregon med 96% af stemmerne optalt fået et flertal på 12%.

Update 02.06. – Med mindre end en uge tilbage ligner det ganske tætte opgør mellem Hillary og Bernie i den stribe af primærvalg i i alt seks stater 7. juni – Californien, Montana, New Jersey, New Mexico, North Dakota, og South Dakota – hvor størstedelen af de resterende delegerede er på valg. I den i særklasse største stat Californien er Hillary stadig lidt foran i de fleste målinger, men med 49% vs. 47% af sandsynlige demokratiske vælgere i dagens Wall Street/Maris Poll er forskellen nu under den statistiske usikkerhed på ±4,2%. Og i enkelte undersøgelser har Sanders endog været en enkelt procent eller to foran.

At det at vinde Californien har stor værdi kan ses deraf, at Hillary efter at have meldt ud, at hun ikke ville køre annoncekampagner i de dyre californiske medieflader alligevel her i opløbssvinget har investeret massivt i at sikre sig, at Bernie ikke løber med sejren. Både Hillary og hendes mand Bill har i de seneste dage aflyst arrangementer i andre stater og er rykket til Californien for at søge at vende udviklingen. Joe fra Morning Joe sagde her til morgen, at hvis Hillary vinder stort i Californien, kan hun køre sit ræs gennem konventet uden at give Bernie de store indrømmelser. Hvis omvendt Bernie vinder Californien, kan han meget vel ende som vicepræsident. Og selvom en sådan konstruktion ville kræve mange slugte kameler er det endnu ikke nogen helt usandsynlig ende på det hele, også fordi det ville give den bedst mulige chance for, at Bernie bringer sine mange nye unge vælgere med videre frem til præsidentvalget.

Dag efter dag har Bernie rundt omkring i Californien samlet i tusindvis af tilhørere – i en række tilfælde i titusindvis af mennesker. Og selvom presset er massivt for at han lukker sin kampagne ned allersnarest, så synes begejstringen i hans kampagne ikke at fejle noget. En sejr i Californien vil være en stor symbolsk sejr for Bernie, for Californien har en del af de samme karakteristika som de sydstater, hvor han tidligt i primærprocessen tabte så massivt, at han aldrig siden helt har kunnet indhente det. Men med tiden synes han at have indhentet lidt af Hillarys forspring blandt afroamerikanere og latinoer, i hvert fald blandt de yngre generationer, og Californien er generelt mere liberalt end Syden, så han har en chance. Siden 2012 er der kommet mere end 2 mio. nye vælgertilmeldinger, heraf mange i de seneste måneder og 80% blandt de unge, hvor Bernie typisk henter 70-80% af stemmerne, så det ligner umiddelbart, at han endnu en gang lykkes at overperforme i forhold til meningsmålingerne. Mange har da også sagt, at hvis dette mønster holder, så har Bernie igangsat en revolution i det demokratiske parti. For selvom han kun næsten når sit flertal i år, så vil dem som bakker op om Bernies mere principbårne politik om 4 eller 8 år være de fleste.

Der har i de seneste uger udfoldet sig en omfattende positionskrig forud for det store konvent i juli. Bernie har med en vis rimelighed krævet, at ikke alle de vigtigste poster i de centrale udvalg var besat med Hillary-støtter. Og han har fået visse indrømmelser. Således vil man i udvalget for udarbejdelsen af den politiske platform for valget finde to, som vil kæmpe for en mindre ensidigt Israel-venlig Mellemøsten-politik og 350.org-bevægelsens grundlægger Bill McKibben. Hatten af for det.

Inden det store slag 7. juni er der demokratisk primærvalg på Virgin Islands lørdag og i Puerto Rico søndag, hvor Hillary står til at vinde, så sandsynligvis når hun ved at medregne hendes superdelegerede målstregen tidligt den 7. juni, når New Jersey er opgjort, og mens valgstederne stadig er åbne i Californien.

Update 07.06. – I dag er store valgdag med primærvalg i 6 stater. Den er blevet lidt amputeret af, at AP i går erklærede Hillary som “presumptive candidate”. Det er lidt synd for Hillarys team, som havde lagt op til kroningsfest i aften, og det er meget synd for Sanders’ team, for hvis vælgere, det kan være noget demotiverende dagen inden at få at vide, at det hele er afgjort. Tilbage i februar bad det demokratiske partis leder Wasserman Schultz indtrængende medierne om ikke at medregne de superdelegerede i deres løbende opgørelser, da de frit kan afgøre hvem de vil stemme på, helt frem til konventet i juli. Endda har medierne stort set uden undtagelse medindregnet de omkring 700 superdelegerede.

Californien har 475 delegerede på valg. Meningsmålingerne her gør det meget åbent. Hillary har i udgangspunktet været langt foran, mens Bernie, som man har kunnet se det mange andre steder, gradvist har mindsket hendes forspring til mindre end den statistiske usikkerhed. Normalt er der mange stemmer til grønne kandidater, som denne gang vil være tilbøjelige til at stemme på Bernie. Og hvis han samtidig i dag får de mange unge ud at stemme, kan han måske løbe med en lille sejr. Men virakken omkring Hillarys kandidatur og hendes udenrigspolitiske tale, som mest af alt var en hudfletning af Trump – og nok hendes bedste tale i valgkampen til dato – kan gøre, at en del af Bernies mange førstegangsvælgere simpelthen ikke fik stemt.

New Jersey har 126 delegerede på valg. Det er Hillary-landskab, og hun burde hente et komfortabelt flertal her. Montana med 21 delegerede ligner omvendt Bernie-landskab, Men der findes ingen målinger, som kan be- eller afkræfte dette. New Mexico med 34 delegerede har en meget stor andel latino-vælgere, som igennem primærprocessen har støttet massivt op om Hillary, så hun må betragtes som favorit her. South Dakota med 20 delegerede er ærke-republikansk landskab. Men blandt de få demokratiske vælgere er forventningerne, at Sanders bør stå godt både her og i North Dakota, hvor der er 18 delegerede på valg. Så sandsynligvis er der sejre til begge, mens den store gyser bliver Californien.

Dette indlæg startede med at belyse Bernies klima. Han er selv flittig til at nævne det. Men i de seneste uger har pressen stort set overset ham – blandt andet fordi Trump i disse dage synes at opleve en i hvert fald partiel kernenedsmeltning. Og når endelig Bernie bliver spurgt, handler det stort set om, hvornår han erkender, at han har tabt og lukker sin kampagne ned. Han har varslet, at han i morgen tager til Vermont og tager en tænkedag.

Men hvis man kan stole det mindste på, hvad han har sagt i de seneste uger, så kører han kampagne helt frem to konventet i juli.

Update 08.06. – Det gik bedre for Hillary i Californien, end Bernie-fløjen havde håbet, og med 55,8% vs. 43,2% fik hun her en komfortabel sejr. Sanders vandt Montana med 6,5% og North Dakota med hele 38,6%. Men ud over Californien vandt Hillary South Dakota med 2%, New Mexico med 3% og New Jersey med 26,4%. Så det blev Hillarys aften – og første gang i USAs historie, at en kvinde kommer til at stå i spidsen for et af de store partier.

Uanset, at Bernie i sin kampagne udadtil har givet udtryk for, at der stadig var en chance, og vil fastholde at der stadig er det – selvom det eneste som efterhånden kan komme til at stå i vejen for Hillarys kandidatur er, hvis FBI rejser alvorlige anklager overfor hende i e-mail-servarsagen. Men det er i de seneste døgn kommet frem, at Bernies kampagne siden nederlaget i New York har vidst, at chancerne for at nå flest delegerede var meget små.

De kommende døgn vil vise, hvordan de demokratiske kræfter bedst samles, og Bernie er givet inde i dybe overvejelser om, hvordan han får det bedste ud af situationen – dels hvordan man fastholder energien blandt hans mange unge vælgere dertil, at de er med til at sikre Demokraterne en valgsejr selv med Hillary i spidsen, dels (og det hænger således tæt sammen) hvordan han får nogle af sin kampagnes mærkesager med over i det demokratiske partis valggrundlag. Men også på den lidt længere bane, hvordan man får fornyet og repositioneret det demokratiske parti, som i to årtier har været meget højredrejet. Han har med sin kampagne vist, at der er nybrud på vej.

I den seneste tid har mange i medieverdenen haft travlt med at få Bernie Sanders ryddet af banen.  Også på den baggrund har Bob Reich, som var arbejdsminister i Bill Clintons regeringstid, i dag via Twitter og Facebook rundsendt et åbent brev til Bernie for at udtrykke den taknemlighed, som der mange steder er, for hans storslåede indsats for at aktivere unge mennesker inden for det demokratiske parti:

The only thing I can think of doing this morning is to write a public note to my friend, Bernie Sanders:

Dear Bernie:

I don’t know what you’re going to do from here on, and I’m not going to advise you. You’ve earned the right to figure out the next steps for your campaign and the movement you have launched.

But let me tell you this: You’ve already succeeded.

At the start they labeled you a “fringe” candidate – a 74-year-old, political Independent, Jewish, self-described democratic socialist, who stood zero chance against the Democratic political establishment, the mainstream media, and the moneyed interests.

Then you won 22 states.

And in almost every state – even in those you lost — you won vast majorities of voters under 30, including a majority of young women and Latinos. And most voters under 45.

You have helped shape the next generation.

You’ve done it without SuperPACs or big money from corporations, Wall Street, and billionaires. You did it with small contributions from millions of us. You’ve shown it can be done without selling your soul or compromising your conviction.

You’ve also inspired millions of us to get involved in politics — and to fight the most important and basic of all fights on which all else depends: to reclaim our economy and democracy from the moneyed interests.

Your message – about the necessity of single-payer healthcare, free tuition at public universities, a $15 minimum wage, busting up the biggest Wall Street banks, taxing the financial speculation, expanding Social Security, imposing a tax on carbon, and getting big money out of politics – will shape the progressive agenda from here on.

Your courage in taking on the political establishment has emboldened millions of us to stand up and demand our voices be heard.

Regardless of what you decide to do now, you have ignited a movement that will fight onward. We will fight to put more progressives into the House and Senate. We will fight at the state level. We will organize for the 2020 presidential election.

We will not succumb to cynicism. We are in it for the long haul. We will never give up.

Thank you, Bernie.
Bob

Update 15.06. – I går var det sidste runde i demokraternes primærvalg i Washington DC. Som ventet blev det en overbevisende sejr til Hillary, men 78,7% mod Bernies 21,1%. Men denne valgrunde har fået meget lille opmærksomhed, dels fordi Hillary for en uge siden nåede over det antal delegerede, som skal til for at sikre sig nomineringen, dels fordi USA fredag oplevede endnu en af disse umotiverede massenedskydninger, denne gang en natklub i Orlando, Florida, med 49 døde og endnu flere sårede.

Mange har både forventet og krævet, at Bernie lukker for sin kampagne nu. Han har da også i de seneste uger skruet meget ned for sin Hillary-kritik og taget sin del af Trump-kritikken. Men han synes urokkelig i sin beslutning om at drive sin kampagne hele vejen til konventet i juli.

Indtil nu har han fremført, at Hillary ikke har flertal blandt de forpligtede delegerede, og at de superdelegerede først stemmer ved konventet – hvilket principielt er rigtigt. Men der er endnu ikke et eneste eksempel på, at nogen superdelegeret har skiftet. Han har yderligere igen og igen peget på, at hvor Hillary i meningsmålingerne kun lige akkurat kunne matche Donald Trump, så havde han her et komfortabelt forspring på ofte mere end 10%. Hvis man ville være sikker på demokratisk sejr, var han således den indlysende kandidat.

Men det billeder har ændret sig i de seneste par uger, hvor Trump ikke synes at være i stand til at ændre sin kampagne fra en primærvalgkamp, hvor det på den republikanske side ofte er de mest rabiate synspunkter, som slår igennem, til en kampagne, som søger at vække genklang i hele den amerikanske befolkning (dette er nærmere belyst i blog-indlægget Donalds klima). Tværtimod har han fremsat stadig mere rabiate synspunkter, som truer med at sprænge den samling, han ret overraskende formåede at skabe i det republikanske parti. Så i de seneste meningsmålinger er Hillary markant foran Trump, og i den seneste fra i dag er hun hele 12% foran Trump. Denne undersøgelse er endda foretaget før reaktionerne på Trumps helt utilstedelige udlægninger af Orlando-massakren er kommet med.

Bernies argument om at være den sikre kandidat for demokraterne står derfor mindre skarpt end for blot to uger siden. Endda synes det oplagt for demokraterne at give en række indrømmelser til Bernies kampagne, dels fordi der langt hen ad vejen er tale om ting, som der er en bred enighed om i den amerikanske befolkning, dels fordi man hermed vil kunne åbne dørene til det demokratiske parti for en lan række af de førstegangsvælgere, som Bernie gennem sin kampagne har mobiliseret.

Her kan man håbe, at klimaindsatsen bliver et af de punkter, hvor Bernies perspektiv får mere plads. For nok har klimaspørgsmålet fyldt stadig mindre, jo længere kampagnen har varet. Men det kunne blive et vigtigt omdrejningspunkt for samkøringen af de to kampagner.

Den republikanske kampagne med Trump i spidsen synes lige nu at være godt på vej ind i en selvdestruktiv fase, hvor han ikke har nogen chance for at nå Det Hvide Hus. Men der ligger givet stærke forhåbninger blandt demokraterne om ikke bare at genvinde Det Hvide Hus, men også at genvinde både Senatet og Repræsentanternes Hus. Her ville Bernies imponerende aktivistkorps kunne være med til at gøre udslaget. Det kræver blot, at de også ser, at der er noget at kæmpe for for dem. Og her er Hillary og hendes establishment politics hård kost. Der skal andet og mere til, hvis man vil vinde menneskers tid og ildhu.

.
Update 17.06. – I går aftes, to døgn efter den sidste runde i det demokratiske primærvalg, gav Bernie denne opsummering af valget: Valg kommer og går, men politiske bevægelser fortsætter. Bernie har måske endnu mere end Obama formået at skabe begejstring og nå ud til nye vælgere. Under vejs har 1,5 mio. amerikanske deltaget i politiske møder med Bernie. Og man kan sige, at han med denne tale gør det som Obama aldrig rigtigt fik gjort: nemlig prøver at fastholde disse mange nye mennesker ud over valget.

Hans analyse er rigtig dertil, at når en kampagne som den Bernie har ført kan finde flertal blandt mennesker under 45 år, så ville en tilsvarende kampagne næste gang eller næste gang igen kunne få flertal. Og ved ikke at gøre præsidentvalget mere om et spørgsmål om at holde Trump og hans fascistoide retorik langt væk fra Det Hvide Hus end at stemme for Hillary Clinton, og ved at gøre det til et større spørgsmål om at skabe et nyt og bedre USA end blot at holde Trump fra døren, så skaber han et narrativ, hvor han dels langt hen ad kan fortsætte med at føre sin kampagne som nu (dog uden den kritik af Hillary, som der nok blev skruet mere op for end oprindeligt planlagt under kampen om New York i april). Dels vil den store del af Bernies støtter, som vil have svært ved at drive kampagne for Hillary, kunne kæmpe for en lang række af de øvrige valg, som er lige så vigtige som præsidentvalget, hvis et radikalt paradigme som det, Bernies kampagne i det seneste år har fundet så meget genklang for, skal kunne gennemføres i USA.

I løbet af talen opfordrer han således alle til at gå aktivt ind i komiteer og repræsentationer, fra skoleråd, borgerråd og kommunalbestyrelser til politiske repræsentationer på statsniveau, og til at støtte op om progressive kandidater for at sikre større demokratisk repræsentation på alle niveauer. Samtidig kræver han af det demokratiske parti, at man fremover fører kampagner i samtlige 50 stater og ikke bare som nu accepterer, at der er 10-15 stater, som ikke kan vindes (i dette valg), og at de aktivt åbner dørene for de mange nye vælgere og gør det let at gøre Det Demokratiske Parti til deres parti.

Den fulde transskription af Bernies tale kan ses her (link).

Det kan måske være lidt af en kamel at sluge for Hillary på denne måde at se Bernie i høj grad fortsætte som nu. Men nøgternt set er det noget i den retning, som skal til, hvis hun skal gøre sig håb om at sikre sig ikke bare en stemme fra Bernies mange nye vælgere, men også deres engagement og frivillige indsats. I denne primærkampagne har frivillige fra Bernies kampagne foretaget 75 mio. telefonopkald og banket på 5 mio. døre. Hvis den energi skal fastholdes frem til valget i november, så er der nødt til at blive gjort plads til centrale elementer i Bernies progressive vision. Og det burde ikke være så svært, for flere af dem er vindersager, som har flertal i befolkningen. Det bliver således interessant at se, om Hillary i de kommende uger bevæger sig yderligere til venstre for eksempel på spørgsmålet om en mindsteløn på 15 $, ligesom hun igennem det seneste år til stadighed har nærmet sig Bernies positioner. Man kunne også meget vel forestille sig, at der kommer justeringer af primærvalgsreglerne, som der ved dette primærvalg har stået meget blæst om. Problemet er her, at mange af disse beslutninger nu tages på statsniveau. Så det er vanskeligt at forestille sig, at man ved konventet sidst i juli kan gennemføre nogen samlet pakke, som giver fuld klarhed og ensartethed for samtlige staters primærvalg.

På klimaområdet er en af de tilbageværende uenigheder i hvilket omfang, man skal fortsætte fracking. Her kunne man måske se Hillary rykke endnu tættere på et fuldt forbud. Ligeledes kunne man forestille sig, at Det Demokratiske Parti igen prøvede kræfter med en generel pris på CO2, som man havde forslag om i 2009, som dog faldt også på grund af af modstand fra demokratiske kulstater. For med al respekt for Obamas påbegyndte klimaindsats, så er den (på grund af Kongressens totale afvisning af enhver klimaindsats) så spinkel i sit fundament og så patchwork-agtig i sin form, at den alvorligt trænger til at blive bedre landet.

Ligeledes har Hillary i denne runde systematisk undgået al tale om en pris på CO2, selvom hun tidligere har gået ind for det – sandsynligvis for ikke at skulle forsvare det overfor Trump, eller før det stod klart, at det blev ham, nogen af de øvrige republikanske kandidater. Men en pris på CO2 har omvendt været en af de helt faste hjørnesten i Bernies mange taler igennem det seneste år, så han vil givet presse voldsomt på for at få det indarbejdet som en del af den demokratiske platform.

Man kan sige, at hvis Hillarys klimaplan (som er mere implementerings-præcis) var blevet lavet på Bernies (stærkere overordnede) perspektiv, så ville man stå med den perfekte platform for den amerikanske klimaindsats i de kommende år. Hvor politiske kompromisser således ofte fører til forplumrede resultater, så er der i den nuværende situation mulighed for, at det valgprogram, som skal vedtages på det demokratiske konvent sidst i juli, på klimaområdet kan blive stærkere og bedre end Hillarys og Bernies nuværende bud.

Update 18.06. – Ifølge en ‘diary‘ på Daily Kos har 6.700 mennesker inden for det første døgn efter Bernies opfordring til at melde sig som kandidater i alt fra skoleråd til Capitol Hill for at sikre, at der var flere progressive stemmer inden for det demokratiske part, grebet opfordringen. Det er måske det bedste bevis på, at der er en anden vej end blot at bøje af og sige Hillary vandt, og så luske ud ad bagdøren. Og hvis det lykkes, så har Bernie lagt grunden til en langt stærkere progressiv fløj i Det Demokratiske Parti. Under alle omstændigheder har han udvidet opgaven at få Hillary valgt og Donald holdt ude til et langt bredere spørgsmål, som hans mange tilhængere langt bedre vil kunne se sig i.

Mange fra Hillary-fløjen havde nok ønsket sig en rituel tilbagetrækning og symbolsk underkendelses-gestus fra Bernies side. Det fik de ikke, og det ville nok ikke føre til det ønskede resultat. Men det, Bernie gav, kan gå hen og blive en langt større gave til Det Demokratiske Parti – og det kan blive det greb, som gjorde alle spekulationer om, at Bernie-tilhængerne ikke ville stemme på Hillary og da slet ikke arbejde for hendes kampagne, til skamme, ligesom det kan blive det greb, som gør, at et progressivt agenda fremført af en progressiv kandidat bliver i stand til at vinde det demokratiske partis primærvalg i 2020.

Update 28.06. – Bernie har nu direkte sagt, at han vil stemme for Hillary og understreger med stor kraft, at han vil gøre alt for at sikre, at Trump ikke kommer bare i nærheden af Det Hvide Hus. Men han er endnu meget langt fra et endorsement af Hillary og synes indstillet på at kæmpe for hver eneste sætning og formulering i det demokratiske partis valggrundlag. Til gengæld har Bernie skruet helt ned for sin kritik af Hillary og er tilbage i den generelle, strukturelle kritik, som bar starten af hans kampagne, og som løfter situationen langt ud over dette præsidentvalg. Så kritikken af hans fortsatte kampagne er mere eller mindre forstummet – også fordi den er med til at aktivere og fastholde nye vælgergrupper. Han siger det ikke direkte, men mange af Bernies tilhængere klynger sig til muligheden for at Hillarys server-sag når dertil, hvor hun bliver sigtet – og hvor det bliver svært at lade hende fortsætte som præsidentkandidat. Lige nu er det nok den mest sandsynlige vej til, at Bernie blev præsidentkandidat – og den er ikke særlig sandsynlig.

Det Demokratiske Partis valggrundlag skal først falde endeligt på plads sidst i juli, men der har i de forudgående to uger været afholdt en første runde, som i fredags første til en række afstemninger som grundlag for den videre proces. Herefter vil Det Demokratiske Partis valggrundlag i de to kommende to uger blive yderligere behandlet i Orlando forud for den afsluttende behandling på konventet i Philadelphia i slutningen af juli.

Af de 15 mennesker, som sidder i den komite, som skal forberede valggrundlaget, har Bernie udpeget 5, Hillary 6 og partiformand Debbie Wasserman Schultz 4. Og selvom der langt fra er tale om en fuld indarbejdelse af Bernies positioner, så synes der fra Hillarys lejr at være en vis forståelse for vigtigheden af at lade en række markante liberale elementer finde vej i det endelige valggrundlag. Således er der blevet plads til en 15$ mindsteløn, hvilket svarer til en fordobling. Og der er lagt op til en afskaffelse af dødsstraffen. Derimod bliver der nok ikke noget af at bryde Wall Streets store bankenheder op i småbidder, hvis spekulation ikke kan true den nationaløkonomiske stabilitet.

Som del af forberedelsen valggrundlaget er det i de seneste dage blevet klarlagt, at demokraterne vil bakke op om at få Exxons og de store olieselskabers ansvar overfor at have forsinket klimaindsatsen et kvart århundrede afprøvet ved retten – man fornemmer her direkte effekten af at Bernie har udpeget Bill McKibben som en af sine fem repræsentanter. Til gengæld er det ikke lykkedes at vinde gehør for et forbud for fracking, så valggrundlaget kommer ikke til at indeholde noget stop for fracking, som Bernie-lejren ellers har presset hårdt for. Det synes stadig svært at tage den fulde politiske konsekvens af klimaudfordringen.

Ifølge Shadow Proof sagde Bill McKibben i debatten forud for afstemningen, at: “This is not a political problem of the sort that we are used to dealing with. Most political problems yield well to the formula that we’ve kept adopting on thing after thing – compromise, we’ll go halfway, we’ll get part of this done. That’s because most political problems are really between different groups of people. They’re between industry and environmentalists. That is not the case here.”

“The fundamental disagreement is between human beings on the one hand and physics on the other, and physics is a very poor negotiating partner. It does not compromise. It is uninterested in what battleground states are. What it is interested in is how much carbon and how much methane we’re going to pour into the atmosphere, and we know now how much we can do so it is almost an act of vandalism to continue to pour more in than science tells us we can.” (link)

Ligeledes er der endnu ikke i valggrundlaget nogen afstandtagen til TPP (Trans-Pacific Partnership) eller noget mål om en generel pris på CO2 – to punkter, hvor Bernie har insisteret på, at valggrundlaget endnu ikke er i orden og har lovet at kampen vil blive ført hele vejen til konventet i Philadelphia. Selvom der under promærvalgkampen synes at have været stor begejstring for Bernies forslag om yderligere reformer i sundhedssystemet, så det ikke som nu er et privat forsikringssystem, men en del af et velfærdssamfunds rettigheder, så er det også blevet skudt ned. Men Hillary har i løbet af valgkampen markeret sig mod TPP, så det kan endda ende med, at et af Obamas bannerprojekter ikke nåede videre.

Bernies folk er ligeledes kommet i mindretal med et forslag om, at USA var fuldt elektrificeret senest i 2050 (fuld fossil udfasning). Her ser man tydeligt forskellen til Hillarys perspektiv, som ønsker som mål at have halvdelen af den amerikanske strømforsyning forsynet med ‘rene’ energikilder (vedvarende plus atomkraft) inden for et årti. De to mål er ikke modsætninger, men snarere udslag af temperamentsforskelle, hvor Hillary (sammen med størstedelen af Det Demokratiske Parti) søger mindre og lettere overskuelige og gennemførelige målsætninger, som ikke afskrækker så mange, mens Bernies folk i skakspilsterminologi naturligt tænker langt flere træk frem end Hillary – og ser det som sin opgave at kommunikere disse store sammenhænge. Og man kunne da også med fordel inkorporere begge målsætninger.

Hillarys målsætning når her ikke ud over det, som Obama i dag har aftalt med Justin Trudeau (Canada) og Enrique Peña Nieto (Mexico), at de tre lande senest i 2025 skal have 50% af deres el-frsynling dækket af vedvarende energikilder og atomkraft. Andelen af ‘ren’ energi er i dag for Mexico omkring 20%, for USA 33% og for Canada 81%, så dette løfte kræver mest fra Mexicos side.

Bill McKibben skriver i Politico om denne proces, at man fredag ved 11-tiden om aftenen med en halvtom sal endelig nåede til klima-spørgsmålet: “We all agreed that America should be operating on 100 percent clean energy by 2050, but then I proposed, in one amendment after another, a series of ways we might actually get there. A carbon tax? Voted down 7-6 (one of the DNC delegates voted with each side). A ban on fracking? Voted down 7-6. An effort to keep fossils in the ground, at least on federal land? Voted down 7-6. A measure to mandate that federal agencies weigh the climate impact of their decisions? Voted down 7-6. Even a plan to keep fossil fuel companies from taking private land by eminent domain, voted down 7-6. (We did, however, reach unanimous consent on more bike paths!).”

“In other words, the Clinton campaign is at this point rhetorically committed to taking on our worst problems, but not willing to say how. Which is the slightly cynical way politicians have addressed issues for too long – and just the kind of slickness that the straightforward Sanders campaign rejected.” (link)

I Grist opsummerer Ben Adler de punkter i forhandlingerne om klima-delen af demokraternes valgprogram, hvor Bernie-folkene i denne runde kom i mindretal:

  • a carbon tax
  • a fracking ban
  • a ban on fossil fuel extraction on public lands
  • elimination of support through international lending institutions for fossil fuel projects abroad
  • a declaration that eminent domain should not be used to take private land for fossil fuel infrastructure projects, and
  • a “climate test” for future domestic energy projects, which would reject ones that contribute to climate change – like the test Obama ultimately used to reject the Keystone XL pipeline.

Bernie Sanders klimaprogram: Combating Climate Change to Save the Planet.

Update 05.07. – I dag kunne lederen af FBIs undersøgelseskommission vedr. Hillarys e-mail-server-sag meddele, at nok havde situationen været håndteret groft uansvarligt, men at der ifølge alle overvejelser ikke ville være basis for at rejse nogen sag. Det vil republikanerne nok ikke bare lige acceptere, men måske forfriskende at få nyt emne, efterhånden som Benghazi-sagen er slidt helt op.

Uden at kommentere e-mail-sagen indholdsmæssigt har Bernie efterfølgende meddelt, at det ikke rokker ved at han fortsætter som kandidat. Men nok endnu en hård nød at knække for de ganske mange Bernie-tilhængere, som havde klynget sig til håbet om, at en sigtelse fra FBI ville gøre, at man måtte fravælge Hillary.

I dag var også dagen, hvor Obama for første gang medvirkede direkte i en af Hillarys kampagne-events. Han synes i den grad i stødet og i den grad oplagt, at det samtidig med, at det er en kolossal støtte for Hillary, næsten gør ondt at se, i hvor høj grad han løber med billedet. Det var samme billede, da Elizabeth Warren for nylig tog en runde med Hillary – når store oratorikere som disse tager fat, kommer Hillary lidt til at ligne en skolepige, som er kommet i den forkerte klasse. Hun er simpelthen ikke god i sådanne situationer, men hun kan sine ting og ved, hvad hun vil. Og selvom Obamas tidligere kampagnechef David Axelrod har ret, når han påpeger hendes uheldige kropssprog, så er det også lidt for meget, når det kommer til at handle om det.

Update 07.07. – Bernie synes nu tæt på at endorse Hillary. De to har mødtes i de seneste dage. Bernie har sagt, at han regner med at det sker inden konventet sidst i juli, og Hillary er begyndt at tale om fri college-uddannelse for alle, hvis forældre tjener under 125.000 $ (~750.000 kr). Det er på én gang en stor indrømmelse til Bernies kampagne og den måske sikreste måde at gøre noget godt og umiddelbart synligt overfor de mange unge, som har sluttet op om Bernie, men indtil nu har været tøvende overfor at skulle stemme på Hillary. Samtidig er det et forslag, som har appel langt ind i Trump-vælgernes landskab. For uddannelse er i de seneste år blevet ekstremt kostbar i USA, ikke mindst set i forhold til almindelige menneskers lønninger.

Der synes efterhånden kun at være to kandidater tilbage på Hillarys lister over kandidater som vicepræsident, Tim Kaine og Elizabeth Warren. En anden måde at imødekomme Sanders-fløjen på kunne være ved at udpege Elizabeth Warren som vicepræsident. For politisk set ligger hun meget tæt op ad Bernie samtidig med, at hun nok temperamentmæssigt ville kunne fungere langt bedre sammen med Hillary end Bernie. Bernie har da også her de seneste dage givet udtryk for, at han meget gerne så Elizabeth Warren som vicepræsident. Der er blot samme problem med hende som med Obama, at de har den der naturlige sans for at bonde med et publikum, som gør, at de let kommer til at overstråle Hillary, når de optræder sammen med Hillary. Der har været rygter om, at Wall Street-donorer ville modsætte sig udpegelsen af Warren, som har kontrollen med Wall Street som sin bannersag. Men det var måske en måde for Hillary at demonstrere, at hun som hun siger, ikke er i lommen på nogen.

Mange demokrater har udtrykt direkte irritation over, at Bernie ikke bare forlængst har lukket sin kampagne ned. Og det har ikke alt sammen været lige klart og kønt, hvad der er sket i tiden siden de sidste primærvalg. Men det er hævet over enhver tvivl, at Bernie efter i løbet af kampagnen at have trukket Hillary længere og længere til venstre har i slutfasen har fået betydelige yderligere indrømmelser, samtidig med at der undervejs har været talt så meget principper, at hun får svært ved bare at lade pendulet svinge tilbage, når først nomineringen er endeligt på plads.

Så selvom der i de kommende dage vil være basis for en lettere depressiv udmattelsesfase blandt Bernies tilhængere, så har det været alt andet end ligegyldigt. Set i historisk tilbageblik har Bernies kampagne skabt et før og et efter. Og det er et sundere, stærkere og klarere tænkende demokratisk parti, som går videre fra primærvalget 2016. På klimafronten er der stadig et par erkendelser, som organisationer som 350.org må arbejde videre på. Men det har været en fornøjelse at se folk som Bill McKibben sidde med i det udvalg, hvor demokraternes valgprogram bliver udarbejdet. Og selvom det havde været fantastisk med et fuldt moratorium for fracking, så har det været oppe at vende dér, hvor argumenterne virkelig bliver skærpet, så på det område er det amerikanske politiske system lige nu længere fremme end det danske.

Update 10.07. – Bernies folk synes at have vundet endnu en sejr omkring etableringen af Det Demokratiske Partis valgprogram. Ved et møde i dag som del af en ny runde i afklaringen af platformen blev der vedtaget en tilføjelse om … en klimaindsats som stod vi overfor en verdenskrig … update på vej.

Ifølge Bernies policy director Warren Gunnell har Bernie-fløjen fået mindst 80% af deres agenda igennem. “I think if you read the platform right now, you will understand that the political revolution is alive and kicking,” siger han efter valgpatformkomiteens afrundende møder her i weekenden.

Bernie og Hillary rykker stadig nærmere en formulering af fuld enighed i indsatsen for at standse Donald Trump. Således er der forlydender fremme om, at de på tirsdag vil deltage i et fælles rally i Portsmouth, New Hampshire. Det kommer efter yderligere indrømmelser i programplatformen både på klimaområdet og på sundhedsområdet, hvor der på det seneste er åbnet for begyndelsen til et offentligt finansieret sundhedssystem.

Når man ser, hvordan det ved Brexit-afstemningen lykkedes populismen at vinde flertal, kan man ikke tage noget for givet, men hvis Trumps kampagne nedsmelter, som der har været ansatser til i den seneste måneds tid, så er der i bedste fald udsigt til den store gevinst, hvor demokraterne ikke bare genvinder Det Hvide Hus, men også flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Det ville give muligheder for at føre demokratisk politik, som Obama har manglet i størstedelen af sin præsidentperioder.

Update 12.07. – Der har været stor bekymring, om den til tider meget intense valgkamp mellem Bernie og Hillary ville skade partiet, og om de meget principielle Bernie-vælgere overhovedet ville stemme på Hillary til november. Ikke mindst har mange fundet det helt forkert, at Bernie ikke øjeblikkeligt gav Hillary sit endorsement, for i 2008 tog Hillary det skridt umiddelbart efter sidste runde i primærvalgene. Men en undersøgelse viser nu, at hvor på dette tidspunkt i 2008 kun 69% af Hillarys vælgere var klar til at stemme på Obama, så er det nu hele 85% af Bernies vælgere, som er klar til at stemme på Hillary. (link)

Målet synes klart at være at får de mange frivillige, som arbejdede for Bernie, til ikke bare at stemme, men også at arbejde aktivt for valget af Hillary – og endnu mere for en række af de lokale valg, som kan blive afgørende for, om demokraterne bliver i stand til at genvinde Senatet og Repræsentanternes Hus.

Det har klart kostet indrømmelser i forhold til valgprogrammet. Ikke mindst ligger det demokratiske klima-agenda nu klart nærmere Bernie end Hillary. Hun har måttet acceptere 15$ minimumsløn og fri unddannelse, ligesom der på det seneste åbnet for et offentlig betalt hospitalssystem, og dele af Elizabeth Warrens Wall Street reguleringspakke har fundet vej til demokraternes valgprogram. Historisk set har det været den vindende kandidat, som nærmest enevældigt definerede valggrundlaget. Så det er historisk, hvad Bernie har opnået, og der er så mange unge aktivist-vælgere til at holde øje med, at løfterne ikke bare bliver glemt, at Hillary ikke bare vil kunne løbe fra det hele, når musikken spiller.

Senere i dag forventes Bernie  officielt at give Hillary sit endorsement. Bill McKibben skriver i den forbindelse, at Bernies legacy vil være varig. Og jeg gengiver her hans beskrivelse af den seneste udvikling omkring klima- og energidelen af demokraternes valgprogram:

“Take energy and climate, the area that I helped draft. Two weeks ago in St. Louis, we lost most of the crucial votes by a single vote: carbon pricing, a climate test for future federal action, and so on. This weekend in Orlando, we won most of those points and more. Where four years ago the Democratic platform called for an “all-of-the-above” energy strategy, and where the Obama administration focused on fracked gas, the new platform explicitly ranks solar and wind above natural gas as we build new power plants. It explicitly invokes – not once but twice – the exact words President Barack Obama used to reject the Keystone pipeline, that it would “significantly exacerbate” climate change. That is now the test for all federal policy and projects. The platform acknowledges for the first time what almost every economist has said for decades: Carbon and methane should carry a price to reflect the damage they’re doing to the planet.

We didn’t win every vote: A total ban on fracking was defeated. But Josh Fox, a great stalwart of the anti-fracking movement, followed up that loss by introducing the grand “unity measure” on energy: He described weeping as he read the first draft of it in the backrooms of the convention center where we were meeting. Among other things, it promises landowners, communities of color and tribal nations a seat at the table going forward and since these are three of the groups that have led the climate justice battle, that’s an important concession. (link)

.
I denne video åbner Bill McKibben den event i Portsmouth, New Hampshire, hvor Bernie endorser Hillary.

Det Demokratiske Partis klimapolitik bliver endeligt konfirmeret ved konventet i Philadelphia 25.-28. juli, som bliver fulgt i blog-indlægget: Demokraternes konvent i Philadelphia.

Se øvrige blog-indlæg om det amerikanske valg 2016: Obamas endelige nej til Keystone XL på trapperneHillarys klima, Koch-brødrene – forbrydelse mod menneskeheden?Wall Street Journals klimafornægtelse italesatDonalds klimaDemokraternes konvent i PhiladelphiaDen amerikanske valgkamps klimatavshed,  FBIs October SurpriseUtopi vs. dystopi – USA på valg og Trumps klimapolitik i støbeskeen.

Links om klima-problematikken i primærvalget

Ed King: The Republicans fleeing Trump because of climate change, Climate Home 02.08.2016.

Phil McKenna: Democrats Embrace Price on Carbon While Clinton Steers Clear of Carbon Tax, Inside Climate News 15.07.2016.

Matt Maiorana & Colin Rees: The Democrats support a climate test. Now what? Oil Change International 15.07.2016.

Ed King: Weekly wrap: Clinton proposes ambitious US climate platform, Climate Home 15.07.2016.

Ed King: Climate emerges as critical Clinton weapon against Trump, Climate Home 13.07.2016.

Filmmaker Josh Fox: Sanders Pushed Party Platform to Left, But We Failed on TPP, Medicare, Gaza, Democracy now 12.07.2016.

Katie Pohlman: Bernie Sanders Endorses Hillary Clinton, EcoWatch 12.07.2016.

Alice Ollstein: After Shaping The Democrats’ Most Progressive Platform Ever, Bernie Sanders Endorses Hillary Clinton, Climate Progress 12.07.2016.

Josh Vorhees: Bernie’s Hillary Endorsement Wasn’t Joyful. But It Was Just What She Needed, Slate 12.07.2016.

John Cassidy: Bernie Sanders’s Fulsome Endorsement of Hillary Clinton, The New Yorker 12.07.2016.

Daniel Strauss: GOP: Sanders pushed Clinton toward radical left, Politico 12.07.2016.

Suzanne Goldenberg & Oliver Milman: Hillary Clinton could run on strongest climate change platform ever, The Guardian 11.07.2016.

John Cassidy: Bernie Sanders’s Philosophical Victory, The New Yorker 11.07.2016.

Rebecca Leber: Sanders’ final win: Climate action in the Democratic platform, Grist 11.07.2016.

Bill McKibben: Why Bernie’s Message Will Endure, Politico 11.07.2016.

Alex Seitz-Wald: Democrats Advance Most Progressive Platform in Party History, NBC News 10.07.2016.

Nika Knight: Pro-Fracking, Pro-Colonialism, Anti-Single Payer: Dem Platform Disappoints, Common Dreams 10.07.2016.

Oliver Milman: Green party’s Jill Stein invites Bernie Sanders to take over ticket, The guardian 08.07.2016.

Mike Soraghan: Dems debate ‘fracking ban,’ but what does that mean? E&E Publishing 08.07.2016.

Heather Zichal: Sanders camp should start dealing with facts on democrats’ climate platform, Bloomberg 08.07.2016.

Emma Foehringer Merchant: Bernie Sanders’s Climate Change Activists Are Losing Hope, Newsweek 06.07.2016.

Dylan Brown: Democratic platform forsakes ‘all of the above,’ not miners, E & E Publishing 06.07.2016.

Bernie Sanders STILL Much More Electable Than Clinton – The Young Turks, (video) Politics Breaking 06.07.2016.

Henry Grass: The Democrats’ climate change conundrum, Christian Science Monitor 06.07.2016.

Alice Ollstein & Bryce Covert: 9 Ways Democrats Have Gotten More Progressive In Just 4 Years, Climate Progress 05.07.2016.

Ed Pilkinton & Mona Chalabi: Climate change: the missing issue of the 2016 campaign, The Guardian 05.07.2016.

Ted Rall: Clinton beating Sanders by hook and by crook, Japan Times 05.07.2016.

Coral Davenport: Hillary Clinton’s Ambitious Climate Change Plan Avoids Carbon Tax, New York Times 02.07.2016.

Amanda Terkel: Here Is The Draft Of The 2016 Democratic Platform, Huffington Post 01.07.2016.

Zhenya Beck: Earth To Bernie Sanders: You Are Our Only Hope, Huffington Post 29.06.2016.

US, Canada and Mexico pledge 50% of power from clean energy by 2025, (Reuters) The Guardian 28.06.2016.

Bill McKibben: The Clinton Campaign Is Obstructing Change to the Democratic Platform, Politico 27.06.2016.

Pema Levy: Clinton Campaign Hopes Progressive Party Platform Will Finally End the Primary, Mother Jones 27.06.2016.

Devin Henry: Democrats adopt climate change science investigation in platform, The Hill, 27.06.2016.

John H. Cushman Jr.: DNC Platform Calls for Justice Dept. to Investigate Fossil Fuel Companies, InsideClimate News 26.06.2016.

Anne Gearan: Sanders puts his stamp on DNC platform, but presses for more, Washington Post 25.06.2016.

Kevin Gosztola: Democrats Urged To Reject Fracked Gas As ‘Bridge Fuel’ In Party Platform, Shadow Proof, 25.06.2016.

Hugh Wharton: The DNC Just Torpedoed the Majority of Bernie Sanders’ Agenday, U.S. Uncut 25.06.2016.

Kevin Gosztola: Democrats Ignore Urgency Of Climate Crisis, Vote Against Adding Fracking Ban To Platform, Shadow Proof, 25.06.2016.

Devin Henry: Dem platform committee probes way forward on climate issues, The Hull 17.06.2016.

Evan Lehmann: Why won’t Clinton support a carbon tax? Trump, E&E Publishing 15.06.2016.

Can Bernie Sanders Help Rewrite Democratic Platform to Ban Fracking & Keep Oil in the Soil? (video) Democracy Now 10.06.2016.

Ben Adler: How Bernie Sanders made Hillary Clinton into a greener candidate, Grist 08.06.2016.

Eric Holthaus: Climate Activists, It’s Time to Join Hillary, Slate 08.06.2016.

Emily Atkin, Alice Ollstein & Kira Lerner: How Hillary Changed After Bernie, Climate Progress 07.06.2016.

Tom McDonnell: Environmentalists Could Put Sanders on Top in California Primary, Mother Jones 06.06.2016.

David Weigel: Sanders knocks Trump (and the media) over climate change, Washington Post 02.06.2016.

Linda Qui: Bernie Sanders says only he supports carbon tax and ‘aggressive’ approach to climate change, Politifact 29.05.2016.

Nicky Wolf: ‘A capacity to move voters’: can California be Sanders’ golden state? The Guardian 29.05.2016.

James Zogby: The Sanders Phenomenon, Huffington Post 28.05.2016.

Lauren McCauley: Seizing Chance, Sanders Makes Bold Progressive Picks to Shape DNC Platform, Common Dreams 23.05.2016.

Anne Carni: How Bernie changed Hillary, Politico 03.05.2016.

Tom Weiss: Bernie, the Little Bird, and What May Be Our Last Best Chance to Get It Right, Huffington Post 02.05.02016.

Daniel Strauss: Clinton: I’m happy to work with Sanders on shaping the platform, Politico 01.05.2016.

David Roberts: Millennials love clean energy, fear climate change, and don’t vote. This campaign wants to change that, Vox 30.04.2015.

Barbara Boxer: Americans Want to Fight Climate Change – Let’s Give Them a Way to Help, Huffington Post 28.04.2016.

Sanders’ Defeat in Presidential Run Could Lead to Emergence of Green Party, Sputnik News 27.04.2016.

Joe Romm: Climate Change Action Emerges As Winning Wedge Issue In 2016, Climate Progress 27.04.2016.

Chris d’Angelo: ‘GasLand’ Director Goes To Bat For Bernie Sanders, Huffington Post 25.04.2016.

Alexis Sottle: Filmmaker Josh Fox on Being Team Bernie and Fighting Climate Change Despair, Rolling Stone 22.04.2016.

Jim Nauraeckas: Trampling Science to Boost Nuclear Power, Fairness & Accuracy in Reporting, 21.04.2016.

Bobby Magill: 2016 Election Critical to Success of Paris Climate Pact, Climate Central 20.04.2016.

Mr. Sanders’s war on clean energy, (leder) Washington Post 18.04.2016.

Pema Levy: Bernie Sanders’ Secret Weapon in New York, Mother Jones 18.04.2016.

Kate Sheppard & Laura Barron-Lopez: Can Bernie Sanders Ride Fracking To Victory In New York? Huffinton Post 16.04.2016.

Alexander Zaitchik: “A vote for Hillary is a vote for fracking”: Josh Fox talks Bernie Sanders, climate change and the political revolution we need, Salon 16.04.2016.

Yamiche Alcindor & Jim Yardley: Bernie Sanders and Pope Francis Meet Briefly at the Vatican, New York Times 16.04.2016.

Pano Kroko: Bernie & Francis…, (med transskript af Bernies tale i Vatikanet 15.04.) Bleeding Edge Blog 16.04.2016.

Lucia Graves: On the faultline: New York fracking ban leaves state divided as primary looms, The Guardiab 16.04.2016.

Jamie Grierson: Bernie Sanders meets Pope Francis at the Vatican, The Guardian 15.04.2016.

Eric Levitz: The Democratic Candidates’ Answers on Climate Change Exposed the Central Flaw in Each of Their Campaigns, New York Magazine 15.04.2016.

Amanda Girard: 5 Reasons Bernie Sanders Won the New York Debate, U.S. Uncut 15.04.2016.

Samantha Page: Climate Finally Gets A Debate Spotlight, Climate Progress 15.04.2016.

Zoë Carpenter: The Democrats’ Fracking Fracture, The Nation 15.06.2015.

Robinson Meyer: The Democrats’ Most Substantive Climate Debate Yet, The Atlantic 15.04.2016.

Stephanie Kirchgaessner: Bernie Sanders stresses ‘common good’ in Vatican attack on capitalism, The Guardian 15.04.2016.

Bill McKibben: Bernie Sanders’ climate consistency: Why he, not Hillary Clinton, should be the choice of people who care about global warming, New York Daily News 13.04.2016.

Timothy Roberts: Clinton v Sanders: Who can deliver the radical climate policy needed? Climate Home 13.04.2016.

Timothy Roberts: Diverging views: Sanders and Clinton on climate change, Climate Home 12.04.2016.

Sanders Calls for National Fracking Ban; Clinton Attacks Him on Gun Control, Democracy Now 12.04.2016.

Kate Sheppard: Bernie Sanders Calls For Total Ban On Fracking In New Ad, Huffington Post 11.04.2016.

Manna Jo Greene: Indian Point: More Nuts than Bolts, Huffington Post 11.04.2016.

Sandra Steingraber: Climate Rally for Bernie Sanders Draws 1,000 Anti-Fracking Activists in Upstate New York, EcoWatch 10.04.2016.

Rosette Newcomb: Bernie Sanders to Discuss Inequality at the Vatican While Clinton Hosts a $2,700 Plate Fundraiser, U.S. Uncut 08.04.2016.

Tensions Rise Between Sanders and Clinton over Fossil Fuel Financing, Democracy Now 04.04.2016.

“It’s a Revolution”: Actress Rosario Dawson on Why She Supports Sanders for President Over Clinton, Democracy Now 01.04.2015.

Deidre Fulton: Porter Ranch ‘Climate Disaster’ Shows Need for National Fracking Ban: Sanders, Common Dreams 22.01.2016.

Jerry McNerney: The Next Climate Crusader in the White House, Huffington Post 26.12.2015.

Cole Melino: Bernie Sanders Unveils ‘People Before Polluters’ Climate Plan, EcoWatch 07.12.2015.

Samantha Page: Sanders Releases Climate Plan, Calling For An End To Fossil Fuels, Climate Progress 07.12.2015.

David Roberts: Top Democratic pollsters agree: climate change is a winning issue for Democrats, Vox 23.11.2015.

Jessy Tolkan: Hillary Clinton Agrees: We Need a 100 Percent Clean Energy Future, Huffington Post 12.11.2015.

Emily Atkin: One Simple Chart Shows How The Democratic Candidates’ Climate Plans Have Drastically Changed, Climate Progress 08.11.2015.

Patrick Smith: Bernie Sanders Says Climate Change Is The Number One Threat To National Security, Climate Progress 14.10.2015.

 

Links om Bernies (bevægelses) rolle edter det demokratiske konvent

Stan Malinowich: Say Anything: Sanders and the Lesser Evil Mantra, CounterPunch 09.08.2016.

James Zogby: Platform And Politics: The Change We Made, Huffington Post 06.08.2016.

Conor Lynch: This is not a moment, it’s a movement: More at stake for Sanders supporters than merely the 2016 election, Salon 06.08.2016.

Gabriel Debenedetti: Sanders chief meets with new DNC chair, Politico 05.08.2016.

Bernie Sanders: I support Hillary Clinton. So should everyone who voted for me, Los Angeles Times 05.08.2016.

James Zogby: Platform And Politics: The Change We Made, Huffington Post 05.08.2016.

Ellen Brown: Can Jill Carry Bernie’s Baton? A Look at the Green Candidate’s Radical Funding Solution, CounterPunch 03.08.2016.

Connor O’Brien: Sanders vows to ‘campaign vigorously’ for Clinton, Politico 31.07.2016.

Pema Levy: Is This the Future of Bernie’s Revolution? Mother Jones 29.07.2016.

James West: We Asked Bernie Die-Hards Inside Their Philly Tent City: “What Now?”, Mother Jones 28.07.2016.

Amanda Terkel: Democrats Hope Bernie Sanders Will Help Them Recapture The Senate, Huffington Post 27.07.2016.

Arun Gupta: Bernie Sanders’ Political Revolution Splinters Apart, Counter Punch 27.07.2016.

Ryan Grim & Sam Stein: Harry Reid On Bernie And The DNC: ‘Everybody Knew That This Was Not A Fair Deal’, Huffington Post 27.07.2016.

Elliot Hannon: Bernie Sanders Honorably Bows Out of the Democratic Race, Slate 26.07.2016.

 

Links om primærvalget generelt

Kyle Cheny: Sanders puts Clinton over the top, Politico 26.07.2016.

Hilary Hanson: Here’s The Real Reason This So-Called Bernie Bro Cried At The DNC, Huffington Post 26.07.2016.

Dhaleen Glanton: DNC Betrayed Bernie Sanders and the Rest of America, Common Dreams 26.07.2016.

Ed Kilgore: Bernie May Have Broken the ‘Never Hillary’ Movement Once and for All, New York Magazine 26.07.2016.

David Corn & Pema Levy: Bernie Delegates Ease Up on Protest Plans, Mother Jones 26.07.2016.

Kira Lerner & Alice Ollstein: Bernie Sanders Supporters Drown Out Platform Chair’s DNC Speech, Think Progress 25.07.2016.

Kanyakrit Vongkiatkajorn: Bernie Sanders’ Former Staffer: “No One Stole the Election From Us”, Mother Jones 25.07.2016.

Dan Roberts: Sanders seeks unity at Democratic national convention after chair resigns, The Guardian 25.07.2016.

Daniel Strauss: Sanders gets primetime speaking slot at Democratic National Convention, Politico 15.07.2016.

Tom Cahill: Jill Stein Just Picked Up Her First Major Endorsement, U.S. uncut 14.07.2016.

The Revolution Will Not Be Clintonized, Aldipest 14.07.2016.

Bernie Sanders’ Conference Call with His Delegates, (audio) Heavy 13.07.2016.

Eli Clifton & Joshua Holland: Bernie’s Fundraising Was Revolutionary. How He Spent His Money Was Not, Slate 13.07.2016.

What Bernie Sanders Gave to America Today, The Independent Thinker 12.07.2016.

Gabriel Debenedetti: Clinton and Sanders unite for the war on Trump, Politico 12.07.2016.

Edison Starkweather: By Endorsing Hillary Clinton, Bernie Sanders May Have Positioned Himself to Win The Presidency, Medium 12.07.2016.

Zachary Warmbrodt: Warren’s no-bankers push makes it into Dem platform, Politico 12.07.2016.

Amy Chozick, Patrick Healy & Yamiche Alcindor: Bernie Sanders Endorses Hillary Clinton, Hoping to Unify Democrats, New York Times 12.07.2016.

Gabriel Debenedetti: What’s next for Bernie? Politico 12.07.2016.

Bill Scheer: Bernie’s Endorsement Blues, Politico 12.07.2016.

Louis Nelson: Sanders: ‘Clinton will make an outstanding president’, Politico 12.07.2016.

Nick Gass: Sanders to join Clinton for New Hampshire rally, Politico 11.07.2016.

Amy Chozick: Bernie Sanders, Set for Rally With Hillary Clinton, Says Campaigns Are ‘Closer and Closer’, New York Times 10.07.2016.

Patrick Healy: Bernie Sanders Allies Lose a Fight Over Democrats’ Stance on Trade, New York Times 09.07.2016.

Nick Gass: Sanders critiques Kaine, boosts Warren as Clinton VP pick, Politico 07.07.2016.

Heather Caygle &  Seung Min Kim: Sanders booed by House Democrats, Politico 07.07.2016.

Matt Flegenheimer: How Obama Stole the Show at Hillary Clinton’s Campaign Rally, New York Times 06.07.2016.

Alan Rappenport: No Indictment, No Hope? Supporters of Bernie Sanders Press On, New York Times 06.07.2016.

Daniel Strauss: What Sanders wants on TPP, Politico 05.07.2016.

Philip Rucker, Abby Phillip & Anne Gearan: Even without charges, FBI rebuke leaves a heavy political cloud over Clinton, Washington Post 05.07.2016.

Louis Nelson: The 7 key findings in the FBI’s Clinton email probe, Politico 05.07.2016.

Henry C. Jackson: Sanders’ California supporters can’t quite say goodbye, Politico 02.07.2016.

Nick Gass: Sanders on Clinton endorsement: ‘We are not there at this moment’, Politico 01.07.2016.

Seung Min Kim: Sanders steps up battle against GMO bill, Politico 29.06.2016.

Tom Cahill: The First Sanders Democrat Just Won Her Congressional Primary, U.S. Uncut 29.06.2016.

Sam Stein: Bernie Sanders’ Endgame Is Increasingly Bewildering To Team Clinton, Huffington Post 29.06.2016.

Bernie Sanders: Democrats Need to Wake Up, New York Times 28.06.2016.

Zach Cartwright: DC Raises Minimum Wage to $15, U.S. Uncut 28.06.2016.

Nathan Wellman: Bernie Sanders Is Doing Something Amazing for His Delegates in Philadelphia, U.S. Uncut 28.06.2016.

Amanda Terkel: Bernie Sanders’ Power Put To The Test In New York Congressional Race, Huffington Post 27.06.2016.

H.A. Goodman: It’s Official – Bernie Sanders Is Staying In The Race And Will Not Concede, Huffington Post 24.06.2016.

Kshama Sawant: Beyond Bernie: Still Not With Her, CounterPunch 24.06.2016.

Matthew Pullver: Bernie Sanders & Cornel West: The radical alliance that could change everything, Salon 24.06.2016.

Tom Cahill: Thousands of Bernie Sanders Supporters Are Suing the DNC in a Massive Class Action Lawsuit, U.S. Uncut 23.06.2016.

Moumita Ahmed: I’m a Bernie Sanders Delegate. I Was Just Assaulted by a Clinton Supporter at a Democratic Party Meeting, U.S. Uncut 22.06.2016.

Ben White: Wall Street donors seek to block Warren VP pick, Politico 20.06.2016.

Zach Cartwright: Dear Media: Stop Your Petty Trolling About Bernie Sanders’ Secret Service Protection, U.S. Uncut 20.06.2016.

Bill Scher: Think You’ve Got It Locked, Hillary? Meet Jill Stein, Politico 19.06.2016.

Robert Pear: Driven by Campaign Populism, Democrats Unite on Expanding Social Security, New York Times 18.06.2016.

John Cassidy: More Fighting Words from Bernie Sanders, The New Yorker 17.06.2016.

Wade Norris: In 24 Hours Bernie Sanders gets 6,700 people to sign up to run for office for the Democratic Party, Daily Kos 17.06.2016.

‘mj55’: Sanders to Supporters: Run for Office, Keep Progressive Agenda Alive, Daily Kos 17.06.2016.

Zach Cartwright: Bernie Sanders’ Revolution Isn’t Going Anywhere, U.S. Uncut 17.06.2016.

Gabriel Debenedetti: Sanders loses convention leverage, Politico 17.06.2016.

Claire Landsbaum: Sanders Pivots to New Role: Defeating Donald Trump, New York Magazine 17.06.2016.

Tyler Pager: Jeff Weaver: Sanders campaign is not lobbying superdelegates, Politico 16.06.2016.

Josh Harkinson: Bernie Sanders Just Made It Official: He Isn’t Dropping Out, Mother Jones 16.06.2016.

Andrew Prokop: Why Bernie Sanders still isn’t dropping out of the presidential race, Vox 16.06.2016.

Tom Cahill: Leaked Emails Show DNC Colluded with Media to Push Clinton Nomination, U.S. Uncut 16.06.2016.

Yamiche Alcindor: Bernie Sanders, Still Running, Pledges to ‘Make Certain’ Donald Trump Is Defeated, New York Times 16.06.2016.

Harry Enten: Can Clinton Move Left To Get Sanders On Board And Still Win? FiveThirtyEight 16.06.2016.

Hugh Wharton: What Many Democrats Don’t Understand About Bernie Sanders Supporters, U.S. Uncut 16.06.2016.

Pema Levy: Sanders Superdelegates Are Pushing to Reform Superdelegates, Mother Jones 14.06.2016.

Samantha Lachman: Bernie Sanders Calls For ‘Fundamental Transformation’ Of The Democratic Party, Huffington Post 14.06.2016.

Yamiche Alcindor & Alan Rappenport: Next for Bernie Sanders? Final Primary and a Talk With Hillary Clinton, New York Times 14.06.2016.

Dave Lindorff: Bernie’s Green light to US Presidency, The Ecologist 13.06.2016.

Yamiche Alcindor: Bernie Sanders Refuses to Concede Nomination to Hillary Clinton, New York Times 12.06.2016.

Sam Stein: Bernie Sanders Lays Out His Campaign’s Final Days, Huffington Post 12.06.2016.

Josh Harkinson: What Should Bernie Sanders Do Next? Mother Jones 11.06.2016.

Jim Newell: Democrats Will Rally Around Hillary Clinton, Slate 10.06.2016.

Conor Lynch: The Democratic Party derailed Bernie: How the establishment has worked to discredit Sanders’ movement, Salon 10.06.2016.

Alexis Simendinger: Obama Endorses Clinton; Sanders Continues Campaign, RealClear Politics 09.06.2016.

Yamiche Alcindor: Bernie Sanders to Meet With His Inner Circle on Sunday, New York Times 10.06.2016.

Democratic candidate Sanders plants seeds for a lasting progressive movement, (Reuters, AFP-Jiji) Japan Times 10.06.2016.

Dan Roberts & Mona Chalabi: Six times as many Sanders supporters would shift to Clinton over Trump – poll, The Guardian 10.06.2016.

Matt Tiabbi: Democrats Will Learn All the Wrong Lessons From Brush With Bernie, RollingStone 09.06.2016.

Tom Cahill: Bernie Sanders Doesn’t Owe the Democratic Party a Damn Thing, U.S. Uncut 09.06.2016.

Bob Cesca: Bernie’s road ahead: Three options for the sunset of his campaign, Salon 09.06.2016.

Ian Schwartz: Bernie Sanders Addresses Excited Crowd: Taking The Fight To The Convention, “The Struggle Continues”, RealClear Politics 08.06.2016.

Amy Davidson: Bernie Sanders’s Post-California Choice, The New Yorker 08.06.2016.

Liz Adetiba: Billionaire Environmentalist Tom Steyer Endorses Hillary Clinton, Huffington  Post 08.06.2016.

Daniel Strauss: Sanders makes his last stand, Politico 06.06.2016.

Gabriel Debenedetti: Bernie’s California endgame, Politico 06.06.2016.

John Cassidy: Bernie Sanders Raises the Stakes for the California Primary, The New Yorker 05.06.2016.

John Wagner, Philip Rucker & Robert Costa: How Bernie Sanders missed his chance to beat Hillary Clinton, Washington Post 05.06.2016.

Kyle Cheney: Clinton: I expect Sanders to call for unity after Tuesday, Politico 05.06.2016.

Molly Redden: Bernie Sanders refuses to back down as Clinton on verge of victory, The Guardian 05.06.2016.

Bill Scher: What If Bernie Wins California? Politico 05.06.2016.

Sam Levin: Bernie Sanders hopes to defy odds with voters: ‘California loves a comeback’, The Guardian 04.06.2016.

Josh Harkinson: “The Sanders Campaign Is Absolutely Destroying Us!” Mother Jones 04.06.2016.

Ben Jacobs: Elizabeth Warren: ‘I’m a superdelegate and I don’t believe in superdelegates’, The Guardian 04.06.2016.

Josh Fox: As California Goes, So Goes the Planet, The Ecologist 03.06.2016.

David Weigel: Has Bernie Sanders finally figured out how to appeal to minorities? Washington Post 03.06.2016.

Marianne Williamson: Bernie, Hillary, and the California Dream, Huffington Post 02.06.2016.

The Sanders Campaign Can Still Win a Future to Believe In, (leder) The nation 02.06.2016.

Toby Ziegler: Marist California Poll: Sanders, Clinton deadlocked, Sanders leads among California Latino voters, Daily Kos 02.06.2016.

Daniel Strauss: Sanders picks up more superdelegates, Politico 02.06.2016.

Daniel Strauss: Bernie’s superdelegate moon shot, Politico 02.06.2016.

David Weigel: Sanders: DNC vetoed union leader pick for platform committee, Washgington Post 01.06.2016.

James di Fiore: The Race Between Bernie Sanders And Hillary Clinton Isn’t Over Yet, Huffington Post 01.06.2016.

Tim Dickinson: Bernie Sanders Fights On: The Rolling Stone Interview, Rolling Stone 31.05.2016.

Nathan Wellman: Media Shrugs as Bernie Sanders Draws Enormous Crowd in Oakland (PHOTOS / VIDEO), U.S. Uncut 31.05.2016.

Rebecca Traister: Hillary Clinton vs. Herself, New York Magazine 30.05.2016.

Cathleen Decker: Bernie Sanders looks for success in an ‘unbelievable’ place: California’s Central Valley, Los Angeles Times 30.05.2016.

Paul Street: Feel the Hate, CounterPunch 27.05.2016.

Helena Kaschel: US climate policy: Why young Americans are done waiting for change, Deutsche Welle 27.05.2016.

Las Leopold: Why Bernie’s Strong Poll Numbers Against Trump Are For Real, Huffington Post 27.05.2016.

Zach Cartwright: New Poll Shows Bernie Sanders Closing in on Hillary Clinton in California, U.S. uncut 26.05.2016.

Ben Norton: Cornel West: We’re Going to Fight for “Brother Bernie” Until the Last Moment, RSN 26.05.2016.

Anna Gearen: Sanders wins greater say in Democratic platform; names pro-Palestinian activist, Washington Post 23.05.2016.

H.A. Goodman: Hillary Clinton Now Loses to Trump in Polls. Bernie Sanders Beats Trump by 10.8 Points, Huffington Post 23.05.2016.

Hugh Wharton: It’s Spreading: Another Democratic Convention Just Rejected Superdelegates, U.S: Uncut 16.05.2016.

Bernie Sanders is Set To Win All of The Upcoming 8 States, Expert Says, Political People Blog 10.05.2016.

Nathan Wellman: Media Silent as Bernie Sanders Packs California Stadium Beyond Capacity, U.S. Uncut 10.05.2016.

Brian Beutler: Bernie Sanders’s Next Revolution, New Republic 09.05.2016.

Tony Brasunas: Sanders Crushing Trump in Polls 53 Percent to 38 Percent, Seen as Strongest General Election Candidate, Huffington Post 09.05.2016.

Bernie Sanders Picks Up Washington Delegates; Hillary Clinton Wins Guam, (AP) 07.05.2016.

Tom Cahill: It’s Official – the First Democratic Convention Just Abolished Superdelegates, U.S. Uncut 07.05.2016.

David Edwards: Elizabeth Warren praises Bernie Sanders: His ‘vision for America’ is ‘important for people to hear’, The Raw Story 06.05.2016.

Daniel Strauss: Sanders poised for May win streak, Politico 06.05.2016.

Dan Roberts & Ben Jacobs: Bernie Sanders pulls off shock victory over Hillary Clinton in Indiana, The Guardian 04.05.2016.

Bernie Sanders’s Gift to His Party, (leder) New York Times 03.05.0216.

Amy Davidson: Money Trouble, The New Yorker 02.05.2016.

Sanders Raises $26M in April and Breaks $200M Raised for Campaign, (pressemeddelelse) berniesanders.com 01.05.2016.

Claire Landsbaum: The Revolution Lives: Former Sanders Staffers Launch PAC to Elect Progressive Candidates, New York Magazine 28.04.2016.

Milo Beckman: A Sanders Comeback Would Be Unprecedented, fivethirtyeight.com 28.04.2016.

Gabriel Debendetti: What Bernie Sanders wants, Politico 28.04.2016.

Alfredo Lopez: Where the Bern is Fizzling: Why Sanders Can’t Win the Support of People of Color, 28.04.2016.

Nick Gass: Jane Sanders predicts epic Bernie comeback, Politico 28.04.2016.

Tom Cahill: Chomsky: Bernie Sanders’ Movement Is a “Force That Could Change The Country”, U.S. Uncut 27.04.2016.

Jonathan Cohn: Clinton Won Big Tuesday Night. But Sanders Has Won Something Too, Huffingtin Post 27.04.2016.

Christie Ashwanden: Democrats – And Republicans – Are Growing More Worried Over Climate Change, fivethrityeight.com 27.04.2016.

Yamiche Alcindor: Bernie Sanders to Cut Hundreds of Staff Members and Focus on California, New York Times 27.04.2016.

Sam Stein: Bernie Sanders Suffered A Big Blow. Here’s His Plan Going Forward, Huffington Post 26.04.2016.

David Jarman: The Daily Kos Elections guide to the Northeast primaries, Daily Kos 26.04.2016.

Nick Gass: Bernie Sanders floats Elizabeth Warren for VP, Politico 26.04.2016.

Nate Silver: Today Is Clinton’s Chance To End The ‘Groundhog Day’ Campaign, fivethirtyeight.com 26.04.2016.

Nicolas Confessore: Bernie Sanders and Allies Aim to Shape Democrats’ Agenda After Primaries, New York Times 24.04.2016.

Roberto Borosage: Big Money in Politics: The Clinton Defense Won’t Cut It, Huffington Post 24.04.2016.

Ariel Edwards-Levy: Bernie Sanders Is Seeing Gains In States That Have Yet To Vote, Huffington Post 23.04.2016.

Renee Flores: Sanders adviser: Campaign may “re-evaluate” tone after Tuesday, CBS News 23.04.2016.

Jonathan Cohn: Where Bernie Sanders’ Health Care Crusade Might Go From Here, Huffington Post 23.04.2016.

Seth Abramson: 5 Pieces of Advice for Bernie Sanders From Hillary Clinton Circa 2008, Huffington Post 22.04.2016.

Conor Lynch: Bernie’s most valuable lesson: The Democratic Party does not represent the values of progressive Americans, Salon 22.04.2016.

Jeffrey St. Clair: Bernie Sanders: the Candidate Who Came in From the Cold, Counterpunch 22.04.2016.

Nathan Riley: Bernie’s Sleepy Giant, Counterpunch 22.04.2016.

John Cassidy: What Will Bernie Sanders and His Supporters Learn from New York? The New Yorker 21.04.2016.

Patrick Healy & Yamiche Alcindor: Bernie Sanders Has Trickier, Narrower Road in Democratic Race, New York Times 20.04.3016.

Ben Norton: Yes, Bernie Sanders is not a Democrat – and Hillary represents the very worst of the party, Salon 20.04.2016.

Nick Grass: Poll: Clinton leads Sanders by 13 points in Pennsylvania, Politico 20.04.2016.

Harper Neidig: Sanders defiant: ‘We still have a path to the nomination’, The Hill 20.04.2016.

Nolan McCaskil: Sanders rips closed party primaries in New York: ‘That’s wrong’, Politico 19.04.2016.

Dan Balz: Hillary Clinton won New York, but her image is underwater, Washington Post 19.04.2016.

Daniel Strauss: Sanders team hoping to flip Clinton superdelegates this summer, Politico 19.04.2016.

Leah Libresco: It’s Far Harder To Change Parties In New York Than In Any Other State, fivethirtyeight.com 19.04.2016.

Bernie Sanders: Bernie Sanders’ last word to New York voters: The Democratic candidate for President lays out his affordable housing agenda, New York Daily News 18.04.2016.

Robert Parry: Democrats March Toward Cliff, Common Dreams 18.04.2016.

Dan Roberts: Sanders’ New York buzz may not deliver enough votes as polls still favor Clinton, The Guardian 18.04.2016.

John Cassidy: Did the New York Primary Campaign Change Anything? The New Yorker 18.04.2016.

Eric Lewitz: Clinton and Trump Poised for New York Victories, But Sanders Is Rising, New York Magazine 18.04.2016.

Jordan Weissmann: Why Bernie Sanders’ Crazy High Tax Rates Aren’t Really That Crazy, Slate 18.04.2016.

John Deutsch: New York Democrats: Why You Should/Shouldn’t Vote for Bernie Sanders, Huffington Post 18.04.2016.

Nick Grass: Sanders: Polls understating my support in New York, Politico 18.04.2016.

Seth Abramson: Clinton Delegate Lead Down to 194, Even as Dramatic Miscounting of Delegates by Media Continues, Huffington Post 17.04.2016.

Richard Miniter: Why Did Congo Offer Clinton $650,000 For Two Pics And A Speech? Forbes 17.04.2016.

Dan Roberts & Sabrina Siddiqui: Bernie Sanders draws record crowd in Brooklyn as race takes darker tone, The Guardian 18.04.2016.

Chaoslillith: Delegate Gap Closer to 200 as of tonight. Thanks WA! Daily Kos 18.04.2016.

Late Boomer: Please Phone Bank for Bernie Today, Tomorrow, and Tuesday, Daily Kos 17.04.2016.

Paul Rosenberg: Our media is just this dumb: Easily suckered press screws Bernie Sanders again, Salon 17.04.2016.

Jacqueline Pine: Rosario Dawson Just Got Arrested for a Worthy Cause, U.S. Uncut 16.04.2016.

Michael R. Blood: Sanders goes Hollywood: Aiming for a California upset, (AP) San Francisco Gate 16.04.2016.

Callum Borchers: Does Bernie Sanders need to win New York for the media to take him seriously again? Washington Post 16.04.2016.

Michael Hudson & Bill Black: Breaking Up the Banks: Why Sanders is Right, Counterpunch 15.04.2016.

Michelle Goldberg: What a Mensch, Slate 15.04.2016.

Barack Obama: Taking money from 1 percenters compromised my politics, Boing Boing 15.04.2016.

Rebecca Leber: Bernie and Hillary Just Did Something We Thought We’d Never See, Mother Jones 15.04.2016.

Isaac Chotiner: Bernie Sanders Has Won Something Big, Even If It’s Not the Nomination, Slate 15.04.2016.

Dylan Matthews: 2 winners and 3 losers of Thursday’s Democratic primary debate, Vox 15.03.2016.

Anis Shivani: Half-truth Hillary finally exposed: This was the debate where Bernie Sanders changed the Democratic Party for good, Salon 15.04.2016.

Brian Beutler: Bernie Sanders Won’t Go Quietly Into the Night, New Republic 15.04.2016.

David A. Graham: On the Waterfront, The Atlantic 14.04.2016.

Ed Kilgore: Clinton Should Tell Superdelegates to Support Pledged Delegate Winner, New York Magazine 14.04.2016.

Véronique Hyland: An Ode to Bernie Sanders’s Rumpled Style, New York Magazine 14.04.2016.

Rosette Newcomb: New Reuters Poll Shows Bernie Sanders Taking National Lead, U.S. Uncut 14.04.2016.

Charley Lanyon: Bernie Sanders’s Wife Calls New York Daily News Interview an ‘Inquisition’, New York Magazine 14.04.2016.

Tom Cahill: Bernie Sanders Just Picked Up a Powerful Endorsement Where He Needs It Most, U.S. uncut 13.04.2016.

Clare Foran: The Future of Bernie Sanders’s Grassroots Army, The Atlantic 13.04.2016.

John Frank: Colorado Democrats admit mistake that cost Bernie Sanders key delegate, The Denver Post 12.04.2016.

Catherine Lucey & Emily Swanson: Sanders Lags in Delegates But Leads in Likability, Real Clear Politics 12.04.2016.

Jeva Lange: Bernie Sanders is the only candidate whose likability ratings go up as people get to know him, The Week 12.04.2016.

H.A. Goodman: Bernie Sanders Will Become Democratic Nominee Even If Clinton Leads in Delegates, Huffington Post 11.04.2016.

Mark Weisbrot: The Great Divide in the Democratic Primary, Huffington Post 11.04.2016.

Doug Johnson Hatlem: An Early Tableau of the New York Primary, Counterpunch 11.04.2016.

Andy Borowitz: Clinton Campaign Accuses Sanders of Trying to Win Nomination, The New Yorker 11.04.2016.

John Cassidy: Can Bernie Sanders Upset Hillary Clinton in New York? The New Yorker 10.04.2016.

Robert R. Boroslage: Sanders on Clinton: Not Unqualified, Compromised, Huffington Post 10.04.2016.

John Sanbonmatsu: New York: Bernie Sanders Is Our Last Chance, Huffington Post 08.04.2016.

Military Historian Agrees with Bernie Sanders: Hillary Clinton is an Unreconstructed Hawk, Democracy Now 08.04.2016.

Ralph Nader: Big Union Leaders Betray Sanders and Workers, Counterpunch 08.04.2016.

Russell Berman: Sanders Catches Clinton, The Atlantic 07.04.2016.

Richard Eskow: Barney vs. Bernie: Sanders Is the Real ‘Progressive Who Gets Things Done’, Huffington Post 06.04.2016.

Van Jones: New York Primary is “War to Settle the Score” Between Bernie Sanders & Hillary Clinton, Democracy Now 06.04.2016.

Shaun King: Superdelegates are ripping off voters, placing Clinton ahead of Sanders in states where he actually won more votes, New York Daily News 29.03.2016.

Carl Bialik: Why The Polls Missed Bernie Sanders’s Michigan Upset, fivethirtyeight.com 09.03.2016.

Amy Goodman Tells CNN the Media is “Manufacturing Consent” for Trump While Silencing Sanders, Democracy Now 21.02.2016.

Zeeshan Aleem: World’s Most Famous Economist Says Bernie Sanders Could “Change the Face of the Country”, Yahoo News 16.02.2016.

John Light: Elizabeth Warren Recalls a Time When Big Donors May Have Changed Hillary’s Vote, Moyers & co 04.02.2016.

Noam Chomsky: Bernie Sanders has the best policies, Al Jazeera 25.01.2016.

 

 

Share