Strøtanker om bæredygtighed

Ingeniørforeningen har netop udsendt en rapport, Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling (67 sider pdf). Rapporten er et resultat af Ingeniørforeningens Miljøår 2007, som under temaet “Veje til en grøn fremtid” har været organiseret omkring 5 temaer: Ressourcer, Transport, Vand, Bioteknologi samt Landbrug & Fødevarer, som i store træk er de områder, rapporten dækker.

Rapporten præsenteres på IDAs hjemmeside under overskriften Dansk miljøpolitik i frit fald. Og i den overordnede konklusion udtrykkes der bekymring for, at det forspring på miljøteknologiens område, som Danmark har haft, er i fuld gang med at blive udhulet af, at der i de senere år ikke har været den fornødne politiske vilje til at prioritere miljøområdet, hvorfor en række centrale miljøindikatorer bevæger sig den gale vej.

“Med denne rapport lægger Ingeniørforeningen op til, at miljøområdet får en højere prioritering i dansk politik, og vi foreslår, at en række konkrete initiativer iværksættes med henblik på at skabe et bedre miljø. Vi er af den overbevisning, at Danmark, som et verdens rigeste samfund, og som et af de lande med det højeste ressourceforbrug pr. borger, har en forpligtelse til at gå forrest og dermed bidrage til en bæredygtig udvikling, lokalt og globalt.”

Læs mere »

Samtidig med at Ingeniørforeningen (IDA) har offentliggjort et scenario for en bæredygtig udvikling (se blog-indlægget Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling), har man i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) udarbejdet Grøn indikatorrapport – en kritisk rapport om miljøindikatorer (54 sider pdf), som ser på udviklingen i den danske miljøindsats. Det er desværre ikke opløftende læsning.

Antallet af miljømærkede produkter faldt for første gang i 2007, og miljøindsatsen ser ud til at være blevet mindre i virksomhederne i de senere år. Det værktøj til vurdering af bæredygtighedsbestræbelserne, som blev fremlagt og vedtaget i 2002 er ikke blevet ordentligt vedligeholdt siden 2004. “Der er således samlet et vidensunderskud, som gør det vanskeligt reelt at vurdere, hvorledes miljøets tilstand udvikler sig.”

Landbrugets pesticidforbrug er stadig stigende til trods for en pesticidplan, som forudsætter markante reduktioner, og det økologiske landbrug er i tilbagegang. Siden 2002 er der blevet 25% færre økologiske landbrug med 11% mindre areal. Det voksende økologiske forbrug er således dækket af en øget import.

Læs mere »

I maj 2007 besluttede Irma i sundhedens tegn, at man fremover ikke ville sælge slik ved kasserne, hvor ventende børn og folk med søde tænder alt for let lader sig friste, mens de står i kø. I stedet har Irma mange steder sat frugtreoler op til de blodsukkerhungrende sjæle. Yderligere har Irma ikke mere mængdetilbud på sodavand, chips og slik. Det er et prisværdigt initiativ, for det meste slik er rent ud sagt en hån mod folkesundheden.

Af dagens nyhedsbrev fra Irma fremgår det, at disse justeringer af slikkets placering i butikken har ført til, at Irmas kunder i 2007 har spist 100 ton mindre slik end de ellers har villet gjort. Hvor Irmas omsætning generelt er steget med 7,3% er omsætningen af slik stagneret. Salget af frugt og grønt er til gengæld steget mere end den gennemsnitlige omsætning.

Det er yderst glædeligt, at den form for omtanke og profilering betaler sig – og yderst vigtigt, at vi som forbrugere støtter op initiativer som disse.

Irma pressemeddelelse 31.01.2008.

For nylig kom det frem, at Danmark var et af de lande, der lå højest i CO₂-udledninger pr. indbygger, hvis man indregnede vores handelsflåde. Det er et af de områder, hvor man med enkle midler vil kunne reducere brændstofforbruget og dermed CO₂-udledningerne betragteligt. For det blæser stort set altid på det åbne hav.

Det tyske firma Beluga SkySails har udviklet et fuldautomatisk dragesejl, som kan give betydelige reduktioner i brændselsforbruget. I optimale situationer kan der være tale om besparelser på op imod 50%, men afhængig af brugen vil det kunne give en reduktion på årsbasis på 10-35%. På den bagggrund vurderes det i nedenstående video, at investeringen vil kunne tjene sig ind på 3-4 år.

Videoen følger MS “Beluga SkySails” på sin jomfrusejlads fra Hamburg 18.01.2008, først til Bremerhaven, og derefter videre over Atlanten til Venezuela.

Læs mere »

Af en meddelelse fra AFP fremgår det, at Irak 23.01. har underskrevet Kyoto-aftalen. En bemærkelsesværdig handling fra det hårdt prøvede land.

Man kunne ønske sig af Iraks amerikanske besættere, at de tog sig sammen og gjorde ligeså. USA burde koncentrere sig om at få ryddet op på hjemmefronten frem for vedblivende at fremture som verdens politibetjent.

Jeg har aldrig været så flov over at være dansker, som da vi pludselig havde tropper i Irak. Hvordan kunne det ske? Havde det været et FN-mandat, var det måske til at forstå, selvom jeg personligt tror, det er meget vanskeligt at opnå noget som helst positivt med væbnet magt. Men vi lod os lokke af en skinger amerikansk retorik, som byggede på falske efterretninger. Lad det aldrig ske igen.

Med sin industri stort set sønderbombet, er Irak blandt verdens mindre CO₂-udledere (90 mio. ton eller omkring 3 ton CO₂ pr. indbygger). Iraks tilslutning til Kyoto-aftalen fører derfor ikke i første omgang til skrappe reduktionsmål for CO₂-udledning. Men det giver Irak mulighed for støtte og vejledning til energieffektive investeringer. Og det øger endnu en gang presset på USA for at tilslutte sig Kyoto-aftalen.

Iraq ratifies Kyoto Protocol on climate change, AFP 26.01.2008.

Berlingske Tidende bragte 10. januar en artikel, Velkommen til Costa København, skrevet af Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm. De diskuterer heri vigtigheden af en markant styrkelse af de grønne elementer i byen – “den naturlige klimaløsning ” – for at afbøde virkningerne af klimaforandringer:

“Grønt plantedække har nemlig direkte effekter på det lokale miljø og klima ud over indvirken på de processer, der driver klimaforandringerne, herunder udledning af CO₂. Men desuden har det også en række indirekte effekter, som sandsynligvis er langt vigtigere. Herunder hører bl.a. ændrede transportvaner, bedre folkesundhed i form af mindre stress, renere luft, adgang til mere motion, samt et langt rigere dyre- og planteliv i vores byer. Desuden elsker vi levende, grønne byer og behøver måske ikke rejse langt, hvis vi kan finde paradis dér, hvor vi bor!”

I Sverige har man være mere konsekvent med at indrage det grønne i planlægningen af nye bydele, som for eksempel Bo01 i Malmö, hvor man har inddraget biofaktor-beregninger som planlægningsværktøj. I det scenario om et frodigt grønt “Costa København”, som artiklen opridser, er vi alle sundere og mindre stressede qua det stærkt øgede vegetationsvolumen, som har lagt sin beskyttende hånd over byen.

Jørgen Nimb Lassen Forstkandidat og informations­medarbejder ved Skov & Landskab på Københavns Universitet. Søren Præstholm er Geograf, ph.d. og forsker ved Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet samt formand for Landskabsværkstedet.

Jørgen Nimb Lassen og Søren Præstholm: Velkommen til Costa København, Berlingske Tidende bragte 10.01.2008.