Strøtanker om bæredygtighed

Der var tegn i sol og måne på, at det denne gang skulle blive anderledes, og at klimaudfordringen efter at have været helt fraværende i de amerikanske valgkampe i 2008 og 2012 ville få den plads, den fortjente, som den største udfordring til USAs og resten af verdens videre velfærd.

Bernie Sanders byggede sin kampagne op omkring klimaudfordringen og forbandt den fornemt med sociale, økonomiske og retfærdighedsmæssige aspekter. På den led var klimaudfordringen en tæt integreret del af hele problempakken – og løsningen deraf. Hillary Clinton ville ikke stå tilbage herfor, og præsenterede i løbet af primærvalgsprocessen en stadig skarpere klimaprofil. Nu blev det Hillary, som endte som demokraternes kandidat, men der havde været en så massiv opbakning bag klimaspørgsmålet, at den demokratiske valgplatform, som blev udarbejdet hen over sommeren 2016, ikke mindst på klimafronten endte med at blive den mest progressive og fremsynede nogensinde.

Meningsmålingerne viste, at de republikanske politikere, som i det store hele afviser klimaudfordringen eller henviser den til småtingsafdelingen, var mere enige med deres sponsorer fra de fossile energiselskaber end fra deres vælgere, som i en ganske betydelig grad havde forståelse for, at der må gøres noget for at imødegå klimaudfordringen. Samtidig har Obama i løbet af sin anden præsidentperiode gjort klimaspørgsmålet til det vigtigste indsatsområde med en række indsatser, som tilsammen har igangsat en klimaindsats på stort set alle områder. Og frem for at blive straffet for det, har Obama gradvist kunne iagttage voksende popularitetstal. På den baggrund var der lagt op til, at klimaspørgsmålet endelig i 2016 kom til at stå centralt.

Men så kom Trump. Hans reality-TV medieshow tog fusen på medierne og de øvrige republikanske præsidentkandidater, så han endte med at blive det republikanske partis præsidentkandidat, hvilket må overgå til historien som en af det moderne demokratis store gåder: Hvordan kunne en mand, som kan så lidt, som har et så formørket udsyn og et så usympatisk livssyn, nå så langt i den politiske proces.

Trumps klimavision kan koges ind til, at klimaudfordringen er en hoax opfundet af kineserne for at skade den amerikanske industri. Hvis han kommer til magten, har han lovet at tilbagerulle hele den klimaindsats, Obama har igangsat, han har lovet igen at få gang i kulminerne og fjerne al støtte til omstilling. Han vil klimamæssigt set være en katastrofe.

Det er svært at finde noget spørgsmål, som skiller de to kampagner mere end klimaudfordringen og hvad man skal gøre derved. Endda har det ikke været taget op i en eneste af de tre præsidentdebatter, som har været afholdt forud for valget. Hvis man søger i den fulde transskription af den halvanden time lange debat i Las Vegas i nat, bruger Hillary ordet “‘climate’ en enkelt gang, mens ord som ‘solar’ og ‘wind’ ikke forekommer overhovedet, det uanset at Hillary har et ganske enestående program for at få alle amerikanere til at være energiproducenter ved at montere solcelleanlæg over alt, hvor der er mulighed for det.

Det er der mange grunde til. Medierne har et stort ansvar derfor. De har løbende givet Trumps slibrigheder og eskapader, fornærmelser og løgnagtigheder en massiv dækning – på bekostningen af policy-spørgsmål. Så manden er nået helt frem til slutrunden uden at have noget, man kan kalde en sammenhængende politik for USA. Bernie Sanders påpegede i et interview for få dage siden det bedrøvelige i, at kun 11% af alle artikler om valget overhovedet kom ind på policy-spørgsmål. Valget dækkes som sportsevent, som underholdning, som reality-TV, hvor opinionsmålingernes evindelige mellemtider og små udtalelser helt ude af kontekst bliver blæst op til forsidestof i et non stop drama, hvor det faktuelle bliver den store taber.

Sådan har det måske altid været, men Trump, som i den grad har formået at spille på disse tangenter, har formået at tilføre medievirkeligheden om det amerikanske valg et nyt niveau af absurditet. Det har ofte været sagt, at medierne alene i primærrunden gav Trump gratis mediedækning for flere mia. $. Man kan sige, at medierne i løbet af denne snart halvanden år lange proces har nået at vokse med opgaven. Måske endda medierne har indset sit medansvar for at have bragt Trump så langt, som man har, dertil, at Trump her i slutfasen har været i mere eller mindre konstant modvind i pressen. Derfor bliver hans nedgørelse af muslimer, indvandrere og krigshelte, hans sexisme og nedgørelse af kvinder, og i de kommende dage manglende respekt og forståelse for demokratiets grundprincipper de tilbagevendende rambukke ind i Trumps kampagne, mens medierne forholder sig totalt tavse overfor hans klimapolitik, uanset at den vil være ødelæggende for USAs fremtid.

Det er måske forkert at tale om ‘pressen’ i ental, for den amerikanske medieflade er stor og mangefacetteret. Organer som Climate Progress, Mother Jones, Grist og Huffington Post har hele vejen igennem søgt at rejse klimaaspektet. Men hvis man går til det store nyhedskanaler, er klimaspørgsmålet stort set fraværende. Selv en relativt progressiv station som MSNBC, som har så massiv dækning af det politiske teater, formår ikke rigtigt at inkludere klimaudfordringen. Daglige programmer som “Morning Joe”, “The Rachel Maddow Show” og “Hardball with Chris Matthews”, som hver især leverer omfattende politiske analyser, svigter igennem deres så godt som ikke-eksisterende klimadækning. Og når det endelig sker, er det en rent politisk vinkling af problematikken.

Bloomberg skrev i en leder i forgårs, at “For a presidential campaign notable for dark warnings of the coming apocalypse, the one thing that actually could bring about an apocalypse – climate change – has been conspicuously absent from the debates. A final chance to raise the issue will come Wednesday, during the campaign’s last debate.” Men klimaspørgsmålet var her fraværende, som det har været det i de øvrige debatter, uanset dat det af de yngre vælgere fremhæves som det vigtigste.

Paul Krugman skriver i en opinion i New York Times, What About the Planet? at denne klimatavshed i medierne er et blindt spot, langt vigtigere for vores fremtid end mange af de øvrige ting, som diskuteres intenst. Blandt mange unge vælgere er klima- og miljøspørgsmålene betragtet som de vigtigste. Endda mener 40% af dem, at der ikke er nogen forskel på, om det bliver Hillary eller Trump, som bliver den næste præsident. Dette er fuldstændig i strid med virkeligheden, og at en sådan misforståelse kan deles af 40% af de unge vælgere, vidner om, hvor lemfældigt klimaproblematikken behandles i de amerikanske medier.

Sjældent har der således været mere på spil. Med Hillary vil vi se et USA tage ansvar både på hjemmebane og internationalt, mens vi med Trump vil se målrettede forsøg på at demontere Obamas begyndende amerikanske klimaindsats. Det ameriaknske valg har således konsekvenser langt ud over USAs grænser, og i den nuværende situation burde resten af verden burde have muligheder for om ikke at stemme, så at markere, at valget 8. november også har voldsomme implikationer for resten af verden.

Nu står Hillary heldigvis til at vinde. Den seneste måned har hun udbygget sit forspring, så det lige nu, blot tre uger før valgdagen, er større end efter de to konventer i juli. Trump leverede sin hidtil bedste debatpræstation i nat, men han skulle have brændt helt anderledes igennem, for Hillary gjorde det også rigtig godt. Så det er meget svært at se noget, der vil kunne hindre, at Obamas efterfølger bliver Hillary Clinton.

Samtidig bliver der 8. november afgjort en række andre valg, som hver især er vigtige, hvis Hillary skal have nogen chance for at virkeliggøre den demokratiske programplatform. Lige nu har republikanerne et 54-46 flertal i senatet, men af de 24 pladser, som er på valg i denne omgang, er de 24 republikanere. Hvis man ser bort fra de senatsvalg, hvor udfaldet er nogenlunde givet, så er der 7 tilbage, hvor udfaldet vil kunne skifte til begge sider. Heraf er de 6 (Indiana, Missouri, New Hampshire, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin) nu besat af republikanere. Hvis Demokraterne vinder fire af disse syv senatsvalg, vil magtbalancen skifte. Og et par af dem som indtil nu har været regnet som sikre republikanske genvalg, kan vise sig, hvis Trumps kampagne nedsmelter yderligere her i slutspurten, at komme i spil. For eksempel var Marc Rubio i en Quinnipac-måling for Florida i forgårs kun 2% foran sin demokratiske modkandidat.

Om demokraterne også kan genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus er mere usikkert. Men man har i de seneste halvanden uge kunnet se demokraterne begynde at tro på muligheden derfor. Og tidligere på ugen iværksatte man en række slutspurter i stater, som normalt ville være at regne som klart republikanske. Det ville man ikke gøre, hvis det primært handlede om at vinde Det Hvide Hus. Men det er disse satsninger, som ud over at stresse Trumps i forvejen hårdt stressede kampagne og tvinge den til at fremtrylle ressourcer i stater, man troede var sikre, kan være med til at sikre de forskydninger, som kan muliggøre et demokratisk magtskifte både i Senatet og i Repræsentanternes Hus.

Foreløbig har den republikanske tilbagegang i meningsmålingerne i de seneste uger været større for Trump end for de mange lokale kandidater. Men den demokratiske kampagne har sat målrettet ind for at knytte lokale kandidater tæt sammen med Trump. Det stiller disse kandidater i en vanskelig situation, for hvis de frasiger sig Trump, risikerer de at blive straffet af Trumps kernetilhængere, som ikke se nådigt på, at der bliver sat spørgsmålstegn ved fænomenet Trump, og hvis de associerer sig for tæt med Trump, så mister de let taget i de vælgergrupper, som med en vis ret kan føle sig frastødt af Trump, som i løbet af valgkampen har formået at lægge sig ud med afroamerikanere, mexicanere, muslimer, kvinder, handicappede.

Tre uger fra valgdagen er der således en reel chance for, ikke bare at det bliver Hillary, som tager over efter Obama, men at demokraterne genvinder et flertal både i Senatet og i Repræsentanternes Hus, som gør det muligt for demokraterne at gennemføre den ganske radikale klimapolitik, som der er lagt op til med den demokratiske valgplatform.

Hvis man ser debatten i går aftes med de briller, er det klart, at Hillary udelukkende henvendte sig til den gruppe kvinder, som normalt ville stemme republikansk, men med Trumps gennemført usympatiske måde at håndtere kvinder på, er eksistentielt i tvivl, om de skal følge partisympatien eller samvittigheden. Det har gjort, at den indsats for at samle de unge vælgere op, som i høj grad skulle være sket gennem at fokusere på klima- og miljøpolitikken, er trådt helt i baggrunden. Bernie Sanders har dog indledt en slutspurt for at få de unge med, og havde alene i sidste uge 14 store valgmøder på fem dage.

Bill McKibben gav i forgårs opskriften for den videre vej frem for klimaindsatsen i en artikel i The Nation: The Climate Movement Has to Elect Hillary Clinton – and Then Give Her Hell. Han løber her igennem en række af de lidet flatterende afsløringer af, hvad Hillary egentlig mener om klimaet, når hun er sammen med Wall Street-folkene og fagforeningerne. Men han siger, at det gode ved den del er, at hvedebrødsdagene mellem klimaaktivisterne og Hillarys regering vil være ovre 10 minutter efter at valget er vundet. Derfra er det pression, pression og endnu mere pression for at holde Hillary fast på alt det, hun gennem demokraternes partiplatform har lovet at stå for og nu skal have den nødvendige hjælp for at virkeliggøre.

Ved valget i 2012 var der en om muligt endnu mere knugende klimatavshed, indtil den tropiske orkan Sandy trak så langt nordover, at den leverede et frontalangreb på New York og hermed fik understreget, at klimaforandringerne var virkelige og ikke blot noget, som måske ville udfolde sig i en fjern fortid (se blog-indlægget: Sandy bryder klimatavsheden). I år var det orkanen Matthew, som kunne have brudt klimatavsheden. Men Matthew var relativt nådig ved Floridas kyster, og det faktum at Matthew på sin vej kostede 1.000 menneskeliv på Haiti, passerede stort set den amerikanske presse upåagtet, for der var fuld gang i afsløringerne af nye Trump-eskapader.

Klimaet har været på agendaen i det demokratiske primærvalg. Og der er lagt op til en solid videreførelse af den indsats, som Obama har påbegyndt. Men alt tyder på, at det knapt vil blive nævnt her i slutspurten frem til valgdagen 8. november.

Se øvrige blog-indlæg om det amerikanske valg 2016: Obamas endelige nej til Keystone XL på trapperne, Hillarys klima, Koch-brødrene – forbrydelse mod menneskeheden?, Bernies klima, Wall Street Journals klimafornægtelse italesat, Donalds klima, Demokraternes konvent i Philadelphia, FBIs October Surprise, Utopi vs. dystopi – USA på valg og Trumps klimapolitik i støbeskeen.

Brad Plumer: That’s 4 straight debates without a single question on climate change. Good job, everyone, Vox 20.10.2016.

Transcript of the Third Debate, New York Times 20.10.2016.

Joe Romm: ‘Criminally irresponsible’ media avoid climate debate questions, Think Progress 19.10.2016.

Emma Foerhringer Merchant: Climate change enjoyed its 2 seconds of fame in the final debate, Grist 19.10.2016.

Ezra Klein: Hillary Clinton’s 3 debate performances left the Trump campaign in ruins, Vox 19.10.2016.

Kate Sheppard: Pesidential Debate Ignores Climate Change … Again, Huffington Post 19.10.2016.

Natasha Geiling: The dismantling of Obama’s climate legacy by a President Donald Trump, Think Progress 19.10.2016.

Bill McKibben: The Climate Movement Has to Elect Hillary Clinton – and Then Give Her Hell, The Nation 18.10.2016.

John Cassidy: Will Donald Trump Cost Republicans the Senate? A State-by-State Guide, The New Yorker 18.10.2016.

Alejandro Dàvila Fragoso: As climate change floods Florida, Marco Rubio refuses to acknowledge science, Think Progress 18.10.2016.

The Missing Climate Change Debate, (leder) Bloomberg 18.10.2016.

John Schwartz & Tatiana Schlossberg: For Clinton and Trump, There’s Little Debating a Climate Change Divide, New York Times 17.10.2016.

Joe Romm: A Trump presidency is a clean energy nightmare, Think Progress 13.10.2016.

Carolyn Kormann: Trump and the Truth: Climate-Change Denial, The New Yorker 13.10.2016.

Michael E. Mann: Yes – Donald Trump IS A Threat To The Planet, Huffington Post 12.10.2016.

Michael Grunwald: Gore and Clinton Hold a Wonkfest, Politico 12.10.2016.

Lucía Oliva Hennelly: Here’s why many young voters see climate change as THE issue in 2016, PRI 12.10.2016.

Natasha Geiling: Clinton dedicates an entire speech to climate change, Think Progress 11.10.2016.

Rebecca Leber: Miami Heat, Grist 11.10.2016.

Stephanie Spear: Climate Change All But Ignored Again at Presidential Debate, EcoWatch 10.10.2016.

Chris Mooney: There’s no oxygen left in this campaign for a serious debate about carbon, Washington Post 10.10.2016.

Ben Adler: We fact-checked what Trump and Clinton said about energy at the debate, Grist 10.10.2016.

Juliet Eilperin: Al Gore to appear in hurricane-battered Florida to rally millennials for Clinton, Washington Post 09.10.2016.

Emma Foehringer Merchant: Climate change got 325 seconds in two presidential debates, Grist 09.10.2016.

Paul Krugman: What About the Planet? New York Times 07.10.2016.

Emma Foehringer Merchant: Debate moderators say climate questions don’t make good TV, Grist 23.09.2016.

Graham Readfern: Americans Now More Politically Polarized On Climate Change Than Ever Before, Analysis Finds, Desmog 31.08.2016.

Karl Mathiesen: Trump denies saying climate change was Chinese hoax (he did), Climate Home 28.09.2016.

Emma Foehringer Merchant: Debate moderators say climate questions don’t make good TV, Grist 23.09.2016.

Donald Trump’s Lack of Respect for Science Is Alarming, (leder) Scientific American sept. 2016.

Khalid Pitts: Millennials Ditch Trump Over His Stance on Climate Change, EcoWatch 17.08.2016.

Emily Holden: Climate action a core ‘pillar’ of Clinton’s economic message, E&E News 12.08.2016.

Clinton pushes clean energy as economic catalyst, Trump rejects climate change, (Bloomberg) RenewEconomy 10.08.2016.

Lisa Hagen: Trump to coal country: Election ‘is the last shot for the miners’, The Hill 10.08.2016.

Ryan Koronowsky: Trump ‘Completely Rethinks’ U.S. Energy Policy By Doubling Down On Fossil Fuels, Think Progress 08.08.2016.

Clark Mindock: Hillary Clinton And Climate Change: Pro-Fracking Businessman Hosts Clinton Fundraiser In Colorado, International Business Times 03.08.2016.

Chris Mooney: From now on, every government agency will have to consider climate change, Washington Post 02.08.2016.

Ed King: The Republicans fleeing Trump because of climate change, Climate Home 02.08.2016.

Rebecca Leber: Why are Democrats so bad at talking about climate change? Grist 02.08.2016.

Coral Davenport: Climate Change Divide Bursts to Forefront in Presidential Campaign, New York Times 01.08.2016.

Robert Hunziger: CO2 Donald Versus Planet Earth, CounterPunch 01.08.2016.

James Surowiecki: Where was climate change at the party conventions? The New Yorker 30.07.2016.

Ben Adler: Can climate action win over suburban voters? This Senate climate hawk thinks so, Grist 29.07.2016.

Ryan Koronowsky: Democrats Committed To Climate Action At The DNC, While Republicans Doubled Down On Denial, Think Progress 29.07.2016.

Bill McKibben: The Real Work Begins Nov. 9, EcoWatch 29.07.2016.

Climate Change Takes Center Stage at DNC, EcoWatch 28.07.2016.

Greg Dotson: The Republican Platform Once Tried To Fight Climate Change. Now It Denies It, Think Progress 28.07.2016.

Ben Adler: Bernie and Hillary supporters come together to push for a Democratic climate caucus, Grist 28.07.2016.

Rebecca Leber: Finally, the climate teardown of Trump you’ve been waiting for, Grist 28.07.2016.

Kate Sheppard: Climate Change Gets Prime Spot At Wednesday’s Democratic National Convention, Huffington Post 27.07.2016.

Bernie Sanders: ‘This Election Is About Climate Change’, EcoWatch 26.07.2016.

Jeff Tollefson: Trump vs Clinton: worlds apart on science, Nature 26.07.2016.

Evan Lehmann: Steyer: Climate change will drive voter turnout, E&E Publishing 26.07.2016.

Phil McKenna: GOP and Democratic Platforms Highlight Stark Differences on Energy and Climate, InsideClimate News 26.07.2016.

Nick Visser: Finally, Climate Change Gets Stage Time At The Democratic Convention, Huffington Post 26.07.2016.

Andrew Seifter: At Party Conventions, Big Oil’s Media Manipulation Strategy Is On Full Display, Media Matters 25.07.2016.

Joe Romm: Democratic Platform Calls For WWII-Scale Mobilization To Solve Climate Crisis, Climate Progress 22.07.2016.

Jeremy Symons: Without a Climate Plan, Republicans Struggle as Voters Shift, Huffington Post 20.07.2016.

Dave Keating: Republican platform aims to dismantle US environment and climate laws, Deutsche Welle 19.07.2016.

Matt Maiorana & Colin Rees: The Democrats support a climate test. Now what? Oil Change International 15.07.2016.

Emily Atkin: The Republican Party’s Platform Says Coal Is ‘Clean’ Energy, Climate Progress 12.07.2016.

Bill Murray: Where Clinton, Trump Stand on Energy, Climate Change, RealClear Politics 08.07.2016.

Lorraine Chow: Kochs Dump Trump to Fund Climate-Denying Senators in Ohio and Nevada, EcoWatch 28.06.2016.

Peter Dykstra: Donald Trump’s messy divorce from environmental reality, The Daily Climate 18.06.2016.

Ben Adler & Rebecca Leber: Donald Trump once backed urgent climate action. Wait, what? Grist 08.06.2016.

Peter H. Gleich: Donald Trump: “There is No Drought” and Other California Water Inanities, Huffington Post 28.05.2016.

John H. Cushman Jr. & Zahra Hirji: Trump: America First on Fossil Fuels, Last on Climate Change, InsideClimate News 27.05.2016.

Emily Atkin: On Climate, Trump Promises To Let The World Burn, Climate Progress 26.05.2016.

Trump vows to scuttle Paris climate agreement in ‘America first’ energy speech, (AP, Reuters) Deutsche Welle 27.05.2016.

Dan Vergano: 5 Things That Made No Sense In Trump’s Big Energy Speech, BuzzFeed News 26.05.2016.

Ben Jacobs: Donald Trump would allow Keystone XL pipeline and end Paris climate deal, The Guardian 26.05.2016.

Tim Dowling: Has Donald Trump dug himself into a bunker with his climate change views? The Guardian 24.05.2016.

Hillary Clinton’s Plan to Fight for Environmental and Climate Justice, hillaryclinton.com april 2016.

Ari Philips: ‘Simply put, this is environmental racism’: Hillary Clinton’s new environmental justice plan, Fusion 13.04.2016.