3. august 2012 arkiv

Fresh Currents – Japan fra A-kraft til vedvarende energi

3. august 2012

For få dage siden tikkede Fresh Currents ind i mail-bakken. Det er et initiativ af kredsen om tidsskriftet Kyoto Journal, som rummer mange virkelig gode skribenter, og af de mange enkeltbidrag er der kommet et virkeligt godt indspark i den debat om Japans energimæssige fremtid, som i disse dage er til høring landet rundt.

Vananda Shiva har fået åbningsreplikken: “Fukushima has raised, once again, the perennial questions about human fallibility and human frailty, about hubris and man’s arrogance in thinking he can control nature. The earthquakes, the tsunami, the meltdown at Japan’s nuclear power plant are nature’s reminders of her power… Alternatives to nuclear energy are a thousand times more abundant and a million times less risky. To push nuclear plants after Fukushima is pure insanity.”

Fresh Currents – Japan’s flow from a nuclear past to a renewable future omfatter i alt 160 sider med artikler og baggrundsinformation. Første del har temaet “How We Got There?” mens anden del er bygget op omkring “The Way Forward”. Fresh Currents‘ redaktør Eric Johnston har skrevet om A-kraft og vedvarende energi ved Japan Times igennem mange år, så vi er i gode hænder, både i de indledende historiske perspektivering og i udfoldelsen af et fremtidsscenario for Japan på vedvarende energi.

Under vejs er der stærke billeder og talende grafik – for eksempel dette kort over jordskælvsrisiko, som viser, at risikoen for voldsomme jordskælv sine steder nærmer sig de 100%. Her har man for en god ordens skyld placeret adskillige reaktorer.

Første del af Fresh Currents runder af med uddrag fra introduktionen af den rapport om Fukushima-katastrofen, som blev fremlagt i begyndelsen af juli, hvori undersøgelses-kommissionens leder Kiyoshi Kurokawa konkluderede, at katastrofen var menneskeskabt og kunne være undgået, hvis en række instanser havde levet op til deres ansvar:

“What must be admitted, very painfully, is that this was a disaster `Made in Japan.’”

“Its fundamental causes are to be found in the ingrained conventions of Japanese culture: our reflexive obedience; our reluctance to question authority; our devotion to ‘sticking with the program’; our groupism; and our insularity.”

“Only by grasping this mindset can one understand how Japan’s nuclear industry managed to avoid absorbing the critical lessons learned from Three Mile Island and Chernobyl. The goal must be to learn from this disaster, and reflect deeply on its fundamental causes, in order to ensure that it is never repeated.” (Fresh Currents pp. 68-69)

Den nu pågående diskussion om, hvor meget, A-kraften skal fylde i fremtidens energiforsyning – som Fresh Currents er skrevet direkte ind i – handler således om meget mere end tal og procentsatser. Det er en diskussion med omfattende implikationer for det japanske samfund – ligesom Fukushima-katastrofen har spredt sit net af bivirkninger ud i de fjerneste afkroge af det japanske samfund.

Mere om Fresh Currents senere – foreløbig har jeg kopieret indholdsfortegnelsen ind nederst.

Nu er der kommet en egentlig Fresh Currents hjemmeside, hvor delene er mere tilgængelige og præsentable end blot i en samlet pdf.

Stepejhen Hesse bringer 28. oktober i Japan Times en god og omfattende introduktion til fresh Currents, se: ‘Fresh Currents’ charts the way to, and from, Fukushima.

Se næsten daglige optegnelser om udviklingen omkring den japanske A-kraft for juni, juli, august, september og oktober 2012.

Eric Johnston (Ed.): Fresh Currents – Japan’s flow from a nuclear past to a renewable future, Kyoto Journal July 2012 (10,5 Mb pdf).

Læs mere »

Share